Kan efterspørgslen efter henholdsvis økologi og fødevaresikkerhed kaldes politisk forbrug – eller er det snarere tværtimod

Christensen, Tove

Danish

Organic Eprints

Ansvaret for sikre fødevarer   Af Tove Christensen, PhD, Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet   Kan efterspørgslen efter henholdsvis økologi og fødevaresikkerhed kal-des politisk forbrug – eller er det snarere tværtimod?    Det går godt for det økologiske marked i dis-se tider. Mange forbrugere er villige til at betale en merpris for økologiske produkter. Det går knap så godt med at få forbrugere til at betale for at få sikre fødevarer – i hvert fald ikke hvis man ser på de danske marke-der for fx Salmonella – og Campylobacterfrie kødprodukter. Vi har kigget lidt nærmere på forskelle og ligheder mellem økologiske pro-dukter og produkter, der markedsføres som sikre.   Både økologi og fødevaresikkerhed kan ka-rakteriseres som tillidsbaserede egenskaber, dvs. noget der ikke kan tages og føles på i selve produktet. Det er egenskaber, som forbrugerne kun kan inddrage i deres fødeva-revalg, hvis de kommunikeres til forbrugeren via information eller mærkning. Alternativt til den markedsbaserede løsning kan man via lovgivningen kræve, at varerne er fuldkom-men sikre. En tillokkende – måske dyr – af-fære, men det er en anden og længere histo-rie.  Information og betalingsvilje Hvis forbrugere skal kunne forventes at beta-le for fødevaresikkerhed, skal de vide, at de får et sikkert produkt og at det sikre produkt er tilgængeligt. Det kræver også, at forbru-gerne er villige til at betale en tilstrækkelig høj merpris for fx Salmonellafrie koteletter eller Campylobacterfrie kyllingestykker. Og er de nu det?   Viden om forbrugernes holdninger og adfærd kan opnås gennem forbrugerundersøgelser. Disse viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris, der ligger over det, der observeres på markedet. En stor del af af-standen fra spørgeskema til køledisk skyldes spørgeskemaers hypotetiske natur. Afstan-den er langt større i forbindelse med sikre fødevarer, end for økologiske produkter, må-ske fordi der er forskellige forventninger til    økologi og fødevaresikkerhed. Flere undersø-gelser viser, at folk regner med, at fødeva-rerne i de danske butikker er sikre, men nok ikke at alle varer i butikkerne er økologiske.  Ikke mit ansvar  I en spørgeskemaundersøgelse i 2007 spurg-te vi 2600 danskere om deres holdning til fordeling af ansvar for fødevaresikkerhed. Næsten to-tredjedele af respondenterne mente, at det primære ansvar for fødevare-sikkerhed bør ligge hos myndighederne (61 %) og til dels industrien (32 %) – mens de resterende 7 % blev fordelt på landmanden, forbrugeren, detailhandlen eller ved ikke. Til sammenligning mente kun ca. 30 %, at det primære ansvar for miljøvenlig produktion og dyrevelfærd ligger hos det offentlige.   Politisk forbrug?  Vore resultater tyder på, at der ikke er me-get politisk forbrug over efterspørgslen efter sikre fødevarer, snarere tværtimod. Flertallet i befolkningen synes ikke, at det er forbruge-rens ansvar, at skulle vælge mellem sikre og usikre fødevarevarianter – men at det er det offentliges ansvar at garantere den sikre va-riant. Vi står derfor overfor et dilemma, idet forbrugere tillægger fødevaresikkerhed en værdi, men at de grundlæggende mener, at dets tilvejebringelse er det offentliges an-svar. Groft sagt kan problemet løses på to måder – enten gør man noget ved folks for-ventninger eller man ændrer forudsætnin-gerne, så forventningerne opfyldes.         Denne klumme blev bragt d. 13. juni 2008 i Økologisk Jordbrug nr. 411. 

Ansvaret for sikre fødevarer

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints