I det dyrkede land ønsker vi en høj produktion af sunde fødevarer samtidig med, at økosystemets biologiske mangfoldighed er så høj som muligt. Naturlige fjender er med til at holde skadedyrene nede uden brug af pesticider. Men når nogle svampearter angriber de nyttige insekter som rovinsekterne og bierne, kan det indirekte hæmme fødevareproduktionen

Eilenberg, Jørgen

Jensen, Annette B.

Meyling, Nicolai V.

Danish

Jensen, Annette Bruun

Meyling, Nicolai Vitt

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetHvem gavner hvem i marken?Eilenberg, Jørgen; Jensen, Annette Bruun; Meyling, Nicolai VittPublished in:Bæredygtighed for fremtidenPublication date:2008Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Eilenberg, J., Jensen, A. B., & Meyling, N. V. (2008). Hvem gavner hvem i marken? I L. Thostrup, C. Aabo, M.Bakken, G. L. Bjerno, & S. Lund (red.), Bæredygtighed for fremtiden: temahæfte 2008 (s. 9). Frederiksberg:Museum Tusculanum.Download date: 02. Feb. 2020BÆREDYGTIGHED FOR FREMTIDEN   |   TEMAHÆFTE  2008   |   9I det dyrkede land ønsker vi en høj produktion af sunde fødevarer samtidig med, at økosystemets biologiske man-gfoldighed er så høj som muligt. Naturlige fjender er med til at holde skadedyrene nede uden brug af pesticider. Men når nogle  svampearter angriber de nyttige insekter som rovinsekterne og bierne, kan det indirekte hæmme føde-vareproduktionen.Af professor Jørgen Eilenberg, adjunkt Annette Bruun Jensen  og adjunkt Nicolai Vitt Meyling, Institut for Økologi,  Det Biovidenskabelige FakultetEn rig mangfoldighed betyder mange arter af planter, dyr og mikroorganismer. Der er ’de gode organismer’, der gavner fødeva-reproduktionen, og der er ’de mindre gode organismer’, der hæm-mer afgrøderne. Samspillet mellem organismerne kan være direkte eller indirekte, og det er vigtigt at undersøge de mange interaktio-ner for at sikre både mangfoldigheden og fødevareproduktionen.På figuren er vist, hvordan nogle få af de mange interaktioner mellem organismerne virker. De grønne pile viser de interaktioner, der er nyttige for os, mens de røde pile viser interaktioner, der hæmmer vores fødevareproduktion. Hvis vi starter nedefra, er bestøvere (især bier) nyttige, mens en del planteædere er skadedyr, som lever på afgrøderne. Rovinsekterne (prædatorerne) er nyttige, når de æder skadedy-rene, og det samme gælder nogle specielle svampe, der inficerer skadedyrene. Disse naturlige fjender er med til at holde skadedy-rene nede uden brug af pesticider. Men når nogle svampearter inficerer de nyttige insekter som rovinsekterne og bierne, kan der være en indirekte hæmmende virkning på produktionen. Alt i alt et komplekst billede hvor den samme svamp kan være både god og dårlig afhængig af situationen.Til at klarlægge interaktionerne indsamler vi insekter på øko-logisk dyrkede arealer og i bigårde og undersøger efterfølgende for insektsygdomme. I laboratoriet tester vi, om svampene kan inficere andre insektarter. Endelig bruger vi forskelligt moleky-lærbiologisk værktøj, som kan dokumentere, om der er samme genetiske profil på svampe fundet på forskellige insekter. Blandt mange nye opdagelse i vores forskning har vi dokumen-teret, at nogle genotyper af svampesygdomme tilsyneladende har én og kun én vært ud af de mange insektarter i agerlandet, mens andre svampe kan inficere mange forskellige arter af insekter. An-dre svampegenotyper kan overleve i jorden i levende hegn, men findes ikke i landbrugsjord (selv økologisk dyrket) lige ved siden af hegnet.A B CHvem gavner hvem i marken?InsektsygdommeRovinsekterPlanteædende insekterBestøvere (bier)PlanterPå foto A er vist en honningbi i funktion som bestøver. På B er vist en blomstertæge, som er inficeret med en hvid svamp. På C er vist svampeinficerede larver af honningbi. Fotos: A: Annette Bruun Jensen, B: Nicolai Vitt Meyling, C: Irfan Kandemir

Hvem gavner hvem i marken?

Organic Eprints

BÆREDYGTIGHED FOR FREMTIDEN   |   TEMAHÆFTE  2008   |   9I det dyrkede land ønsker vi en høj produktion af sunde fødevarer samtidig med, at økosystemets biologiske man-gfoldighed er så høj som muligt. Naturlige fjender er med til at holde skadedyrene nede uden brug af pesticider. Men når nogle  svampearter angriber de nyttige insekter som rovinsekterne og bierne, kan det indirekte hæmme føde-vareproduktionen.Af professor Jørgen Eilenberg, adjunkt Annette Bruun Jensen  og adjunkt Nicolai Vitt Meyling, Institut for Økologi,  Det Biovidenskabelige FakultetEn rig mangfoldighed betyder mange arter af planter, dyr og mikroorganismer. Der er ’de gode organismer’, der gavner fødeva-reproduktionen, og der er ’de mindre gode organismer’, der hæm-mer afgrøderne. Samspillet mellem organismerne kan være direkte eller indirekte, og det er vigtigt at undersøge de mange interaktio-ner for at sikre både mangfoldigheden og fødevareproduktionen.På ﬁguren er vist, hvordan nogle få af de mange interaktioner mellem organismerne virker. De grønne pile viser de interaktioner, der er nyttige for os, mens de røde pile viser interaktioner, der hæmmer vores fødevareproduktion. Hvis vi starter nedefra, er bestøvere (især bier) nyttige, mens en del planteædere er skadedyr, som lever på afgrøderne. Rovinsekterne (prædatorerne) er nyttige, når de æder skadedy-rene, og det samme gælder nogle specielle svampe, der inﬁcerer skadedyrene. Disse naturlige fjender er med til at holde skadedy-rene nede uden brug af pesticider. Men når nogle svampearter inﬁcerer de nyttige insekter som rovinsekterne og bierne, kan der være en indirekte hæmmende virkning på produktionen. Alt i alt et komplekst billede hvor den samme svamp kan være både god og dårlig afhængig af situationen.Til at klarlægge interaktionerne indsamler vi insekter på øko-logisk dyrkede arealer og i bigårde og undersøger efterfølgende for insektsygdomme. I laboratoriet tester vi, om svampene kan inﬁcere andre insektarter. Endelig bruger vi forskelligt moleky-lærbiologisk værktøj, som kan dokumentere, om der er samme genetiske proﬁl på svampe fundet på forskellige insekter. Blandt mange nye opdagelse i vores forskning har vi dokumen-teret, at nogle genotyper af svampesygdomme tilsyneladende har én og kun én vært ud af de mange insektarter i agerlandet, mens andre svampe kan inﬁcere mange forskellige arter af insekter. An-dre svampegenotyper kan overleve i jorden i levende hegn, men ﬁndes ikke i landbrugsjord (selv økologisk dyrket) lige ved siden af hegnet.A B CHvem gavner hvem i marken?InsektsygdommeRovinsekterPlanteædende insekterBestøvere (bier)PlanterPå foto A er vist en honningbi i funktion som bestøver. På B er vist en blomstertæge, som er inﬁceret med en hvid svamp. På C er vist svampeinﬁcerede larver af honningbi. Fotos: A: Annette Bruun Jensen, B: Nicolai Vitt Meyling, C: Irfan Kandemir

https://curis.ku.dk/ws/files/12136071/Hvem_gavner_hvem_LIFE_tema_08.pdf

Hvem gavner hvem i marken?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System

Organic Eprints