Ønsker man at producere mælk med

en given sammensætning, er det vigtigt

både at fokusere på anvendelsen af forskellige

græssorter samt at have fokus på

planternes udviklingstrin

Fretté, Xavier C

Nielsen, Jacob H

Sørensen, John

Danish

Organic Eprints

 Ny KvægForskningNr. 1 6. årgang, april 2008Med højere ydelseskapacitet hos køerne bliver det mere og mere påkrævet at øge mulighederne for at tilgodese koens indi-viduelle behov, det være sig både i fysisk, fysiologisk  og  velfærdsmæssig  hense-ende. Men hvilke muligheder og ”knap-per” kan vi skrue på, når besætningerne samtidigt bliver større og større? Koens næringsstofforsyning er selvsagt et område, som har en afgørende betydning for koens mælkeproduktion, men når det er sagt, er der jo uanede muligheder for at  sammensætte  og  behandle  et  godt foder og til at finde en hensigtsmæssig udfodringsstrategi set i relation til laktati-onsstadie, koens vægt og status i øvrigt. Andre  områder  som  eksempelvis  antal malkninger pr. døgn, foderets smag, stal-dens indretning, koens mulighed for hvile og koens generelle trivsel både sundheds-mæssigt og socialt er alle faktorer, som spiller en stor rolle, når det handler om, hvor meget energi en ko har behov for, og  hvordan  den  bliver  udnyttet.  En  ko som hviler for lidt, er utryg, er syg eller stresset af andre årsager yder ikke det, som den kunne have gjort ud fra de op-tagne  næringsstoffer,  som  derfor  bliver for dårligt udnyttet. For at komme tættere på svaret på, hvor-dan  vi  kan  optimere  produktionen  og indstille ”styreknapperne” rigtigt blev de seneste  forskningsresultater  i  forhold  til malkekoens  næringsstofforsyning  præ-senteret ved et temamøde på Det Jord-brugsvidenskabelige  Fakultet  i  Foulum d.  10.  april.  Her  blev  der  blandt  andet gennemgået  forskningsresultater  fra  er-næringsforsøg vedrørende 1) fodring ef-ter den enkelte ko’s egen vægtudvikling, herunder effekt af gruppeskift ved skift af foderblanding, 2) lokkemidler i form af kraftfodermængder og -smag i malkero-botter til at opnå hyppigere malkninger, 3)  responser  ved  tildeling  af  varierende mængder af fedt og stivelse, 4) omsæt-ning af propylenglycol, 5) behov for E-vi-tamin i goldperioden samt 6) tilgængelig-hed af fosfor til malkekøer.  Læs om nogle af resultaterne inde i bladet eller læs hele rapporten på www.kfc-foulum.dkChristian Friis Børsting, Centerleder, KFCKlaus Lønne Ingvartsen, Kvægkoordinator, DJFTrine Barret, Afdelingsleder, Dansk KvægFokus på den enkelte ko – hvilke ”knapper” kan vi skrue på? Arrangementer7. maj Kursus: Velfærdsvurderinger – hvordan fungerer de.  Sted: Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC)17. juni Kursus: Klovsundhed 1. del –  Hvad kan der gøres for at forbedre klovsundheden. Landscentret.  Se mere på www.lr.dk24. juni Kursus: Klovsundhed 2. del –  Hvad kan der gøres for at forbedre klovsundheden. Landscentret.  Se mere på www.lr.dkBestilling af gratis abonnement – se bagsidenLæs om·    Fokus på den enkelte ko – hvilke ”knapper” kan vi skrue på?·    Græsmarksafgrødernes sam-mensætning – en kompleks sag·    Øget kraftfodermængde kan øge besøg i malkerobotten·    Overbelægning reducerer  køernes hviletid·    Gruppeskift er en belastning·    Behandling af Digital Dermatitis på KFCDet Jordbrugvidenskabelige FakultetØget kraftfodermængde kan øge besøg i malkerobottenI  et  forskningsprojekt,  omhandlende  øko-logisk  mælkekvalitet  ORMILKQUAL  under Føjo III, er der gennemført et forsøg, der skal illustrere, hvordan sammensætningen af  indholdsstoffer  i  græsset  og  i  mælken varierer imellem forskellige arter af typiske græsmarkssorter set i relation til planternes udviklingstrin.I alt 48 køer blev fordelt på fire forskellige marker med ensartet jordbund. Markerne var domineret af enten hvidkløver, rødklø-ver, lucerne (tre bælgeplanter) eller cikorie sammen med hvidkløver. Forsøget blev ud-ført i tre perioder fra maj til august 2006. Automatisk malkning er baseret på, at kø-erne frivilligt opsøger malkerobotten for at blive  malket.  Derfor  er  det  almindeligt  at tildele kraftfoder i malkerobotten som ”lok-kemiddel”. Formålet med dette forsøg var at undersøge, hvordan kraftfodertilbuddet i malkerobotten påvirkede antallet af besøg samt andre mål i produktion på forskellige laktationsstadier. Desuden blev det under-søgt, hvorvidt kraftfodertilbuddet vekselvir-kede med energiniveauet i ædelystfoderet. Øget energi- og kraftfodertilbudForsøget blev udført på KFC i perioden fra oktober 2005 til maj 2006. Køer og kvier af racerne RDM, SDM og Jersey blev ved kælvning  sat  på  grundbehandlinger,  som angivet i Tabel 1.  De fire grundbehandlin-ger blev 2½ måned efter kælvning opdelt i to undergrupper, som hver på skift fik en måned med øget kraftfodertilbud (+ 2 kg/dag). På denne måde blev betydningen af øget  kraftfodertildeling  undersøgt  på  to   Græssets indholdsstoffer For at simulere det foder, som koen indta-ger under afgræsning, blev ”græsset” klip-pet i repræsentative prøver og straks frosset ned for at hindre, at enzymer og lignende ændrede profilen af indholdsstoffer i græs-serne. Prøverne blev herefter analyseret for flygtige  indholdsstoffer,  som  formodes  at påvirke mælkens smag.Analysen af flygtige komponenter i græs-blandingerne  omfattede  mere  end  100 flygtige  komponenter  fra  prøverne.  Disse fandtes stort set alle sammen i alle prøver. Det var derfor ikke den kvalitative sammen-sætning,  der  kunne  adskille  græstyperne. Til  gengæld  var  der  klare  forskelle  i  den kvantitative  sammensætning,  således  at hver  græsblanding  kunne  identificeres  fra dets kemiske karakteristika. Indholdsstofferne ændrer sig over åretDer er lavet en statistisk analyse (PCA) af græsblandingernes  flygtige  komponenters sammensætning.  Disse  komponenter  er målt i de fire græsblændinger i maj, juni og august,  hvilket  udgør  ca.  1500  resultater (se figur). Formålet med PCA’en er grafisk at  vise,  hvordan  de  kemiske  sammensæt-ninger kan relateres til planternes tilvækst. I  dette  tilfælde  viser  de  kemiske  analyser årstidsvariationer,  og  at  indholdstoffernes sammensætning  i  foderet  ændrede  sig  i løbet af året. Det er derfor vigtigt både at fokusere på anvendelse af forskellige græs-sorter og på planternes udviklingstrin, når man ønsker at producere mælk med en gi-ven sammensætning. I Ny Kvægforskning nr. 2, 2007 blev resul-tater  fra  forsøget  vedrørende  sensoriske egenskaber vist. Flere oplysninger:Xavier Fretté, DJFTlf.: 8999 1256E-mail: xavier.frette@agrsci.dk John Sørensen, DJFTlf.: 8999 1277E-mail: john.sorensen@agrsci.dk Jacob H. Nielsen, DJFTlf.: 8999 1163E-mail: jacobh.nielsen@agrsci.dkØnsker  man  at  producere  mælk  med en given sammensætning, er det vigtigt både at fokusere på anvendelsen af for-skellige græssorter samt at have fokus på planternes udviklingstrin. Nye resultater fra KFC viser, at tildeling af  større  mængder  kraftfoder  i  malke-robotten øger antallet af besøg, især i kombination  med  lavt  energiindhold  i grundfoderet. Statistisk analyse (PCA) af græsblan-dinger. De kemiske analyser viser års-tidsvariationer. (HVK = hvidkløver, ROK = rødkløver, CIK = ciko-rie, LUC = lucerne).tider i laktationen (2½-3½ mdr. og 3½-4½ mdr.). Effekt på mælkeydelseMælkeydelsen i kg EKM var højest for H3 i overensstemmelse med, at disse havde den højeste  optagelse  af  FE.  Grundfoderopta-gelsen var næsten ens for M3 og M6, på trods af, at M6 gav en øget kraftfoderop-tagelse på 1,1 kg, og M6 derfor gav højere EKM ydelse (1,6 kg) end M3. L6 resulterede i en forbavsende høj EKM ydelse, på niveau med M behandlingerne.Flest besøgForsøget viste, at lav energikoncentration i grundfoderet og en høj tildeling af kraftfo-der i robotten gav de fleste besøg. Ved et middel niveau af energi i grundfoderet gav den ekstra tildeling af kraftfoder flere besøg i robotten men ikke flere malkninger. Erfa-ringerne fra forsøget understreger, at man i systemer med kraftfoderautomater, især med malkerobotter, skal være opmærksom på, at ikke alle køer tager imod det øgede kraftfodertilbud. Dermed kan andre køer, end de tiltænkte, optage det. Mere om for-søget på www.kfc-foulum.dk Flere oplysninger:Martin R. Weisbjerg, DJFTlf: 8999 1181E-mail: Martin.Weisbjerg@agrsci.dkGræsmarksafgrødernes sammensætning – en kompleks sagGrundbehandling  H3  M3  M6  L6Energikoncentration i grundfoder  Høj  Middel  Middel  LavKraftfodertilbud i AME’en (kg/dag)  3  3  6  6Kraftfoder optaget (kg/dag)  2,3  2,3  3,4  4,4Kraftfoder levnet (kg/dag)  0,2  0,2  0,5  0,3Mælkeydelse (kg EKM)  34,9  30,2  31,8  31,4Antal malkninger (pr. dag)  2,66  2,52  2,64  3,13Antal besøg uden malkninger (pr. dag)  0,91  0,57  1,30  2,44Tabel 1. Effekt af grundbehandlinger i tidlig laktation (20-70 dage efter kælvning).Overbelægning reducerer køernes hviletidGruppeskift er en belastningHøjtydende malkekøer har brug for meget hvile. De prioriterer hvilen så højt, at foder-optagelse  og  mælkeydelse  falder,  hvis  de ikke kan nå både at æde og hvile tilstrække-ligt. Det kan ske, hvis der går meget tid med at vente på malkning, eller hvis der ikke er sengepladser nok til alle køer. Knap 13 timers hvil I et canadisk forsøg undersøgte man, hvad overbelægning i stalden betød for køernes h viletid.  Forsøget viste , at køerne i gen-nemsnit lå ned i 12,9 timer i døgnet, når der var en seng pr. ko. Ved en belægnings-grad på 109 % faldt hviletiden til 12,1 time/døgn. I undersøgelsen gik man op på en belægningsgrad på 150 %. Her faldt hvile-tiden til 11,2 timer/døgn (se figur). I praksis svarer en belægningsgrad på 109 % til, at der er 131 køer opstaldet i en stald, der er bygget til 120 køer. Uheldige hviletidspunkter Køerne  kompenserede  for  de  manglende sengepladser  ved  at  hvile  på  andre  tids-Køer er flokdyr med et socialt hierarki, og introduktion af nye dyr i en flok vil medføre, at der skal etableres en ny rangorden. Af hensyn til optimering af foderets sammen-sætning kan det være nødvendigt at flytte køer mellem forskellige grupper. Fodring og gruppeskiftPå KFC er det undersøgt, i hvor høj grad gruppeskift påvirker koens velfærd og pro-duktion. I forsøget indgik køer af racerne SDM og RDM. En del af køerne blev tildelt medium energikoncentration i grundfoder-blandingen  gennem  hele  laktationen.  De øvrige køer startede med en højere ener-gikoncentration  i  første  del  af  laktation, hvorefter de skiftede til en lavere energi-koncentration  enten  2-3  måneder  efter kælvning eller 4-5 måneder efter kælvning afhængigt af deres tilvækst. For hver af de to behandlingsgrupper (+/- foderskift) skif-tede den ene halvdel af køerne, mens den anden halvdel forblev i den samme gruppe indtil goldning. En  canadisk  undersøgelse  har  vist,  at manglende  sengepladser  i  kostalden nedsætter  den  gennemsnitlige  hviletid. En negativ konsekvens heraf er, at køer-nes tilbøjelighed til at lægge sig hurtigere efter malkning stiger. Det øger risikoen for yverinfektioner. Resultater  fra  forsøg  på  Kvægbrugets Forsøgscenter  tyder  på,  at  gruppeskift medfører øget aggression efter gruppe-skift, og et fald i ydelse op til flere uger efter gruppeskiftet.  punkter af døgnet. Dette kunne ses i form af en mere jævn fordeling af, hvornår bå-sene var i brug hen over døgnet. På trods af dette faldt køernes gennemsnitlige hviletid. Samtidigt betød det, at de køer, der mang-lede sengepladser, oftere valgte at lægge sig hurtigt efter malkning. Det er uheldigt pga. risikoen for yverinfektioner. I gennem-snit faldt tiden fra koen kom fra malkning til den lagde sig fra 39 min. ved 100% be-lægning til 26 min. ved 150% belægning. Ved  109%  belægning  lagde  køerne  sig  i gennemsnit 5 min. tidligere end ved 100% belægning.Samlet  viste  forsøget,  at  overbelægning i  sengebåsestalde  reducerer  køernes  hvi-letid,  øger  stå-tiden  uden  for  sengen  og giver flere tilfælde, hvor køerne jages væk Adfærd, foderoptagelse og ydelseAdfærden blev observeret i tre timer dagen før og i tre timer efter gruppeskiftet. Des-uden  blev  der  registreret  foderoptagelse, ydelse og besøg i malkerobotten. Der ind-går i alt 206 laktationer i analysen. Mere aggression – især hos RDM Efter gruppeskift modtog og afgav køerne mere aggression end dagen før gruppeskift.   Det gjaldt både for køer som kun skiftede gruppe og køer som både skiftede gruppe og foder. Der var en tendens til, at RDM-køer afgav mere aggression end SDM-kø-er, og RDM blev stanget færre gange end SDM-køerne. SDM søgte ly i sengebåseneI løbet af de tre timer efter gruppeskiftet til-bragte SDM køerne, i modsætning til RDM køerne, mere tid stående i en sengebås sam-menlignet med de samme tre timer dagen før gruppeskift. Det tyder på, at SDM, som modtog mest aggression, søgte beskyttelse ved at opholde sig mere i sengebåsene. Før-ste-laktationskøer modtog mere aggression end ældre køer. Generelt lå køerne ned i kortere tid efter gruppeskiftet sammenlig-net med den tilsvarende periode dagen før gruppeskiftet. fra sengen af andre køer. Endelig reduceres tiden fra køerne kommer fra malkning til de lægger sig i sengen.I undersøgelsen gik graden af overbelæg-ning  alene  på  antallet  af  sengepladser, mens der ikke blev reduceret på antallet af ædepladser. I praksis vil en overbelægning i stalden også betyde en øget konkurrence ved foderbordet.Flere oplysninger:Hanne Bang Bligaard, AgroTechTlf: 8743 8448E-mail: hbb@agrotech.dkKaren Helle Sloth, AgroTechTlf: 8743 8450E-mail: khs@agrotech.dkBetydeligt fald i ydelseGruppeskift  i  tidlig  laktation  medførte  et fald i ydelsen de første tre uger efter grup-peskift, men der var ingen forskel på foder-optagelsen og antallet af malkninger. Der var store individuelle forskelle i ydelsesned-gangen mellem køer som skiftede gruppe. Alt  i  alt  viser  resultaterne,  at  gruppeskift medfører en belastning af køerne. Du kan læse mere om forsøget på www.kfc-foulum.dkFlere oplysninger:Lene Munksgaard,DJFTlf.:8999 1312E-mail: Lene.Munksgaard@agrsci.dkOverbelægningens betydning for køernes hviletid.Afsender:Det Jordbrugsvidenskabelige FakultetAarhus UniversitetForskningscenter FoulumPostboks 508830 TjeleBlad nr. HRC52014Returneres ved varig adresseændringNy KvægForskning udgives af Kvægbru-gets Forsøgscenter og Aarhus Universi-tet, Det Jorbrugsvidenskabelige Fakultet i samarbejde med Dansk KvægRedaktionChristian Børsting, ansv.,Kirsten Foss Marstal,Linda S. Sørensen,Karin Smedegaard, sek.Forskningscenter Foulum,Postboks 50, 8830 TjeleTlf: 8999 1900, Fax: 8999 1300Oplag og udgivelse1.500 styk - 6 gange årligtwww.adresserlandscentret.dkagrsci.dkkfc-foulum.dk Bestilling af gratis abonnement  samt vedvarende adresseændring  fremsendes til sekretæren  Karin.Smedegaard@agrsci.dkEftertryk fra »Ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelseLayout og tryk:Rounborgs Grafiske Hus,Holstebro (23498)ISSN 1603-600XUndersøgelser har vist, at halthed i danske løsdriftbesætninger i 90 % af tilfældene er forårsaget  af  klovlidelser.  Den  mest  bety-dende klovsygdom er Digital Dermatitis. Mulighederne for at kontrollere Digital Der-matitis ved desinfektion har vist sig meget ringe.  Derfor  er  fokus  blevet  rettet  på  at foretage en effektiv behandling af tilfælde-ne for derigennem at nedsætte smittepres-set og forekomsten.ForsøgsplanSamtlige køer på Kvægbrugets Forsøgscen-ter fik i perioden maj 2007 – februar 2008 klovene  undersøgt  månedligt.  Klovlidelser blev registreret og behandlet løbende. Så-fremt der blev konstateret Digital Dermati-tis, blev der, uanset om det var et mildt eller et  mere  fremskredent  tilfælde,  behandlet med afvaskning og forbinding med salicyl-syre. Efter fire dage blev forbindingen taget af, og der blev behandlet lokalt med Cyclo-spray®. I de efterfølgende fem dage, blev der sprayet lokalt med Cyclospray®, mens koen lå i sengebåsen eller stod op. Såfremt den Digitale Dermatit var afhelet en måned efter, blev behandlingen vurderet som ef-fektfuld.Behandlingseffekt på 90%De  registrerede  Digital  Dermatitis-tilfælde blandt de ca. 150 undersøgte dyr pr. måned fremgår af figuren. Det ses, at forekomsten af Digital Dermatitis på trods af intensiv be-handling svinger imellem ca. 10 stk. (7%) og 50 stk. (33%).I perioden blev der behandlet 120 tilfælde af Digital Dermatitis. Behandlingseffekten var høj med 90 % helbredte efter en måned. Vurdering af de samme køer i månederne efter viste en betydelig dynamik, idet nyin-fektion i de følgende måneder var 11 % ved to måneder, 8 % ved tre måneder, 7 % ved fire måneder og 6 % ved fem måneder. Konstatering og behandling er vejen fremRettidig  konstatering  og  behandling  af klovlidelser er vigtig for at få en god hel-bredelse.  Det  er  en  misforståelse  at  tro, at man kan desinficere sig ud af et Digital Dermatitis problem. For at kunne foretage en optimal behandling af klovlidelser, anbe-fales det, at en person i besætningen kan foretage simple, almindelige klovbehandlin-ger i en behandlingsboks, der er let at tage i brug. Dette forsøg viser, at der er god ef-fekt ved en ordentlig behandling af Digital Dermatitis.Du kan læse mere om forsøget på www.kfc-foulum.dk Flere oplysninger:Kenneth Krogh, Dansk KvægTlf: 87 40 53 05E-mail: kek@landscentret.dkPeter Thomsen, DJFTlf: 89 99 15 29E-mail: peter.thomsen@agrsci.dkPå  Kvægbrugets  Forsøgscenter  blev de rutinemæssige klovbade i maj 2007 erstattet med månedlige tjek af klove i beskærerboks  og  behandling  af  klovli-delser, herunder især Digital Dermatitis. Behandlingseffekten har været høj med 90 % helbredte efter en måned.Behandling af Digital Dermatitis på KFCFiguren  viser  antallet  af  køer  med  Digital Dermatitis  (rødt)  og  antallet  af  ben  med   Digital  Dermatitis  (blå)  ved  de  forskellige undersøgelsesdatoer  blandt  alle  150-160 køer på KFC.

Græsmarksafgrødernes sammensætning – en kompleks sag

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints