research

Slagtekyllinger reducerede antallet af æblebladhvepse I økologisk dyrkede "Discovery" æbler

Abstract

Samproduktion af fjerkræ og frugt er et emne, som er blevet diskuteret og prøvet i økologisk frugtdyrkning i Danmark. Fjerkræets skraben efter føde kan muligvis formindske populationen af skadedyr, som tilbringer en del af deres livscyklus i jorden. I økologisk forskning er meget få forsøg med kombineret vegetabilsk og animalsk produktion udført. Behovet for alternative metoder til at regulerer skadedyrspopulationerne meget efterspurgte, fordi økologisk æbleproduktion i Danmark har meget få økologiske sprøjtemidler til rådighed. Æblehvepsen (Hoplocampa testudinea) giver store udbyttetab i æbler. Æblehvepsene lægger æg under blomstring og larverne ødelægger de små frugter, der falder til jorden før modenhed. Laven overvintre og forpupper sig i jorden. Hønsefugle levede oprindeligt I skove, hvor de kunne gemme sig for rovfugle under buske og træer. Livet i en frugtplantage ligner fuglenes oprindelige miljø. Velfærden for høns og kyllinger vil derfor sandsynligvis være bedre i en frugtplantage end på de græsarealer, som de normalt har adgang til

    Similar works