Jordbruget er et erhverv, der i høj grad påvirkes af offentlig regulering, og økologisk jordbrug er ingen undtagelse. Samfundet kan have flere roller i relation til økologi. For det første at sikre at forbrugerne har tilstrækkelig information og dermed reel mulighed for at skelne mellem økologiske og konventionelle varer. For det andet kan økologi benyttes som et virkemiddel til at opnå fx bedre miljø og dyrevelfærd. Tilskud til økologi (eller miljøvenlig drift) øger det økologiske areal og holder priserne på økologiske produkter nede. Der kan dog optræde (begrænsede) utilsigtede krydseffekter i det konventionelle jordbrug, fordi de to typer jordbrug er bundet sammen gennem konkurrence om de knappe faktorer: fælles kvoter og fælles jord. Beregninger viser, at hvis man betragter enkelte områder som reduktion af pesticid- og kvælstofforbrug isoleret, er det mere effektivt at målrette miljøpolitikken fx i form af afgifter. Det skyldes blandt andet, at tiltag rettet mod den konventionelle sektor fører til langt større reduktioner, idet den konventionelle sektor er så meget større end den økologiske. De kommende tilskud til miljøvenlig drift er i denne forstand et skridt i den rigtige retning, fordi de ikke retter sig mod økologi, men er målrettet anvendelsen af pesticider og kvælstof – og er gældende i såvel det økologiske som det konventionelle jordbrug. Afgifter på pesticider og kunstgødning forbedrer miljøet (og som en sideeffekt fremmes økologisk jordbrug). I princippet udelukker afgifter og tilskud ikke hinanden, tværtimod kan de supplere hinanden.
Landbrugets økonomi, FØI 61
Forbrugernes efterspørgsel efter økologi vil i høj grad afhænge af udviklingen for mærkning af økologiske varer og det økologiske regelsæt. Det danske Ø-mærke er et velkendt og troværdigt mærke, der opfattes som en generel garanti for et lav-risiko produkt. Ø-mærket er på mange måder et stærkt ”brand”, der skal beskyttes og udvikles fremover, hvis økologien skal vokse. Man kan enten vælge at værne om økologiens troværdighed, og fastholde økologien som den er – eller ligefrem stramme kravene – for derved at fastholde de forbrugere, der allerede køber i dag. En stramning af økologireglerne i form af krav om 100 pct. brug af økologisk foder og gødning vil næppe indebære de store omkostninger. Et mere omfattende regelsæt, der også omfatter forskellige typer fødevaresikkerhed, vil kunne leve op til flere af de egenskaber, forbrugerne allerede i dag forbinder med de økologiske varer. Hvis forbrugerne samtidigt ændrer præferencer og er parate til at betale mere for økologiske produkter produceret med strammere og mere omfattende regler, kan det fremme økologien. Man kunne også gå den modsatte vej og vælge at slække på kravene ved at satse på enkelte udvalgte centrale egenskaber (fx forbud mod brug af kunstgødning og sprøjtemidler). Det ville gøre varerne billigere og derved øge efterspørgslen. Men det kan også indebære risiko for, at forbrugerne i stigende grad vil fravælge varerne, fordi de ikke længere har fuld tillid til dem, når de ikke er økologiske i bred forstand. Forskningsresultater indikerer, at dette kan være tilfældet. De politiske anbefalinger afhænger i høj grad af, hvad der lægges vægt på ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Den økologiske mærkningsordning er utvetydigt en samfundsøkonomisk gevinst, fordi den – for meget små omkostninger – sikrer forbrugernes valgfrihed og dermed forøger nytten og samfundets velfærd. Men derudover er diskussionen mere kompleks. Hvis det ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt udelukkende er forbruget af pesticider og kunstgødning, der er vigtigt, er det mere effektivt at regulere målrettet i form af afgifter på forbruget eller tilskud til reduktion af pesticider og kvælstof. Er fokus derimod bredere og fx omfatter medicinforbrug, naturpleje, dyrevelfærd, eller GMO, kan der være gode grunde til at støtte økologi i form af et tilskud specielt til økologi. Samtidig kan den have væsentlig indirekte betydning, idet den – hvis forbrugerne vel og mærke fortsætter med at købe økologiske varer – kan presse den konventionelle sektor over mod en mere forbruger- og miljøvenlig produktionsmåde
