Hvordan kan sædskiftet indrettes så den økologiske kornproduktion øges uden at bæredygtigheden mindskes? Dette centrale spørgsmål belyses med nye resultater fra det økologiske sædskifteforsøg, der i 1996/97 blev anlagt på tre lokaliteter i Danmark og som nu har kørt to rotationer

Askegaard, M.

Olesen, J.E.

Rasmussen, I.A.

Danish

Organic Eprints

6FORSKNINGSNYTT • Nr 4 • 2004Da forsyningen med kvælstof(N) kan være meget kritisk iøkologisk kornproduktionblev forsøget designet med fokus pådyrkningsmæssige faktorer der har ind-flydelse på N-forsyningen. Tre faktorerblev undersøgt:1) Betydning af andel af N-fikserendeafgrøder i sædskiftet.2) Betydning af efterafgrøder.3) Betydning af tilførsel af husdyr-gødning.Der blev målt udbytter, udvaskning afnæringsstoffer samt forekomst af ukrudt.Udbytter efter første rotation har tid-ligere været omtalt i Forskningsnytt(Olesen et al., 2001).Forsøg på tre jordtyperDe anvendte sædskifter og behandlingersamt placering på forsøgsstederne kanses i tabel 1. Jordtyperne på de tre for-søgssteder varierer fra grovsand påJyndevad over lerblandet sandjord påFoulum til sandblandet lerjord på Flakke-bjerg. I grove træk repræsenterer hver afde tre jordtyper en fjerdedel af det danskelandbrugsareal. I behandlingerne medØkologiske sædskifter til korn – kan produktionen øges?Hvordan kan sædskiftet (sv. växtföljden) indrettes så den økologiske korn-produktion  (sv. spannmålsproduktionen) øges uden at bæredygtighedenmindskes? Dette centrale spørgsmål belyses med nye resultater fra det økologiskesædskifteforsøg, der i 1996/97 blev anlagt på tre lokaliteter i Danmark og som nuhar kørt to rotationer.gødning tilføres gylle (sv. flytgödsel) tilkornafgrøderne i en mængde svarendetil 40 % af kornets samlede N-behov ifølgenormtal fra Plantedirektoratet.Stødpudeeffekten i sædskiftetKløvergræsset virker som en stødpude(sv. buffert) i sædskiftet som følge af klø-verens følsomhed (sv. känslighet) i kon-kurrencen med korn og græs. Dennekonkurrence er stærkt påvirket af jor-dens N-indhold. Kløvergræsset etableressom udlæg (sv.insådd) i vårbyg (sv. korn),og en kraftig vårbyg vil have tendens tilat trykke kløverudlægget og dermed re-ducere kløverprocenten (figur 1a). Derer en direkte sammenhæng mellem ind-holdet af kløver og dermed N-fikser-ingen i kløvergræsset og udbyttet i denefterfølgende afgrøde. Dette er illustrereti figur 1b, som på Foulum og Flakkebjergviser god sammenhæng mellem kløver-procenten ved første afhugning i kløver-græsset og udbyttet i den efterfølgendehvede. På Jyndevad tabes en stor del afdet fikserede kvælstof ved udvaskningom vinteren, og kløverprocenten harderfor kun lille effekt på udbyttet her.Sædskifte1 Sædskifte 2 Sædskifte 4S1 ME MG S2 ME MG S4 ME MGRotation 1 Vårbyg:udlæg 50 Vårbyg:udlæg 50 Havre ● 401997–2000 Kløvergræs Kløvergræs Vinterhvede ● 70Vårhvede ● 50 Vinterhvede ● 50 Vintersæd ● 70Lupin ● Ært/byg ● Ært/byg ●Rotation 2 Vårbyg:udlæg 50 Vårbyg:udlæg 50 Vinterhvede ● 502001–2004 Kløvergræs Kløvergræs Havre ● 50Havre ● Vintersæd ● 50 Vårbyg ● 50Ært/byg ● Lupin/byg ● Lupin/byg*Lokaliteter Jyndevad JyndevadFoulum FoulumFlakkebjerg Flakkebjerg●: Efterafgrøder i ”ME”-sædskifter.   30–70: kg ammonium-N/ha i sædskifter med gødning* : Ren lupin på FoulumTabel 1. Sædskifterne S1, S2 og S4 repræsenterer systemer med forskellige andele af N-fikserende afgrøder (bælgplanter). Sædskifterne findes i fire versioner: ”uden efterafgrøder”(UE) og ”med efterafgrøder” (ME) i kombination med ”uden gødning” (UG) og ”medgødning” (MG). Hver kombination findes i to gentagelser.7FORSKNINGSNYTT • Nr 4 • 2004En gødet vårbyg eller en vårbyg derefterfølger en veludviklet efterafgrødevil give et dårligere udlæg af kløvergræs.På den anden side vil en stubbearbejd-ning om efteråret på sandjord forud forvårbyg med udlæg give en mindre kon-kurrencedygtig vårbyg og dermed etbedre kløvergræsudlæg.Man kan sammenligne stødpudeeffektenmed en vippe hvor et højt udbytte i dæk-sæden til kløvergræs trykker kløverenog medfører et lavt udbytte i den efter-følgende kornafgrøde. Omvendt kan etlille udbytte i dæksæden medføre enveludviklet kløver og dermed et højt ud-bytte i en efterfølgende kornafgrøde.Også i sædskifter med kløver-efter-afgrøder vil der være en stødpudeeffekt,hvor et højt udbytte i dæksæden vilmindske etableringen af kløveren og der-med reducere udbyttet i den efter-følgende afgrøde.Hvordan kan kornsædskiftetindrettes uden atbæredygtigheden mistes ?Kløvergræs i sædskiftetSædskiftet uden kløvergræs som grøn-gødning (S4) gav i forsøget 10 % højereudbytte i kerner og frø pr. arealenhedend sædskiftet med en grøngødnings-mark (S2). Hvad der er økonomisk mestfordelagtigt vil afhænge af den enkeltebedrift og af gældende støtteordninger.Fordelen  ved at inkludere en grøngød-ningsmark i sædskiftet er at jordensfrugtbarhed (f.eks. jordstruktur og N-eftervirkning) forbedres, især på de bedrejorde. Endvidere blev opformeringen aftidsler  (sv. tistlar)  hæmmet i grøngød-ningsmarker, hvor græsset afslås noglegange i sæsonen. En miljømæssig ulempeved grøngødningsmarker i sædskiftet er,at der kan udvaskes betydelige mængderN efter pløjning, især fra sandjorde medstor afstrømning.Figur 1a. Kløverprocent ved første afhugning af kløvergræs i 2000 afhængig af udbyttet i deenkelte parceller i det foregående år.Figur 1b. Gennemsnitlige årlige udbytter i vinterhvede i S2 afhængig af kløverprocentenved første afhugning af kløvergræsset.70 –65 –60 –55 –50 –45 –40 –35 –30 –02 0 4 0 6 08 0100▲●● JyndevadFoulumFlakkebjergKløverprocent ved første afhugning af klövergræssetKerneudbytte i vintervhede (hkg/ha)●▲ ▲▲▲▲▲●●● ●●●●●100 –80 –60 –40 –20 –0 –01 0 2 03 04 05 0●▲▲▲▲▲ ▲▲ ▲● ●● ●●●●●●●●●●●●Kerneudbytte i vårbyg (hkg/ha)Kløverprocent i kløvergræs▲●● JyndevadFoulumFlakkebjergEfterafgrøder i sædskiftetDen miljømæssige fordel ved efterafgrøderer, at de kan reducere udvaskningen af Nbetydeligt, især på sandjord. En del af den-ne fordel er sandsynligvis koblet med atder ikke foretages stubbearbejdning somøger udvaskningen. Udvaskningen påsædskifteniveau, hvor der var efteraf-grøder i halvdelen af sædskiftet, blev re-duceret med 38% på den grovsandede jord.Der var også udbyttemæssige fordele vedefterafgrøder. I sædskiftet med kløver-græs (S2) var fordelen primært knyttettil vårbyggen. Som følge af kløver-græssets stødpudeeffekt blev effekten afefterafgrøde negativ i vinterhveden i 2.rotation. På de bedre jorde reducerededette den samlede udbytteeffekt afefterafgrøder i S2 til næsten ingenting. Isædskiftet uden kløvergræs (S4) var der8FORSKNINGSNYTT • Nr 4 • 2004LitteraturAskegaard, M., Olesen, J.E., Rasmussen,I.A., Driessen, E., Nielsen, E., Thomsen,H.C., Bak, H. & Lindberg, J.F. 2004.Økologiske sædskifter til produktion afkorn. Grøn Viden Markbrug nr. 298,Oktober 2004. DanmarksJordbrugsForskning.Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen,I.A. 2000. Design of an Organic FarmingCrop-Rotation Experiment. ActaAgriculturae Scandinavica, Sect. B, Soiland Plant Science, 50, 13-21.Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M.& Kristensen, K. 2002. Whole-rotationdry matter and nitrogen grain yieldsfrom the first course of an organicfarming crop rotation experiment.Journal of Agricultural Science, 139, 361-370.Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard,M. 2001. Udbytter i sædskifter tiløkologisk kornproduktion. Forsknings-nytt om økologisk landbruk i Norden.(2), s. 12-13.et betydeligt merudbytte for brug af N-fikserende efterafgrøder, også i vinter-hvede. Udbytteeffekten af efterafgrødevar størst i sædskifter, hvor der ikke blevtilført gødning.En ulempe ved undersåede efterafgrøderer at de vanskeliggør effektiv bekæmpel-se af tokimbladet (sv. tvåhjärtbladiga)ukrudt i vækstsæsonen og forhindrerefterårsbekæmpelse af rodukrudt.Resultaterne tyder dog på, at brug afefterafgrøder kan holde tidsler på sammeniveau som stubbearbejdning og rad-rensning.Tilførsel af gødningTilførsel af gødning (gylle) gav ingenforøgelse af N-udvaskningen, men bety-delige merudbytter i alle systemer. Mer-udbytterne blev dog reduceret lidt i 2.rotation på de bedre jorde, sandsynligvissom følge af kløverens stødpudeeffekt.Tilførsel af gylle øgede ukrudtsmængden.På længere sigt vil udbytteniveauerne isædskifterne falde ved de anvendte gød-ningsniveauer såfremt der ikke tilføresyderligere P, K, S og Mg. Bortset frasædskifterne uden gødning på Jyndevad,hvor der allerede tilføres K, var produk-tionen således baseret på tæring af jor-dens næringsstofreserver.De nuværende regler for økologisk jord-brug tillader tilførsel af 70 kg total-N pr.ha harmoniareal, hvilket for sædskifternei forsøget omfatter alle marker. I forsøgetblev tilført 35–40 kg total-N/ha i S2 og60 kg total-N/ha i S4. Der er såledesinden for reglerne plads til næsten enfordobling af gødningsniveauet i S2, menkun en lille stigning i S4. En forøgelse afgødningsmængden i S2 op til det tilladtevil, med det udbytterespons der eropnået i 2. rotation, kunne øgeudbytterne i S2 med 2 til 5 hkg/ha. Dettevil øge udbyttet så meget i S2, at detkommer på højde med udbyttet i S4.Forsøget er finansieret af Forskningscen-ter for Økologisk Jordbrug.Ilse A. Rasmussen, Margrethe Askegaard& Jørgen E. OlesenE-post: IlseA.Rasmussen[a]agrsci.dk,Margrethe.Askegaard[a]agrsci.dk,JorgenE.Olesen[a]agrsci.dkIlse A. Rasmussen er seniorforsker ogarbejder med forebyggelse og bekæmpelse afukrudtsproblemer i økologisk jordbrug.Margrethe Askegaard er seniorforsker ogarbejder med tilgængeligheder af plante-næringsstoffer i økologisk jordbrug. JørgenE. Olesen er forskningsprofessor og arbejdetmed samspillet mellem planter, klima og jord.Alle ansat ved Danmarks Jordbrugs-Forskning.Yderligere information  om sæd-skifteforsøget kan hentes på http://web.agrsci.dk/pvj/plant/croprot/index.shtml og projektets publikationerkan findes på Organic eprints (http://orgprints.org/view/projects/■da2d1.html) [evt. bare (http://orgprints.org)]. Aktiviteter i forsøget kanfølges på http://www.okologgen.dk/.

Økologiske sædskifter til korn - kan produktionen øges?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints