Artiklen gennemgår forskellige strategier i reguleringen af frøbårne sygdomme på kor

Borgen, Anders

Danish

Organic Eprints

Borgen, A 2001: Strategier til regulering af udsædsbårne sygdomme iøkologisk jordbrugPubliceret i: Ekologiskt Lantbruk ­ Sammenfattninger av föredrag og postrar. Centrumför Uthålligt Lantbruk. Ultuna. 134­139.Udsædsbårne sygdomme har op genne landbrugets historie udgjort et af de væsentligstedyrkningsmæssige problemer. Fra det gamle Grækenland og Rom og indtil dette århundredesbegyndelse har bekæmpelse af især brandsygdomme i korn stået helt centralt iplantepatologiens historie. Fremkomsten af organiske kviksølvbejdsemidler i 1913 ændrededette billede totalt i løbet af få årtier. Kviksølvbejdsemidler var effektive mod de flesteudsædsbårne sygdomme, det var billigt og nemt at bruge. I slutningen af århundredet blevkviksølvmidlerne forbudt, og blev erstattet af andre midler.Ved udbredelse af økologisk jordbrug, hvor man ikke bruger konventionellebejdsemidler blev de udsædsbårne sygdomme genopdaget, og det økologiske jordbrug står numed den samme udfordring som i de foregående århundreder.Reglerne for økologisk jordbrug bygger på en række principper, og det økologiskejordbrug vil ikke blot erstatte de kemiske midler med andre midler fra den økologiskepositivliste i Annex IIb i EU­Forordningen (EU 2000). Planteskadegørere bør i økologiskjordbrug forebygges frem for direkte at blive bekæmpet. I EU­Forordningen er detteformuleret på den måde, at midler fra Annex IIb kun må anvendes i tilfælde af akut fare forafgrøden. Reguleringen af udsædsbårne sygdomme må derfor bygge på en systematiskforebyggende strategi i fremavlen af kornet kombineret med monitering af forekomsten afsygdommene og med direkte bekæmpelse begrænset til de tilfælde, hvor sygdommenealligevel konstateres trods de forebyggende foranstaltninger.Forebyggende metoderDen væsentligste forebyggende metode til regulering af de udsædsbårne sygdomme er kun atindføre sundt såsæd i systemet. Som hovedregel fremavles økologisk såsæd ved at indkøbekonventionelt ubejdset såsæd (C1), som fremavles i én sæsøn økologisk og sælges videre tilde økologisk landmænd som økologisk såsæd (C2). Det er afgørende, at den indkøbte såsæder fri for sygdomme, og man kan ikke regne med at den er det, blot fordi den er fremavlet påbejdset basis­materiale. Udsædsbårne sygdomme forekommer ligeså ofte på konventioneltubejdset såsæd som på certificeret økologisk såsæd.Valg af resistente sorter er også et vigtigt element i en forebyggende strategi. ISverige dyrkes således Stava som den dominerende vinterhvede sort, og denne sort erresistent overfor stinkbrand og dværgstinkbrand, der er de alvorligste sygdomme i denneafgrøde. Også stribesyge og nøgenbrand i byg kunne langt hen ad vejen reguleres ved valg afresistente sorter.Ingen sort besidder fuldstændig resistens mod alle sygdomme, og det ville nok ogsåvære i strid med ønsket om biodiversitet kun at dyrke en enkelt sort. Alt andet lige vil detvære en fordel af anvende sorts­ og artsblandinger, men denne strategi er vanskelig atimplementere i fremavlen, både af praktiske grunde og på grund af renhedskravene icertificeringsreglerne for sædekorn.Dyrkningsforholdene i fremavlen har indflydelse på forekomsten af udsædsbårnesygdomme, men det er et forhold, som vi kun har begrænset viden om. Der er fremlagt idéerom, at tidlig høst og rækkedyrkning kan begrænse nogle sygdomme, men betydningen erusikker (Borgen 2001, Olvang 2000). I de kommende år vil det blive undersøgtforsøgsmæssigt bl.a. i Danmark.Analysemetoder og skadetærsklerFor at vurdere, om der er behov for behandling af såsæden for at bekæmpe sygdomme må denundersøges ved en plantepatologisk analyse. Hvilken metode der anvendes afhænger af hvilkesygdomme der undersøges for. Nogle af analyserne tager op til to uger at foretage, og ivintersæd, hvor der er meget kort tid fra høst af fremavlen til salg og såning af denproducerede såsæd er en lang analysetid et stort problem. Især af denne grund er der iDanmark påbegyndt arbejde med at implementere nye PCR­analysemetoder, der er væsentligthurtigere at gennemføre. De hidtil anvendte metoder til analyse af brunplet (Septorianodorum) og spiringsskadende svampe (Fusarium spp., Bipolaris sorokiniane) har i en visudstrækning været baseret på laborantens vurdering af farveforskelle på rødder og på kernerved ultraviolet reflektion, og der har vist sig at være store forskelle i resultaterne fra deforskellige laboratorier. PCR­teknologien er langt mere entydig, objektiv og hurtig atgennemføre. Til gengæld er den artsspecifik, hvilket er en ulempe i forhold til despiringskadende svampe, hvor mange forskellige patogener er involveret. Implementering afmetoderne og vurdering af fordele og ulemper vil blive undersøgt i et nyt forskningsprojekt,der gennemføres i Danmark frem til 2005.Når såsæden er analyseret skal resultatet vurderes. I det konventionelle landbrug erder udviklet såkaldte bejdsebehovgrænser, altså vejledninger om, hvornår bejdsning kanundlades. Disse har hidtil været anvendt også i økologisk landbrug som tolerance for, hvadder kan accepteres. Grænserne er dog fastsat ud fra den forudsætning, at eksempelvisbladsygdomme (f.eks. Drechslera teres og Septoria nodorum) kan sprøjtes væk medfungicider senere i sæsonen og at ukrudt, der får forbedret sin konkurrenceevne i en tyndbestand som følge af spiringsskadende svampe kan holdes nede med herbicider. I økologiskjordbrug, hvor herbicider og fungicider ikke anvendes, kan tolerancetærsklerne derfor væreforskellige fra konventionelt landbrug. Dette vil der derfor blive arbejdet videre med i detigangsatte forskningsprojekt i Danmark.BekæmpelseHvis tolerancetærsklerne overskrides i et fremavlsparti må der gøres noget, og der erforskellige muligheder. I de øvrige nordiske lande kan Cedomon anvendes til bekæmpelse afudsædsbårne sygdomme i byg, men midlet er ikke anerkendt til brug i Danmark endnu. Ivintersæd og bælgsæd er der ingen bekæmpelsesmuligheder og hidtil er alt økologisk såsæd,der overskred tolerancetærsklen derfor blevet kasseret. Nogle år er helt op til 90% af såsædenaf visse arter blevet kasseret, hvilket selvsagt er en helt uacceptabel situation for denøkologiske såsædsproduktion.Såsædsrensning kan i nogle tilfælde begrænse indholdet eller betydningen afudsædsbårne sygdomme. En række sygdomme angriber især de øverste kerner i akset, og diseer statistisk set er mindre end resten af kernerne. Selve angrebet medfører også ofte, at deinficerede kerne bliver mindre. Man kan derfor reduceret angrebsgraden af bl.a. Nøgenbygbrand (Ustilago nuda), brunplet Septoria nodorum) og Fusarium ved at frarense demindste kerner i et parti.Ved angreb af stinkbrand (Tilletia caries) i hvede og stængelbrand (Urocystis oculta)i rug sidder sporerne løst udenpå kernerne. Kernen som sådan er altså sund, og bliver førstinficeret under spiringen. Sporerne kan fjernes ved behandling med fysisk rensning. Dette kaneksempelvis gøres med en børsterenser (hamser) af den type, der anvendes ved produktion afgræsfrø. Også en Sigma­renser, hvor kernerne centrifugeres meget kraftigt har effekt. Meddisse hårde behandlinger fjernes støv og behårding på kernerne, og derved fjernes også en stordel af de svampesporer, der sidder udenpå kernerne. Det vil næppe være muligt at fjerne allesvampesporer, men det vil i nogle tilfælde være muligt at komme under tolerancetærskelen.Korn og svampesporer tåler en del varme, når de er tørre, men langt mindre varme jofugtigere de er. Dette kan udnyttes til bekæmpelse af svampesygdomme. Hvis kernerne bliverudsat for tør varme, vil de ydre dele af kernerne tørre ud før de indre dele. Da de flestesvampe sidder yderligt vil svampene derfor bedre kunne tåle varmen end kernernes kim, dersidder bedre beskyttet. Omvendt, hvis kernerne bliver udsat for varmt vand eller varm fugtigluft, så vil de ydre dele og dermed også patogenerne blive fugtet op før de indre dele afkernerne, og man kan derved bekæmpe patogenerne selektivt uden at skade kernernes spiring.Varmt vand har været anvendt til  bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme siden slutningen afforrige århundrede, men den traditionelle varmtvandsmetode, hvor kernerne nedsænkes i detvarme vand er dyr og besværlig, især når der arbejdes med store mængder korn, derefterfølgende skal nedtørres. Der arbejdes derfor flere steder på at udnytte de sammemuligheder til udvikling af forskellige typer udstyr til termisk frøbehandling uden at kornetbliver ligeså vådt, som ved nedsænkning i vand. Ved Göttingen Universitet i Tysklandarbejdes der med en kombination af damp og mikrobølger (Cwiklinski et al. 2001); ved SLU iSverige arbejdes der med varm luft med høj luftfugtighed (Forsberg 2001) og ved PlanteForski Norge arbejdes der med dampbehandling. Også I Danmark vil der i de kommende år blivearbejdet med denne teknologi med udgangspunkt i et såkaldt tromletørringsanlæg. Termisk behandling kan bekæmpe alle relevante sygdomme på korn, men de nøgnebrandformer (f.eks. Ustilago nuda) kræver behandlingstider på flere timer for at væreeffektive (Winkelmann 1955) så disse sygdomme vil det nok ikke være økonomiskinteressante at regulere med denne teknologi.I Tyskland har der det sidste årti været arbejdet med udvikling af et bestrålingsanlæg,der bestråler kernerne med elektronstråler, af samme type, som får et billedrør i et fjernsyn tilat vise billeder. Denne teknik er taget i brug i begrænset omfang, og ser ud til at kunnebekæmpe en række sygdomme. Selve anlægget kræver som en betydelig investering, som kunkan forrentes ved såsædsanlæg med stor kapacitet (<6.000t/år) (Schröder et al. 1998)Der er udviklet forskellige bejdsemidler, som kan anvendes i økologisk jordbrug. ITyskland anvendes Tillecur, som er baseret på bl.a. sennepspulver. Dette har god effekt modstinkbrand (Borgen 2001b, Spie 2000). I Danmark er det ikke tilladt at anvendes sennepsom bejdsemiddel, da det ikke er opført i Annex IIb i EU­Forordningen om økologiskjordbrugsproduktion, men i Tyskland fortolkes de samme regler anderledes, så her eranvendelsen tilladt.Eddike kan været afprøvet som bejdsemiddel til økologisk jordbrug, og har vist godeffekt mod stinkbrand og stribesyge (Borgen og Nielsen 2001). Heller ikke dette middel kandog anvendes i Danmark med den gældende fortolkning af reglerne.Kobber anvendes som bejdsemiddel i økologisk jordbrug i en række EU­lande. Efterde gældende regler kan midlerne anvendes i økologisk produktion indtil år 2002 med mindredenne frist forlænges. De skandinaviske lande har hidtil arbejdet for en udfasning afkobberanvendelsen i økologisk jordbrug, hvorfor midlet nok ikke har nogen fremtid sombejdsemiddel her.SynteseUdsædsbårne sygdomme er et helt centralt problem at kunne håndtere i økologisk produktion.Der er behov for udvikling af metoder til forebyggelse, monitering og bekæmpelse, og der erbehov for mere kvalificerede tolerancetærskler. I byg er stribesyge den alvorligste sygdom. Der findes gode resistenskilder moddenne sygdom, men der mangler ofte viden om, hvilke sorter der er resistente, og hvilke der ermodtagelige. Frarensning af de mindste kerner vil kunne nedsætte frekvensen noget, men dervil i modtagelige sorter ofte være behov for bekæmpelse. Dette kan ske med Cedomon ogindenfor få år sandsynligvis også med termisk behandling. Bladplet (Drechslera teres) ogskoldplet (Rhyncosporium secalis) er ofte forekommende i større eller mindre grad, men deter usikkert, hvor meget den udsædsbårne smitte betyder for den epidemiske udvikling. Deranalyseres normalt ikke for skoldplet. Hvis tolerencetærskelen for bladplet overskridens kanCedomon og termisk behandling komme på tale. Spiringsskadende svampe er sjældent etproblem i vårsæd. Hvis tolerancetærskelen overskrides kan en oprensning til højere TKV ofteløse problemet.I hvede er stinkbrand det største problem. Sorten Stava er resistent og dyrkes iudstrakt grad i Sverige. Flere resistente sorter kan forventes at komme på markedet i dekommende år. Ved en begrænset overskridelse af tolerencetærskelen kan rensning medbørste­renser eller Sigma­renser bringe sporeniveauet under grænsen. Ved højeresporeniveauer er der i dag ikke andre muligheder end kassation. I fremtiden vil effektivbiologisk bekæmpelse og termisk behandling sandsynligvis blive mulig. Brunplet (Septorianodorum) kan visse år skade spiringen, og muligvis igangsætte en epidemi, hvis de klimatiskebetingelser er til stede. Oprensning til højere TKV kan nogle gange løse problemet ved atfrarense de mest incerede kerner. Udvikling af termisk behandling vil muligvis kunneanvendes i fremtiden.I rug er der sjældent problemer med udsædsbårne sygdomme. Spiringsskadendesvampe kan forekomme, men ofte vil spiringen samtidigt være nedsat, således at problemetikke løses selv om patogenerne dræbes. Stængelbrand (Urocystis oculta) kan forekomme,men det er meget sjældent, at det udvikler sig til et dyrkningsmæssigt problem. Sporerne kanrenses fra på samme måde som stinkbrandsporer i hvede, ligesom termisk behandling vilkunne anvendes hvis teknikken er tilgængelig.I triticale (rug­hvede) kan i princippet angribes af både stinkbrand og stængelbrand,men de fleste sorter er resistente mod begge sygdomme. Triticale er en forholdsvis nyafgrøde, og det kan ikke udelukkes, at der vil udvikles virulente stammer af disse patogener.Det største problem i triticale er dog normalt spiringskadende svampe. Oprensning af såsædenog i fremtiden termisk behandling og biologiske midler giver muligheder for regulering.I havre er der sjældent problemer med udsædsbårne sygdomme i Danmark, menafgrøden kan angribes af havrebrand (Ustilago avena), havre bladplet (Drechslera avenae)ogspiringsskadende svampe, som kan bekæmpes efter samme principper som tilsvarendesygdomme i andre afgrøder.ReferencerBorgen, A. 2001: Regulering og bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme i økologisk korn ogbælgsæd. I: Vidensyntese økologisk såsæd. Ed: Nielsen, B. og L. Kristensen. FØJO­rapport.Borgen, A og L. Kristensen 2001: Use of mustard flour and milk powder to control commonbunt (Tilletia tritici) in wheat and stem smut (Urocystis occulta) in rye in organicagriculture. In: Seed treatment ­ challenges and opportunities (ed. A.J.Biddle) p. 141­150.Borgen, A. og  Nielsen B. J. 2001: Effect of seed treatment with acetic acid for control ofseed borne diseases. Proceedings from BCPC Symposium No. 76: "Seed Treatment:Challenges & Opportunities", eds. A. J. Biddle. BCPC, Farnham, 135­140.Cwiklinski, M., D. von Hörsten, W. Lücke, og G. Wolf 2001: Alternativen zur chemischenBeizung. Saatgutbehandlung mit Mikrowellen­ und Hochfrequenzenergie.Landtechnik 56(1):28­29.EU 2000: Regulation no. 2092/91 on organic agricultural methods and reference hereto onagricultural products and foodstuff. 1991 med senere tilføjelser.Forsberg, G. 2001: Värmebehandling ­ et realistiskt sätt att uppnå friskt ekologiskt utsäde.Proceedings fra konferencen Ekologiskt Lantbruk, Ultuna 13­15/11 Olvang, H. 2000: Utsädesburna sjukdommar på jordbrugsväxter. Jordbruksinformation 8. p.98Schröder, T, O. Röder og K. Lindner 1998: E­dressing ­ a unique technology for seed.ISTA News Bulletin. 118:13­15.Spieb , H. 2000: Aktuelle Versuchergebnisse zur Weizensteinbrandbekämpfung. LebendigeErde 5:41Winkelmann,   A.   1955:   Untersuchungen   zur   Bekämpfung   des   Gersten­   undWeizenflugbrandes. Angewante Botanik 29:3­13

Strategier til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints