I forbindelse med naturkvalitet defineres målene i vid udstrækning ud fra fagbiologiske betragtninger og kriterier, som ikke nødvendigvis harmonerer med landmandens opfattelse af, hvad god natur er, eller med hans måde at beskrive og forstå sine omgivelser på. Hvis den økologiske landmand i sine beslutninger skal kunne inddrage hensyn til naturkvalitet – i fagbiologisk forstand – er det derfor nødvendigt, at der udvikles et fælles sprog, der kan tjene som redskab i udvekslingen af forståelser.
Forsøgets formål er at undersøge den naturvidenskabelige ekspertises forudsætninger for at deltage i en dialog om naturkvalitet baseret på de umiddelbare sanseindtryk, som naturen og landskabet formidler til iagttageren. Dvs., om den forståelse af naturkvalitet, som genereres gennem videnskabernes omfattende og systematiske indsamling og bearbejdning af data, kan iagttages umiddelbart i naturen og dermed også gøres til genstand for ikke-eksperters erkendelse og italesættelse