Den enårige dækkultur giver et højere kvælstofindhold i blade og jord. Dette har bevirket den kraftigste skudvækst og det højste bruttoudbytte. Men frasorteringen på grund af skader, specielt fra æbleskurv, og en dårligere frugt farve, betød at mængden af salgbar frugt var lidt større for træer dyrket med permanente græsbaner. Resistensen mod æbleskurv er nedbrudt i de fleste af sorterne

Pedersen, Senior scientist Hanne Lindhard

Danish

Organic Eprints

Forskere.  konsulenter,  landmiend  eller  andre  med  land-brugsfaglig  baggrundsviden  kommenterer  og  uddyber  un-der  ..Den  faglige  baggrund"  aktuelle  faglige  nyheder.0koJogisk  produktion  af  iebler  er  vanskelig.  Tabsster-relserne  ved  en  usprejtet  iebJeproduktion  er  vurderet  tiJat  viere  mere  end  86  procent  af  hestudbyttet  sammenlig-net  med  konventionel  produktion.  Forudsietningernebag  dette  store  tab  er,  at  behandlingen  med  pestjciderstopper  fra  dagsdato  med  det  nuvierende  traditionellesortiment  og  med  de  nuvierende  kvalitetskrav  til  frugten.Dette  viser  sterrelsen  af  udfordringen  ved  at  etablere  enproduktion  af  iebler  uden  brug  af  kemi.  skriver  seniorfor-sker  Hanne  Lindhard  Pedersen,  Afdeling  for  Havebrugs-produktionDanmarks  JordbrugsForskning.  Arslev.De storste udfordringer  i en 0kologisk.'bleproduktion  er at v.,lge  de sorter,som er mest modstandsdygtige  over-for sygdomme og skadedyr, samt at ~foretaget  en hensigts~ssig  jordbe-handling.For at komme  med et bidrag tilles-ningen  af  disse problemer,  blev  derp~  Forskningscenter  Arslev  i  1994plantet et forseg, hvor de p~ dav.'ren-de tidspunkt  IO mest  lovende  skur-vresistente sorter blev udvalgt, opfor-meret  og kombineret  med 3 d:2kkul-turer. Fors0get er blevet holdt  usproj-tet.D.kkulturerD.,kkulturer  i  en  plantage  brugesbl.a. for  at have et korefast underlagog  forbedre  jordens  humusindhold.A!bler  har  ikke  det store kv.,lstofbe-hov, men  et forholdsvis  stort  kaliumbehov.  Form~let  med  d:2kkulturenevar ogs~  at unders0ges deres virkningp~ tr.'emes  godningstilstand.  Derforer  der  i  fors0gsperioden  ikke  tilfortgodning  tiI tr.'eme.F01gende  d:2kkulturer  blev valgt:I.En  permanent  gr.'sblanding  be-st~ende af  rodsvingel  (Festuca  rubra)og engrapgr.'s  (Poa  praltnsis).  Kultu-ren blev valgt fordi  den er forholdsvissvagtvoksende og derfor har en redu.ceret konkurrence  med  tr.'eme  omvand og kv.,lstof  i forhold  tiI traditio.nelle gr.'sbaner.2. KlIIVergr.'s  (Trifo/jum repens,  w.ljum  perinne).  Blandingen  er uds~etsom et eksempel p~ en permanent  af.grode med  hvidklllVer  som  en kv.,l.stofsamlende  og blomstrende  afgr0-de.  Kv.'lstoffet  som  hvidklllVer  op.samler bliver tilg.'ngelig  for .,bletr.,-erne n~r  planternaterialet  nedbrydes.En blomstrende  afgrode er valgt for atse indflydelsen  af en nektar.  og pol-lenkilde  p~  nytte/skadedyrs  popula.tioneme.Den 3. d:2kkultur  er en en~rig d:2k.afgr0de best~ende af italiensk rajgr.'sog perserklllVer  (Lolium mult!florUm ,Trifolium  resupinatum). D.,kkulturens~s hver ~r i juli  og nedmuldes n.'ste~r i april. Jorden holdes mekanisk reni april, maj og juni.Skurvresistente  sorterMange  fors0g  viser  at  dyrkning  afd.,kafgr0der  helt  ind  tiI  stammenkonkurrerer  kraftigt  med tr.'eme  omvand og kv.,lstof.  Derfor  er der valgtat  holde  mekanisk  rent  med  enukrudtshllVI  i en meters bredde i tr.,.r.'kkeme.  Det er nodvendigt at hA11d.hakke arealet flere gange om ~ret forat hindre,  at  der dannes en  ukrudt.spose omkring  tr.'et.I fors0get indg~r IO skurvresistente.,blesorter.  Det drejer  sig om f0lgen-de sorter  'Delorina',  Florina', 'Otava','Prima',  .Redfree', 'Retina',  'Rewena',~Vanda er en af de ~blesorter.  hvor der er udfert  detaljerede  undersegelser  over v~kst.  n~ringsindhold  i bla-de og vandindhold  i jorden.  Foto: Hanne lindhard  Pedersen'Saturn', 'Vanda' og den franske nurn.mersort X6398.V.nd  og n.rlngFor  de  to  :eblesorter  'Prima'  og'Vanda'  er  der  udflJrt  detaljeredeunders0gelser  over  v:ekst,  n:e.ringsindhold  i blade og vandindhold  ijorden.Indholdet  af kv:elstof  og kalium  ibladene Jigger inden  for  optimalom.rAdeme.Det Iaveste  kv:elsiofindhold  i blade.ne findes i bladene af tr:eer, som grori den permanente gr:esblanding. Det.te har ogsA  bevirket at skudtilv:ekstenharv:eretmindre.  Skudtilv:ekstenharv:eret storst itr:eer  i den enArige d:ek.kultur.  Arsagen er et storre indhold  afkv:elstof  i  jorden.  NAr  den  enAriged:ekkultur  nedmuldes ornforAret om.s:ettes plantematerialet  og  n:erings.stoffeme  bliver  tilg:engelige  for  tr:e.erne.Indholdet  afkalium  i bladanalyser.ne er storst i  den permanente  gr:es.kultur.  Gr:es indeholder  meget kali.urn,  som  er  10st bundet  og  frigivesnAr  det  afklippede  materiale  bliverwdt.  Kalium  er nodvendigt  for frugt.v:ekst.Vandindholdet  i  de overste 5°  cmer  mAlt  i  koregangen.  Det  Iavestevandindhold  var  tiI  stede  i  klover.gr:esbehandlingen.  Klovergr:es  ergodt  tiI  at  udnytte  vandet  i  jorden.Selv i terre perioder  stod klevergr~s-set friskt  grmlt.  hvorimod  den sVagegr~sblanding  blev gul og vissen tidli-gere. Konkurrencen om vand i kll!Ver.gr~sset  er ikke  synligt  pa de tr~er.som gror i de renholdte  striber. Stra.tegien med at holde tr~r~kkerne  me-kanisk rene for at undga konkurrenceom vand med tr~erne  har virket efterhensigten  pa  den  gode  midtfynskejord.Udbytt.r  og frugtkvallt.t1996 var det forste udbyttear. Udbyt.terne har v~ret  stigende i plantning-ens etableringsperiode.Total udbyttet har v~ret  storst i be-handlingen  med  enarig  ~kafgrOOe.Med  18 ton  pr. hektar  i  gennemsnitper Ar. De to andre behandlinger  harligget pA 14-15  ton pr. Ar.ROOgule rebler  opnAr  norrnalt  enhojere pris jo stsrre andel af overf\a.den, som er rodfarvet. Der var tydeli-ge forskelle  pA frugtfarven  afhrengigaf  jordbehandlingen.  57  procent  affrugteme  fra  behandlingen  medpermanente  grresbaner opnAede detfor sorten hojeste farvekrav.  For de toandre drekkulturer  havde kun  ca. 3°procent  af  frugteme  hojeste  farve-krav.Arsagen ti1 den bedre rodfarvninger at indholdet  af kvrelstof i  trreemevar lavere i drekkulturen  besUende afgrresblandingen.  Et  lavere  kvrelsto-findhold  under  frugtmodningen  gi-ver rOOere  frugter  og derrned en bed.re frugtkvalitet.N.dbrydnlng  af skurvr.lilt.nl.nSkurvresistensen  stammende  fra  Vfresistens genet er under nedbrydningi Danmark.  I et testsortiment  p~ for-sogsstationen.  har  vi  konstateret,  atalle de 7 kendte skurvracer er tiI stedei  omrAdet-  Heriblandt  race  7,  somnedbryder  Vf  skurvresistensen  stam-mende fra Malus floribunda-Allerede i '997  s~ vi de forste ta an-greb af ~bleskurv  p~ de forhenv~ren.de skurvresistente sorter i ~kku1tur-fors0get. 25 procent af frugteme  er nuangrebet af skurv-Nedbrydningen  af  skurvresisten-sen  og  derrned  alvorlige  angreb  af~bleskurv  p~ frugteme  er sterst i be-handlingen  med  en~rig  ~tur.Arsagen  tiI  den  hurtigere  nedbryd-ning  af ~bleskurven  i denne ~kku1-tur  skyldes forrnentlig  at tr~erne  haren  sterre  forsyning  af  nitrogen-  Ethlljt  nitrogenindhold  p~virker  phe-nolsyntesen  negativ.  Et hejt  indholdafphenoler  i planter  er medvirkendetiI  at planteme  er mere  modstands-dygtige overfor svampesygdommeAndre  svampesygdomme. som harbredt  sig i fors0gsperioden,  er f1uep-let  (Leptohyrium  pomj)  og  sodplet(Gloeodes  pomjgena).  Disse  svampe-sygdomme er ikke et problem  i tradi-tionel  og integreret  ~bleproduktion.Traditionel  sprejtning  mod  andresvampesygdomme  holder  disse  syg.domme v~k.  Flueplet og sodplet vok-ser p~ overfladen af frugteme  og dan-ner et smudsigt  lag, som kan gnidesaf.  Angreb  er  v~rst  p~ lyse frugter.Begge sydomme  har v~ret  mest  ud-bredt  pA frugter  dyrket i den en~riged~kku1tur-  Arsagen  er igen  det hejekv~lstofindhold,  som  ogs~ bevirkeren  0get  skudtilv;ekst  og  derrned  ettrettere lov hvor ~bleme  forbliver  fug-tige  i  l~ngere  tid.  hvorved  svampe-sygdommene har lettere ved at etable-re sig.R.lultatDen en~rige d~kkultur  giver et hejerekv~lstofindhold  i blade og jord- Dettehar bevirket den kraftigste skudv~kstog det hejeste bruttoudbytte-  Men fra-sorteringen  p~ grund af skader. speci-elt fra ~bleskurv. og en ~rligere  frugtfarve. betod  at  m~ngden  af  salgbarfrugt  var lidt  storre  for  tr~er  dyrketmed  perrnanente  gr~sbaner.Resis-tensen mod  ~bleskurv  er nedbrudt  ide f1este  af sorteme.IRedlgeret  af  fag"g  redakterHenning  Laen Seren.enIlf-  33 39 47 40e-mail:  laen@dlmedier-dl(

Store tab på økologiske æbler

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints