Denne Grøn Viden giver information om 5 sorters udbytteforskelle v hhv. økologisk og konventionel dyrkning. Desuden dokumenterer den, at der er større frasortering blandt konventionelt dyrkede kepaløg end blandt økologisk dyrkede

Bjørn, Gitte

Fruekilde, Anne Mette

Danish

Organic Eprints

Havebrug nr. 153    Oktober 2003Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskningKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk- ligheder og forskelleGitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev2Gennem 3 år (2000, 2001 og 2002) er der ved DJF, Årslev gennemført sortsforsøg med kepaløg i et hhv. økologisk og konventionelt dyrkningssystem med henblik på at afdække evt. udby�  e- og kvalitetsforskelle, der kan tilskrives sort eller dyrkningssystem. Forsøgene er bygget op om de 5 sorter: ’Bris-tol’ ’Hyskin’ ’Profi  t’ ’Starito’ og ’Summit’.Forud for etablering af de konventionelle parceller er jorden tilført en startgødning (12-23-0) svarende til 24 kg N/ha. og e�  erfølgende tildelt 100-105 kg N/ha. De økologiske parceller lå i et økologiske grønsagssædski�  e i Årslev, hvor næringsgrundlaget er baseret på en forfrugt af byg med undersået kløvergræs. Under selve etableringen er de økologiske løg, af hensyn til ukrudtbekæmpelsen, sået i enkeltrækker, mens de konven-tionelle er sået i dobbeltrækker. I 2001 blev sorterne endvidere etableret  som planteløg i den økologiske mark.Løgene høstes ved 80% topfald og e�  er optagning vejres løgene ca. 3 uger i marken. E�  er endt vejring er  løgene taget ind, sat til tørring 1 til 3 uger ved 25°C, vejet og dere�  er sat på køl v. 0-1°C. Ved udtagning i marts-april, forvarmes løgene et døgn ved 25°C, og vejes igen. Dere�  er sorteres løgene på maskine, og udvendigt fejlfrie løg sorteres i størrelserne < 40mm; 40-60 mm; 60-80 mm og > 80mm. De frasorterede løg sorteres e�  er årsag til frasortering. Idet der ikke er foretaget sortering af løgene inden de stilles på køl, kan resultaterne for de udtagne løg betragtes som en kombina-tion af sorternes udby�  er og kvalitet ved høst samt deres lagringsegenskaber.UdbytterDe 3 års sortsafprøvninger viser, at økologisk dyrkede løg giver et lavere udby�  e end tils-varende konventionelt dyrkede. I gennemsnit opnåedes et bru�  oudby�  e på 69,8 t/ha i det konventionelle dyrkningssys-tem mod 39,2 t/ha i det økolo-giske, svarende til en diff  erence på 44 %.Denne diff  erence reduceres dog, hvis udby�  erne omregnes til ne�  oudby�  er og korrigeres for frasortering, idet gennem-snitligt 84,4 % (vægt %) af de økologiske løg var brugbare, mens det kun var tilfældet for 76,4 % af de konventionelle. Det giver et brugbart udby�  e e�  er lagring (herunder lagersvind og afpudsning) på hhv. 47,6 t/ha for de konventionelt dyrkede mod 29,2 t/ha for de økologiske. Diff  erencen er nu en udby�  e-reduktion på 38,5 % i forhold til det konventionelle system.Sammenholdes det brugbare udby�  e med størrelsesfordelin-gen af de enkelte løg, viser resultaterne, at det enkelte løg fra det økologiske system gennemsnitligt er mindre end det konventionelt dyrkede løg. I gennemsnit vejede de økolo-giske løg 78,2 g, mensHavebrug nr. 153 20033de konventionelle vejede 95,7 g.  I Tabel 1 ses nogle af de væsentligste forskelle. FrasorteringGenerelt har der været lavere frasortering (vægt%) i det økologiske end i det konven-tionelle system, se tabel 1. I det konventionelle system var den hyppigste frasorteringsårsag foruden udvendig glasset-hed, råd- og svampeangreb. I gennemsnit må�  e 6,6 % af løgene i det konventionelle system kasseres pga. råd og svamp. Specielt sæsonen 2001 med sit våde e�  erår skiller sig i denne sammenhæng ud med 14,8 % kasserede løg mod mindre end 1 % i 2002. I det økologiske system må�  e under 2 % af løgene kasseres, og uden at der var statistisk forskel mel-lem årene.I det økologiske system var den hyppigste frasorteringsårsag foruden udvendig glassethed, forekomst af halsløg, se tabel 1. Forekomst af halsløg førte til frasortering af 2 % af de økologiske løg, mens der stort set ikke blev frasorteret nogen konventionelle halsløg. Den primære forklaring på forskel-len skal sandsynligvis fi  ndes i plantetætheden, idet lav plan-tetæthed fremmer udviklingen af halsløg. Høj plantetæthed påfører planterne en mod-erat stressfaktor og løgene afmodnes hurtigere med bedre afl  ukning omkring løghalsen til følge. I pågældende forsøg var plantetæthederne hhv. 21 planter/m række i det økolo-giske system og 31 planter/m række i det konventionelle. Desuden var de økologiske løg, som tidligere nævnt sået i enkeltrækker, mens de kon-ventionelle var sået i dob-beltrækker. Også sen såning i kombination med vådt og overskyet vejr sent på sæsonen og dermed sen afmodning, er i fl  ere tilfælde set at være årsag til store forekomster af halsløg. I disse forsøg er løgene dog ikke sået sent, og kun 2001 gav våde afmodningsbetingelser. SortsforskelleDe sorter, der indgår i disse forsøg, er bevidst udvalgt således, at de repræsenterer stor dyrkningsmæssig diver-sitet. Trods det, har det ikke været muligt at udpege bestem-te sorter som værende bedre egnet til det ene dyrknings-system frem for det andet. Der er ganske vist sortsforskelle, men generelt er rækkefølgen af sorterne den samme i det økologiske og det konventio-nelle dyrkningssystem. Èn sort, der for en udvalgt parameter (eks. råd- og svamp) udmærker sig i det økologiske dyrknings-system, udviser typisk samme tendens i det konventionelle og omvendt. Se tabel 2.Helt konkret er der sortsfor-skelle i bru�  oudby�  erne. Sor-terne ’Profi  t’ og ’Summit’ giver de signifi  kant største udby�  er, mens ’Hyskin’ giver det laveste Plante-antal pr. m række.Bruttoudb. v. høst (t/ha)Nettoudb. (t/ha) efter lagringFra-sortering. (vægt%) Gns. Vægt pr. løg (g)Hoved-frasorteringsårsag (antal %)Økologisk 21 39,2 29,2 15,6 78,2 Halsløg (2)“Glassede løg”  (7)Konventionel 31 68,8 47,6 23,4 95,7 Råd/Svamp (7)“Glassede løg” (9)Tabel 1. Udby�  e i hhv. et konventionelt og et økologisk dyrkningssystem.Havebrug nr. 153 20034ved høst. Hvis disse udby�  er ligeledes korrigeres for frasor-tering, går ’Hyskin’ fra at give et lavt bru�  oudby�  e til at være en af de sorter, der giver et højt brugbart udby�  e e�  er lagring. Hvad angår angreb af råd og svamp, må ’Bristol’ karakter-iseres som den af de afprøvede sorter, der har den absolut laveste tolerance. Generelt gav råd og svamp, især i 2001, anledning til stor frasortering, og en stor del af forklaringen kan fi  ndes de�  e års meget våde e�  erår. Men også selvom denne sæson holdes uden for bedøm-melse, giver ’Bristol’ anledning til større frasortering end de øvrige sorter. Størst tolerance har ’Hyskin’.For de øvrige frasorteringsår-sager er forskellene ikke så store, men generelt gælder, at ’Summit’  og ‘Profi  t’ o�  e pla-cerer sig som  sorter med lav frasortering. Nogle sortsindivi-duelle nøgletal er præsenteret i tabel 2.LøgskimmelDet danske klima giver ideelle betingelser for etablering af svampen Peronospora destruc-tor, der forårsager løgskim-mel. Løgskimmel kan være et alvorligt problem i økologiske dyrkningssystemer, da der ikke i lighed med det konventionelle system fi  ndes bekæmpelses-muligheder. Udbredelsen af løgskimmel er derfor registreret, og registre-ringen fandt sted umiddelbart før begyndende topfald. For alle 3 år gælder, at de økolo-giske parceller blev angrebet ca. 3 uger senere end de kon-ventionelle. Det skyldes fl  ere forhold, men hovedsageligt at planterne i de konventionelle parceller står tæ�  ere, er større, og har fl  ere blade. Tæt plante-bestand holder bedre på fugt og varme, og skaber dermed gode betingelser for etablerin-gen af skimmelsvampen. Ifølge li�  eraturen fremmer høje N-niveauer etableringen af skimmelsvampe, men det har ikke været muligt at identifi  -cere en sådan sammenhæng i SorterGns. Bruttoudb. (t/ha)Gns vægt pr. løg (g)Gns brugbart udbytte (vægt %)Hovedfrasorteringsårsag (antal %)’Bristol’ K 69,8 98,4 73,3 råd/svamp (9,7); “glassede” (8,7)Ø 39,4 74,0 80,1 “glassede” (8,7); halsløg (2,0)’Hyskin’K 67,7 90,5 81,3 “glassede” (7,5)Ø 35,3 78,9 83,0 “glassede” (7,6); halsløg (3,0)’Profi  t’K 78,4 95,0 74,1 råd/svamp (7,6); “glassede” (9,4)Ø 40,7 74,8 87,3 “glassede”(3,9)’Starito’K 69,4 92,8 70,3 råd/svamp (8,1); “glassede” (11,5)Ø 38,7 82,0 84,2 råd/svamp (2,4); “glassede” (9,3)’Summit’K 70,0 93,8 80,3 råd/svamp (5,3); “glassede” (7,7)Ø 41,8 77,2 90,2 “glassede” (3,6)Tabel 2. Sortsforskelle under hensyntagen til dyrkningssystem. K: konventionel, Ø: økologisk.Havebrug nr. 153 20035de�  e forsøg, idet N-min, i disse forsøg var relativt  lave.En mulig foranstaltning til at imødekomme nogle af  pro-blemerne i de økologiske dyk-ningssystemer, er at anvende planteløg frem for såløg. Plan-teløgene får et udviklingsmæs-sigt forspring frem for såløgene, og undgår dermed smi�  en, idet planteløgene o�  e er høstet, når  »sæsonen« for skimmel-sporer for alvor sæ�  er ind. En anden fordel er, at der o�  e opnås et større og tidligere udby�  e af god kvalitet. De dyrkningsmæssige forhold bør naturligvis optimeres, således at dyrknings-parcellerne så vidt muligt placeres i marker uden tæ�  e hegn, der forhindrer planterne i at tørre hurtigt e�  er vanding/regn.Mellem sorterne kan der konstateres små forskelle i angrebsniveauer, men det skal understreges, at datamaterialet ikke er stort nok til at kunne drage statistisk underbyggede konklusioner. I denne forbin-delse er det endvidere kun relevant at betragte det økolo-giske dyrkningssystem, da det primært er her, sortsforskellene kan udny�  es i forhold til en evt. angrebssituation. ’Sum-mit’ er en sort med generelt lave angrebsniveauer (3 % af bladarealet) umiddelbart før begyndende topfald, og ville være den af de 5 sorter, man bør vælge, hvis smi�  etrykket er højt i et økologisk markareal, der er tiltænkt løgdyrkning. ’Starito’ derimod har tendens til højere angrebsniveauer (11 % af blada-realet). De øvrige sorter fordeler sig jævnt mellem disse to sorter.Konklusioner  •  I gennemsnit er udby�  et af    brugbare økologiske løg    e�  er lagring til marts/april    38,5 % lavere end konven-   tionelt dyrkede løg.  •  De økologiske løg vejede i    gennemsnit 20 % mindre    end de konventionelle.  •  Der var gennemsnitligt    lavere frasortering blandt    de økologiske løg end    blandt de konventionelle.   •  Hovedfrasorteringsår    sagerne i de økologiske    løg var “halsløg” og udven-   digt “glassede” løg, mens    det foruden udvendig    “glassethed” var råd og    svamp, der førte til største    frasortering blandt de kon-   ventionelle løg.  •  Der kan ikke udpeges en    eller fl  ere sorter, der      egner sig bedre til det ene    dyrkningssystem frem for    det andet.  •  Det anbefales at bruge    planteløg frem for såløg    i de økologiske syste-       mer, da planteløgene      giver et udviklingsmæs   sigt forspring i forhold    til angreb af løgskimmel,    og samtidig opnås også et    tidligere og større udby�  e.Havebrug nr. 153 20036Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere.Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskningForskningscenter FoulumPostboks 50, 8830 TjeleTlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dkPrisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222,husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr. 137.Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet.Michael Laustsen (ansv. red.)Layout og tryk: DigiSource Danmark A/SISSN 0903-0719www.digisource.dkAnvendt li�  eraturBjørn, G.K. & Thinggaard, K. (1999): Hvordan mindskes løgskimmel I økologisk dyrkede spiseløg?Forskningsny�  . 1999,  nr. 1,  pp. 16-18.Grevsen, K. og Sørensen, J.N. (2001): Planteløg kontra såløg. Grønne Fag. 2001 vol. 20 nr. 2, pp.16 - 19.van Bruggen, H. C. A. (1995): Plant disease severity in high-input compared to reduced-input and organic farming systems.Plant Disease 1995, vol.79, nr.10 p.976-984.Viranyi, F. (1981): Downy mildew of onions. in: Spencer, D.M. (edt.) The downey mildewsAcademic Press pp. 461-472.Havebrug nr. 153 2003

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints