Delprojektet om Natur- og miljøscenarier formulerede 4 måder at omlægge 25% af et konkret værkstedsområde til økologisk jordbrug. I scenariet ”Mælk” var det fortrinsvis kvægbrug, der blev omlagt. Scenariet ”1997” var også domineret af mælkeproducenter, men med et tillæg af planteavlsbedrifter. Scenariet ”Planter/svin” omfattede udelukkende svine- og planteavlsbrug, og scenariet ”Selvforsyning” omfattede bedrifter i et udpeget SFL-område, som ikke måtte supplere produktionen med indkøbt foder. Resultaterne pegede på en tendens til fald i kvælstofudvaskningen i hele området i tre scenarier, mens der var uklarhed m.h.t. det fjerde - ”Planter/svin”- scenariet. Belastningen med pesticider blev reduceret. I scenarierne ”Mælk” og ”1997”var reduktionen mindre end de forventelige 25%, mens den var 31% for svine- og plantebrug. Hvad angår jordforstyrrelser øgedes den andel af arealet, der ikke blev forstyrret med 35% og 21% i de to scenarier ”Mælk” og ”1997, mens øgningen for ”Planter/svin” var 10%, og for ”Selvforsyning” 15%. Ved omlægning af plante- og svinebrug øgedes samtidig arealet, der blev forstyrret mere end konventionelle kornafgrøder med maksimalt 6% af hele området. Udlægsmarker blev øget fra 8% af områdets samlede areal til 10 og 14% i de to mælkeproducentdominerede scenarier - og helt op til 18 og 19% af totalarealet i ”Planter/svin”- og ”Selvforsyning”-scenarierne. En særligt dybtgående analyse af lærkers levevilkår viste, at territorietæthed og produktion af unger ikke ændrede sig konsistent med omlægning fra økologisk til konventionel drift, fordi ændringer i afgrødefordeling, ophør med pesticider, intensiv græsning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse påvirker levevilkårene såvel positivt som negativt
