Gennemgang af hvad en god vårbygsort er for økologisk jordbru

Rasmussen, Ilse A.

Danish

Organic Eprints

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet BAR-OF : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø – DJF – KVLFØJO  BAR-OF ·2· Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning med nærings-stoffer, kraftig konkurrence fra ukrudt og mekanisk bekæmpelse heraf, potentielt høje angreb af sygdomme og skadedyr osv. Derfor er det vigtigt at finde plantemateriale, som har en god kombination af dyrkningsegenskaber såsom næringsstofoptagelse/udnyttelse, konkurrenceevne over for ukrudt og sygdomsresistens/tolerance. Yderligere er gode kva-litetsegenskaber i forbindelse med økologisk baseret forarbejdning også vigtige.  Den sortsinformation som findes i Danmark er hovedsagelig baseret på afprøvning under kon-ventionelle dyrkningsbetingelser  og dermed kan sorterne få en anden rangordning end hvis de var sammenlignet under økologiske dyrkningsbetingelser.  Det er sjældent at en sort har optimale egenskaber på alle punkter. Da man ikke på for-hånd kender til den kommende sæsons dyrkningsbetingelser, er der mange eksempler på at sortsblandinger udnytter de givne forhold bedre end rene sorter, og derfor giver høje-re og mere stabilt udbytte og kvalitet. Sortsblandinger bygger også på det økologiske princip om diversitet i dyrkningssystemet.  Det er yderst sjældent at sortsblandinger har indgået i den officielle afprøvning. Dette projekt er bygget op omkring en sammenligning over flere år og lokaliteter af me-re end hundrede sorter og sortsblandingers dyrkningsegenskaber under økologiske og konventionelle (dog uden brug af svampemidler) dyrkningsmetoder. I det følgende næv-nes nogle af tankerne bag disse forsøg og nogle resultater fra 2002. Forsøgsresultater fra dette projekt kan findes på http://www.planteinfo.dk/obsparceller/foj2002.html, hvor der er gratis adgang til resultater. Resultaterne er ligeledes publiceret i 'Sortsforsøg 2002'. Resultater fra forsøgene i 2003 kan løbende følges på http://www.planteinfo.dk/ under overskriften ”Sortsinformation”, efterfulgt af ”Sortsafprøvning”. Sortsvalg En enkelt sort vil sjældent have alle gode egenskaber samlet, derfor må landmanden prioritere. Hvordan balanceres kvaliteten mod udbyttet? Er der meget ukrudt, eller for-ventes det bekæmpet? Er der udlæg i sorten eller ikke? Alt i alt gælder om at få så man-ge gode egenskaber som muligt i én sort. Man kan dog ofte optimere valget ved at dyrke de bedst egnede sorter i sortsblanding.  Betydningen af at kende sorternes egenskaber i det rette miljø ses bl.a. ud fra udvalgte sorters forholdstal (i forhold til målesortsblanding per forsøg) fra BAR-OF forsøgene i 2002. Følgende sorter har middel til højt udbytte under økologisk dyrkning og signifikant forskel mellem udbytte ved konventionel (dog uden svampebekæmpelse) og økologisk dyrkning:  BAR-OF  økologiske forsøg BAR-OF konventio-nelle forsøg (-fung) Power 113 103 Frontier 108  92 Alexandra 103  89 Yderligere resultater kan findes i tabellen på side 5.  For kornforædleren er det vigtigt at kende den genetiske baggrund for ønskede egenska-ber til økologisk dyrkning. Ved at finde molekylære markører som nedarves sammen med FØJO  BAR-OF ·3· generne for disse egenskaber kan man hurtigere og mere målrettet nå frem til de rette sorter. Finder man markøren i en plante, så kan man også være næsten sikker på at planten har fået genet.  Sorters udbytteniveau, kvalitetskarakteristika og sygdomsresistens fra konventionelle forsøg kan findes på www.planteinfo.dk, i Grøn Viden - Korn, Bælgsæd og olieplanter samt  i Oversigt over Landsforsøgene. Oplysninger fra økologiske forsøg kan findes på www.planteinfo.dk, i Oversigtens afsnit om økologisk dyrkning samt i lokale beretninger.  Sortsblandinger For indeværende er det overordnede kriterium for sammensætning af sortsblandinger i vårbyg at blandingens forventede sygdomsresistensniveau er på linie med de mest dyr-kede sorters, at komponenternes kerneudbytte er rimeligt samt at plantehøjde hen-holdsvis modningstidspunkt er nogenlunde ens for blandingens komponenter. For at sammensætte blandinger, som er optimale hvad angår udbytte og kvalitet, er der dog mange flere betydningsfulde faktorer f.eks. konkurrenceevne, allelopatisk effekt, plan-temorfologi, næringsstofoptagelse, tørketolerance osv. Det er derfor nødvendigt at have grundig kendskab til sorternes egenskaber når de dyrkes i renbestand såvel som blandet under lokale økologiske dyrkningsbetingelser.  Sortsblandingerne 1-5 (se s. 6) blev i efteråret 2001 udvalgt sådan, at de opfylder krave-ne til sortsblanding, hvad angår sygdomsresistens og modenhed, men ikke for højde. Desuden blev næsten alle komponentsorterne valgt blandt sorter med højt udbytte un-der afprøvning i 2001. FØJO Bl.6 var godkendt som 3-komponentblanding i 2002.  Baseret på resultaterne i 2002 er beregnet, hvordan blandingen har været i forhold til de sorter der indgår i blandingen. For fem ud af de seks blandinger var blandingens udbytte højere end gennemsnittet af komponentsorternes udbytte. Det totale sygdomsdækkede bladareal var mindre i fem af de seks blandinger. Disse effekter var signifikante over-ordnet set.  Der var i forsøgene et betydende sygdomsangreb for meldug, skoldplet og bladplet men kun en betydende sygdomsreduktion ved dyrkning af sortsblandingen for meldugangrebet. Næringsstofoptagelse  Højt udbytte af høj kvalitet kræver optimal ernæring af  planterne. Opnåelse af en op-timal ernæring forudsætter den rette kombination af et stort antal biologiske, fysiske og kemiske jord- og plantefaktorer. Kulturplanter som sås om foråret starter i reglen med en moderat mangel på fosfor. I pløjelaget findes hovedparten af det plantetilgængelige fosfor og i en vis udstrækning tillige de plantetilgængelige mikronæringsstoffer, medens det plantetilgængelige kvælstof og svovl ofte er fordelt i hele roddybden.   For at optimere optagelsen af kvælstof, svovl og vand ønskes bygsorter som udvikler en stor roddybde. For at optimere optagelsen af fosfor, kalium og mikronæringsstoffer øn-skes bygsorter som hurtigt etablerer et stort kontaktareal med jorden i pløjelaget.  Et stort kontaktareal mellem jord og rødderne kræver en stor tæthed af rødder, som har lange rodhår. Dertil kommer virkningen af rodinducerede processer på tilgængeligheden af plantenæringsstofferne og senere i vækstsæsonen betydningen af mychorrhiza. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er en bygsort derfor velegnet til dyrkning i økolo-gisk jordbrug såfremt den straks efter fremspiringen udvikler et stort rodnet og dermed grundlaget for en stor optagelse af bl.a. fosfor. Den forøgede og tidlige optagelse af næ-FØJO  BAR-OF ·4· ringsstoffer skaber efterfølgende grundlaget for en stor væksthastighed, konkurrence over for ukrudt og kerneudbytte. Ud over disse egenskaber skal bygsorten tillige være tolerant over for mindre kvælstof. Konkurrenceevne over for ukrudt De egenskaber, der gør en sort til en god konkurrent overfor ukrudt er sortens evne til at skygge for lyset og at optage vand og næringsstoffer bedre end ukrudtet. De vigtigste faktorer er: – Sorter med stor sluthøjde har en god evne til at skygge for ukrudtet samt at sikre at ukrudt med opret vækst (hvidmelet gåsefod, kamille, m.fl.) ikke er i stand til at nå over afgrøden. Det kan være sorter som Modena, Proctor, Pallas eller Celebra. Ulem-pen med langstråede sorter er dog en øget risiko for lejesæd. Risikoen for lejesæd skal dog sammenholdes med de ofte lave N-niveauer i de økologiske dyrkningssyste-mer. Stråstyrken ved overmodenhed har ligeledes stor betydning, idet sorter med ten-dens til nedknækning af aks og stå, kan besværliggøre høsten hvor denne bliver sen f. eks pga. vejrliget. – Sorter med højt bladarealindeks (LAI) har ligeledes en god evne til at skygge for ukrudtet. I den forbindelse bør det tilstræbes at anvende sorter med god resistens mod bladsvampe, da kraftige angreb vil reducere sortens evne til at skygge for ukrudtet. Det kan være en sort som f.eks. Otira. – Sorter med høj væksthastighed om foråret giver bedre konkurrenceevne. Der er ikke særligt store forskelle i den tidlige væksthastighed mellem de nuværende vårbygsor-ter på markedet. Derimod kan der være partier af såsæd med nedsat vitalitet som følge af forkert lagring mm, som kan have en reducerende effekt på fremspiringen og den tidlige vækst. Endvidere vil en placering af gødningen hjælpe afgrøden i dens tidlige konkurrence mod ukrudtet. Sorter med samlet god konkurrenceevne er således langstråede sorter, med kraftig bladmasse gennem vækstsæsonen og som har en hurtig fremspiring og vækst. Eksempler på sorter fra BAR-OF forsøgene (s. 5) er Modena, Orthega. Sygdomsresistens Sygdomsresistens er en højt prioriteret egenskab i det løbende forædlingsarbejde. Der arbejdes med resistens mod alle betydende sygdomme i byg, dvs. meldug, bygrust, byg-bladplet og skoldplet. Det er nødvendigt at undersøge sorternes resistens mod alle bety-dende sygdomme, da resistensegenskaberne mod de enkelte sygdomme i de fleste til-fælde er genetisk uafhængige. God resistens mod én sygdom siger derfor ikke noget om resistensen mod de øvrige sygdomme. Resistensegenskaberne hænger ikke umiddelbart sammen med sortens højde, bladstilling og vækstrytme mv.  Resistens mod meldug er i stor udstrækning baseret på specifikke resistensgener, som fremgår af diverse sortslister mv. Effekten af de forskellige resistensgener afhænger imidlertid af meldugsvampens virulensegenskaber, og der er stor forskel på effekten af de forskellige gener, ligesom den ændres over tid.  Resistens mod bygrust, bygbladplet og skoldplet i højere grad polygent betinget.  Hvert år foretages bedømmelser af effek-ten af de forskellige sorters resistens mod de forskellige sygdomme under naturlige smit-tebetingelser i sortsforsøgene. FØJO  BAR-OF ·5· Egenskaber ved nogle af de sorter, som indgår i BAR-OF sortsforsøgene. Resultater fra 2002 i økologiske BAR-OF forsøg (øko) og fra SortInfo (SI)  (Ukrudtsdækning er et tal for ukrudtsmængden i forsøget – jo lavere, jo bedre.)   Udbytte  Strålængde Ukrudtsdækningøko SI øko SI  øko Alabama  86 98 55 57  14 Brazil  101  107  55  56  10 Cicero  100 100  62  61  8 Culma  95  . 66  . 11 Danuta  103 98  72  74  10 Fabel Sejet  89  103  67  70  15 Goldie  92 . 64  65  11 Harriot  104  102  67  68  12 Landora  109 104  67  68  11 Mentor  89  . 61  62  10 Modena  93 . 80  78  4 Neruda  102  103  63  63  9NK96-300  84 . 67 .  8 Orthega  104  99  64  66  9Otira  103 103  56  58  7 Prestige  94  98  61  65  12 Punto  92 100 57  59  14 Sebastian  104  103  56  55  10 Svani  88 . 71  75  8 SW Weitor  99  104  51  56  12 Meldug Bygrust  Skoldplet  Bladplet øko SI øko    SI øko SI øko SI Alabama  0.06  0.01  0.05 5 0.37  4.3  0.16  0.4 Brazil  0.18  0.9  0.01  1.1  0.1  6 0.4  4.2 Cicero  0 0 0.08 6 0.07  1.6  0.28  1.2 Culma  0 . 0.02  . 0.02  . 0.4  .Danuta  0 0 0.37 7 0.26 2 0.06  0.4 Fabel Sejet  0 0 0.1  5 0 0.01  0.1  0.5 Goldie  1.24 4.6 0.01 1.3 0.01 1.3 0.21 3.8 Harriot  0.38  1.3  0.05  4.3  0.23  0.3  0.01  0.4 Landora  0.01 0.01 0.01  0.2  0.25  1.6  0.14  2 Mentor  1.66  3.7  0.01  1.2  0.11  3.4  0.95  7Modena  0.24 0.9 0.04 1.9 0.01  1  0.04 0.1 Neruda  0 0 0.07  5 0.36  7 0.95  0.4 NK96-300  0 . 1.76 . 0.01 . 0.19 . Orthega  1.19  3.8  0.05  3.6  0.29  0.8  0.04  0.2 Otira  0 0.03 0.26  11  0.1  2.9  1.37  2.7 Prestige  0.03  0 0.01  1.4  0.02  1.9  1.05  4.2 Punto  0 0.3 0.01 0.9 0.52 4.8 1.78 0.4 Sebastian  1.46  9 0.03  1.2  0.45  2 0.46  1.3 Svani  0 0.01 0.53  20  0  1.4  0.73  0.1 SW Weitor  1.62  10  0.89  0.1  0.27  9 0.54  3.6 FØJO  BAR-OF ·6· Sortsbeskrivelser baseret på økologiske sortsforsøg på Flakkebjerg, Fou-lumgård og Jyndevad 2002 (Indgrupperingen baseret på forsøgsresultater fra økologiske forsøg 2002. Intervaller for indgrupperingen er ikke nødvendigvis de samme som ved indgruppering for konventionelle sortsforsøg.) A. Blandinger Blanding 2002 - Barke, Alliot, Jacinta, Otira Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridnings- og modnings-tidspunkt, middel til lang strålængde, middel kornvægt, lav rumvægt, lavt til middel protein- og stivelsesindhold. Blan-dingen havde middel udbytte. FØJO BL. 1 - Otira, Landora, Orthega Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg middel skridnings- og modningstidspunkt, middel strålængde, middel til høj korn-vægt, lav til middel rumvægt, meget lavt til lavt proteinindhold og lavt til middel stivelsesindhold. Blandingen havde højt udbytte. FØJO BL. 2 - Brazil, Cicero, Culma Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg middel skridnings- og modningstidspunkt, middel strålængde, høj kornvægt, lav til middel rumvægt, meget lavt til lavt pro-teinindhold og middel stivelsesindhold. Blandingen havde middel udbytte. FØJO BL. 3 - Alabama, Neruda, Prestige Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridningstidspunkt, mid-del modningstidspunkt, middel strålæng-de, lav til middel korn- og rumvægt, lavt til middel proteinindhold og middel stivel-sesindhold. Blandingen havde lavt til mid-del udbytte. FØJO BL. 4 - Orthega, Brazil, Danuta Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg middel skridnings- og modningstidspunkt, middel til lang strålængde, middel til høj kornvægt, lav til middel rumvægt, lavt proteinindhold og lavt til middel stivelses-indhold. Blandingen havde middel udbyt-te. FØJO BL. 5 - Fabel, Harriot, Sebastian Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig skridningstidspunkt, middel mod-ningstidspunkt, middel til lang strålæng-de, middel korn- og rumvægt, meget lavt til lavt proteinindhold og middel til høj stivelsesindhold. Blandingen havde højt udbytte. FØJO BL. 6 - Cicero, Punto, Fabel Blandingen havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridningstidspunkt, mid-del modningstidspunkt, middel strålæng-de, middel til høj kornvægt, lav til middel rumvægt, meget lavt til lavt proteinind-hold og middel stivelsesindhold. Blandin-gen havde lavt til middel udbytte.FØJO  BAR-OF ·7· B. Udvalgte sorter fra forsøgene  Culma Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg middel til sen skridningstidspunkt, middel mod-ningstidspunkt, middel til lang strålæng-de, høj kornvægt, middel rumvægt, lavt til middel proteinindhold og lavt stivelses-indhold. Sorten havde lavt til middel ud-bytte. Danuta Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig skridningstidspunkt, middel modningstids-punkt, middel til lang strålængde, meget høj kornvægt, lav til middel rumvægt, lavt til middel proteinindhold og lavt sti-velsesindhold. Sorten havde højt udbytte. Modena Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig skridningstidspunkt, middel modningstids-punkt, lang strålængde, høj til meget høj kornvægt, middel til høj rumvægt, lavt til middel protein- og stivelsesindhold. Sor-ten havde lavt til middel udbytte. NK 96-300 Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig skridnings- og modningstidspunkt, middel til lang strålængde, meget lav til lav korn- og rumvægt, meget lavt proteinindhold og lavt til middel stivelsesindhold. Sorten havde lavt udbytte. Sorten er 6-radet. Orthega Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridningstidspunkt, middel mod-ningstidspunkt, middel til lang strålæng-de, høj kornvægt, middel til høj rum-vægt, meget lavt til lavt proteinindhold og middel stivelsesindhold. Sorten havde højt udbytte. Otira Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridnings- og modningstidspunkt, middel strålængde, middel til høj korn-vægt, meget lav til lav rumvægt, lavt pro-tein- og stivelsesindhold. Sorten havde højt udbytte. Punto Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridningstidspunkt, middel mod-ningstidspunkt, middel strålængde, lav til middel kornvægt, middel rumvægt, lavt til middel protein- og stivelsesindhold. Sorten havde lavt til middel udbytte. Salka Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig skridningstidspunkt, middel modningstids-punkt, lang strålængde, høj kornvægt, lav til middel rumvægt lavt til middel prote-inindhold og meget lavt til lavt stivelses-indhold. Sorten havde lavt til middel ud-bytte.  SJ 015068 Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig til middel skridningstidspunkt, middel mod-ningstidspunkt, middel til lang strålæng-de, høj til meget høj kornvægt, lav til middel rumvægt, lavt proteinindhold og lavt til middel stivelsesindhold. Sorten havde højt udbytte. Svani Sorten havde i afprøvningsåret 2002 som gennemsnit af 3 økologiske forsøg tidlig skridningstidspunkt, tidlig til middel mod-ningstidspunkt, middel til lang strålæng-de, lav kornvægt, lav til middel rumvægt, lavt proteinindhold og lavt til middel sti-velsesindhold. Sorten havde lavt udbytte. For yderligere information kontakt: Projektleder Hanne Østergård Forskningscenter Risø Tlf.: 4677 4111 E-Mail: hanne.oestergaard@risoe.dk eller se: http://www.foejo.dk/forskning/foejoii/vi2.html 

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints