I flerårige afgræsningsmarker sker en betydelig ophobning af kvælstof (N), som ved ompløjning kan frigives og resultere i en stor nitratudvaskning. Forsøg på en lerblandet sandjord viser, at når god landbrugspraksis følges (forårspløjning og brug af efterafgrøder) giver de flerårige græsmarker en betydelig forfrugtsværdi i to år efter ompløjning, uden at nitratkoncentrationen i udvaskningsvandet overstiger EU’s grænseværdi for drikkevand på 50 mg pr. liter

Eriksen, J

Mogensen, J

Danish

Organic Eprints

2 4 • Markbrug nr. XXX   2001 • Markbrug nr. XXX   2001 • Markbrug nr. XXX   2001 3I flerårige afgræsningsmarker skeren betydelig ophobning af kvæl-stof (N), som ved ompløjning kanfrigives og resultere i en stornitratudvaskning. Forsøg på enlerblandet sandjord viser, at nårgod landbrugspraksis følges(forårspløjning og brug af efter-afgrøder) giver de flerårige græs-marker en betydelig forfrugts-værdi i to år efter ompløjning,uden at nitratkoncentrationeni udvaskningsvandet overstigerEU’s grænseværdi for drikkevandpå 50 mg pr. liter.I slætgræsmarker er udnyttel-sen af N sædvanligvis stor, ognitratudvaskningen efter ompløj-ning er derfor lav. Afgræsning medmalkekvæg forøger tabspotentialetbetydeligt, fordi 75-95% af køernesN-indtagelse udskilles i gødnin-gen, og fordi hovedparten af dettebliver afsat i marken under af-græsning.På denne måde sker der en be-tydelig opbygning af N i afgræs-ningsmarker, afhængig af gød-ningstilførsel, fodring af køerne,afgræsningsintensiteten ogGræstype Benyttelse Gødning Fodring af malkekøer123456kløvergræskløvergræskløvergræsrajgræsrajgræsrajgræsslætslætafgræsningafgræsningafgræsningafgræsningugødetugødetugødet300 kg N/ha300 kg N/ha300 kg N/haingen køeringen køer140 g N/ko/dag140 g N/ko/dag300      -300      -Tabel 1. Græsmarkernes benyttelse i 1994-96Handelsgødning(kg N/ha)100 0 0 100 0 100År 2Gylle(kg NH4-N/ha)Gylle(kg NH4-N/ha)987654345403530252060504030200 100 0 100 0 1000 100 0 100 0 100År 1År 3TS-udbytte (t/ha)byg-helsædKerneudbytte (hkg/ha)vårhvedeKerneudbytte (hkg/ha)vårbygForfrugtKorn Rajgræs KløvergræsSlæt Afgræsning, lavt N Afgræsning, højt Ngræsmarkernes botaniske sam-mensætning. Ved ompløjning afafgræsningsmarker frigives N der-for i et omfang, som den efterføl-gende afgrøde kan have svært vedat udnytte med nitratudvaskningtil følge. Problemstillingen harisær været fremhævet i systemermed kløvergræs fremfor rajgræs.I Danmark driver mælkeprodu-centerne ca. 25% af landbrugs-arealet, og disse bedrifter er i storudstrækning placeret på sandjordmed risiko for nitratudvaskning.Målet med det her beskrevneforsøg var at bestemme eftervirk-ningen af forskellige græsmarks-systemer i tre år efter ompløjningaf grønsværen i et sædskifte hvor„god landbrugspraksis“ er an-vendt mht. ompløjningstidspunktog brug af efterafgrøder. Græs-markerne var ugødet kløvergræsog gødet rajgræs enten til slæt el-ler afgræsset med malkekøer fod-ret med to niveauer af N i supple-ringsfoder (tabel 1). Som sammen-ligningsgrundlag blev anvendt en-sidig korndyrkning. Forsøgene varplaceret på en lerblandet sandjordved Forskningscenter Foulum(nærmere beskrevet i DJF-rapportMarkbrug nr. 46, 2001).ForfrugtsværdiUdbytterne var generelt højeremed græs som forfrugt end medkorn som forfrugt, men effektenvar aftagende over tid (figur 1).Efter kløvergræs var udbytte-niveauet på 55-58 hkg kerne/ha iugødede parceller, sammenlignetmed et maksimalt udbytte efterkornforfrugt på 55 hkg/ha ved engødningstilførsel på 115 kg N/ha.Dvs. forfrugtsværdien (mængdenaf N i handelsgødning, som giverden samme effekt) var mindst på115 kg N/ha.Forfrugtsværdien af afgræssetrajgræs var 90-100 kg N/ha, mensrajgræs til slæt gav en forfrugts-værdi på kun 25 kg N/ha. Tilførselaf gylle forøgede udbytterne i kornefter græs. Forøgelsen var mindst,hvor forfrugtsværdien var størst,men stor efter rajgræs til slæt.Højere maksimale udbytter eftergræsmarker end efter korn skyld-tes sandsynligvis andre forfrugts-effekter af græsmarkerne såsomandre næringsstoffer, forbedretjordstruktur og sanering overforsygdomme og skadedyr.Andet år efter ompløjning varforfrugtsværdien 60 kg N/ha efterkløvergræs, 40 kg N/ha efter af-græsset rajgræs og negativ efterrajgræs til slæt, mens der tredjeår ikke var nogen eftervirkning.NitratudvaskningGennemsnitlig nitratudvaskning ide tre år var 36, 47 og 21 kg NO3-N (‚oversættelse‘ af formlen sæt-tes ind her) pr. ha (figur 2). Korri-geret for forskelle i afstrømningvar der et klart fald over tid efterompløjning af græsmarkerne. Pr.mm afstrømning blev 111, 98 og41 g NO3-N udvasket i de tre årefter ompløjning.Gødningstilførsel til kornefter græs havde større indflyd-else på nitratudvaskningen endgræsmarkernes forhistorie.Efter rajgræs til slæt var nitrat-udvaskningen lavere end efter255075255075255075År 1År 2År 3Nitratudvaskning (kg N/ha)lavt N højt N lavt N højt Nslæt afgræssetrajgræsslæt afgræssetkløvergræs0  115 230 kg total-N/ha i gylle:Figur 1. Udbytter i tre år efter ompløjning af græsmarker sammenlignet medtilsvarende udbytter efter korn (15% vand) Figur 2. Nitratudvaskning i korn tre år efter ompløjning af græsmarker6Grøn Viden indeholder resultater og er-faringer fra Danmarks JordbrugsForskning.Grøn Viden udkommer i en mark-, enhusdyr- og en havebrugsserie, der alle hen-vender sig til konsulenter og interesseredejordbrugere i videste betydning.Abonnement kan tegnes hosDanmarks JordbrugsForskningForskningscenter FoulumPostboks 50, 8830  TjeleTlf. 89 99 16 15 / www.agrsci.dkPrisen for 2001:Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserienkr. 150 og havebrugsserien kr. 125.Adresseændringer meddeles særskiltfor de tre serier til postvæsenet.Redaktør: Anders CorrellTryk: Rounborgs grafiske husISSN 1397-985X541-443NORDISK MILJØMÆRKNINGJørgen Eriksen, Afdeling for Plantevækst og Jord &Jørgen Mogensen, Foulumgård, Forskningscenter FoulumMarkbrug nr. XXX   Juni 2001Ompløjning afafgræsningsmarkerMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning5 • Markbrug nr. XXX   2001 • Markbrug nr. XXX   2001Forfrugtsværdi og N-udvaskningafgræsningsmarker eller kløver-græs til slæt. Nitratudvaskningenblev altid forøget ved middelgylletilførsel (115 kg total-N/hamed 55% NH4-N (‚oversættelse‘af formlen sættes ind her)) ogmindst fordoblet ved den højegylletilførsel (230 kg total-N/ha) iforhold til ugødede parceller. Denforøgede udvaskning skyldessandsynligvis, at forfrugtsværdienvar så stor, at yderligere gød-ningstilførsel typisk fik mængdenaf plantetilgængeligt N til at over-stige kornafgrødens behov.I ugødede parceller var dengennemsnitlige nitratkoncentra-tion i afstrømning fra rodzonen33, 15 og 9 mg nitrat pr. liter i detre år. Det var således muligt efterompløjning af græsmarker underde aktuelle klimaforhold at holdenitratkoncentrationen i afstrøm-ningen under EU’s maksimalegrænseværdi for drikkevand på50 mg pr. liter, hvis der blev brugtefterafgrøder og gødningstilførs-len blev holdt på et lavt niveau.Tabel 2. Effekt af fræsning forud for forårspløjning af treårige græsmarker i 1997 og rajgræs efterafgrøder i 1998 påkerneudbytter (15% vand) i ugødede parcellerGræsforhistorie 1994-96Udbytte (hkg kerne/ha)Vårbyg 1997 Vårhvede 1998RajgræsRajgræs afgræsningKløvergræs slætKløvergræs afgræsning3348575238565558kontrol fræset kontrol fræset2435323526363536Gødningstilførsel fik i mange til-fælde nitratkoncentrationen til atoverskride grænseværdien i deførste to år, og suppleringsgød-ning bør derfor kun tilføres i etomfang, svarende til forskellenimellem græsmarkernes forfrugts-værdi og afgrødens behov.Effekt af jordbearbejdningDet blev undersøgt, om jordbe-arbejdning kunne bruges til atfremme N-frigivelsen i vækst-sæsonen for på den måde at øgeplanteudnyttelsen. Fræsning forudfor pløjning blev sammenlignetmed pløjning alene. Fræsning for-øgede jordens nitratindhold somtegn på en meget hurtig omsæt-ning på trods af lave jordtempera-turer (5-10° C), og havde en posi-tiv effekt på både udbytte og N-optagelse i den efterfølgende af-grøde.I ompløjningsåret blev kerne-udbyttet i byg forøget med gen-nemsnitligt 9% som følge af fræs-ningen, og i den efterfølgende vår-hvede var kerneudbyttet som gen-nemsnit 5,5% højere efter fræs-ning (se tabel 2). Der var ikke ef-fekt af fræsningen på halmudbyt-ter eller på udbyttet af helsæd årtre efter ompløjning. Fræsningforud for pløjning forøgede N-optagelsen i byg- og hvedekernermed gennemsnitligt 11 og 8%.Konklusioner• Når god landbrugspraksis blevfulgt mht. pløjetidspunkt ogefterafgrøder, gav frigivelsen afN fra treårige afgræsnings-marker en betydelig forfrugts-værdi i to år efter ompløjning,uden at nitratkoncentrationernei afstrømningen oversteg EU’sgrænseværdi for drikkevand• Forfrugtsværdien af afgræs-ningsmarker var så stor, at sup-plerende gødningstilførsel i detførste år stort set var unødven-dig, men i de efterfølgende årvar der behov for gradvist mereN-gødning for at opnå optimaleudbytter• Fræsning af grønsværen forudfor ompløjning havde en positiveffekt på både udbytte og N-op-tagelse i den efterfølgende af-grøde. Andet år efter ompløj-ning, hvor der stadig var for-frugtsværdi fra græsmarkerne,var der også en positiv effekt afat fræse rajgræsefterafgrødenfør pløjning• Afgræsningsmarkens forhistorie(kløvergræs eller rajgræs, lavteller højt N niveau i foder) på-virkede hverken forfrugtsvær-dien eller nitratudvaskningen• Den samlede udvaskning fra etkvægbrugssædskifte afhængeraf N-udnyttelsen i græsmarker-ne og kan minimeres ved atindregne forfrugtværdien igødningsbehovet for de førsteafgrøder efter ompløjning afgræsmarkerne

Ompløjning af afgræsningsmarker

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints