Vil der være mad nok, hvis alle lægger om til økologisk jordbrug? Vil øget udbredelse af økologisk jordbrug føre til en bedre fordeling af fødevarer? Disse to spørgsmål undersøges med udgangspunkt i de scenarier for et 100% økologisk dansk landbrug der er uddarbejdet af Bichel-udvalget

Alrøe, Hugo Fjelsted

Danish

Organic Eprints

1FØJO | Postboks 50 | DK-8830 Tjele <http://alroe.dk/hugo>Konsekvenser af økologisk omlægning -fødevareforsyning og fødevaresikkerhedHugo Fjelsted AlrøeForskningscenter for Økologisk JordbrugOVERBLIK OVER PRÆSENTATIONEN• Økologiske scenarier for Danmark - konsekvenser af en total omlægning  • Räcker maten? - vil der være mad nok ved en øget økologisk omlægning? • Et økologisk perspektiv på fødevaresikkerhed• Økologisk omlægning i forhold til global fødevareforsyning og fødevaresikkerhed• Og hvad betyder det for udviklingen af økologisk jordbrug?2Nuværende udbytteniveau Forbedret udbytteniveau0%import15/25%importUbegrænsetimport0%import15/25%importUbegrænsetimportØkologiske scenarier for DanmarkRapport fra den tværfaglige gruppe i Bichel-udvalget, 1999Seks scenarier for total omlægning til økologisk jordbrug:(Kan hentes fra http://www.mst.dk)• Større fokus på korndyrkning• Lavere mælkeydelse per koCentrale antagelser i scenarierne• Husdyrene er fordelt i forhold til planteproduktionen• Typisk sædskifte: Korn - kløvergræs - kløvergræs - korn - korn/rækkeafgrøde• Der er kløvergræs på 40% af det dyrkede areal• Søer med grise går på græs• Produktion af mælk og æg på samme niveau som i dag• Produktion af vegetabilier til indenlandsk konsum• Produktion af kød af svin og fjerkræ varierer med tilgængeligt foder 3Tabel 5.2 Samlet produktion af primære landbrugsprodukter i 1996 og i de økologiske scenarier(Pedersen 1997, De danske Landboforeninger 1998, Danmarks Statistik 1998, FAO 1998,Alrøe et al. 1998a)Økologiske scenarierNuværende udbytteniveau Forbedret udbytteniveauDansklandbrug1996 0 % import 15/25 % Ubegrænset 0 % import 15/25 % UbegrænsetKorn (mio. FE)a 9850 3.678 4.549 4.785 4.581 5.448 5.506Græs mv. (mio. FE) 3269 5.311 5.165 5.060 5.721 5.525 5.495Foderroer (mio. FE) 440 537 537 537 440 537 537Raps (mio. kg) 251 271 0 0 247 0 0Frø til udsæd (mio. kg) 6 4 1 3 1 31 31 3 1 31 3Kartofler (mio. kg)b 1617 327 327 327 327 327 327Sukker (mio. kg)c 493 225 225 225 225 225 225Grøntsager (mio. kg) 291 291 291 291 291 291 291Frugt og bær (mio. kg) 6 1 6 1 6 16 16 1 6 16 1Mælk (mio. kg EKM) 4690 4650 4650 4650 4650 4650 4650Oksekød (mio. kg) 198 202 195 190 207 199 197Svinekød og fjerkræ-kød (mio. kg) 1773 531 1.255 1.773 793 1.645 1.773Æg (mio. kg) 8 8 8 8 8 88 88 8 8 88 8a Korn til foder, udsæd og konsum, inkl. bælgsæd.b Kartofler inkl. læggekartofler (og for dansk landbrug 1996, inkl. kartofler til industri)c Raffineret sukker (= ca. 85% af polsukker)Tabel 5.3 Import af foder og eksport af landbrugsprodukter i 1996 og i de økologiske scenarier(De danske Landboforeninger 1998, Danmarks Statistik 1998, FAO 1998)Økologiske scenarierNuværende udbytteniveau Forbedret udbytteniveauDansklandbrug1996 a 0 % import 15/25 % Ubegrænset 0 % import 15/25 % UbegrænsetFoderimport (mio FE) b 3.513 0 2.300 4.158 0 2.715 3.176Korn (mio. kg) 2.022 0 0 0 0 0 0Raps (mio. kg)5 8 0 0 0 0 0 0Frø til udsæd (mio. kg)6 1 0 0 0 00 0Kartofler (mio. kg) 421 c 00 0 00 0Sukker (mio. kg) 160 0 0 0 0 0 0Mælk (mio. kg) 2.352 2.312 2.312 2.312 2.312 2.312 2.312Oksekød (mio. kg) d 96 100 93 88 105 97 95Svinekød og fjerkræ-kød (mio. kg) e 1.342 100 824 1.342 362 1.214 1.342Æg (mio. kg) f 66 6 6 6 6 6a Tallene for den vegetabilske eksport skal kun tages som angivelse af en størrelsesorden, da der er storevariationer fra år til år i eksporten.b  Korn udgør ca. 10% af foderimporten i 1996 og godt 50% af foderimporten i de økologiske scenarier.c Inkl. den andel af produktionen, der eksporteres som kartoffelmel.d Beregnet som produktion i slagtet vægt minus konsumforbrug (102 mio. kg); ekskl. eksport af 54.500 stk. levende dyr idansk landbrug 1996, svarende til 3 mio. kg levende vægt.e Beregnet som produktion i slagtet vægt minus konsumforbrug (431 mio. kg); ekskl. eksport af 692.000 stk. levende dyr idansk landbrug 1996, svarende til 33 mio. kg levende vægt.f Beregnet som produktion minus rugeæg (10 mio. kg) og konsumforbrug (72 mio. kg)4Tabel 5.11 Kvælstofbalancer for jordbruget (mio. kg N per år) (Grant 1998)Økologiske scenarierNuværende udbytteniveau Forbedret udbytteniveauDansklandbrug1995/96 0 % import 15/25 % Ubegrænset 0 % import 15/25 % UbegrænsetFoder, mv. 205 6 94 148 18 109 122Handelsgødn. 285 0 0 0 0 0 0Slam, affald 9 0 0 0 0 0 0Atmosf. dep.a 57 57 57 57 57 57 57Fiksering 30 159b 159b 159b 177b 177b 177bN tilført 586 222 310 364 253 343 357Vegetab. prod. 63 19 19 19 19 19 19Animalske pr. 105 58 82 100 66 96 100N fraført 168 76 100 118 85 114 119N-balance 418 146 209 245 167 229 238Ammoniaktabc 76 45 57 67 50 65 67N til jord, netto 342 101 152 178 117 164 171a  Der regnes her med samme deposition i alle scenarier, idet der ikke er taget hensyn til konsekvenserne af en ændret am-moniakfordampning som følge af ændret husdyrproduktion.b En usikkerhed på estimatet for fiksering er beregnet til 56 mio. kg, se endvidere teksten.c Beregnet ud fra estimater for N ab dyr, og estimater for ammoniaktab og tab ved denitrifikation i stald og lager, under ud-bringning og under afgræsning. Disse tab afhænger bl.a. af staldsystemet (se afsnit 5.3). Endvidere indgår fordampning fraafgrøder, der antages ens i alle scenarier (11 mio. kg), og  i 1995/96 indgår fordampning fra handelsgødning (7 mio. kg) oghalmludning (4 mio. kg).Tabel 5.12 Fosforbalancer for jordbruget (mio. kg P per år) (Grant 1998, Kyllingsbæk pers. komm.)Økologiske scenarierNuværende udbytteniveau Forbedret udbytteniveauDansklandbrug1995/96 0 % import 15/25 % Ubegrænset 0 % import 15/25 % UbegrænsetFoder, mv. 47,9 12,4 32,8 47,9 15,9 39,6 43,3Handelsgødn. 20,5 0 0 0 0 0 0Slam, affald 5,0 0 0 0 0 0 0Atmosf. dep. 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3P tilført 74,6 12,7 33,1 48,2 16,2 39,8 43,6Vegetab. prod. 13,4 4,9 4,9 4,7 4,9 4,7 4,7Animalske pr. 21,1 11,8 16,6 20,3 13,6 19,5 20,4P fraført 34,5 16,6 21,5 25,0 18,5 24,2 25,1P-balance 40,1 -4,0 11,5 23,2 -2,3 15,6 18,5Svarende til balancer på -2 til +9 kg per ha per år, mod +15 i dansk landbrug 1995/96.5Tabel 5.13 Kaliumbalancer for jordbruget (mio. kg K per år), uden tilførsel af kaliumgødning tilde økologiske scenarier (Grant 1998, Eriksen et al. 1995, Kyllingsbæk pers. komm.).Økologiske scenarierNuværende udbytteniveau Forbedret udbytteniveauDansklandbrug1995/96 0 % import 15/25 % Ubegrænset 0 % import 15/25 % UbegrænsetFoder, mv. 62,5 4,1 24,1 37,4 4,8 27,3 30,6Handelsgødn. 80,4 0 0 0 0 0 0Slam, affald 4,7 0 0 0 0 0 0Atmosf. dep. 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2K tilført 156,8 12,3 32,3 45,6 13,0 35,5 38,8Vegetab. prod. 48,5 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8Animalske pr. 14,2 12,0 14,2 15,9 12,8 15,5 15,9K fraført 62,7 22,0 24,1 25,6 22,8 25,3 25,7K-balance 94,1 -9,7 8,1 19,9 -9,8 10,2 13,1Dertil kommer en estimeret udvaskning af kalium på cirka 50 mio. kg per år - i alt et underskud på 30 til 60 mio. kg. (13-24 kg per hektar per år, mod et overskud på 15 i 1995/96)1992-niveau0-import 15/25% import 15/25% import+10/20%eksportpriser(mia. kr)Danske92' kr. ProcentDanske92' kr. ProcentDanske92' kr. ProcentNuværende udbytteniveauBNP 887,9 -27 mia. -3,0 -17 mia. -2,0Privatforbrug per indbygger -4700 -5,5 -3100 -3,7Forbedret udbytteniveauBNP 887,9 -21 mia. -2,4 -11 mia. -1,2 -9 mia. -1,0Privatforbrug per indbygger -3100 -3,7 -1900 -2,1 -500 -0,6Tabel 7.x Samfundsøkonomiske konsekvenser af 100% omlægning til økologisk jordbrug(Jacobsen og Frandsen 1999)De kvantificerbare (!) miljøgevinster ved omlægning er værdisat til cirka 1 til 1,5 mia. kr.Det udgør samfundets besparelser ved reduktion af pesticidanvendelse, kvælstofudvaskning og udledning af drivhusgasser (CO2 o.l.).6Hovedkonklusioner fra de økologiske scenarier• De teknologiske fravalg i økologisk jordbrug betyder at der er en betydeligt lavere produktion- afhængig af det forudsatte udbytteniveau og import af foder– Der er særlige problemer i frugtavl, nogle specialafgrøder og enkelte grøntsagsarter– Der er stadig en betydelig eksport af animalske varer• Fravalg og begrænsninger indebærer samtidigt fordele for miljø og samfund, såsom:– kvælstof- (N-) omsætningen er stærkt reduceret– mere ’almindelig natur’, og bedre beskyttelse af truet natur via stop for udbringning og afdrift af pesticider og kunstgødning til halvkulturarealer og småbiotoper– fald i forbruget af antibiotika• Negative næringsstofbalancer på fosfor (P) og kalium (K) undgås kun ved import af fodermineraler eller foder• Det er nødvendigt at tilføre kalium (på grund af udvaskning) for at opretholde produktionen i scenarierne• Faldet i produktion kan mindskes ved import af foder.  Det kan enten være – konventionelt (hvilket flytter miljøproblemerne)– eller økologisk (hvilket flytter problemet med næringsstofbalancen)• En tvungen omlægning har store omkostninger - og strider mod EU’s regler• Omlægning i takt med markedet vil forbedre samfundets velfærd - og kan derfor også fremmes politiskHovedkonklusioner fra de økologiske scenarier, 27• Vil der være mad nok, hvis alle lægger om til økologisk jordbrug?• Vil øget udbredelse af økologisk jordbrug føre til en bedre fordeling af fødevarer?Denne session om "global livsmedelsförsörjning och ekologiskt lantbruk" stiller to spørgsmål:Disse spørgsmål hænger sammen med faktorer som• befolkningstilvækst og urbanisering • udviklingen i jordbruget, lokalt og globalt• fattigdom og fødevarepriser• kultur og spisevanerFaktorer der alle kan påvirkes politiskOm der vil være mad nok er derfor ikke blot et spørgsmål om mængder.Det er et spørgsmål om fødevareforsyning og fødevaresikkerhed i bredere forstand.8Fødevaresikkerhed i et økologisk perspektivProduktsikkerhed• Sikkerhed mod at man bliver syg af maden på grund af bakterier, indholdsstoffer eller tilsætningsstoffer• Sikkerhed for at maden er sund i bredere forstand• Sikkerhed for at varerne er det man tror de er (information, mærkning, kontrol)Fødevaresystemets sikkerhed• Forsyningssikkerhed (mad nok, produktionens bæredygtighed, forsyningssystemets bæredygtighed)• Sikkerhed som nærhed, kendskab og indflydelse• Sikkerhed mod uønskede følgevirkninger af produktionenDer er to væsentligt forskellige perspektiver på spørgsmål om der er mad nok hvis alle lægger om til økologisk jordbrug: Økologisk jordbrug og global fødevaresikkerhed• Produktion og marked – spørgsmålet er om der er mad nok hvis produktionen falder ved omlægning i de industrialiserede lande– det forudsætter at global frihandel er en bæredygtig vej til global fødevareforsyning• Bæredygtige fødevaresystemer – spørgsmålet er hvordan der kan etableres lokalt set bæredygtige fødevaresystemer– det forudsætter at fødevaresikkerhed må gå ud over det frie markeds logik 9Et nuanceret svar på spørgsmålet om der ville være flere sultne, hvis alt jordbrug var økologisk, må nødvendigvis se på • hvor maden produceres•a f  h v e m• og hvem der bestemmer over denKONKLUSIONUdvikling af økologisk jordbrug• Spørgsmålet om international handel med økologiske varer handler ikke blot om brugen af energi til transport.• Det handler også om hvordan denne handel påvirker bæredygtigheden af fødevaresystemer i andre dele af verden.Det økologiske perspektiv på fødevaresikkerhed• Fødevareforsyning skal primært baseres på lokalt producerede og kontrollerede fødevarer• Globale forsyningssystemer kan supplere – i det omfang de ikke nedbryder de lokale fødevaresystemers stabilitet og diversitet – og hvis systemsikkerheden er høj 

Konsekvenser af økologisk omlægning – fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints