I kapitlet skitseres den økologiske mælkeproduktion i Danmark samt de gældende og kommende rammer herfor. Desuden diskuteres perspektiverne i en økologisk mælkeproduktion baseret på 100% økologisk foder. Mælkeproduktionens omfang er gennem en kraftig vækst nået op på ca. 10% af den indvejede mælk i 2000. Markedet ser på kort sigt ud til at nærme sig en mætning, hvilket afspejler sig i en faldende merpris til producenten. Der identificeres to overordnede tendenser i udviklingen af produktionen inden for rammerne af 100% økologisk fodring: Den ene med en fastholdelse af de nuværende mål omkring produktionsniveau mv. per dyr, opnået ved en tilpasning af grovfoderkvalitet og økologisk dyrket tilskudsfoder. Den anden trend med en drejning mod en mælkeproduktion som ønskes udviklet ud fra en mere overordnet udvikling af økologisk produktion

Kristensen, Troels

Sehested, Jakob

Danish

Organic Eprints

  9 1  Introduktion – perspektiver ved 100 pct. økologisk fodring Troels Kristensen og Jakob Sehested     Op gennem 1990'erne var økologisk mælke-produktion begunstiget af gode prisforhold og afsætningskontrakter. Konventionelle kvægbrug med stort areal per dyr samt gode stald- og arronderingsforhold kunne i denne periode relativ let omlægges til økologisk pro-duktion. Mælkeproduktionen i de økologiske besætninger var som gennemsnit ca. 500 kg mælk lavere end i de konventionelle besætnin-ger (Tamsborg et al., 2000).  På den baggrund er økologisk mælkeproduk-tion i dag en veletableret produktionsform i Danmark med omkring 700 økologiske mæl-keproducenter, svarende til ca. ti procent af den indvejede mælkemængde. Dog skal det nævnes, at der nu er stilstand i omlægningen af malkekvægsbedrifter. Stilstanden skyldes blandt andet en faldende merpris til produ-centerne, hvilket afspejler mejeriernes aktuelle vanskeligheder ved at afsætte hele den indvej-ede økologiske mælkemængde som økologisk.  Den økologiske mælkeproduktionen er, som vist i tabel 1, i betydeligt omfang baseret på egne grovfoderafgrøder og korn.  Tabellen er baseret på gennemsnitberegninger foretaget af Mogensen et al. (1999) på grund-lag af data indsamlet på 20 kvægbrug i perio-den 1990-98. Ydelsesniveauet i besætningerne var 7.150 kg EKM, svarende til landsgennem-snittet i 1999 i økologiske besætninger. Med et foderbehov på 7.288 FE per årsko (inkl. 1,04 stk. opdræt), var der en selvforsyning med FE på 84 procent. Der blev indkøbt foderprotein svarende til 25 procent af dyrenes proteinop-tagelse.   Fodring af økologiske malkekøer påvirkes bl.a. af de lovgivningsmæssige rammer. Fra august 2000 måtte højst 10 pct. af det tildelte foder være ikke økologisk dyrket, og senest fra 2005 indføres et krav om 100 pct. økologisk fodring. De betydende mejerier har dog alle-rede i løbet af 2001 ansporet til overgang til 100 procent økologisk fodring.  Foruden kravet om 100 pct. økologisk fodring skal andelen af grovfoder udgøre mindst 60 procent af den samlede tørstofoptagelse fra august 2000. Vurderet ud fra tabel 1, og typi-ske tørstofkoncentrationer i de anførte fo-dermidler, vil restriktionen omkring andel af grovfoder ikke som gennemsnit give anled-ning til problemer, men på bedrifter med et lille areal per dyr, jersey eller et højt ydelsesni-veau, kan kravet være vanskeligt at opfylde.    10 Tabel 1  Foderforsyning på den økologiske malkekvægsbedrift  Afgrødeproduktion  Foderforsyning    Foderration Type %  af sæds. areal Udbytte, FE/ha FE per MPE Foder-middel Køer FE per  årsko Opdræt FE per årsopd. Kløvergræs  52  5600  3500  Afgræsning  1400 + 501)  540 + 2201)        Ensilage  1325  210 Helsædsensilage 17  4300  875 Ensilage  625  240 Korn, ært mv.  27  3900  1260  Kerne  1000 + 2302) 250      400  110  Halm  30  80 4 7000  340  Roer  mv.  330  10  Roer, kartofler mv.       Kraftfoder    470 2)  90 2) Mælk     70      70 Total 100  5150  6155    5510  1710 1)  Afgræsning på vedvarende og lejede arealer 2) Foderimport    1.1 To  udviklingsstrategier  I forhold til foderforsyningen kan der identifi-ceres to overordnede strategier for udvikling inden for økologisk mælkeproduktion. Den ene mulighed er at fastholde de nuværende mål omkring produktionsniveau mv. per dyr, opnået ved en tilpasning af grovfoderkvalitet og økologisk dyrket tilskudsfoder. Den anden mulighed er en drejning mod en mælkepro-duktion, som ønskes udviklet ud fra en mere overordnet udvikling af økologisk produkti-on.    Udviklingsstrategi I: Høj produktion per dyr ved 100 pct. økologisk fodring  For den enkelte mælkeproducent er der prin-cipielt set tre forskellige måder, hvorpå kravet om 100 pct. økologisk fodring kan opfyldes:   •  økologisk fodring baseret på egne afgrøder og udveksling på et internationalt marked for økologiske fodermidler •  økologisk fodring baseret på egne afgrøder suppleret med dansk produceret økologisk foder •  økologisk fodring baseret udelukkende på egne (eller via driftsfællesskab) afgrøder.  Det er et naturligt led i udviklingen af økolo-gisk jordbrug, at de anvendte fodermidler så vidt muligt dyrkes lokalt. Det vil derfor være naturligt at søge at opfylde målet om 100 pct. økologisk fodring ved en høj selvforsyning med foder af høj kvalitet, eventuelt via et for-pligtende samarbejde mellem bedrifter. En 100 pct. selvforsyning med økologisk foder i mælkeproduktionen er ikke urealistisk i relati-on til næringsstofbalancen på bedriften. Den teoretiske selvforsyning med foder (FE) op-nået blandt malkekvægsbrug, der indgik i pro-jektet "Demonstration og udvikling af økolo-giske landbrugssystemer" var således i 1997/98 i gennemsnit 86 pct. med variation fra 72 pct. til 108 pct. Samtidigt var der på bedrifterne en positiv balance for N, P og K (Mogensen et al., 1999).    11 I denne rapport fokuseres der derfor især på de to sidste situationer, idet disse tillige kan forventes at have størst indflydelse på malke-køernes produktivitet. Ved vurderinger af bedriftens samlede produktion, økonomi og næringsstofudnyttelse vil en inddragelse af alle muligheder være nødvendig.   I kapitel 2 præsenteres resultaterne af inter-view med seks økologiske mælkeproducenter. Formålet med interviewene er at beskrive, hvilke muligheder og barrierer økologiske landmænd ser for at øge dels den økologiske andel af foder i rationen og dels andelen af hjemmeavlet økologisk foder. Der fokuseres på, hvad der har været bestemmende for den økologiske andel i foderrationen hidtil og hvilke forhold, der kunne få dem til at øge den økologiske andel, herunder selvforsynin-gen med foder.  Der er imidlertid en række udfordringer i at matche malkekøernes energi- og næringsstof-behov med de afgrøder, der kan produceres i et økologisk sædskifte, og især ved en meget høj andel af grovfoder i rationen. De be-grænsninger, der antages at få størst betydning er energikoncentration samt rationens indhold af AAT, fedtsyrer og stivelse. Der er derfor behov for at klarlægge disse forholds indfly-delse på koens produktion og bedriftens sam-lede produktivitet ved forskellige produkti-onsstrategier for at kunne beregne den biolo-giske og økonomiske værdi.  De tidligere danske forsøg inden for tilskuds-foder kan ikke umiddelbart overføres til den økologiske fodring, da den adskiller sig mar-kant fra den konventionelle fodring ved et højere grovfoderniveau (herunder højere an-del afgræsning) og en højere andel af kløver-græs i grundrationen. Det er fundet, at denne økologiske fodring resulterer i en fladere ydel-seskurve (højere persistens) og en højere fo-derudnyttelse end konventionel fodring ved samme foderniveau. En forklaring herpå kan være, at perioden med strategifodring ofte er op til 36 uger eller mere, men de anvendte typer og mængder af tilskudsfoder ved økolo-gisk produktion spiller også ind.   I kapitel 3 beskrives resultaterne af en række undersøgelser med forskellige typer af dansk produceret økologisk tilskudsfoder til malke-køer med det formål at klarlægge produkti-onsværdien heraf under de nuværende pro-duktionsstrategier.  I kapitel 5 præsenteres beregninger foretaget i regnearksprogrammet "kombi-landbrug" - en konsekvensberegningsmodel (Pedersen, 2001), som på baggrund af besætningsnøgletal, ydel-sesniveau, foderforbrug, afgrødefordeling og udbytteniveauer samt økonomiske forudsæt-ninger beregner blandt andet teoretisk selv-forsyning, foderindkøb, næringsstofbalancer, produktivitet og dækningsbidrag. For hver enkelt bedrift er der, med udgangspunkt i den aktuelle fodring og afgrødeproduktion i 2000, gennemregnet fire forskellige scenarior for at opnå 100% økologisk fodring. I scenario 1 er fodring og sædskifte uændret, men alt indkøb er omregnet til økopriser. I scenario 2 bereg-nes, hvor stor en besætning den aktuelle af-grødeproduktion levner plads til, hvis bedrif-terne teoretisk set skal være 100% selvforsy-nende. I scenario 3 og 4 er den oprindelige besætningsstørrelse opretholdt, og der er set på mulighederne i at øge andelen af kløver-græs i sædskiftet samt at dyrke henholdsvis majs eller majs og raps.   Udviklingsstrategi II: Kvæg som dynamo  Den anden udviklingsstrategi er at betragte mælkeproduktionen som et led i optimeringen af den samlede økologiske produktion. Mal-kekvæget udmærker sig ved at kunne omsætte betydelige mængder af grovfoder i forhold til   12 de enmavende husdyr. I et overordnet økolo-gisk perspektiv betyder det, at køerne kan ses som dynamoen for udvikling af den øvrige økologiske produktion. I et økologisk sædskif-te vil der typisk indgå 20-40 procent kløver-græs for at sikre tilstrækkeligt med N-fikserende afgrøder til at opbygge en frugtbar, næringsrig jord. Såfremt mælkeproduktionen i betydeligt omfang baseres på at udnytte klø-vergræsset, og husdyrgødningen fra kvæget anvendes til de øvrige afgrøder i sædskiftet, er der skabt et grundlag for at kunne producere svinekød, æg osv. baseret på de mere koncen-trerede afgrøder som korn og ærter.  Konsekvensen heraf kunne blive en ændret produktionsstrategi for økologisk mælkepro-duktion med en højere andel af grovfoder og lavere ydelse per ko. Kombineret med kravene om 100% økologisk fodring kan der for den økologiske landbrugsproduktion som helhed være perspektiv og muligheder i aktivt at in-tensivere denne strategi yderligere ud fra øn-sket om at opnå den størst mulige udnyttelse af de ressourcer, der medgår til produktion af animalske fødevarer (mælk og svinekød).  I kapitel 4 beskrives 2 produktionssystemer med varierende andel af kløvergræs i sædskif-tet som grundlag for produktion af mælk og mælk+svinekød, som i 1996 blev oprettet på Rugballegård, DJF’s økologiske forsøgsstation. Køerne blev fodret udelukkende med grovfo-der i systemet med kombination af kvæg og svin og med en traditionel ration i systemet med udelukkende mælkeproduktion. Model-beregningerne, der ligger til grund for syste-mernes oprettelse og de opnåede resultater i mark og stald præsenteres sammen med de overordnede produktionsresultater for besæt-ningen i kapitel 4.    1.2  Resultater og perspektiver i rapporten  Rapporten kan medvirke til at give et grundlag for tilpasning af mælkeproduktionen på såvel kort som langt sigt, således at den økologiske mælkeproduktion kan udvikles i overens-stemmelse med de ønsker og krav, der fra producenter og samfundet i øvrigt stilles til den økologiske produktion. Herudover er der peget på en række forhold, som kræver yderlig indsats inden for forskning og rådgivning for at kunne understøtte udviklingen af den øko-logiske jordbrugsproduktion.  Undersøgelserne er gennemført i projekterne "Kombinationer af kvæg og svin i økologiske husdyrproduktionssystemer" og "Demonstra-tion og udvikling af økologiske landbrugssy-stemer" samt det igangværende projekt "Øko-logiske mælkeproduktionssystemer".   1.3 Litteratur  Mogensen, L., Kristensen, T. 2000. Self-supply of feed on organic dairy farms in Denmark. I: (Hermansen, J., Lund, V., Thuen, E.) Ecological animal Husbandry in the Nordic Coun-tries. DARCOF Report no. 2. Danish Research Centre for Organic Farming. proceedings from NJF-seminar no. 303. p 165-172. Hermansen, J.E. 1995. Prediction of milk fatty acid profile in dairy cows fed dietary fat dif-fering in fatty acid composition. Journal of Dairy Science 78: 872-879.   13 Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S. 1999. Økologisk Kvægproduktion. Teknisk-økonomiske gårdresultater 1997-98. Typetal for økologisk mælkeproduktion. DJF-rapport 10. Husdyrbrug. 138 pp. Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S. 1998. Svinemodeller. Produktionsmuligheder og økonomi på økologiske jordbrugsbedrifter. SJFI. Rapport nr. 100. pp. 173-182. Kristensen, V.F. 1997. Optimal proteinforsyning. Intern rapport 88. DIAS, Denmark. 46-55. Kristensen, T. & Mogensen, L. 1999. Organic dairy cattle production systems - feeding and feed efficiency. In: Ecoligical animal Husbandry in the Nordic Countries. NJF-seminar No. 303, Horsens, Denmark 16.-17. september, p. 24. Kristensen, T. & Kristensen, E.S. 1998. Analysis and simulation modelling of the production in Danish organic and conventional dairy herds. Livestock Prod. Sci., 54, 55-65. Thamsborg, S.M., Kristensen, T., Mogensen, L., Rørbech, N., Bennedsgaard, T.W. & Jensen, J. 2000. Den økologiske ko. I: Sundhed, velfærd og medicinanvendlse ved omlægning til øko-logisk mælkeproduktion. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, 109-123. Pedersen, S. 2000. Synergieffekter ved kombineret kvæg- og svineproduktion i økologisk hus-dyrbrug. Analyse af selvforsyning, næringsstofbalance, produktivitet og økonomi i modeller for kombineret kvæg og svineproduktion – modelanalyse på bedriftsniveau. Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL. M.Sc. Speciale. 122 pp. Plantedirektoratet. 2001. Økologiske bedrifter 2000. Autorisation og produktion.    14  

Introduktion - perspektiver ved 100 pct. økologisk fodring

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints