Pædagogisk Udvalg udskrev tidligere på året en prisopgave med det formål at få kvalificerede forslag til, hvordan undervisningen kan se ud på fremtidens KVL. Mosaik bringer en forkortet version af 1. præmien

Rasmussen, Jesper

Danish

Organic Eprints

Pædagogisk Udvalg udskrev tidligere pååret en prisopgave med det formål at fåkvaliﬁcerede forslag til, hvordan under-visningen kan se ud på fremtidens KVL.Mosaik bringer en forkortet versioner af1. præmien.Af Jesper RasmussenLektor ved Institut for JordbrugsvidenskabDet er min opfattelse, at undervis-nin-gen på KVL generelt er god. Men uansethvordan man forestiller sig fremtidensundervisning, vil der altid være behovfor en løbende justering, som foretagesautonomt af de involverede undervise-re. Erfaringerne viser, at denne type ﬁn-justering i vid udstrækning gennem-føres med dygtighed og engagement. Jegser derfor ikke et påtrængende behov forat  fremsætte forslag, som den enkelteunderviser selv forventes at tage initia-tiv til. Jeg vil derimod koncentrere migom en gennemgribende nytænkning afisær undervisningen inden for valgsy-stemet på KVL, som kræver centrale ini-tiativer og organisations-funktioner.Undervisningskultur som grundlagfor nytænkningNytænkning er påkrævet, for at KVL ihøjere grad kan blive i stand til at mat-che samfunds-udviklingen og rekruttereﬂere studerende til de uddannelser, somder i de senere år har været vigende in-teresse for blandt de uddannelsessøgen-de. Ud fra et ønske om at anvende destærke sider i KVL’s undervisningskulturtil at overvinde  de svage, fokuserer jeg idet følgende på såvel stærke som svagesider ved KVL’s nuværende undervis-ningskultur. Min vision Min vision er, at ”Det nye KVL” i højeregrad tager udfordringerne op med hen-syn til  omverdenskompleksiteten, såkommende kandidater bliver mere kom-petente til at arbejde og leve i den kom-plekse verden, som vi har skabt, og somnu ser ud til at ”skabe sig selv”. Kandi-daterne vil bl.a. være bekendt med kom-pleksitetsforskning, systemteorier, vær-dianskuelser og centrale sociale teorier,så de forstår at udnytte at komplekse sy-stemer og situationer bedst matches afkompleksitet.For ”Det nye KVL” vil det indebære,at man tager konsekvensen af, at foran-dringer i en kompleks verden bedst fore-går ved en kontinuerlig kombination affremmed-iagttagelse og selviagttagelse.”Det nye KVL” vil således have udvikleten langt større evne til at iagttage, hvadder foregår uden for institutionen, oghvad der foregår inden for institutionenog forstå at justere efter iagttagelserne.”Det nye KVL” vil også have lært betyd-ningen af løbende kollektiv læring, såmedarbejderne dels er i stand til at til-passe sig de nødvendige forandringer,og hvad der er mindst lige så vigtigt, fø-ler at de udgør en del af et selvlærendeog selvstyrende system, som fornyer siguden at være tvunget til det. Ideernebag den lærende organisation vil væretimplementeret, hvilket forekommer na-turligt, da individuel og kollektiv læringudgør centrale begreber i selvforståelsenpå ”Det nye KVL”. En stærk sideJeg mener, at en meget vigtig forudsæt-ning for at give undervisningen et or-dentligt løft er til stede på KVL. Nemligen stab af dygtige og engagerede under-visere. Ofte fremstilles undervisningsom et nødvendigt onde, der tager tidfra den mere betydningsfulde forskning.Det er efter min mening en myte. Megettyder på, at mange ﬁnder en større job-tilfredsstillelse ved at undervise end vedat forske, men at de ikke proﬁlerer den-ne tilfredsstillelse, da undervisning ermindre prestigegivende og meriterendeend forskning. En nyere undersøgelsefra Storbritannien viser, at undervisninger den mest populære aktivitet blandtfastansat akademisk universitetspersona-le. Derefter kommer forskning og lavestrangerer administration. Desuden synesundervisning at give en stigende til-fredshed i jobbet med alderen, hvori-mod det er omvendt med forskningen.Der ﬁndes ingen tilsvarende danske un-dersøgelser, men det ville undre, hvisdet akademiske personale på KVL adskil-ler sig markant fra personalet i de fore-liggende trivselsundersøgelser. Nogle  svage siderEfter min mening ﬁndes der to træk iundervisningskulturen på KVL, somvanskeliggør  nytænkning. Den ene harmed det pædagogiske og didaktiske vi-densniveau at gøre, og den anden harmed videnskabs- og kundskabssynet atgøre.Man kan være en glimrende undervi-ser, uden at have teoretisk viden om un-dervisning. Det er sandsynligvis situati-onen i en nøddeskal på KVL, hvor deﬂeste undervisere henter inspiration ogforbilleder fra den undervisning, de selvhar modtaget. Selvom den nye pædago-giske adjunkt-uddannelse er et skridt iden rigtige retning, opfattes undervis-ning på KVL stadig som et traditions-bundet håndværk. Traditionerne og konservatismen harefter min mening den uheldige følge-virkning, at mange på KVL ignorerer be-tydningen af formel pædagogisk viden,da den ikke er påkrævet i den dagligeundervisning. Herved løber man ind i etlærings- og kommunikationsproblem,som hæmmer nyskabelser. Det kan værevanskeligt at kvaliﬁcere den interne6MOSAIK    NR. 3  9. OKTOBER      2002Hvad karakteriserer god undervisning?Lektor Jesper Rasumussen der vandt 1. præmienfor artiklen om god undervisning på fremtidensKVL. Foto: Charlotte Aabokommunikation om de undervisnings-mæssige problemer og udfordringer,som institutionen og den enkelte under-viser konfronteres med. Sproget og be-greberne mangler!Konservativt videnskabs- og kund-skabssynEvnen til at skabe god undervisning op-fattes i vid udstrækning som en medfødtevne i den konservative og traditions-bunde undervisningskultur. Dervedgøres undervisning til noget, der kun iringe grad kan tillæres,  og der er ingenstørre  motivation til pædagogisk dygtig-gørelse og interesse for udvikling af nyundervisning. Vægten lægges ensidigtpå undervisningens kundskabsindhold.Tilegner de studerende sig ikke det, erdet først og fremmest deres eget pro-blem. Kuren hedder større disciplin ogarbejdsindsats og ikke ny undervisning. Den traditionsbundne undervisnings-kultur er tæt knyttet til den positivisti-ske videnskabs-tradition, der på trods afmange års hård kritik stadig synes vitalpå KVL. Den passive modstand mod ra-dikal nytænkning, der følger denne un-dervisningskultur, resulterer i en tavsundervisningskultur, hvor den enkeltesundervisning i vid udstrækning er satuden for debat i forhold til hele KVL ogdet omgivende samfund. Når traditionerne bliver utidssvarendeDa den traditionsbunde undervisnings-kultur er udbredt på KVL, ﬁnder jeg detnødvendigt at dvæle lidt ved den under-visningsmodel, som er knyttet til den:Mål-middel didaktikken. Grundopfattelsen er, at der er et en-kelt og hierarkisk forhold mellem mål,midler og vurderinger i undervisningen,og at målene styrer midlerne og vurde-ringerne. Den opfattelse er knyttet til enforestilling om, at undervisningen nød-vendigvis bliver bedre, hvis der stram-mers op om målstyringen. Man antageraltså, at læringen nødvendigvis blivergod, hvis kund-skabs--indholdet i un-dervisningen er systematisk og omhyg-geligt udvalgt og præsentationen god.Dette har i praksis vist sig ikke at hol-de stik. Fra mit arbejde i undervisnings-udvalget på Institut for Jordbrugsviden-skab, har jeg været konfronteret medkurser, som lever op til kravene om etnøje udvalgt kundskabsindhold, og hvoralle har vidst, at underviserne var endogmeget dygtige forelæsere. Kurserne ﬁkpositive evalueringer af de studerende,men såvel kursus-lærerne som lærernepå aftagerkurserne, havde en klar for-nemmelse af, at de studerende ikke hav-de lært ret meget. De syntes ikke at haveforstået kursernes kernebegreber, og dehavde svært ved at anvende dem i enpraksisnær sammenhæng.Denne erkendelse er understøttet afen undersøgelse, hvor også KVL-kurserindgik. Resultaterne gik i al sin enkelt-hed ud på, at studerende kunne følge etvel tilrettelagt og dygtigt gennemførtkursus, opnå gode eksamensresultater,og alligevel ikke lære ret meget. Nogettyder på, at de studerende kun havdeopnået en overﬂadisk viden, som gjordedem i stand til at bestå eksamen. Koblin-gen mellem eksamensresultater og godlæring synes således problematisk. Detviser sig, at den pædagogiske litteratur erfyldt med denne slags undersøgelsesre-sultater. På overﬂaden kan alt se ud til atvære i orden, men graver man lidt dybe-re, kan der være problemer i undervis-ningen, som den enkelte underviser ikkekan forventes at kunne håndtere. Undervisere i klemmeI den nuværende undervisningskultur erunderviserne overladt til sig selv medspørgsmål som: Hvordan ﬁnder man udaf, om undervisningen giver en overﬂa-disk eller dyb læring, hvis eksamens-re-sultaterne ikke viser det? Hvad viser destuderendes kursusevalueringer? Kan destuderende ved kursusafslutning selvvurdere, hvad de har fået ud af kurset?Undersøgelser tyder på, at studerendegenerelt vurderer deres læring i forholdtil, hvor godt et kursus forbereder demtil eksamen, men hvis eksamen ikke si-ger særlig meget om læringen, er man såikke lige vidt? De ﬂeste forskere ved sik-kert, at periodevis frustration og fortviv-lelse ligger forud for dyb læring, menhvor mange undervisere inddrager be-vidst frustrationer og fortvivlelse i un-dervisningen? Det er min påstand, at der ﬁndes svarpå ovenstående spørgsmål, men at de eraf kompleks natur. Svarene kan ikke for-midles på samme måde, som man kanformidle et svar på et konkret faktueltspørgsmål. Det er også min påstand, atkun meget få undervisere er i stand til athåndtere spørgsmålene så de reelt kankomme videre med dem. Undervis-nings-kulturen på KVL er ikke i stand tilat opfange væsentlige problemstillingeri arbejdet med kvalitetsudviklingen afundervisning! ForslagOvenstående gennemgang udgør en ar-gumentation for, at der i højere grad erbehov for at tænke og handle i ”under-visningskultur”, end det hidtil har væretgjort på KVL. Undervisningskulturenhar betydning for hvad vi opfatter som”den gode” undervisning. Den ”tavse”undervisningskultur, som i vid ud-strækning lever på KVL, anses for utids-svarende i forhold til ”Det nye KVL”.Udfordringen for KVL er at give de kul-turskabende processer øget opmærk-somhed og bevidst arbejde for at styrkede processer, som anses for frugtbare. Sålænge dette undlades, kan det betragtessom et udtryk for, at den traditions-bundne og konservative undervisnings-kultur råder på KVL.Første skridt: at skabe motivation foret bevidst arbejde med undervisnings-kulturen.Andet skridt: at udpege nogle fo-kusområder, som dels er påtrængende iforhold til ”Det nye KVL” og dels er kul-turskabende. Her foreslås følgende kon-krete tiltag 1) analyse af undervisnings-kulturen på KVL, 2) oprettelse af en idé-og erfaringsbank for nye undervisnings-metoder og –forløb, 3) udarbejdning afforskellige uddannelsesscenarier som ta-ger udgangspunkt i forskellige viden-skabs- og kundskabssyn,  4) udarbejdelseaf forslag til revision og forenkling afvalgsystemet, 5) udarbejdelse af forslagtil hvordan kollektiv læring i en lærendeorganisation  praktiseres på en vidensin-stitution som KVL og 6) oprettelse afpædagogiske støttefunktioner til under-viserne.Tredje skrid: at fastlægge hvilken orga-nisation(er), der er mest hensigtsmæs-sig(e) til de opgaver, som vælges i andetskridt.Det er vigtigt, at indsatsen i første om-gang rettes mod de undervisningsmil-jøer, som vil arbejde for og med at skabefælles visioner for sammenhængendestørre uddannelsesforløb, udvikle nyeksperimenterende undervisning, læreaf egne og andres erfaringer på en syste-matisk og reﬂeksiv måde og  som vilsprede opnået viden og erfaringer omundervisningen hurtigt og effekt til an-dre, som måtte kunne drage nytte afden.Læs hele artiklen på Pædagogisk Ud-valgs hjemmeside www.kvl.dk > OmKVL > Organisationen > Kollegiale orga-ner og udvalg >Pædagogiske udvalg.7MOSAIK    NR. 3  9. OKTOBER      2002

Hvad karakteriserer god undervisning?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints

Copenhagen University Research Information System