Intreview on Open Access Mandates, Metrics and Impact

Harnad, Stevan

English

Interview on Open Access Mandates, Metrics and Impact

Southampton (e-Prints Soton)

Open Access: The Green Road to Maximizing Research Impact [Interview]

Archipel - Université du Québec à Montréal

Bi
b
lio
te
k 
o
g
 M
e
d
ie
r 
20
10
:4
førende gyldne Open Access-tidsskrifter
opkræver et honorar af forfatterens insti-
tution for publicering af hver enkelt arti-
kel (den såkaldte omkostningsdæknings-
model for gylden Open Access-publice-
ring). I dag er det vanskeligt at finde de
ekstra penge til betaling af gylden Open
Access-publicering, fordi institutioners
potentielle midler til betaling er bundet
til betaling af abonnementer på tidsskrif-
ter. Desuden er et tilbud om gylden Op-
en Access afhængig af, at forlag omlæg-
ger til gylden Open Access, hvorimod
den grønne vej til Open Access udeluk-
kende afhænger af selve forskningssam-
fundet.
Den grønne vej til Open Access er at
kunne publicere i ethvert af de 25.000
peer reviewed tidsskrifter, der ud over pe-
er review-proces, godkendelse, og publi-
cering online og/eller på tryk, også inde-
bærer, at når det endelige peer reviewed
og reviderede udkast er blevet godkendt
til publicering, skal forfatteren deponere
artiklen i sit institutionelle repositorium
for at gøre den til genstand for (gratis)
Open Access. 
Hvorfor foretrækker du grøn, gratis 
Open Access?
Der er mange grunde til, at jeg foretræk-
ker grøn, gratis Open Access. Den væ-
sentligste årsag er, at det er den eneste
sikre vej til etablering af Open Access,
fordi vi ikke på forhånd kan vide, om (og
hvornår) forlagene vil omlægge til gyl-
den Open Access, og fordi gylden Open
Access koster penge – ekstra penge. Da de
penge i øjeblikket bliver brugt på abon-
nementer, er det ikke muligt for forskere
at betale gyldne Open Access-honorarer
Hvad er Open Access?
Artikler i refereed tidsskrifter er det pri-
mære mål for Open Access – ikke bøger,
monografier, tekstbøger, software, audio,
video eller avis- og magasinartikler. Fo-
kus er især rettet mod de 2,5 mio. artik-
ler i refereed tidsskrifter, der offentlig-
gøres i 25.000 peer reviewed tidsskrifter
på tværs af alle akademiske discipliner og
på alle sprog verden over. For disse 2,5
mio. årlige artikler findes der to ‘grader’
af Open Access:
Den første er ‘gratis’ Open Access, hvil-
ket betyder, at artiklerne gøres frit til-
gængelige på internettet, og den anden
er ‘libre’ Open Access, hvilket betyder, at
artiklerne både bliver gjort frit tilgænge-
lige på internettet, men også indebærer
visse genbrugsrettigheder, undertiden i
form af ret til at ændre i artiklens tekst og
publicere den igen som et afledt arbejde.
Her i interviewet tænker jeg udelukken-
de på gratis Open Access, der skal forstås
som gratis adgang eller online-adgang,
ikke libre Open Access. Ikke alle forskere
ønsker libre Open Access til deres artik-
ler, men de ønsker alle gratis Open Ac-
cess. 
Derudover findes der to veje til etable-
ring af Open Access: Den grønne vej og
den gyldne vej.
Den gyldne vej til Open Access er at pub-
licere en artikel i et peer reviewed tids-
skrift, der gør sine egne artikler til gen-
stand for Open Access (gratis eller libre).
Gylden Open Access-publicering koster
penge ligesom al anden publicering.
Mange gyldne Open Access-tidsskrifter
dækker stadig deres publiceringsomkost-
ninger enten via abonnementer på den
trykte udgave eller via tilskud, men de
4
INTERVIEW
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
Interview med Stevan Harnad
Open Access – den grønne vej til 
maksimering af forskningseffekten
Bo Öhrstrøm og Lise Mikkelsen
Stevan Harnad har været 
fortaler for Open Access til
forskningsresultater siden 1994
og giver her sine synspunkter
på grøn Open Access og Open
Access-mandater.
Stevan Harnad er Canada 
Research Chair i kognitiv viden-
skab ved Université du Québec 
à Montréal (UQAM) og profes-
sor i kognitiv videnskab ved 
University of Southampton.
te mere. Det kan koste mellem 1.500 og
3.500 USD eller endnu mere at publicere
en gylden Open Access-artikel. Derfor
har en institution i dag kun råd til gyl-
den Open Access for en lille brøkdel af
sin årlige forskningsproduktion. Og det
er penge, der – hvis man har ekstra pen-
ge at bruge – vil kunne bruges, men me-
get Open Access vil man ikke få ud af
dem. Det er derfor absurd at bruge penge
på gylden Open Access uden først at ind-
føre et grønt Open Access-mandat for he-
le institutionens forskningsproduktion –
uden ekstra omkostninger overhovedet.
Kan du forklare nærmere, hvad et godt
mandat er?
Det bedste mandat er et mandat, der
kræver deponering af det endelige peer
reviewed udkast i forskerens institutio-
nelle repositorium umiddelbart efter
publiceringsgodkendelse – ingen undta-
gelser, ingen forsinkelser. Grunden til, at
vi har brug for mandater, og at der er et
så presserende behov for Open Access, er
stigningen inden for Open Access (og fal-
det inden for ikke-Open Access), både
når det gælder den hastighed og grad,
hvormed forskning tilgås, bruges, anven-
eneste måde, vi kan have Open Access
på, er, hvis forlagene omlægger til den
gyldne Open Access-model. Forlagene
vælger muligvis på et tidspunkt at om-
lægge til denne model. I mellemtiden er
det vigtigste, mest presserende og umid-
delbart mest opnåelige for forskning og
forskere i dag selv at skabe Open Access
og ikke at forsøge at reformere forlags
økonomiske modeller. 
Som det ser ud nu, bruger universiteter
mange penge på at abonnere på tidsskrif-
ter – alle dem, de har råd til. Det er et
problem, som vil blive mindre presseren-
de med grøn Open Access, for hvis alle
institutioner indfører grøn Open Access-
mandater, vil dine brugere under alle
omstændigheder have gratis (online) ad-
gang selv til de tidsskrifter, som din in-
stitution ikke har råd til at abonnere på.
Og hvis din institutions forskere publice-
rer i tidsskrifter, som andre institutioner
ikke har råd til at abonnere på, vil disse
andre institutioners brugere naturligvis
på samme måde have (online) adgang til
din institutions forskningsproduktion på
grund af grøn Open Access. Som nævnt
tidligere, koster gylden Open Access til
især førende Open Access-tidsskrifter of-
for deres artikler. I modsætning hertil er
det muligt for alle forskere at etablere
grøn Open Access til alle deres publicere-
de artikler uden ekstra omkostninger.
Næsten alle forskningsuniversiteter har
nu institutionelle repositorier. Det ene-
ste, der kræves, er, at universitetet og
forskningsfonden i form af et mandat
forlanger, at der sikres (grøn, gratis) Op-
en Access til deres forskning gennem de-
ponering af alle deres arbejder i det insti-
tutionelle repositorium umiddelbart ef-
ter publiceringsgodkendelse – for hvis
det ikke kræves, vil de fleste forskere ikke
foretage en deponering. Den eneste sikre
måde at skabe 100 % Open Access på er
ved at kræve gratis grøn Open Access.
Det er grunden til, at jeg foretrækker den
løsning. 
Du har sagt, at universiteter og fonde
ikke på nogen måde bør prioritere el-
ler finansiere gylden Open Access, hvis
de stadig ikke har indført et grønt Op-
en Access-mandat – hvorfor?
Det er det, jeg kalder ‘guldfeber’. Guldfe-
ber opstår, når man mener, at Open Ac-
cess primært eller udelukkende skal for-
stås som gylden Open Access, og at den
5>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
INTERVIEW
Bib
lio
te
k o
g
 M
e
d
ie
r 2010:4
Ordforklaring
Refereed tidsskrifter er tidsskrifter, som har indbygget peer review proces.
Peer review er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i videnskabelige
tidsskrifter. Begrebet peer review kan oversættes til dansk som forskerbedømmelse.
Et peer review af en forskningsartikel foretages efter, en forsker har indsendt sin artikel til et videnskabeligt tidsskrift: Redak-
tøren vurderer, om artiklen vil kunne publiceres, hvorefter artiklen sendes til 1-3 andre forskere, der bedømmer artiklen (foreta-
ger et peer review). Bedømmelserne samles i en rapport, der beskriver, hvilke ændringer der evt. skal foretages i artiklen, før
den kan publiceres, hvorefter forfatteren redigerer artiklen i henhold til dette. Peer review processen gentages evt., hvorefter
artiklen publiceres i tidsskriftet, og nu kaldes en peer reviewed artikel.
Repositorium er et arkiv for digitale publikationer i fuldtekst.
Bi
b
lio
te
k 
o
g
 M
e
d
ie
r 
20
10
:4
INTERVIEW
Universiteter og forskningsbiblioteker
har i de sidste 10 år været aktive inden
for Open Access. Hvordan ser du bibli-
otekets rolle i fremtidens Open Access?
Bibliotekarer er uden diskussion de mest
dedikerede tilhængere af og fortalere for
Open Access, selvom jeg må sige, at man-
ge af dem også en gang imellem begår
den fejl, at de fokuserer på gylden Open
Access og publiceringsreformer i stedet
for på grøn Open Access og forsknings-
mæssige fremskridt. Det er fordi, de er
optaget af tidsskriftskrisen og af, hvor-
dan priserne på tidsskrifter kan reduce-
res, og det er ikke godt for Open Access,
fordi (krævet) grøn Open Aceess er den
sikre og direkte vej til 100 % Open Ac-
cess. Gylden Open Access kan følge der-
efter. Det er for ambitiøst at forsøge at
indføre gylden Open Access her og nu,
og det vil i sidste ende stort set ikke føre
til noget. Det er ikke et godt tegn, når
biblioteker bliver grebet af guldfeber,
men når de forstår, fremmer og støtter
grøn Open Access, så er de fantastiske.
Så det vigtigste, biblioteker gør, er at ud-
føre lobbyarbejde både over for deres for-
skere og ledelse med henblik på at etab-
lere grøn Open Access. De udfører lobby-
arbejde for at få deres ledelse til at ind-
føre mandater og deres forskere til at føl-
ge mandaterne ved at fortælle dem om
alle fordelene, hjælpe dem osv. Bibliote-
karer er de mest fuldkomne til det. 
På den anden side set er det f.eks. en fejl,
hvis biblioteker anser deres repositorier
for at være bibliotekssamling og -kalatog,
for det er en stor misforståelse. Der er ik-
ke behov for lokale søgefaciliteter på uni-
versitetsniveau – dvs. den type, man har
til at søge og hente indhold i biblioteks-
kataloger (bøger, multimedia, sjældne
måde, hvorpå deres publikationer kan
fremlægges til den årlige udviklingssam-
tale er ved at deponere dem i det institu-
tionelle repositorium. Det er det bedste
mandat af alle. Et mandat for øjeblikke-
lig deponering knyttet til en resultatvur-
dering. Hvis man ønsker en model for et
sådant mandat, er der masser af universi-
teter at vælge imellem – Université de
Liège er dog det første.
Det er velkendt, at forskere ofte er
modvillige overfor Open Access. Kan
du forklare, hvorfor det er tilfældet, og
hvordan denne modvillighed kan over-
vindes?
Jeg har kaldt denne modvillighed for
‘Zeno’s Paralysis’ (Zenons bevægelsespa-
radoks): Der findes ingen virkelige forhin-
dringer for grøn Open Access, men der
findes 38 indbildte forhindringer. Jeg har
allerede nævnt de to mest almindelige:
Hvis man ser bort fra spørgsmålet om op-
havsret, er forfattere bekymret for, at for-
lag ikke vil acceptere deres næste artikel,
hvis de forrige er gjort til genstand for
Open Access. Det er ikke sandt og noget
nonsens. Tidsskrifter gør sig i virkelighe-
den – eller lader til at gøre – store an-
strengelser for at se positivt på Open Ac-
cess. Så det er ikke noget problem. 
En anden ting, som forfattere undertiden
også er optaget af, er, at det er meget van-
skeligt og tidskrævende at deponere en
artikel. Det er heller ikke korrekt. Det ta-
ger normalt under seks minutter. I be-
tragtning af det store antal artikler, for-
skere publicerer hvert år, og den tid, det
tager at skrive artiklen, er de ekstra seks
minutter for intet at regne i forhold til al-
le fordelene. 
des og bygges videre på – og det er for-
målet med forskning og det, som forsk-
ningsmæssige fremskridt måles på. I øje-
blikket gør vi kun forskning tilgængelig
for de potentielle brugere, hvis instituti-
oner har råd til at abonnere på tidsskrif-
tet, som forskningen blev publiceret i.
Med Open Access bliver forskning umid-
delbart tilgængelig for enhver bruger,
uanset om brugerens institution har råd
til at abonnere på tidsskriftet, som forsk-
ningen blev publiceret i. Og det gør en
stor forskel. Mange studier inden for ad-
skillige felter har vist, at Open Access ik-
ke alene øger antallet af downloads tid-
ligt i forskningsforløbet, hvilket betyder,
at Open Access-artikler læses oftere, men
også, at antallet af citater øges senere i
forskningsforløbet. Det betyder ikke ale-
ne, at Open Access-forskningen læses,
men også, at den bruges og videreudbyg-
ges i efterfølgende forskning. 
Det er også vigtigt at forstå, at den rigti-
ge måde at kræve deponering på er, at
både institutioner og fonde kræver depo-
nering i forskerens institutionelle reposi-
torium. Centrale repositorier kan deref-
ter høste fra de institutionelle repositori-
er. Institutionerne er den universelle le-
verandør af alt dette Open Access-ind-
hold. De centrale repositorier høster ind-
holdet, hvorefter man søger via de cen-
trale repositorier, ikke via individuel søg-
ning i institutionelle repositorier.
Det optimale mandat er øjeblikkelig de-
ponering, et mandat uden undtagelser,
med en halvautomatisk e-print-anmod-
ningsknap, der sikrer ‘næsten Open Ac-
cess’ som en mulighed for deponeringer
med closed access. Desuden bør manda-
tet være knyttet til en resultatvurdering
fra universitetets side, der betyder, at for-
skere bliver informeret om, at den eneste
6 >> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
Det er ikke et godt tegn, når biblioteker bliver grebet af guldfeber, men når de forstår, fremmer«
Bib
lio
te
k o
g
 M
e
d
ie
r 2010:4
dokumenter osv.) – for lokalt er det ikke
her, at institutionelle eller eksterne bru-
gere søger efter litteratur om peer review-
ed forskningsartikler. De søger på høst-
maskiner på globalt plan. 
Et udvalg under Ministeriet for Viden-
skab, Teknologi og Innovation er lige
nu ved at udarbejde en rapport om en
national Open Access-strategi i Dan-
mark. Hvordan ser du værdien af en
sådan national strategi, og hvad er
mulighederne?
Det synes jeg, er en glimrende idé! Grun-
den til, at det danske samfund betaler
skat til forskning og forskningsinstitutio-
ner, er, at danske borgere ønsker at få for-
del af den forskning, de finansierer. Og
måden at maksimere fordelene på er at
optimere adgangen til forskningsresulta-
ter ved at gøre dem til genstand for Op-
en Access. Den danske befolknings (og
den globale befolknings) interesse ligger
i frugterne af den videnskabelige forsk-
ning, som deres skat støtter via offentlige
bevillinger og institutioner. Og for at op-
timere disse frugter, er det nødvendigt at
sikre, at forskere og studerende over hele
verden – de specialistbrugere, for hvem
al denne (ofte tekniske og specialiserede)
peer reviewed forskning er tiltænkt – kan
få adgang til, bruge, anvende og bygge
videre på arbejdet for at skabe forsk-
ningsmæssige fremskridt og anvendel-
sesmuligheder til fordel for den befolk-
ning, der finansierer arbejdet, og for
hvem forskningen udføres. 
Det er gentagne gange blevet påvist, at
Open Access maksimerer forskningsef-
fekten: Den maksimerer antallet af
downloads, den maksimerer brugen af
forskningscitater og mange andre nye
metrikker udviklet i relation til forsk-
ningseffekten. Det er grunden til, at sta-
ten bør være interesseret i at indføre Op-
en Access.
Danmark er et lille land, og en af de
udfordringer, som en fremtidig Open
Access-politik skal håndtere, er den
forskningslitteratur, der udgives på
dansk. Forlag og udgivere, der hoved-
sageligt publicerer på dansk, er be-
kymrede for deres fremtidige forret-
ning. Skal de være det, eller har du for-
slag til, hvordan dette specifikke pro-
blem kan håndteres, herunder finansie-
ring osv.? 
For det første er der ingen forskel over-
hovedet på det globale Open Access-
scenarie og det nationale Open Access-
scenarie for hverken Open Access selv el-
ler den fremtidige drejning af publicerin-
gen af forskningstidsskrifter. Den eneste
åbenbare forskel er, at lokale tidsskrifter,
på lokalt sprog, er små mikrokosmosser i
sig selv. For internationale tidsskrifters
vedkommende vil det tage et stykke tid,
før alle mandater er indført universelt,
dvs. før alt internationalt indhold bliver
gjort til genstand for Open Access uni-
verselt. Globalt set vil Open Access såle-
des vokse anarkistisk artikel efter artikel,
institutionelt mandat efter institutionelt
mandat – ikke tidsskrift efter tidsskrift.
Intet tidsskrift vil blive opsagt af et bibli-
otek fordi 15, 20, 30 eller 40 % af dets
indhold er tilgængeligt. Det er først ved
eller tæt ved 100 %, at et bibliotek over-
hovedet vil overveje at opsige et tids-
skriftsabonnement, og det vil ske for alle
tidsskrifter på ca. samme tid globalt, når
grøn Open Access når op på 100 %. 
Hvis der indføres grøn Open Access i
Danmark, og alle de artikler, der publice-
res i danske Open Access-tidsskrifter, skal
deponeres i repositorier, vil det ikke nød-
vendigvis medføre opsigelser, hvilket re-
sultater rundt om i verden viser. Institu-
tioner og brugere, der har råd til tids-
skrifter, vil stadig ønske at abonnere på
den trykte udgave og den officielle onli-
ne-udgave, den registrerede udgave. De
eneste, der bruger den grønne Open Ac-
cess-udgave, er dem, hvis institutioner
ikke har råd til at abonnere på det pågæl-
dende tidsskrift. 
Hvor lang tid vil der gå, før grøn Open
Access bliver en integreret og accep-
teret del af det akademiske samfund?
Open Access vil ske inden for ca. to år ef-
ter, at Open Access-mandater er indført
universelt af institutioner, og det vil ske
institution efter institution. De ca. 180
institutioner og fonde, der allerede har
indført grøn Open Access-mandater, har
allerede Open Access til deres egen forsk-
ningsproduktion. Tiden er nu inde til, at
resten af de 3.000 førende forskningsin-
stitutioner og de resterende 10.000 insti-
tutioner verden over indfører grøn Open
Access-mandater, hvorefter alle vil have
Open Access til de 2,5 mio. artikler, der
årligt publiceres i verdens 25.000 peer re-
viewed tidsskrifter. Jeg kan ikke sige,
hvor lang tid der går, før administratorer
indser fornuften i at gøre det, der er
bedst for deres institutioner, for deres
forskere, for selve forskningen og for det
samfund, der finansierer forskningen,
men det vil de, før eller siden.
Interviewet er forkortet. Læs det fulde inter-
view og få referencer til videre læsning på: 
www.bibliotekogmedier.dk/ 
biblioteksomraadet/fokusomraader/
forskning/open-access/
7>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
og støtter grøn Open Access, så er de fantastiske»


Open Access: The Green Road to Maximizing Research Impact

http://www.archipel.uqam.ca/6555/1/B_M-Harnad.pdf

Open Access: The Green Road to Maximizing Research Impact [Interview]

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Southampton (e-Prints Soton)

Archipel - Université du Québec à Montréal