Abstract in Danish Artiklen argumenterer for, at vi alle fødes som mennesker, og at vi alle dør som mennesker; starttidspunktet er os givet; sluttidspunktet kender vi ikke, og det er i princippet uden ’aldersberegning’. Vores livshistorie er med til at skabe, forme og beskrive os; gennem hele livet og også ind i døden. Alder kan forstås og beskrives på mange måder, hvor vi ofte kategoriserer og italesætter ’ældre’, som en gruppe af mennesker under afvikling. Dette har betydning for de vilkår ’ældre’ mennesker bydes, også når døden nærmer sig. Det kan se ud som om, vi afvikles som voksne mennesker i vores samfund, når vi når en vis kronologisk alder, i kombination med at blive syg eller svækket. En undersøgelse af ’talen om døden på plejehjem’ retter fokus på, hvordan der tales om ’ældres’ død på plejehjem. Der kan stilles spørgsmål ved, hvordan det enkelte menneske og dennes måde at leve liv på kan rummes i talen om, hvordan ’den gode død’ er og måden ’denne gode død’ etableres og sikres for ’ældre’ på plejehjem. Vores måder at konstruere ’kategorier’ og ’forståelser’ af mennesker og menneskelige hændelser er med til at styre vores blikke, vores tænkning og vores handlinger