Article explaining the use of inter-row cultivation for weed control in cereal

Green, Ole

Melander, Bo

Znova, Liubava

Organic Eprints

1 0 A G R O   |   J A N U A R  2 0 1 6af BO MELANDER, lektor, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, OLE GREEN, direktør, Agro Intelligence Aps, Agro Food Park, Aarhus, LIUBAVA ZNOVA, udviklingsingeniør, Agro Intelligence Aps, Agro Food Park, Aarhus Vinterraps dyrket på øget rækkeafstand kan radrenses med et godt resultat. Det er der efterhånden mange eksempler på. Men kan tek-nikken også finde anvendelse i konventionelt dyrkede kornafgrøder? Svaret kan blive ja, hvis herbicidanvendelsen for alvor bliver pres-set, hvilket flere ting faktisk peger på. Antallet af tilladte aktivstoffer mod ukrudt er faldet stødt gennem årerne, og hvad værre er: Pro-ducenterne af herbicider forventer ikke at kunne levere nye mole-kyler til markedet de næste mange år. Jordbruget må klare sig med det nuværende sortiment af herbicider, som måske kan blive endnu mindre på grund af nye miljøkrav. Udviklingen af herbicidresistens ses allerede, og de forhåndenværende sprøjteløsninger kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt bredspektrede mod den fremherskende ukrudtsflora. Meget tyder således på, at jordbruget må ty til mere klassiske metoder til regulering af ukrudt som for eksempel varierede sædskifter og en styrkelse af afgrødens konkurrenceevne mod ukrudt gennem sorts-valg, øget udsædsmængde, optimeret etableringsgeometri og gød-ningsplacering. Forebyggende og kulturtekniske metoder kan gøre meget, men næppe nok. Der vil stadig være brug for aktiv bekæmpelse i selve afgrøden - det har erfaringerne fra økologisk jordbrug tydeligt vist. Økologerne dropper striglenI økologisk jordbrug har striglen været almindeligt anvendt mod ukrudt i korn, men økologerne begynder i stigende grad at interessere sig for at radrense kornet som den bærende bekæmpelsesmetode. År-Når rækkerne åbnes op i kornet, kan der ”gås til stålet” mod ukrudtet med en kamerastyret radrenser - teknikken kan blive interessant for den konventionelle kornproduktion.Gå til stålet mod ukrudtet i korn ■ Kamerastyret radrensning i vårbyg etableret på 25 centimeters rækkeafstand.1 1A G R O   |   J A N U A R  2 0 1 6sagen er skuffende resultater med striglen, især mod ukrudtsarter, der har strækningsvækst og danner pælerødder. Det er eksempelvis arter som lugtløs kamille, hanekro og i særdeleshed de gule korsblomstrede (spildraps, agersennep, agerkål og kiddike). Specielt agerkål og ager-sennep er vanskelige at bekæmpe med striglen, fordi timingen er så afgørende for et godt resultat. Risikoen for at lave afgrødeskader samt hele besværet med at indstille redskabet ordentligt nævnes også som ulemper ved ukrudtsharvning.Når radrenseren kommer på banen skyldes det også de nye kame-rabaserede systemer til automatisk styring. Der kræves ikke længere en ekstra styrmand på radrenseren, og de nye styresystemer ser ud til at kunne klare styreopgaven ved relativt høje kørehastigheder. Køre-hastigheder på 10-12 kilometer i timen i en renseafstand på kun 2,5 centimeter fra afgrøderækken anses for muligt med de nuværende systemer. Og med arbejdsbredder på 9-12 meter begynder arbejds-kapaciteten for en moderne kamerastyret radrenser for alvor at blive interessant. Gode effekter mod vanskeligt ukrudtTænderne på en ukrudtsharve behandler både afgrøde og ukrudt, hvori-mod radrenseren opererer selektivt, fordi skærene er flyttet ud i ræk-kemellemrummene og fastholdes der ved hjælp af den automatiske kamerastyring. Her kan der gås til stålet, fordi afgrøden er udenfor kam-pzonen. Det bliver simpelthen nemmere at bekæmpe de besværlige ukrudtsarter med strækningsvækst og pælerødder. Skærets gennem-skærende evne vil kunne klare selv lidt større ukrudtsplanter og dermed udvides perioden, i hvilke disse arter kan bekæmpes. I både danske og udenlandske forsøg med radrensning i konventionelt korn dyrket på 25 centimeters rækkeafstand har bekæmpelseseffekterne ved en til to be-handlinger været gode - uden nævneværdige skader på afgrøden.Eksempelvis er der i vinterhvede og vårbyg opnået en 60-80 procents bekæmpelseseffekt mod blandede frøukrudtsbestande med effekter på 50-90 procent mod ukrudtsarter med pælerødder og strækningsvækst.Effekterne fremmes især af harvetænder monteret umiddelbart bag-ved renseskærene. Harvetænderne vil rykke ukrudtet yderligere op på jordoverfladen og ryste rødderne mere elle mindre fri for jord. I-rækken ukrudt en udfordringI vinterrug og vinterbyg kan bekæmpelseseffekterne blive endnu bedre, fordi disse afgrødearter yder en god konkurrenceevne mod ukrudtet i selve kornrækken. Ukrudtet mellem kornrækkerne bliver som regel helt bekæmpet, hvorimod ukrudtet i selve rækkerne står tilbage og er således årsagen til, at bekæmpelsen ikke kan blive 100 procent. Ukrudt i rækken kan kun hæmmes ved en begrænset hyp-ning fra radrenserskæret, samt den konkurrenceevne kornet kan yde. En tæt og konkurrencestærk plantebestand i rækken kan blandt andet opnås ved at fastholde kornets udsædsmængde, når rækkeafstanden ændres fra 12,5 til 25 centimeter. Større konkurrenceevne kan også opnås gennem gødningsplacering og valg af en konkurrencestærk sort. I forsøg har tiltag til forbedring af i-rækken konkurrenceevnen forbedret bekæmpelseseffekten med 20-30 procent. Mindre rækkeafstand og bedre skærForsøgsresultaterne med radrensning i korn har klart vist, at en ræk-keafstandsforøgelse til 25 centimeter og derover koster udbytte. Sammenlignet med 12,5 centimeters rækkeafstand vil en øgning til 25 centimeter typisk reducere udbyttet med fire til otte procent, fordi kornets rumlige ressourceudnyttelse ikke er helt optimal. I økologisk kornproduktion, hvor udbytteniveauet er lavere og kvælstofoptagel-sen langsommere, vil en fordobling af rækkeafstanden næppe påvirke udbyttet i samme grad. Under alle omstændigheder er det vigtigt at udvikle radrensningsteknologien i retning af mindre rækkeafstande, hvor rækkeafstande i området 15-20 centimeter synes optimale. Her-ved undgås udbyttetab knyttet til den lidt øgede rækkeafstand, og samtidig begrænses mængden af lys, som trænger ned i afgrøden og stimulerer væksten af overlevende ukrudt. Markedet vil snart tilbyde  ■ Kamerastyret radrensning i vårbyg etableret på 25 centimeters rækkeafstand.1 2 A G R O   |   J A N U A R  2 0 1 6 ■ Det nye L-skær påmonteret stilk og VCO-fjeder. ■ Det nye L-skær.nye kamerasystemer, som kan klare styringsopgaven på rækkeafstan-de helt ned til 15 centimeter.Udviklingsarbejdet på nutidens moderne radrensere har primært fokuseret på de nye styringsmuligheder, men udviklingen af effek-tive skær har ikke fulgt med. De anvendte skærtyper er alle klassiske gåsefodsskær, som oprindeligt er designet til større rækkeafstande. Et væsentligt problem er den hypningseffekt gåsefodsskæret forår-sager på afgrødens små udviklingstrin, og som nemt kan skade af-grøden. Beskyttelsesskærme og rulleskær kan i nogen grad forhin-dre utilsigtet hypning, men dette ekstraudstyr vil fordyre redskabet og kan være svære at montere, når rækkeafstanden kommer under 20 centimeter. Til løsning af hypningsproblemet har vi udviklet et nyt L-skær, som ikke flytter uhensigtsmæssigt med jorden selv ved relativt høje kørehastigheder. Skærets flade angrebsvinkel gør, at trækkraftsbehovet og dermed brændstofforbruget er lavere end ved anvendelse af gåsefodsskæret. L-skæret arbejder i ensartet dybde og danner en lodret brudside mod afgrøderækken i modsætning til gå-sefodsskæret, hvor brudfladen er mere diffus med større risiko for rodskader. Det nye skær er desuden monteret på en måde, hvor det let kan udskiftes med en anden skærtype, hvor en vis hypningseffekt måtte ønskes. L-skæret vil blive testet yderligere i den kommende vækstsæson. Med en optimering af de ukrudtsbekæmpende værktøjer på rad-renseren og en tilpasning til rækkeafstande under 20 centimeter vil radrensning komme betydeligt nærmere et positivt svar på artik-lens indledende spørgsmål angående anvendeligheden i konventi-onel kornproduktion. Tilbage er dog stadig kapacitetsspørgsmålet, som foreløbigt ikke har udsigt til at kunne matche moderne mark-sprøjter.  ■ ■ Overlevet ukrudt i kornrækken er stadig en udfordring.

Gå til stålet mod ukrudtet i korn

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints