Global set har menneskene på jorden udnyttet alle de vedvarende ressourcer, når vi når til septembermåned, og vi kan kun overleve resten af året ved at bruge af de lagrede ikke-fornybare ressourcer. Vi har faktisk brug for halvanden jordklode for fortsat at kunne producere alle de varer vi forbruger, men vi har kun én

Seuri, Pentti

Käännös: Lisbeth F.Hansen.vokMTT Mikkel

Jukuri

Kender vi vores lokale økologiske bæreevne?

Organic Eprints

1Økologisk Rådgivning 2009Kender vi vores lokaleøkologiske bæreevne?af Seniorforsker Pentti Seuri, MTT Agrifood Reserch FinlandVi har kun én jordklodeGlobal set har menneskene på jorden udnyt-tet alle de vedvarende ressourcer, når vi når til septembermåned, og vi kan kun overleve resten af året ved at bruge af de lagrede ikke-fornybare ressourcer. Vi har faktisk brug for halvanden jordklode for fortsat at kunne producere alle de varer vi forbruger, men vi har kun én!!Når udnyttelsen af de naturlige ressourcer svarer til væksten i disse, er der balance i den økologiske bæreevne. Den klassiske definition af økologisk bæreevne er baseret på antallet af individer af en given art, som et område kan opretholde, uden at ressour-cerne forringes. Den klassiske definition på økologisk bæreevne kan imidlertid ikke bru-ges på arten mennesket, fordi vi er i stand til at transportere ressourcer og varer til et område, og vi er i stand til at udnytte ikke fornybare ressourcer.Landbruget har nøglerolleLandbruget spiller en nøglerolle, hvad angår produktion og forbrug af fornybare ressour-cer. Samtidig med fødevareproduktionen produceres der biomasse, som kan benyt-tes som råstof til forskellige nonfoodvarer eller til produktion af bioenergi. Landbruget er også en vigtig faktor i påvirkningen af et områdes biodiversitet og landskab. Land-bruget forbruger store mængder energi, forårsager betydelige ændringer i det om-givende miljø og langsigtede forandringer i eget økosystem. Vi ved, at vi globalt har overskredet jordens økologiske bæreevne. Men hvordan ser det ud lokalt? Lad os se på nogle nøgleressour-cer i landbruget, som globalt set er meget kritiske. Dyrkbart land, husdyrene og bio-energi. Det er faktorer, der alle er afhæn-gige af hinanden, begrænsede (knappe) og essentielle for menneskers overlevelse.Det dyrkbare landDyrkbart land er et klassisk eksempel på økologisk bæreevne. Den menneskelige po-pulation kan vokse, så længe mere dyrkbart land kan tages ind fra den omgivende natur. Imidlertid kan uhensigtsmæssig dyrkning af jorden på sigt true hele økosystemet ved en forringelse af artsrigdommen, erosion, næ-ringsstof-forurening, mikroklimatiske foran-dringer mv. Der er store områder rundt om i verden, hvor al tilgængelig jord er i dyrkning, og meget alvorlige miljømæssige forandringer har fundet sted. Imidlertid er det dyrkbare land en helt lokal ressource, som hverken kan importeres eller eksporteres. Dyrkbar jord i Danmark, som ikke udnyttes, kan ikke afhjælpe ubalancerne i økosystemerne i Sahel-området i Indien. Men det er helt åbenlyst, at hvis der er noget dyrkbart land i Danmark, som ikke udnyttes, mister vi den potentielle produktion der. Denne tabte pro-duktion må derfor produceres et andet sted. Så hvis vi er bekymrede for en begrænsning i arealet af dyrkbart land i verden, bør alt dyrkbart land udnyttes.Økologisk landbrug har ofte været kritiseret for en ekstensiv produktion og en lav pro-duktion pr. hektar i forhold til konventionel dyrkning, hvilket skulle resultere i et større behov for dyrkbart land. Denne kritik er et paradoks. Det konventionelle landbrug er baseret på et stort forbrug af input, især af energi. Hvis der skal dyrkes mere intensivt landbrug, er der behov for endnu mere in-put udefra. Selv det nuværende forbrug af input forstyrrer den miljømæssige balance. Det er ikke muligt at ændre én begrænset ressource til en anden ressource.2 Økologisk Rådgivning 2009Økologisk landbrug skal baseres på lokale ressourcer. Energi fra solen (fotosyntese og biologisk kvælstoffixering) og lokalt recirku-lerede næringsstoffer er de vigtigste. Det er også vigtigt at tage hensyn til biodiver-siteten, især når en stor del af det samlede areal er i dyrkning som f.eks. i Danmark. HusdyreneStore mængder af afgrøder bruges som fo-der til husdyr. Dette bliver betragtet som en væsentlig årsag til den globale mangel på landbrugsareal og hermed den globale føde-varemangel. Husdyrene betragtes også som årsag til alvorlige miljømæssige problemer. Udledning af næringsstoffer fra gødningen samt udledning af drivhusgasser fra drøv-tyggerne bliver anset som meget alvorlige trusler mod det globale miljø. Hvis vi imidlertid ser på husdyrene ud fra et lokalt perspektiv og tænker nærmere over de miljømæssige sammenhænge, ser det hele meget anderledes ud. Så længe dy-rene udelukkende bliver fodret med lokale ressourcer f.eks. lokalt produceret foder og restprodukter fra landbruget, vil antallet af dyr ikke overstige den lokale økologiske bæreevne. Gødningen bliver en essentiel del af recirkuleringen af næringsstoffer, og mængden af næringsstoffer er i nær sam-menhæng med det dyrkbare areal, der er til rådighed.Der opstår således et selvregulerende næ-ringsstofflow på et niveau, som har meget ringe indflydelse på det omgivende miljø. Metan fra drøvtyggere giver ikke nogen net-toøgning af drivhusgasser, så længe antallet af drøvtyggere ikke øges, fordi metan ned-brydes til kuldioxid gennem en naturlig pro-ces. Al kulstoffet i denne proces er kulstof, som recirkulerer i cyklussen mellem atmo-sfære – foder – husdyr. Et konstant antal af drøvtyggere er ud fra et klimamæssigt synspunkt i det lange løb fuldstændig kli-maneutralt. Så længe den økologiske bæreevne ikke overskrides lokalt, er husdyrene og specielt drøvtyggerne fantastiske til at udnytte de marginale områder og biomasse, som ellers ikke ville blive udnyttet. Drøvtyggere er ikke afhængige af højværdi-protein, da bakterier i vommen er i stand til at opbygge essen-tielle aminosyrer fra en hvilken som helst kvælstofkilde. Derfor konkurrerer drøvtyg-gere ikke med mennesker om de samme fødeemner, som f.eks. de enmavede dyr gør. Drøvtyggere og mennesker kan leve i en nyttig symbiose så længe drøvtyggerne hovedsagelig udnytter marginalområder og lever af grovfoder. Miljømæssige problemer skyldes specia-liseret produktion og transport/import af ressourcer. Den økologiske bæreevne over-skrides. Ved import af gødningsstoffer og fodermidler er man i stand til at have flere dyr end et område selv kan forsyne, og man bliver nødt til at sprede flere næringsstoffer i området end nødvendigt. Importerede fo-dermidler medfører et stort tab af nærings-stoffer fra det område, hvor de produceres, og det kræver mange ressourcer at erstatte disse næringsstoffer – eller som det oftest sker - udtømmes ressourcerne, og jorden forarmes, hvilket fører til lavere udbytter og misvækst.BioenergiEnergiforbruget er den mest kritiske faktor i det moderne samfund. Det massive forbrug af fossilt brændstof medfører klimatiske 3Økologisk Rådgivning 2009Hvad kan landbruget gøre?Brug lokalt producerede foderstofferLad drøvtyggerne afgræsse marginal-områderSørg for at planteproduktionen og den animalske produktion er integreret så-ledes at næringsstofferne udnyttes op-timalt. Sørg for at der er balance mellem plan-teavl og husdyrproduktion –  ikke flere dyr end der kan produceres foder til lo-kalt. Hvis der kun produceres animal-ske produkter er der for mange dyr. Er der behov for grøngødning eller indkøb af gødning fra det konventionelle land-brug, er der sandsynligvis ikke nok dyr.Brug al lokal biomasse der er til rådig-hed (som ikke kan anvendes til fødeva-rer eller foder) til produktion af energiHvad kan forbrugerne gøre?Køb lokalt producerede økologiske føde-varerPrioriter vegetabilske fødevarer frem for animalskePrioriter animalske produkter fra drøv-tyggereUdnyt lokal produceret bioenergi (træ, halm, biogas) eller vindenergiSørg for at næringsstoffer recirkuleresændringer. På den anden side vil udbredt beplantning med bioenergiafgrøder kunne true værdifulde naturlige økosystemer som f.eks. regnskoven.Imidlertid er bioenergi en af de vigtigste ved-varende energikilder. Kun ved at erstatte for-bruget af fossilt brændstof med vedvarende energi er det muligt at begrænse klimaæn-dringerne. Brugen af biomasse som ener-gikilde kan sidestilles med at holde husdyr. Hvis vi befinder os i en situation, hvor vi har overskredet den økologiske bæreevne, vil en decideret produktion af bioenergi højst sandsynligt kun gøre det hele meget værre. På den anden side bør al biomasse, som al-lerede produceres og ikke kan anvendes til fødevarer eller foder, udnyttes til produktion af energi.Bioenergi er af en beskaffenhed, som er helt modsat fossil energis. En energiafgrøde kan i modsætning til biomasse produceret i skovdrift (ved) tabes på forholdsvis kort tid ved naturlig nedbrydning. Det betyder, at denne form for biomasse kun kan udnyt-tes inden for et begrænset tidsrum. Sam-menlignet med fossil energi er det næsten umuligt at ”bevare” bioenergi. Hvis bioener-gi ikke udnyttes i tide, vil den ikke være til rådighed senere. Det betyder, at uudnyttet biomasse for det meste går tabt. Det er spild af ressourcer. Derfor bør vi udnytte den lo-kale produktion af biomasse maksimalt. Det er den eneste måde vi kan spare på forbru-get af fossil energi. Den fossile energi kan sagtens opbevares og vente millioner af år til kommende generationer. Hvis vi ikke ud-nytter den rest biomasse, der produceres lo-kalt, bliver vores forbrug af fossilt brændstof unødigt højt. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på vores lokale økologiske bæreevne. Vi skal udnytte den økologiske bæreevne maksimalt - men ikke overskride den!

Kender vi vores lokale økologiske bæreevne?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Jukuri

Organic Eprints