Nielsen, Mathias Herup

    Aalborg UniversitetAf-individualiseringens politikNielsen, Mathias HerupPublished in:PolitikenPublication date:2014Document VersionTidlig version også kaldet pre-printLink to publication from Aalborg UniversityCitation for published version (APA):Nielsen, M. H. (2014). Af-individualiseringens politik. Politiken.General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.            ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.            ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain            ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access tothe work immediately and investigate your claim.Downloaded from vbn.aau.dk on: April 25, 2017Af-­‐individualiseringens	  politik	  	  Udvidelsen	  af	  reglerne	  om	  gensidig	  forsørgerpligt	  til	  også	  at	  gælde	  for	  kontanthjælpsmodtagere	  i	  ikke-­‐ægteskabelige	  parforhold,	  er	  mest	  af	  alt	  blevet	  gennemført	  som	  en	  teknikalitet.	  En	  naturlig	  og	  logisk	  tilretning	  af	  et	  system,	  der	  var	  kommet	  ude	  af	  trit	  med	  tiden	  og	  hvis	  modernisering	  ikke	  behøver	  nogen	  højere	  retfærdiggørelse.	  	  	  I	  udspillet	  til	  kontanthjælpsreformen	  begrundes	  de	  udvidede	  regler	  således	  blot	  ved	  at	  henvise	  til,	  at	  ”kontanthjælpssystemet	  skal	  afspejle	  de	  moderne	  samlivs-­‐	  og	  familiemønstre.	  Derfor	  skal	  forsørgerpligten	  også	  gælde	  for	  samlevende.”	  Beskæftigelsesministeren	  forklarede	  sideløbende,	  at	  regeringen	  ”bare	  gennemfører	  de	  samme	  regler	  om	  gensidig	  forsørgelse,	  som	  i	  årtier	  har	  været	  gældende	  for	  ægtepar	  og	  det	  gør	  vi	  for	  at	  skabe	  lige	  retningslinjer	  for	  alle”.	  	  	  I	  en	  vis	  forstand	  er	  denne	  argumentation	  apolitisk:	  Den	  peger	  på	  en	  teknisk	  finjustering	  af	  det	  bestående,	  som	  de	  færreste	  vel	  kan	  have	  noget	  imod,	  snarere	  end	  på	  nogen	  egentlig	  ændring	  af	  politisk	  kurs,	  som	  ville	  kræve	  ideologisk	  back-­‐up.	  	  	  Her,	  godt	  og	  vel	  tre-­‐fjerdedele	  inde	  i	  det	  overgangsår,	  hvor	  de	  nye	  regler	  om	  gensidig	  forsørgelse	  er	  indført	  på	  halv	  kraft,	  er	  de	  alligevel	  stødt	  på	  en	  del	  modstand.	  Dels	  fra	  politisk	  hold,	  hvor	  SF	  efter	  partiets	  regeringsudtræden	  har	  tilsluttet	  sig	  koret	  af	  modstandere,	  som	  nu	  også	  tæller	  en	  prominent	  socialdemokrat	  i	  Mattias	  Tesfaye.	  Dels	  fra	  folkedybet,	  hvorfra	  der	  i	  stigende	  grad	  høres	  nødråb	  fra	  berørte	  borgere,	  der	  kaster	  sig	  ud	  i	  spektakulære	  desperationshandlinger,	  når	  tålmodigheden	  med	  systemets	  etablerede	  klageveje	  synes	  at	  være	  brugt	  op.	  En	  lægger	  for	  eksempel	  en	  video,	  hvor	  hun	  grædende	  fortæller	  om	  sin	  situation,	  ud	  til	  offentlig	  skue	  på	  sociale	  medier.	  En	  anden	  skriver	  personlige	  breve	  til	  samtlige	  179	  MF’ere.	  En	  tredje	  sultestrejker,	  mens	  hun	  sover	  i	  et	  iglo-­‐telt	  lige	  udenfor	  kommunens	  jobcenter	  i	  11	  dage	  i	  træk.	  	  	  Måske	  skyldes	  de	  stærke	  reaktioner,	  at	  de	  nye	  regler	  i	  praksis	  ser	  ud	  til	  at	  besværliggøre	  netop	  de	  moderne	  samlivs-­‐	  og	  familieformer	  –	  dvs.	  de	  mere	  individualiserede,	  mere	  papirløse,	  mere	  omskiftelige	  samlivsforhold	  -­‐	  som	  de	  ellers	  formelt	  set	  er	  sat	  i	  verden	  for	  at	  kunne	  rumme.	  	  	  Jeg	  har	  i	  løbet	  af	  2014	  interviewet	  en	  del	  af	  de	  kontanthjælpsmodtagere,	  som	  enten	  bor	  eller	  har	  boet	  sammen	  med	  en	  arbejdende	  kæreste,	  og	  som	  derfor	  enten	  er	  eller	  har	  været	  berørte	  af	  de	  udvidede	  regler.	  Alle	  interviewede	  er	  kategoriseret	  som	  ikke	  jobparate	  og	  kan	  ikke	  ’bare	  finde	  sig	  et	  arbejde’.	  Disse	  menneskers	  fortællinger	  peger	  på,	  at	  de	  nye	  regler	  risikerer	  at	  hæmme	  mulighederne	  for	  at	  kunne	  leve	  i	  moderne	  samlivsforhold	  på	  tre	  forskelligartede	  måder:	  	  	  For	  det	  første	  risikeres	  en	  øget	  og	  vidtgående	  kommunal	  kontrol	  af	  parforholdets	  inderste	  væsen.	  Man	  er	  underlagt	  de	  nye	  regler,	  hvis	  kommunen	  vurderer	  at	  man	  har	  et	  ’samliv	  af	  ægteskabslignende	  karakter’.	  Det	  er	  imidlertid	  ikke	  nogen	  objektiv	  kategori,	  der	  altid	  kan	  afgøres	  på	  baggrund	  af	  tørre	  registerdata,	  og	  i	  tvivlstilfælde	  må	  kommunens	  kontrolfolk	  rage	  dybt	  ind	  i	  privatlivet	  efter	  oplysninger,	  der	  kan	  understøtte	  kommunens	  udlægning	  af	  sagen.	  Vigtige	  oplysninger	  kan	  her	  for	  eksempel	  være	  hvor	  ofte	  man	  ses;	  hvem	  der	  bærer	  skraldet	  ud;	  hvem	  der	  henter	  banet	  fra	  daginstitution;	  hvem,	  der	  tager	  bad	  hvorhenne;	  eller	  hvem,	  der	  har	  sex	  med	  hvem.	  Risikoen	  er	  en	  intensivering	  af	  den	  kommunale	  granskning	  af	  parforholdets	  mest	  intime	  lag.	  	  	  	  	  For	  det	  andet	  risikeres	  en	  stærk	  hierarkisering,	  idet	  at	  der	  indenfor	  parforholdets	  typisk	  horisontale	  rammer	  kan	  opstå	  en	  vertikal	  magtstruktur,	  der	  klart	  adskiller	  den	  magtoverlegne	  forsørger	  fra	  den	  magtunderlegne	  forsørgede.	  En	  51-­‐årig	  kontanthjælpsmodtager	  fortæller,	  at	  ”man	  føler	  sig	  som	  den	  lille	  pige,	  der	  får	  lommepenge	  en	  gang	  om	  måneden,	  efter	  at	  man	  har	  vasket	  op.”	  En	  kvinde	  på	  38	  fortæller,	  at	  hun	  løbende	  får	  penge	  af	  kæresten	  til	  at	  handle	  ind	  for,	  men	  at	  han	  sjældent	  forsømmer	  at	  tjekke	  bonnen	  for	  at	  se	  om	  hun	  har	  lavet	  ”udenomskøb”.	  Og	  en	  midaldrende	  kvinde,	  der	  i	  starten	  af	  1990’erne	  flygtede	  fra	  Bosnien	  og	  som	  hidtil	  har	  set	  sig	  selv	  som	  uafhængig	  og	  stærk,	  fortæller,	  hvor	  meget	  det	  slider	  på	  hendes	  selvforhold	  at	  være	  direkte	  økonomisk	  afhængig	  af	  kæresten	  og	  hans	  goodwill.	  Risikoen	  er	  med	  andre	  ord,	  at	  det	  magtfulde	  forhold	  mellem	  den	  myndige	  autoritet	  og	  den	  umyndige	  klient	  –	  som	  i	  forskningen	  er	  så	  velkendt	  i	  møder	  mellem	  ’system’	  og	  ’borger’	  –	  	  i	  nogen	  grad	  re-­‐etableres	  indenfor	  selve	  kærlighedsforholdets	  rammer.	  	  For	  det	  tredje	  gør	  de	  nye	  regler	  det	  vanskeligere	  for	  den	  kontanthjælpsmodtager,	  der	  står	  udenfor	  et	  kærlighedsforhold,	  at	  finde	  ind	  i	  et	  nyt.	  Singlen	  slæber	  rundt	  på	  det,	  man	  i	  mangel	  af	  bedre	  kan	  kalde	  for	  en	  omvendt	  økonomisk	  medgift:	  ’Bliver	  vi	  kærester,	  så	  skal	  du	  egenhændigt	  forsørge	  mig	  –	  og	  også	  mine	  eventuelle	  børn’.	  Dét	  får	  nogle	  til	  fuldstændigt	  at	  ofre	  alle	  tanker	  om	  et	  muligt	  fremtidigt	  kærlighedsliv.	  En	  kvinde	  i	  30’erne	  med	  to	  små	  børn	  fortæller	  for	  eksempel,	  at	  hun	  i	  al	  fald	  er	  single	  indtil	  børnene	  flytter	  hjemmefra:	  ”Det er nok en betydelig årrække. Det er jo helt logisk: Hvem vil finde sammen med en kontanthjælpsmodtager med børn, når det betyder, at man skal forsørge dem? Ville du?” 	  	  Det	  nødvendige	  spørgsmål	  at	  stille	  er,	  om	  de	  nye	  regler	  nu	  vitterligt	  også	  ”afspejler	  de	  moderne	  samlivs-­‐	  og	  familiemønstre”	  –	  eller	  om	  de	  i	  praksis	  snarere	  afliver	  dem?	  	  	  	  	  	  	  	   	  

Af-individualiseringens politik

http://vbn.aau.dk/files/205846181/Af_individualiseringens_politik_Analyse_Pol._nyeste.pdf

Af-individualiseringens politik

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

VBN