Knudstrup, Mary-Ann

Danish

Formidling af de forskningsresultater der blev tilvejebragt gennem det tværfaglige forskningsprojekt "Trivsel og Boligform." Formålet med projekt Trivsel og Boligform var at tilvejebringe forskningsbaseret viden om trivselsmæssige aspekter af fysiske, boligmæssige forhold i plejeboligen med 24 t. pleje. Dette skete dels gennem afdækning og systematisering af dansk såvel som international forskningsbaseret viden om trivsel og plejeboligens udformning og indretning, dels ved gennemførelse af empiriske undersøgelser om dette emne. For opbygning af forskningsbaseret viden. Afslutnings perspektiveres med i hvilken retning fokus vil rettes i fremtidige forskningsprojekter indenfor dette område

    Aalborg UniversitetTrivsel og udformning af fremtidens plejeboliger?Nordiska nätverket för forskning om äldres boende d. 23 - 24 mars 2010.  ChalmersArkitektskola Gøteborg Sverige.Knudstrup, Mary-AnnPublication date:2010Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFLink to publication from Aalborg UniversityCitation for published version (APA):Knudstrup, M-A. (2010). Trivsel og udformning af fremtidens plejeboliger? Nordiska nätverket för forskning omäldres boende d. 23 - 24 mars 2010.  Chalmers Arkitektskola Gøteborg Sverige.General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.            ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.            ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain            ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access tothe work immediately and investigate your claim.Downloaded from vbn.aau.dk on: August 22, 2021Trivsel og udformning af    fremtidens plejeboliger?d k k f f k ld b d dNor is a nätver et  ör  ors ning om ä res  oen e  . 23 ‐ 24 mars 2010.  Chalmers Arkitektskola Mary-Ann Knudstrup & Henrik Harder HovgesenMary-Ann Knudstrup, Arkitektur & DesignProjekt Trivsel og BoligformEt 4 årigt tværfagligt forskningsprojektCentre for  anvendt sundhedstjenesteforskning og Institut for Arkitektur & Design (A&D), Aalborgteknologivurdering  (CAST), Syddansk Universitet UniversitetFormålet med projektet var at tilvejebringe forskningsbaseret viden om trivselsmæssige aspekter af fysiske boligmæssige forhold i plejeboligen   ,     med 24 t. pleje. Dette sker dels gennem afdækning og systematisering af dansk såvel som international forskningsbaseret viden om trivsel og plejeboligens udformning og indretning, dels ved gennemførelse afProjektet var finansieret af Servicestyrelsen Velfærdsministeriet, Danmark.        empiriske undersøgelser om dette emne. Projekt periode: 2004-2008BoligDef: TRIVSELSFAKTORERBeliggenhed, type, størrelse, tilgængelighed, farver, lys,  indretning, udearealer, teknologi etc. PlejeOrganisering, omsorg, holdninger omgangsformerErnæringVelbefindende,måltidets indtagelse etcPersonaleSanse-stimulering , empati etc.  . Kompetencer,engagement, værdier, holdning, livsstil, adfærd,Kommunikationsstil etcRo, tryghed, udfordring genkendelighed mfl. Den ældres habitusKomfort TrivselPårørende F ili .Personlighed, egenopfattelse, livsstil, værdier, Indeklima, akustik, lys, solafskærmning, smart-home teknologi etc.am e, vennerpræferencer, livserfaringer, helbredsmæssige sitiution, funktionsevne, mestringsevne, etc.Sociale relationerTil d ld l flTilgængelighedIngen dørtrin, adgang til toilet brus håndvaskTræningV dli h ld t iAktivitet Ni l t h ld i an re æ re, persona e m .HjælpemidlerD l tt h d, ,  etc.e ge o , ræn ng, styrke, bevægelighed mm.Samfundsmæssig kontekst: lovgivning, økonomi, politik.                         [Knudstrup og Møller 2004]   veau, persona e s o n ng,grad af selvhjulpenhed mm.er e er ver agen, kørestol, rollator, hejs mfl.Projekt Trivsel og Boligform - projektdesignBeslutningsprocesAntologiAfdækning af boligmæssige trivselsfaktorer for ældre i l b lanalyseSamRp eje o igermlet publikUndersøgelse af R Boligbaserede trivsels-elementerRLitteratur-gennemgangkationkommende ældres ønsker og præferencer1……..2……..3……..x……..R RM Knudstrup 4Litteratur gennemgang 21 danske, svenske, norske og internationale litteraturdatabaserÆldre – Plejebolig - Trivsel  534 artikler/bøger gennemlæst117 artikler/bøger udvalgt til litteratur gennemgangenHenriksen et al 2007 .  Afdækning af boligmæssige tri selsfaktorer for ældre i plejeboligerv Feltarbejde i otte plejeboligkomplekser Kvalitative interviews  Deltagerobservation Interview af 30 kognitivt velfungerende beboereMary-Ann Knudstrup & Henrik Harder HovgesenM Knudstrup 5Mortensen et al. 2007Præference studiet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 tilfældigt udvalgte personer i alderen 50-75 år af begge køni lt 2 952 a  .  personersvarprocenten på 30Overordnet konklusion: ”At de kommende ældre ønsker at videreføre centrale elementer fra deres nuværende liv til livet i en plejebolig. Derfor er det en plejebolig, som giver den enkelte muligheden for at bibeholde deres personlige identitet, der giver trivsel.” Mortensen et al. 2008Mary-Ann Knudstrup & Henrik Harder HovgesenM Knudstrup 6Beslutningsprocesanalysen Belyser  forskellige gængse beslutningsprocesser ved etablering af plejeboliger  Gi t i dblik i h d di f l bver e  n   vor an sse processer or ø er, hvem der deltager, hvilken viden og hvilke overvejelser og hvilke diskussioner der  tages  Giver en række anbefalinger til forbedring af  denne procesMary-Ann Knudstrup & Henrik Harder Hovgesen [Knudstrup & Hovgesen 2007]M Knudstrup De fire casestudier i beslutningsprocesanalysen ca. 1.700 siders byggesags dokumenter ca. 300 siders interview  7 enkeltinterview   10 fokusgruppeinterview med op til 6 aktører,  i alt har 33 personer deltaget aflagt besøg i bebyggelserne    afdækkende interview og samtaler  t l å d kt f d f licen ra e gennemg en e a ører ra e ag ge   professionelle i beslutningsprocesforløbet embedsmænd, politikere, medarbejdere, ældre. rep.,     8rådgivere, ingeniører, arkitekter og bygherrer mfl.M Knudstrup Trivselselementerne i beslutningsprocessenTrivselsskabende elementer er alle indlejret behandles implicit af aktørerne aktør har forskellig professioners viden værdier og rationaler, ,vægter trivselselementernes forskelligtKnyttes til funktionalitet  byggeteknik og økonomi, mange beslutninger knyttet til trivselsselementerne påbegyndes i ide- og planlægningsfasen   men er først endelige når de ligger som ”Point of no return” i            efterfølgende faser knyttes overvejende til funktionelle, byggetekniske og økonomiske afvejninger 9M Knudstrup De 4 konceptuelle hovedtyper  i DK 1996 - 2004:Længe- / Vinkelstruktur KamstrukturGårdstrukturGruppe- / KlyngestrukturMary-Ann Knudstrup & Henrik Harder HovgesenM Knudstrup[ Knudstrup et al. 2004]11”Point-of-no-return”-beslutningerne i det samlede beslutningsproces forløb inden for de enkelte temaer. [Knudstrup og Hovgesen 2008]Centrale konstateringer i beslutningsprocessenForskellig aktør indflydelse ældreråds- og medarbejderrep. med i alle cases, men ikke altid i de sidste faser den viden afhængig af deres egen professionelle kompetencer overvejende erfaringsbaseret viden og en ofte ikke defineret forskningsbaseret videnDer er få reelle beslutningstagere bygherren har den endelige beslutningskompetence, men laver konsensus beslutninger beslutninger med udgangspunkt i økonomiske afvejninger der  knytter sig til plejeboligbebyggelsens anlægsomkostninger12M Knudstrup Beslutningerne tages over et langt forløb svært at overskue et forløb over ca. 2 ¼ – 3½ år risiko for tab af viden fra fase til fase – hvis udskiftning mindsker aktøreres overblik og mulighed for at påvirke processen13M Knudstrup De arkitektoniske elementer der drøftes i beslutningsprocessen• Beliggenhed; i hvilken bymæssig kontekst? lokalområdet, udsigt, byliv, - ro eller aktivitet?H dk b b l d b d id d t• ove oncept, e ygge sestype; en æren e e, earkitektoniske udtryk, materialer og kvaliteter, funktionalitet, hoveddisponering og bygningens indpasning i området og l d k b tan s a e . • Boligtype; private lejeboliger som 1, 1½, 2 værelses boliger?, m/terrasse eller altan – antal kvadratmeter, samt fællesarealer. A lf d li ll d t i t f ll l trea or e ngen me em e  pr va - og æ esarea e .  • Fællesområder; med opholdsnicher og sociale mødesteder som stue, køkken og spiseplads samt terapirum evt. center mm.• Tilgængelighed; det skal være nemt og sikkert at bevæge sig rundt i boligen og på fællesarealerne samt udearealerne, let tilgængelighed til eventuelle øvrige etager. Tilgængelighed giver tryghed.M Knudstrup 14• Indretning; af boligen og fællesarealerne. Oplevelsen af at være i eget hjem med eget valg af møbler, en god og funktionel og tryg bolig. • Teknologi; komfort i boliger og fællesområder, herunder indeklima, luftkvalitet, lydkvalitet og lyskvalitet. Hjælpemidler samt anvendelse af smart home teknologi kranløft træningsapparater Internet mm   , , ,  .• Farver og lys; i fællesrum og boligen. Lys og farver er sti-mulerende og påvirker sindsstemningen og øger genkendeligheden lys i boligen; gennemlysning af rum,      .• Udformning; proportioner, placering af døre, vinduer og gangarealer, funktionalitet, møbleringsbar, materialer, rumlige kvaliteter Fx siddepladser i nicher eller karnap hvor man kan sidde.      ,     og nyde udsigten og følge med i aktiviteter.• Udearealer; direkte adgang fra egen bolig; egen terrasse, altan, fælles haveanlæg/ terrasser læ sol og skyggeplads og - , -, -    sansehave. Muligheden for at bevæge sig rundt, sociale mødesteder og få sansepåvirkninger gennem farver, dufte, jorden og planterne .M Knudstrup 15BeliggenhedValg: der tale om to typer af beliggenhed 1. i kanten af byområderne men i et lokalområde   2. en mere central placering i forhold til eksisterende bycenter. • Ikke være for dyre grunde pga. af den skrabede økonomi  • Kommuner bør i deres planlægning tænke plejeboliger ind sammen med andre attraktive byfunktioner … en boligpolitik efterlyses!B b k fh i f li hi t i d l ie oer øns e a æng g a  vs s or e, men un ersøge sen v ser: • gerne i lokalområdet• gerne aktiviteter som man kan se på tilgængelighed til: indkøb servicefunktioner transport16•   , , M Knudstrup M Knudstrup 17Bebyggelsestype, BoligtypeValg: Bebyggelsesplanen med disponering af boliger understøtter plejen og funktionerne, bo principperne man ønsker i bebyggelsen.  mange ønsker til bebyggelser og boliger      men i praksis er der ikke  mange kvadratmeter at flytte med, mellem boligerne og fællefaciliteterneVigtigste del af plejeboligen: hjemlighed, privathed, rummelig: mindst 40-50 kvm. plads til gæster   opdeling i to områder sove/ophold, fleksibilitet entre/indgangsparti udsyn og udsigt   køkkenniche badeværelse tilgængelighed18 opbevaringspladsM Knudstrup M Knudstrup 19Boenheden l l i  h  t  b t d i  f  df i   p an øsn ngen ar s or e y n ng or u ormn ng ogindretning af boenheden private boliger tæt på fællesrum men gerne nogle boliger lidt længere væk adskillelse af beboere med hhv  uden demenssygdom. antallet af beboere i boenheden er afhængig af b b  i   ie oergruppens sammensætn ng og normer ngen synlighed af personaleM Knudstrup 20Fællesområder ramme om socialt samvær/aktiviteter fælles, integreret spisekøkken/alrum synlig fra de private boliger mulighed for spisning i mindre grupper god tilgængelighed og komfort godt udsyn – ude og inde l k t f k l d i th d li21gangarea er: or e og a ve s en e pr va e , rumme gM Knudstrup M Knudstrup 22TilgængelighedBeslutningerne om tilgængelighed hænger snævert sammen med valget af hovedkonceptet, bebyggelsestypen og boligtypen. Men skal følges op helt ned i detaljen. alle områder i bebyggelsen skal opfylde tilgængelighedskravene        anses for at være et vigtigt trivselselement tilgængelighed for både beboere og personalet inde som ude her anvendes evidensbaseret viden23M Knudstrup 24M Knudstrup Indretning og TeknologiBeslutninger i forhold til komforten, tages overordnet via valg af hovedkoncept og frem under projekteringsfasen.  om teknologi (fx Smart Home), udskydes til sidst i beslutningsprocesforløbet  prioriteret så sent kommer der ikke meget teknologi        sker med udgangspunkt i visionen om plejeboligbebyggelsen som et hjem   totalt fravær af ønsker om bæredygtigt byggeri, overraskende da fremtidigt byggeri ligger indenfor lavenergibyggeri25     M Knudstrup M Knudstrup 26Ref. Modelprogram Bascon  2010UdearealerValg: I alle fire cases reduceres udearealernes sanseoplevelser       væsentligt i indhold og omfang, under beslutningsprocesforløbet sansehaver og oplevelser på udearealerne spares væk  til trods for den høje prioritering udsigt og ophold tæt på bygningen, synlig indefra sikre adgangsforhold og komfortabel: lunt og afskærmet varieret udformning aktivitet, rekreativt, passiv deltagelse forlænget, helårlig anvendelse27M Knudstrup M Knudstrup 28Trivselselementerne i beslutningsprocessenFokus på bygningen og ikke udearealerneDer er stort fokus på bygningen og udearealerne, men fokus på bygningen fastholdes, mens fokus falder på udearealerne og udsættes for besparelser.Visioner bliver sat under pres- men trivselsovervejelserne bliver sat under et stigende pres af funktionelle, byggetekniske og økonomiske rationaler.Leve- bomiljø princippet som løsningenI alle cases søges leve- bomiljø princippet realiseret, som ramme om det gode liv i boenhederne for beboerne og arbejdsmiljøet for medarbejderne.29M Knudstrup Forskningsprojektets 6 anbefalinger1 Mere ny viden2 Reel brugerindflydelse3 Mere evidensbaseret viden4 Mere tid til diskussion af trivsel5 Er der alternativer til leve- bomiljøerne6 Formidling af viden og gode demonstrationsprojekter30M Knudstrup Det fremtidige fokus vil blive!Hvad kan vi gøre? - for at få trivselselementerne til at stå stærkt.Vid b i  i   fens aser ng en processen orhospitalsbyggeri. (Knut Bergesland SINTEF Health Research)1. Anekdotisk viden                (personlig viden) 2 Erfaringsbaseret viden       (fra projekt til projekt).3. Forskningsbaseret viden    (samlet systematiseret viden) 4. Evidensbaseret viden          (videnskabelig viden)M Knudstrup 31”Center for Health Design” USADef. Evidens Based Design (EBD).” Evidence Based Design is the process of basing decisions about the built environment on credible research to achieve the best possible outcomes.”Både for patienter men også for et bedre arbejdsmiljø for ansatteM Knudstrup 32Brug evidensbaseret – et par eksempler?Udsigt til natur• Patienter indlagt på ens sengestuer, men havde udsigt til henholdsvis natur og hospitalsblokken over for, havde korte indlægges og markant lavere forbrug af smertestillende medicin på sengestuerne med udsigt. (Ulrich, 1984).Udsigt til natur  er vigtigt! Forskning mellem sammenhæng mellem lys, medicinforbrug og depression. • En anden undersøgelse viser  at morgenlys har en positiv indvirkning på ,patienter med en bipolar depression (Benedetti et al., 2001)Dvs. ingen boliger  der kun har lys fra nord….hvilket sker i dag!M Knudstrup 33Referencer:Trivsel og Boligform. Beslutningsprocesanalysen - Proces, Arkitektur, Trivsel.Knudstrup, Mary-Ann ; Hovgesen, Henrik Harder ; Møller, Kurt. Odense . Servicestyrelsen, 2007. 105s. DK.  http://www.servicestyrelsen.dk/wm145581&searchWord=beslutningsprocesanalysenTrivsel i plejeboligen. – En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger. red. Kurt Møller og Mary-AnnKnudstrup. Syddansk Universitetsforlag  2008. DK. http://www.universitypress.dk/DK/index.phpBoligen som ramme for trivsel. Knudstrup, Mary-Ann; Møller, Kurt i Trivsel i plejeboligen. – Enantologi om trivselsfaktorer i plejeboliger. red. Kurt møller og Mary-Ann Knudstrup. SyddanskUniversitetsforlag 2008. DK.Trivsel og Boligform. -Undersøgelse af plejeboligpræferencer hos kommende ældre. Morten BoKristensen, Mickael Bech, Kurt Møller. Servicestyrelsen 2008. DK.http://www.servicestyrelsen.dk/wm145567Trivsel og Boligform. - Trivsel og plejeboligens udformning. Kurt Møller og Mary-Ann Knudstrup.Servicestyrelsen 2008. DK. http://www.servicestyrelsen.dk/wm139752Trivsel og Boligform afsluttende konference 2008 Servicestyrelsen, Velfærdsministeriet. DK. http://www.servicestyrelsen.dk/wm139752Modelprogram. Erhvervs- og Boligstyrelsen og Realdania. Bascon et al. 2010 DK.http://www.ebst.dk/institutioner_for_fremtidenFor yderligere information: Mary-Ann Knudstrup mak@create.aau.dkHenrik Harder hhar@create.aau.dkNB! Egne  billeder er ikke fra casestudierne men tilsvarende Danske plejeboligbebyggelser. 34Tak for opmærksomheden Og tak tilNordiska nätverket för forskning om äldres boende den 23 ‐ 24                   mars 2010.  Chalmers Arkitektskola Catharina Nord, Marianne Abramsson og Inga MalmqvistM Knudstrup 35

Trivsel og udformning af fremtidens plejeboliger?:Nordiska nätverket för forskning om äldres boende d. 23 - 24 mars 2010.  Chalmers Arkitektskola Gøteborg Sverige.

https://vbn.aau.dk/ws/files/19891097/TRIV

Trivsel og udformning af fremtidens plejeboliger?:Nordiska nätverket för forskning om äldres boende d. 23 - 24 mars 2010. Chalmers Arkitektskola Gøteborg Sverige.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

VBN