Denne artikel sammenfatter et kvalitativt, systematisk review af hvilke potentialer og begrænsninger der kan identificeres ved anvendelse af lærebøger i matematikundervisningen. Første del af artiklen beskriver den metodiske tilgang og afsluttes med et geografisk og tidsmæssigt overblik over forskningsfeltet. I anden del af artiklen præsenteres anvendelsen af begrebskort som et analyseredskab til at afdække sammenhænge i temaerne i den udvalgte litteratur. Resultatet af reviewet præsenteres som et oversigtsskema over de 59 inkluderede kilder. Disse kilder fordeler sig indenfor ti temaer der overordnet kan placeres i fire kategorier: ”lærebogsbegrebet”, ”lærebogen og eleverne”, ”lærebogen og curriculum” samt ”lærebogen og lærerne”. Disse kategorier udtrykker relationer lærebogen indgår i. Tredje del af artiklen beskriver eksempler på fund indenfor de fire kategorier og går tættere på kvalitative analyser i tre af disse temaer herunder et bud på en definition af begrebet ”lærebog”