Ole Andkjær Olsen &amp; Simo Køppe:Psykoanalysen efter Freud, Bd. I-II.København: Gyldendal, 1996. 1136 sider, pris: kr. 588.Anmeldt af Esben HougaardOle Andkjær Olsen &amp; Simo Køppe:Psykoanalysen efter Freud, Bd. I-II.København: Gyldendal, 1996. 1136 sider, pris: kr. 588.Anmeldt af Esben Hougaar

Hougaard, Esben

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

453 Psyke & Logos, 1996, 17, 453-456 PSYKOANALYSENS MANGE HOVEDER Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe: Psykoanalysen efter Freud, Bd. I-II. København: Gyldendal, 1996. 1136 sider, pris: kr. 588. Anmeldt af Esben Hougaard Makkerparret Andkjær og Køppe er en institution i dansk psykoanalyse. Fra deres fremragende kommenterede oversættelse af centrale værker fra Freuds metapsykologi i 1975 (forfattet sammen med Børge Kjær) over den monumentale bog om Freuds psykoanalyse fra 1981 har de i en lang række arbejder - sammen og hver for sig - endevendt psykoanalysens teorier med en hidtil uset grundighed. Kulminationen på deres man-geårige samarbejde foreligger nu i det over l 000 sider store værk om psykoanalysen efter Freud, på et tidspunkt der omtrentligt markerer hun-dredeåret for psykoanalysens fødsel (en helt præcis tidsfæsteise er ikke mulig). Bogen behandler den psykoanalytiske bevægelses historie med oprin-delse i Freuds såkaldte »onsdagsklub« fra 1902 over de mange senere foreningsdannelser i de forskellige lande. Ud over at redegøre for de for-skellige teoretiske og kliniske opfattelser gøres der meget ud af psykoa-nalysens organisatoriske historie, samt af de biografiske oplysninger, der foreligger om fremtrædende psykoanalytikere. Dertil placeres de psyko-analytiske teorier i korte, skematiske social- og kulturhistoriske analyser af de respektive lande. Udvalget af teorier er sket med skelen til tilhørsforhold til den internati-onale psykoanalytiske forening, accept af, eller i det mindste forholden sig til det »freudianske grundlag« (det ubevidste, den infantile seksuali-tet og ødipuskomplekset), væsentlighed i form af originale teoretiske bi-drag, samt betydning i national sammenhæng for de lande, der udgør psykoanalysens »elitedivision«: Mellemeuropa (Østrig, Schweitz og Ungarn), Tyskland, England, USA og Frankrig. I alt figurerer 90 forskel-lige psykoanalytikere i indholdsfortegnelsen, og disse personer vies særlige afsnit. Langt flere får imidlertid korte kornmentarer med på ve-jen, så læseren præsenteres for et nærmest svimlende persongalleri. Esben Hougaard er lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 454 Esben Hougaard Struktureringen af bogen har naturligt nok voldt vanskeligheder. En op-rindeligt planlagt tematisk opdeling efter teoretiske emner måtte opgives. I stedet har man valgt den geografiske opdeling med udgangspunkt i de ovennævnte psykoanalytiske elitelande, der i den anførte rækkefølge suc-cessivt har udgjort centrale kraftcentre under psykoanalysens historiske udvikling. Hvert land får sit kapitel. Til sidst er der et kapitel om »psy-koanalysen i andre lande« med bl. a. 2 sider om Danmark. Bogen lader sig læse på flere forskellige måder. Som en oversigt over centrale psykoanalytiske teoridannelser er der tale om en god og klar ind-føring. Selv en esoterisk teoretiker som Lacan trækkes ned på jorden og forklares så pædagogisk, at det bliver muligt at forstå i det mindste noget af teorien. De biografiske oplysninger om fremtrædende psykoanalytikere er med til at gøre bogen underholdende som en familieroman. Vi får her bl. a. at vide, at Freud brugte at holde sig grundigt orienteret om mulige person-lige brist hos sine disciple gennem brevveksling med deres lære-analyti-kere; at Ferenczi på samme tid havde mor og datter som elskerinder, sendte datteren til analyse hos Freud for »at lodde dybden af hendes fø-lelser« og senere selv insisterede på at foretage videreanalysen som be-tingelse for at opretholde forbindelsen; at »hendes kongelige højhed« Marie Bonaparte med to operationer rettet mod at kurere sin frigiditet havde en ret så håndgribelig baggrund for teorierne om den kvindelige seksualitet; eller at Lacan afkortede analysetimerne for at øge sin indtje-ning og i øvrigt spiste, talte i telefon og skrev på sine næste forelæsnin-ger under behandlingen, samt yndede at rekruttere elskerinder blandt sine klienter. Nogle læsere vil utvivlsomt kunne føle sig stødte over, at der of-res så megen plads på sådanne personlige detaljer, eller over deres un-dertiden lidt bastante anvendelse til forklaring af de pågældende perso-ners teoretiske frembringelser. Forfatterne kan imidlertid med god ret påberåbe sig, at en sammenknytning af forfatter og forfatterskab er en ba-sal psykoanalytisk pointe. Redegørelsen for psykoanalysens organisatoriske historie er måske vær-kets største bedrift. Den omhyggelige, nærmest pedantiske opregning af årstal, møder, foreninger, personkonstellationer mv. må have krævet en bogholders tålmodighed. Og redegørelserne for de utallige stridigheder, magtkampe og splittelser inden for den psykoanalytiske bevægelse, der har fundet sted siden oprøret fra tidlige dissidenter som Jung, Adler, Rank m.fl., er særdeles tankevækkende. Således nåede Lacan i sin stor-hedsperiode at bidrage til at sprænge eller opløse hele 4 psykoanalytiske foreninger, og efter mesterens død er der opstået mere end 30 forskellige lacanianske grupperinger. Psykoanalysens mange hoveder 455 Forfatterne lægger ikke fingrene imellem i deres analyser af årsagerne til sådanne stridigheder, der konsekvent føres tilbage til personlige magt-kampe og ønsker om anerkendelse og prestige. Ødipuskomplekset i Freuds urhorde-teori anvendes som forklaringsskabelon: Faderen stræber enerådigt efter at bevare magt og privilegier, medens broderfællesskabet kæmper om faderens gunst og i sidste ende gør oprør for at detronisere faderen. Lære-analysen er et betydningsfuldt magt-middel til at skaffe sig tilhængere såvel som til indoktrinering af eleverne i mesterens lære, men analyserelationens betingelsesløse underkastelse er samtidig en mulig år-sag til indkapsling af had og nag, der senere kan bryde frem. Lære-ana-lysens dobbelthed af psykoterapi og sindelagskontrol vil endog kunne bevirke, at vordende analytikere som de eneste analysander ikke kan få deres ødipuskompleks passende bearbejdet. Organisatorisk sammenlignes psykoanalysen med et hemmeligt selskab, en slags moderne frimurerloge, der er fortroligt, lukket udadtil, med strengt autoritetshierarki, aristokratisk selvbevidsthed og indviklede ind-vielsesritualer. Dette træk ved organisationen, kombineret med psyko-analysens rekrutteringspolitik med kravet om den meget langvarige vide-reuddannelse, giver anledning til stivnet konservatisme, men også til op-rørske nybrud: »Når det kultiske indhold falmede, og når begejstringen blev erstattet af rutine, var der grobund for en foryngelsesproces, hvor nye præster og præstinder trådte frem på scenen med vanskeligt formu-lerbare indsigter, som kun kunne tilegnes i snævre kliker, hvor man svær-gede troskab og holdt sammen gennem tykt og tyndt.«(p. 60) Forfatterne er bevidst tilbageholdende med at give udtryk for egne stand-punkter, idet værket er tænkt som en almen guide for alle læsere. Deres egen holdning til psykoanalysen lader sig dog tolke ud fra udvælgelse og strukturering af stoffet, samt ikke mindst ud fra de mange småvurderin-ger, der indimellem fremsættes. Psykoanalysen er ikke kun en form for psykoterapi eller teori om personlighed og psykopatologi, men tillige -og måske nok så meget - en bredere kulturel bevægelse. Således er det Lacan, der får langt den mest omfattende behandling: ca. 55 sider, mod f. eks. l O sider til Kernberg. Freuds værker prises for deres »metaforiske kvaliteter« med åbne og fleksible begreber, der ikke lader sig fastsømme som en simpel doktrin. Den empiriske psykoterapiforskning beskrives som steril og overforsimplet, selvom det medgives, at de kliniske iagtta-gelser kræver uafhængig verifikation. Den »konservative« psykoanalyse kritiseres, ligesom forsøgene på at lade psykoanalysen vokse sammen med psykiatri eller psykologi. Idealet synes at være en udogroatisk og åben, selvstændig humanistisk disciplin, der med rod i terapeutiske erfa-ringer indgår i fortløbende dialog med andre videnskabelige og åndelige strømninger. 456 Esben Hougaard Internationalt har psykoanalysen været genstand for en meget kraftig kri-tik de seneste år. Kritikken kommer såvel fra empiristisk hold, hvor man har fremhævet vidtløftigheden i de teoretiske spekulationer og deres manglende empiriske underbyggelse, som fra humanistiske, såkaldt nar-ratalogiske eller konstruktivistiske reformuleringer af psykoterapi, der opfatter psykoanalysens meta-psykologi som en undertrykkende prokru-stes-seng i det terapeutiske arbejde med klientens idiografiske menings-systemer. Bogen vil naturligvis også indgå i kommende diskussioner om psykoa-nalysens videnskabelige status. Det er mit indtryk, at kritikerne vil kunne hente mere skyts, end tilhængerne. Det er vanskeligt i det brogede pan-orama af forskelligartede psykoanalytiske teorier, der her oprulles, at få øje på en konvergerende videnskab om »det ubevidste«. Og bogen er som påpeget heller ikke fri for kritiske vurderinger. Kunne man forestille sig, at det vil gå forfatterne, som det gik en anden Freud-biograf, Frank Sulloway, der i en ændring med tilbagegribende kraft lod de kritiske ind-sigter fra hans berømte »Freud: biologist of the mind« komme til fuldt udtryk ved genudgivelsen 15 år efter førsteudgaven fra 1977? Uanset stillingtagen til sådanne spørgsmål er der meget at hente i And-kjær Olsen & Køppes bog, der fortjener at blive en klassiker. Den er et lærd værk i ordets bedste betydning - grundig, informativ og kompetent - men den er samtidig skrevet i et klart og uprætentiøst sprog uden mange fagtermer. Den henvender sig til en bred læserskare og er allerede blevet rost i mange dagbladsanmeldelser. Der er desuden tale om en smuk bog, prydet af Signorellis døds-frescoer på omslaget og med mange fotografier af fremtrædende psykoanalytikere indeni. Den er værd at an-skaffe sig, også prisen taget i betragtning. 

PSYKOANALYSENS MANGE HOVEDER

https://tidsskrift.dk/psyke/article/download/133283/178397

PSYKOANALYSENS MANGE HOVEDER

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)