The paper is about three main issues, concerning the relationship of Freud's psychoanalysis and education/educational theory. Starting upon an intuitive base, it is argued that psychoanalytic education is nota coherent project, although it may be part of most progressive pedagogics. By the presentation of recent french literature and an analysis of Freudian Texts the main thesis isfurther analysed. As a conclusion a possible outline of a development within the works of Freud over time is indicated.I artiklen behandles kort tre temaer. For det første argumenteres på et mere intuitivt grundlag mod den ide, at der findes en "psykoanalytisk pædagogik", selv om Freud selv har anvendt dette udtryk. Argumentationen er rettet mod visse sider af mange progressive, nye, alternative, radikale pædagogiske retninger og/eller teorier, der entenforveksler udviklingspsykologi med pædagogik, eller tager Freud til indtægt for en frigørende pædagogik på en ureflekteret måde. For det andet gøres opmærksom påFilloux 's oversigtsartikei der ganske godt sammenfatter, hvad der er sket, uden at øve vold mod spørgsmålenes kompleksitet. I tilslutning til et kort referat af Filloux 's artikel går jeg nærmere ind på tre af Freuds hvad pædagogikken angår mere eksplicitte tekster. Til sidst refereres til det første kapitel af Catherine Millot's bog "Freud, en anti-pædagog?" der giver en bestemt fortolkning af Freuds egen udvikling af temae
