Sensitiv urbanitet - Fra arkitektonisk planlægning til foldningernes by

Abstract

I de seneste år er begreber som det flydende og det processuelle blevet inddraget i byens teoretisering og design. Inden for bysociologien skriver forskeren John Pløger, at byen er som et rum, der formes af intersubjektivitet, latente kræfter, processer og praksisser. Pløger peger på, at arkitekturens virkningsmåder er “affektive, kropslige og kognitive”. Byen, som også er en fysisk og kvantificerbar størrelse, bliver intensiveret, når mennesker oplever og sanser arkitekturen.Det er derfor ikke længere nok at forstå byens rum og bygninger i relation til enmålbar menneskelig skala, som eksempelvis arkitekten Jan Gehl har argumenteretfor. Vi må også være bevidste om, at byens rum og arkitektur stimulererdet sensitive ved at bringe brugeren i en særlig stemning. I denne forstand erarkitekturen orienteret mod at skabe atmosfærer og artikulere den æstetiske ogindividbundne sansning.I denne artikel ønsker vi at vise, hvordan orienteringen imod det æstetiske,sanselige og processuelle karakteriserer vores tids byudvikling. Vi operererderfor med en kvalitativ forståelse af rummet, hvor det enkelte arkitektoniskeværk indgår i utallige relationer til sine omgivelser. Inspireret af urbanistenPhilippe Boudon er udgangspunktet, at “every building is perceived in relation tothe presence of its neighbours”