research article

Brødrene la Cours kamp for naturvidenskab på de danske højskoler 1867-1908

Abstract

I tiden efter 1848 kom grundtvigianismen til at fylde meget i Danmarks kulturelle og fysiske landskab, ikke mindst takket være et vidt forgrenet net af højskoler. Med udgangspunkt i skolefolkene, brødrene Jørgen og Poul la Cour, kaster denne artikel nyt lys på grundtvigianismens forhold til naturvidenskab og dannelse i sidste halvdel af det 19. århundrede. Det demonstreres, hvorledes brødrene la Cour fra deres plads på henholdsvis Lyngby Landboskole og mønsterhøjskolen, Den udvidede Højskole i Askov, med forskellige grader af succes søgte at skabe plads til naturvidenskabelig undervisning og oplysning inden for rammerne af en folkelig bevægelse, der havde et i bedste fald ambivalent forhold til naturvidenskab som dannelsesmiddel. Artiklen eftersporer de debatter og den polemik, som brødrenes argumentation både indgik i og var kilde til, og den kortlægger derved det handlings- og argumentationsrum, som de to brødre manøvrerede i

    Similar works