Bødker, Rene

Bøtner, Anette

Huda, Anna

Lohse, Louise

Madsen, Jesper Johannes

Polacek, Charlotta

Thorup, Kasper

Status over West Nile virus i Europa og det danske overvågningsprogram

Online Research Database In Technology

                       General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.  • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal   If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.     Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2017West Nile fever: En virussygdom, der spreder sig i EuropaLohse, Louise; Madsen, Jesper Johannes; Huda, Anna; Bødker, Rene; Thorup, Kasper; Polacek,Charlotta; Bøtner, AnettePublished in:Dansk VeterinaertidsskriftPublication date:2016Document VersionPublisher's PDF, also known as Version of recordLink back to DTU OrbitCitation (APA):Lohse, L., Madsen, J. J., Huda, A., Bødker, R., Thorup, K., Polacek, C., & Bøtner, A. (2016). West Nile fever: Envirussygdom, der spreder sig i Europa. Dansk Veterinaertidsskrift, 2016(8), 10-13.10      DVT 08 2016VEKTORBÅREN SYGDOMEn virussygdom, der spreder sig i EuropaStatus over West Nile virus i Europa og det danske overvågningsprogramTEKST LOUISE LOHSE1A, JESPER JOHANNES MADSEN2, ANNA HUDA3, RENÉ BØDKER1B, KASPER THORUP2, CHARLOTTA POLACEK1A, ANETTE BØTNER1A 1ADTU Veterinærinstituttet, Lindholm1BDTU Veterinærinstituttet, Frederiksberg C 2Ringmærkningscentralen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 3FødevarestyrelsenVektorbårne sygdomme giver anledning til stigende bekymring globalt. I Europa og Danmark har vi i husdyrproduktionen inden for de senere år stiftet bekendtskab med nye sygdomme som fx Bluetongue (diagnosticeret i Danmark i 2007) og infektion med Schmallenberg-virus (diag-nosticeret i Danmark i 2012). Begge syg-domme har på få år bevæget sig sydfra ind over Danmarks grænser og har skabt pro-blemer i såvel kvæg- som fårebesætninger.Der er flere faktorer, som kan være bety-dende for introduktion og cirkulation af nye agens – bl.a. er de seneste årtiers glo-balisering med øget bevægelse af dyr og mennesker, øget samhandel og klimaæn-dringer, påvirkninger, som kan føre til større udbredelse af smitsomme syg-domme.West Nile Fever (WNF) er en vektorbå-ren sygdom, som siden 2008 har bredt sig i Europa, herunder så langt nordpå som til Østrig (Wodak et al, 2011). Sygdommen udgør dermed også en øget risiko for Dan-mark. WNF er en virussygdom, som hovedsagelig findes i fugle, men som sam-WEST NILE FEVER: tidig kan overføres til pattedyr, bl.a. heste og mennesker, som er særligt følsomme. WNF er anmeldepligtig i Danmark, og mistanke om sygdommen skal rapporteres til Fødevarestyrelsen.EpidemiologiWNF er en sygdom, som findes i store dele af verden. I Europa er den første gang beskrevet i 1960’erne. I slutningen af 1990’erne blev WNF genintroduceret i en mere virulent form i Central- og Sydeuropa bl.a. til Rumænien, Ungarn og Italien. Syg-dommen er næsten samtidigt introduceret til USA, hvor man diagnosticerede det før-ste tilfælde på østkysten (New York) i 1999 med efterfølgende spredning til resten af Nordamerika de følgende år. Genetiske analyser af West Nile virus (WNV) opdeler virus i flere genotyper, hvor type 1 og 2 er de mest betydende i syg-domsmæssig sammenhæng. Mest udbredt er genotype 1, som cirkulerer i Nord- og Centralafrika, Israel, Sydeuropa, Indien, Australien, Nord- og Mellemamerika, mens genotype 2 er begrænset til Syd- og Central-afrika, med få tilfælde i det sydlige Europa, bl.a. i Ungarn, Østrig, Italien og Græken-land, hvor flest tilfælde er registreret. WNF har vist sig særlig voldsom i USA med omfattende dødsfald blandt vilde fugle og mange infektioner i såvel heste som mennesker. I modsætning hertil ses mere sporadiske tilfælde i Europa. Baggrunden for denne forskel er endnu ikke klarlagt. Der arbejdes med flere teorier, som tager udgangspunkt i såvel geografiske variatio-ner af virusvirulens som følsomhed i for-skellige fuglearter (Beck et al, 2013).Livscyklus, transmission, vært og vektorWNV er et Flavivirus tilhørende Flaviviri-dae-familien, se faktaboks 1. I samme familie findes bl.a. Japansk Encephalitis-virus, Usutu-virus og Zika-virus. Virus overføres med stikmyg og overle-ver i naturen i en reservoir-vektorcyklus mellem fugle og stikmyg. Vilde fugle gene-rerer store mængder af virus og anses for at være reservoirværter. Der er stor forskel i følsomhed blandt arterne. Nogle er særligt DVT 08 2016      11 modtagelige for sygdom, og døden indtræ-der ofte, før de når at udvikle kliniske symptomer i form af centralnervøse for-styrrelser – det gælder fx mange fuglearter inden for familien af spurvefugle.Heste og mennesker kan også smittes med virus, men opformerer ikke virus på samme niveau som fugle. De har kun lavt niveau af virus i blodet og videregiver der-med ikke virus via stikmyg til andre fugle eller pattedyr. Heste og mennesker beteg-nes derfor som »dead end«-værter.Stikmyg er vektor og særlig Culex-slægten er vigtig for WNV-livscyklus – Culex pipi-ens er den mest udbredte Culex-myg i Europa og er dermed en vigtig faktor i spredningen af WNV i vores del af verden. Kliniske symptomer og behandlingInkubationsperioden for WNF er 2-15 dage hos hest. En flygtig, lavgradig viræmi går forud for kliniske symptomer. Det gælder for såvel heste som mennesker, at langt de fleste tilfælde er asymptomatiske, alterna-tivt associeret med influenzalignende symptomer (moderat til høj feber, træthed og muskelsmerter). I sjældnere tilfælde (<10 % for heste, <1 % for mennesker) ses akut meningo-encephalomyelitis med deraf følgende centralnervøse kliniske symptomer. WNF er en virusinfektion, og der findes som sådan ingen specifik behandling, kun understøttende terapi. Det er muligt at vaccinere heste for WNF, men ikke mennesker.Dansk overvågningsprogram for WNVDanmark har siden 2011 haft et nationalt overvågningsprogram for WNV. Overvåg-ningen tjener flere formål: 1.  Opbygning og vedligeholdelse af et diagnostisk beredskab for WNV på rele-vante prøver indsamlet i Danmark 2.  Undersøge forekomsten af WNV og WNV-specifikke antistoffer i hhv. myg og fugle i Danmark for derigennem at bidrage til kortlægning og udbredelse af WNV i Europa. Herudover kan overvågningsprogram-met levere information til de nationale myndigheder om ændringer i trusselsbille-det, dvs. fungere som et »early warning«-beredskab ved at overvåge status i såvel reservoir- som vektorpopulationer. Overvågningsprogrammet evalueres årligt og tilpasses løbende efter det aktuelle sygdomsbillede i Europa. I 2015 blev der foretaget serologisk overvågning for WNV-specifikke antistoffer i udegående dansk fjerkræ og trækfugle. Herudover blev stik-myg testet for tilstedeværelse af WNV genommateriale (RNA), se faktaboks 2.Resultaterne fra de danske undersøgelser for perioden 2011-2015 kan ses i tabel 1 og 2. Der er ikke påvist antistoffer over for WNV i fjerkræprøverne, og der er således intet tegn på, at dansk fjerkræ har været udsat for smitte med WNV. For trækfugle er der lagt vægt på at udtage prøver fra fug-learter, som overvintrer i Afrika primært syd for Sahara – der er påvist antistoffer i op til 4 % af prøverne. Det formodes, at trækfuglene har været udsat for smitte med WNV i vinterkvarteret i Afrika. Der har indtil 2015 været inkluderet virusundersø-gelser (RT-PCR) på trækfugle i overvåg-ningsprogrammet. Alle disse undersøgel-ser har vist negativt resultat. For vektorpopulationen er der overve-Dyre ID ÅrAntal prøver under-søgtAntal positive i ELISA-testAntal positive i konfirmato-risk VNT-WNVAntal positive i konfirmato-risk VNT-USUVDansk udegående fjerkræ1 2011 445 0Trækfugle2 79 3 3Heste 136 1* 1Dansk udegående fjerkræ 2012 455 0Trækfugle 206 4 4Heste 81 0Dansk udegående fjerkræ 2013 395 0Trækfugle 204 9 1** 2Heste 19 0Dansk udegående fjerkræ 2014 400 0Trækfugle 287 3 2 1Dansk udegående fjerkræ 2015 395 0Trækfugle 280 11 6*** 1Tabel 1. Serologiske resultater – overvågningsprogrammet for West Nile virus (WNV) 2011-2015. Serumprøver er undersøgt i ELISA for WNV-specifikke antistoffer. I testen ses krydsreak-tion til andre Flavivirus, og positive prøver er derfor, hvis muligt, testet i konfirmatorisk neutra-lisationstest (VNT).1Dansk udegående fjerkræ er typisk ænder, gæs, fasaner, agerhøns2Trækfugle er mellem- og langdistance trækfugle af forskellige småfuglearter, indfanget på 3 lokaliteter i Danmark (Christiansø, Blåvand, Gedser) under forårstrækket i maj måned*Hesten er importeret fra USA, status for vaccination/tidligere infektion er ukendt**6 prøver kunne ikke testes grundet toksisk cellereaktion eller for lidt prøvemateriale***4 prøver kunne ikke testes grundet toksisk cellereaktion eller for lidt prøvematerialeBlodprøver på trækfugle tages i fuglenes vinge-vene, her en havesanger (Sylvia borin), som netop er ankommet fra vinterkvarteret syd for Sahara. FOTO MIKKEL LAUSTEN, STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM>12      DVT 08 2016Faktaboks 1: West Nile virus (WNV)•  RNA virus (Flavivirus), zoonotisk virus, som overlever i naturen i en livcyklus mellem vilde fugle og stikmyg. Forårsager sygdommen West Nile Fever (WNF) • Neurotrop: virus har affinitet for celler i nervesystemet •  Reservoir (naturlig vært): Vilde fugle, særligt spurvefugle, rovfugle og krage-fugle er følsomme•  Vektor (smittespreder): Stikmyg af mange forskellige arter, men særligt Culex-arterne• Dead-end host: Hest, mennesker•  Der findes potentielt 8 genotyper i dag, hvoraf type 1 og 2 er de mest geogra-fisk udbredte og sygdomsmæssigt betydende•  Inkubationstid for heste er 2-15 dage (mennesker 2-6 dage, sjældent op til 14 dage) og efterfølges af en kortvarig/lavgradig viræmi. IgM antistoffer kan påvises i heste 7-10 dage (mennesker 3-8 dage) efter infektion, og neutralise-rende antistoffer kan påvises efter 2 uger•  Heste: Klinisk varierer fra ingen symptomer til alvorlige symptomer med vari-erende grad af ataksi, bagbenslammelse, muskelsvaghed og tremor som følge af meningo-encephalomyelitis, ca. 10% får neurologiske symptomer, 1/3 af disse dør.•  Fugle: Stor forskel i følsomhed mellem arter. Det individuelle symptombillede domineres af centralnervøse forstyrrelser som følge af inflammation af hjerne og rygmarv, fuglen dør inden for 1-2 døgn. •  Mennesker: Ingen symptomer i ca. 80 % af tilfældene. Hos 20 % ses influenza-lignende symptomer med feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter. Mindre end 1 % udvikler centralnervøse forstyrrelser som følge af meningo-encephalomy-elitis, størst risiko for udvikling af sygdom findes blandt ældre og immunsup-primerede patienter  • Vaccination mulig for heste, men ikke for mennesker•  Udbredelse: Asien, Afrika, Australien, Nord-/Syd-/Mellemamerika, Central-/Øst-/Sydeuropa. I Europa har WNV spredt sig fra Rusland, Rumænien og Ungarn (store udbrud i 1990’erne) mod vest og sydvest til Italien og Østrig (2008), Spanien (2009), Bulgarien og Grækenland (2010), Albanien og Make-donien (2011), Kroatien, Serbien, og Kosovo (2012). Der er set sporadiske udbrud i Portugal og Frankrig. jende undersøgt stikmyg af arterne Culex pipiens og torrentium – alle med negativt resultat. Der er således ingen indikationer på, at WNV spredes i Danmark. I 2014 blev der for første gang fundet og undersøgt stikmyg af den sydeuropæiske art Culex modestus i Danmark (Bødker et al, 2014). Den store forskel i WNV-sam-menhæng mellem C. modestus og C. pipi-ens/torrentium er, at de sidstnævnte hoved-sageligt fouragerer på fugle, mens C. modestus fouragerer på både fugle og men-nesker. Ved en eventuel fremtidig introduk-tion af WNV til landet kan dette spille en betydende rolle i transmission af virus fra fugle til mennesker.AfslutningDen stigning i tilfælde af WNF blandt mennesker og heste, som er noteret siden 2008 i lande som Rumænien, Ungarn, Ita-lien og Grækenland, ser ikke ud til at aftage og kan være udtryk for, at WNV er ved at etablere sig i reservoir- og vektorpo-pulationer i disse områder.Det er sandsynligvis et komplekst sam-spil af biologiske og klimatiske faktorer, der er afgørende for, om WNV i fremtiden introduceres til Danmark. Klimaforandrin-ger i form af øget temperatur og måske også øget nedbør spiller en vigtig rolle for vektorpopulationens vækst og udvikling og for virus’ mulighed for opformering. Vek-torpopulationen i Danmark, som nu inklu-derer stikmyg med et naturligt potentiale for at bygge bro mellem inficerede træk-fugle og mennesker, er også en faktor, der påvirker sandsynligheden for WNF i Dan-Myggefælde med værter i baggrunden. FOTO DTU VETERINÆRINSTITUTTETVEKTORBÅREN SYGDOMDVT 08 2016      13 Faktaboks 2: West Nile virus (WNV)-overvågnings-programmet 2015Overvågningsprogrammet evalueres årligt og tilpasses det aktuelle sygdomsbil-lede i Europa, programmet nedenfor repræsenterer derfor overvågningen foreta-get i 2015.Formål  Overvågning for WNV og WNV-specifikke antistoffer i reservoir- og vektor-populationer i DanmarkMateriale Der er foretaget antistofundersøgelse på følgende materiale:•  Serumprøver fra dansk udegående fjerkræ (ænder, gæs, fasaner, agerhøns), ca. 400 stk.•  Serumprøver fra mellem- og langdistance trækfugle (spurvefuglearter), ca. 250 stk. Der er foretaget virusundersøgelse på RNA ved RT-PCR på følgende materiale• Pools af myg indsamlet i 2015 (Culex-arter)Prøverne fra udegående fjerkræ og myg indsamles i forbindelse med andre over-vågningsprogrammer. Prøverne fra trækfugle indsamles af Ringmærkningscen-tralen i forbindelse med ringning af fugle ved forårstrækket i maj måned.Resultater fra overvågningsprogrammet følges via statusmøder mellem Fødeva-restyrelsen og DTU Veterinærinstituttet. Evaluering og skriftlig afrapportering ved årets udgang. Danmark deltager i workshops og ringtest, som arrangeres og udsendes fra EU-referencelaboratoriet i Frankrig og medvirker derigennem til den løbende opdatering og kortlægning af udbredelsen af WNV i Europa.Overvågningsprogrammet er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum/KU og DTU Veterinærinstituttet. Bemærk: Overvågningsprogrammet er opbygget ud fra ønsket om at overvåge for WNV og WNV-specifikke antistoffer i den danske mygge- og fuglepopulation, men herudover undersøges fugleprøverne også for antistoffer overfor Usutu-virus, og myggepools undersøges også for RNA fra Usutu-virus (USUV) og Sindbis-virus (SIN).Culex-art År Antal myg undersøgt Antal positive*pipiens/torrentium 2011 884 0pipiens/torrentium 2012 306 0pipiens/torrentium 2013 116 0pipiens/torrentium2014190 0modestus 1.291 0pipiens/torrentium2015249 0modestus 1 0*Alle myg er undersøgt for RNA fra WNV, USUV og fra 2014 også for SIN (se faktaboks 2)Tabel 2. Virologiske resultater – overvågningsprogrammet for West Nile virus (WNV) 2011-2015: Myggene er undersøgt for WNV-RNA ved RT-PCR-undersøgelse. Der er undersøgt pools af maksimum 25 myg/pool. Ved pooling af myg er der taget hensyn til art og indsamlingssted, dvs. kun myg af samme art, indfanget på samme lokalitet, er poolet.mark som et muligt fremtidsscenario. Det er derfor absolut relevant at have et overblik over udbredelsen af WNV i Europa, herun-der Danmark.For nuværende er overvågning af træk-fugle- og stikmygpopulationen i Danmark et brugbart værktøj til at vurdere risiko for WNF for heste og mennesker i Danmark. Såfremt sygdomsbilledet i Europa ændrer sig og rykker nærmere Danmark, vil det være relevant at inddrage danske heste i overvågningsprogrammet.TakTak til Elisabeth Holm (DTU Veterinærin-stituttet) for serumprøver fra udegående fjerkræ indsamlet i Aviær influenza-over-vågningsprogrammet. Tak til Tina Ras-mussen, Birthe Jensen, Carina Becke og Helle Rasmussen for veludført laboratorie-arbejde. Tak til de frivillige ringmærkere, som har deltaget i indsamling af prøver fra trækfugle samt til Blåvand og Gedser fug-lestationer og Christiansø Feltstation.Yderligere information og løbende opda-teringer omkring hhv. veterinært og humant registrerede tilfælde af WNF fås på hjemmesiden for The World Organisation for Animal Health (OIE) og European Cen-tre for Disease Prevention and Control (ECDC). Referencer1. Bødker R, Klitgård K, Byriel DB, Kri-stensen K. 2014. Establishment of the West Nile virus vector, Culex Modestus, in a resi-dential area in Denmark. Journal of Vector Ecology 39(2): 1-32. Beck C, Jimenez-Clavero MA, Leblond A, Durand B, Nowotny N, Leparc-Goffart I, Zientara S, Jourdain E, Lecollinet S. 2013. Flaviviruses in Europe: Complex Circula-tion Patterns and Their Consequences for the Diagnosis and Control of West Nile Disease. International Journal of Environ-mental Research and Public Health 10: 6049-60833. Wodak E, Richter S, Bagó Z, Revilla-Fernández S, Weissenböck H, Nowotny N, Winter P. 2011. Detection and molecular analysis of West Nile virus infections in birds of prey in the eastern part of Austria in 2008 and 2009. Veterinary Microbiology 149(3-4):358-66

West Nile fever: En virussygdom, der spreder sig i Europa

http://orbit.dtu.dk/ws/files/124123456/West_Nile_fever_DVT_08_2016.pdf

West Nile fever: En virussygdom, der spreder sig i Europa

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology