Edjabou, Maklawe Essonanawe

For at imødegå et stigende pres på klodens ressourcer og ønsket om at sikre bæredygtigt forbrug har effektiv håndtering og udnyttelse af ressourcer stort fokus hos offentlige myndigheder. Blandt initiativer kan nævnes forebyggelse, begrænsning og genanvendelse af affald. Pålidelige data om materialesammensætningen og ressourceindholdet i individuelle affaldsstrømme i samfundet er afgørende for at kunne fastsætte det nuværende udgangspunkt, opsætte fremtidige målsætninger og måle udviklingen i forhold til forebyggelse, reduktion og genanvendelse af affald. Affaldsdata er også et nødvendigt grundlag for at planlægge affaldshåndteringen, udvikle den nødvendige teknologi og udføre miljømæssige vurderinger af affaldssystemet som helhed. Sådanne data kræver karakterisering af affaldet. I mangel af standardiserede og almindeligt accepterede procedurer for prøveudtagning og sortering af affald anvendes forskellige metoder i litteraturen til opgørelse af affaldets sammensætning. Dette begrænser både sammenligneligheden mellem forskellige undersøgelser og anvendeligheden af resultaterne. For at afhjælpe disse begrænsninger i eksisterende metoder til affaldskarakterisering er udviklet specifikke procedurer for prøveudtagning og sortering af affald samt et trinvist system til navngivning af materialefraktioner.Statistik anvendes i stigende grad til analyse af affaldsdata med henblik på at opnå konklusioner, der understøtter udviklingen af lovgivning og politik på affaldsområdet. De traditionelle statistiske metoder ignorerer dog iboende egenskaber i affaldsdata, som er ”lukkede datasæt” (procentsatserne eller masserne af individuelle materialefraktioner i en affaldsstrøm er f.eks. altid positive og summen af alle fraktioner en konstant). Eksisterende statistisk analyse af affaldsdata tager ikke højde for disse egenskaber, hvilket resulterer i fejlagtig fortolkning af data. Nye procedurer for statistisk analyse af affaldsdata blev derfor introduceret i projektet for at muliggøre en konsistent vurdering af data.Affald blev udtaget direkte fra kilderne for præcist at fastlægge affaldsdata i forhold til specifikke geografiske områder og typer af husstande. Prøveudtagnings- og sorteringsfejl blev minimeret ved at undlade at sigte og reducere massen af affaldet før manuel sortering. Affaldet blev af samme grund indsamlet uden komprimering. Alle affaldsprøver blev manuelt sorteret i 10-50 affaldsfraktioner samt organiseret og navngivet efter et tre-trins system. Den resulterende liste over affaldsfraktioner øgede muligheden for anvendelse af de indsamlede affaldsdata til forskellige formål.Affaldsanalyserne viste, at dagrenovationsmængden i Danmark hovedsageligt består af madaffald (42-45 % masse per våd vægt). Fejlplacerede genanvendelige materialer (papir, pap, glas, metal og plast) i dagrenovation udgjorde 20 % masse per våd vægt. Fejlplacering af særlige affaldsfraktioner såsom farligt affald, batterier og WEEE udgjorde 0,4-0,8 % af dagrenovationen. Selv om denne andel var relativ lille, er risikoen for miljøbelastning fra disse materialefraktioner betydelig, hvis fraktionerne ikke håndteres hensigtsmæssigt.Statistisk analyse af affaldsdata viste, at adskillelsen af madaffald fra emballagen ikke var nødvendig i forbindelse med affaldskarakterisering, fordi denne adskillelse ikke signifikant påvirkede den overordnede sammensætning af affaldet; hverken den procentvise andel af madspild eller emballageaffald såsom papir, pap, metal og plast. Forskellen i affaldssammensætning mellem udvalgte kommuner var ikke signifikant. Dette tyder på, at data for affaldssammensætningen fra én kommune også kan anvendes ved affaldsplanlægning i andre kommuner med tilsvarende affaldsordninger.Madsaffald består af madspild og øvrigt madaffald. Madspild er betegnelsen for mad, der kunne have været spist, men i stedet er smidt ud uanset årsag. Øvrigt madaffald repræsenterer fødevareaffald, der ikke er beregnet til at spise (f.eks. knogler, bananskræller, m.v.). Madaffald blev estimeret til 183 kg per husstand (86 kg per person) per år. Heraf var 103 kg per husstand (48 kg per person) per år madspild og 80 kg per husstand (38 kg per person) per år øvrigt madaffald. Både madspild og øvrigt madaffald forekom i de fleste af de danske husstande. Dette tyder på, at initiativer til reduktion af madspild bør kombineres med initiativer, der fremmer en effektiv håndtering af det øvrige (og uundgåelige) madaffald for at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Mængde af madspild per husstand stiger i takt med hussstandens størrelse. Det kunne imidlertid ikke påvises statistisk, at husstande med én person genererer mere madspild per person end husstande bestående af flere personer. Dette indikerer, at kampagner for reduktion af madspild især bør rettes mod husstande med flere end én person.Desuden var mængden af madspild og øvrigt madaffald per husstand og per person fra danske husholdninger ikke væsentligt påvirket af periodisk eller geografisk variation.En analyse af affald fra køkkener i kontorarealer viste, at der blev genereret 23 kg madaffald per medarbejder per år; heraf var 20 kg kildesorteret. Dette betyder, at kun 11 % af madaffaldet var fejlplaceret i affaldsspande beregnet til restaffald. Restaffaldet udgjorde 10 kg per medarbejder per år og bestod bl.a. af papir (29 %), plast (23 %) og fejlplaceret madaffald (24 %). Sorteringseffektiviteten for madaffald blev estimeret til 89 % med ekstremt lave urenheder i form af plast osv. (mindre end 0,5 %). Dette indikerer, at målet om 60 % genanvendelse af madaffald fra servicesektoren, som formuleret af den danske regering, bør være opnåeligt.In response to continuous pressure on resources, and the requirement for secure and sustainable consumption, public authorities are pushing the efficient use of resources. Among other initiatives, the prevention, reduction and recycling of solid waste have been promoted. In this context, reliable data for the material and resource content of waste flows are crucial to establishing baselines, setting targets and tracking progress on waste prevention, reduction and recycling goals. Waste data are also a critical basis for the planning, development and environmental assessment of technologies and waste management. These data are obtained through the characterisation of waste material. In the absence of standardised and commonly accepted waste sampling and sorting procedures, various approaches have been employed, albeit they limit both the comparability and the applicability of results. Thus, waste sampling and sorting procedures, as well as a consistent and transparent waste-naming system, have been developed. Classical statistics are applied increasingly when analysing waste data, in order to draw conclusions that underpin the development of waste legislation and policy. The existing statistical techniques ignore the inherent properties of waste data, which are “closed data,” because the percentage or the mass of individual fractions are positive and add up to a constant. This constant constraint affects statistical analysis seriously and results in erroneous interpretations. Therefore, compositional analysis techniques have been introduced to analyse waste data more appropriately.Waste was sampled directly from source, in order to attribute the waste data accurately to the geographical areas and types of household generating the waste. Sampling and contamination errors were minimised by avoiding sieving and the mass reduction of waste before manual sorting. Consequently, the waste was collected without compacting. Additionally, the entire sample was manually sorted into 10-50 waste fractions organised according to a three-level approach. This detailed waste fractions list facilitated the comparison of waste data with various objectives.Analysis revealed that Danish residual household waste constitutes mainly food waste (42 – 45% mass per wet basis). Misplaced recyclable materials in residual waste bins, such as paper, board, glass, metal and plastic, amounted to 20% (mass per wet basis) of residual household waste. Moreover, special waste, such as hazardous waste, batteries and WEEE, was also misplaced in residual household bins, accounting for 0.4-0.8% of the total. Although the proportion of misplaced special waste was relatively small, these material fractions can have dire impacts on the environment when they are not disposed of appropriately.Statistical analysis indicated that separating food waste residue from packaging during waste sorting was unnecessary, because this separation did not significantly influence overall waste composition, the percentage of food waste or packaging waste fractions. Furthermore, the difference in waste composition between municipalities was not significant. These results suggest that waste composition data obtained from one municipality could be applied to other municipalities in the same area (provided that municipalities share the same source segregation scheme), although socio-economic aspects between municipalities were not analysed.Food waste consists of avoidable and unavoidable food waste. Here, “avoidable” food waste is defined as food that could be eaten but instead was thrown away regardless of the reason, whereas “unavoidable” food waste is food that would not be edible under normal circumstances (e.g. bones, banana peel, etc.). Food waste was estimated at 183 kg per household per year (86 kg per person per year), of which 103 kg per household (48 kg per person) per year was avoidable food waste and 80 kg per household (38 kg per person) per year was unavoidable food waste. These food waste fractions occurred in most of Danish households, which suggests that initiatives to reduce avoidable food waste should be combined with policies that promote the efficient treatment of unavoidable food waste, to ensure plant nutrient and resource recovery. The mass of avoidable food waste discarded per household increased in line with household size. However, there was no statistical evidence that a household containing one person throws away more avoidable food waste per person than households containing more than one person. This suggests that campaigns and initiatives targeting food waste reduction should particularly aim at households containing more than one person.Additionally, the mass of avoidable and unavoidable food waste per household and per person discarded in Danish houses was significantly influenced neither by periodic variation nor by geographical variations.Waste analysis from kitchens in office areas showed that food waste generation amounted to 23 kg per employee per year, of which 20 kg per employee was source-segregated. This suggests that only 11% of food waste was misplaced in residual waste, which itself amounted to 10 kg per employee per year and consisted of 29% paper, 23% plastic and 24% misplaced food waste. Thus, sorting efficiency was estimated at 89% of food waste, accompanied by extremely high purity (99%). These results indicate that the 60% recycling target formulated by the Danish Government for food waste generated by the service sector should be achievable

Online Research Database In Technology

Composition of municipal solid waste in Denmark

http://orbit.dtu.dk/ws/files/124242212/Maklawe_Essonanawe_Edjabou_PhD_thesis_WWW_Version.pdf

Composition of municipal solid waste in Denmark

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology