Gish, Liv

Ipsen, Christine

Poulsen, Signe

Baggrund: Mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) oplever i disse år udfordringer, der knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø. Virksomheder, der beskæftiger sig med eksempelvis industriel service, reparation og vedligehold kommer ud for, at deres medarbejdere bliver belastet af forhold som højt arbejdspres, kundehåndtering og kommunikation med mere. Små og mellemstore informations- og kommunikations-teknologi-virksomheder (IKT), og særligt IT-konsulent-virksomheder, står også over for en række udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Det er især høje krav i arbejdet, dårlig planlægning, skarpe deadlines og projektledelse, der udgør de væsentligste problemer. Begge virksomhedsgrupper peger på, at udfordringerne kan lede til arbejdsrelateret stress, øget sygefravær, nedsat produktivitet med mere. Ændringerne i Arbejdsmiljøloven i oktober 2010 lægger op til, at virksomhederne kan indføre nye måder at drive den daglige ledelse og organisering af arbejdet, herunder arbejdsmiljøarbejdet. Det har åbnet nye muligheder for, at virksomhederne kan integrere hensynet til det psykiske arbejdsmiljø i det daglige arbejde, og at organiseringen passer til den enkelte virksomheds behov og organisatoriske design. Mange SMV’er har adgang til virkemidler, så de kan udvikle og gennemføre forebyggende strategier i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Men de mangler procesværktøjer til stresshåndtering og står usikre overfor opgaven. Typisk har virksomhederne heller ikke adgang til interne ressourcepersoner, der kan drive, forankre og skabe synlighed i forbindelse med forandringerne. Formål og forskningsspørgsmål: Formålet med udviklingsprojektet var: at designe og afprøve en model (FV-modellen) til at udvikle forebyggende virksomhedsstrategier. Projektet har haft til formål at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke arbejdsmæssige og ledelsesmæssige forhold er nødvendige for at SMV’er bliver i stand til at gennemføre en kollektiv proces, hvor virksomhederne selv udvikler, gennemfører og forankrer nye forebyggende strategier og indsatser, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Derudover er der blevet formuleret en række forskningsspørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af konference papirer og tidskriftsartikler. Metode: Udviklingsprojektet bestod af tre dele: en designdel, en udviklings- og testdel, samt en analysedel. Under projektets første del designede vi en model som SMV’erne kunne anvende i forebyggelsen af stress. Modellen var baseret på tidligere forskningsprojekterfaringer fra ”Videnarbejde og Stres – mellem begejstring og belastning” (Projektnummer 4-2006-04) projektet samt teorier om organisatoriske interventioner med deltagelse af medarbejdere og ledere. Resultatet af designdelen var et prospekt som case virksomhederne blev præsenteret for ved det første besøg. Prospektet indeholdt forudsætningerne for deltagelse, den konkrete model samt hvad vi forventede at virksomhederne kunne få ud af at deltage. Modellen – betegnet PoWRS - blev i udviklings- og testdelen af projektet anvendt i fire case virksomheder i en eller flere specifikke afdelinger. Med støtte fra forskerteamet udviklede hver afdeling, over en seks måneders periode, konkrete forebyggelsesindsatser med afsæt i organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer. Forskerteamet kom på jævnlige besøg undervejs i forløbet og gennemførte interviews med Ledere og medarbejdere. Interviewene har givet forskerteamet viden om muligheder og barrierer i processen samt interne aktørers rolle, kompetencebehov og udfordringer. Endvidere blev der gennemført online-surveys med fokus på forventninger og konkrete oplevelser af processen og de dertil afledte konsekvenser. I analysedelen af projektet blev data fra de fire virksomheder bearbejdet ved først at få transskriberet alle interviews hvorefter de blev kodet med kodningsværktøjet NVivo. Data og den efterfølgende analyse er blevet dokumenteret i konferencepapirer og tidsskriftsartikler. Resultater: Der var ingen af de fire virksomheder, som udelukkende havde et mål om forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, derimod havde man et ønske om at få koblet produktivitet og trivsel Så på kort sigt har modellen bidraget til konkrete arbejds- og ledelsesmæssige ændringer, der har afsæt i at ”få mere af det der begejstrer”. På lang sigt har modelanvendelsen bidraget til en lokal kompetenceopbygning i de tre virksomheder, opbygget gennem anvendelsen af modellen og de fælles forandringsprocesser med fokus på arbejdet. I denfjerde virksomhed nåede man ikke at opbygge denne kompetence til fulde, da man valgte at stoppe projektet midt i forløbet grundet faldende ordretilgang, opsigelser m.m. I de virksomheder hvor projektet blev gennemført har har dette projekt vist, hvordan SMV’er på længere sigt kan håndtere det faktum, at de som oftest ikke har eksplicitte proceskompetencer ansat, til gengæld har ansatte, med skjulte proceskompetencer, der med fordel kan inddrages i en forandringsproces.Background: Many small and sized enterprises ( SMV'er ) experience challenges in relation to the psychosocial work environment. Employees in manufacturing companies experience strain from high working pressure as well as handling customer needs. In the companies within the field of information and communications technology the psychosocial work environment is challenged by high demands in the work, bad planning, tight deadlines and project management. Within both fields they point to that these challenges can lead to work related stress, increased absence and reduction in productivity. Purpose and research question: The objective of the development project was: by designing and testing a model to develop preventative company strategies. The purpose of the project was to answer the following research question: Which work and management conditions are necessary in order for SMEs to become able to implement a joint process, where the companies themselves develop, implement and embed new preventative strategies and initiatives which should improve the psychosocial work environment? Methods: The development project consisted of three phases; design of model, implementation of model and analyzing the use of the model. In the first phase we designed a model which the SMEs could use. The design phases lead to a prospect that was presented to the case companies at our first visit. The prospect included preconditions for participation, the model, and what we expected could be the benefits for the companies if they participated. In the implementation phase four companies tested the model – named PoWRS – for six months. With support from the research team each of the companies developed company specific preventive efforts targeting company or management specific changes. During the implementation section the research team conducted interviews and surveys with managers and employees. In the analyzing section all qualitative material was transcribed and then all material was coded using Nvivo. Results: None of the four companies exclusively focused on improving the psychosocial work environment. The immediate contribution of the PoWRS model was the specific work and management related changes, which initiated by looking at "achieving more of what created enthusiasm". The long-term contribution is related to the local development of competences in the companies, built through the use of the model and the common change processes with focus on the work. Finally, this project points to how SMEs can deal with the fact that they most often do not have process facilitators employed, but instead they can exploit the hidden competencies of already employed staff

Online Research Database In Technology

FV-projektet - model til Forebyggende Virksomhedsstrategier i SMV’er (også kaldet Produktivitet og Trivsel - projektet)

http://orbit.dtu.dk/ws/files/106095718/FV_projektet.pdf

FV-projektet - model til Forebyggende Virksomhedsstrategier i SMV’er (også kaldet Produktivitet og Trivsel - projektet)

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology