Bonde, Niels

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

E 100 E Granitisk Magma 0.01 0.1 10 100 aflejringshastighed i m/år Figur 4. Relationerne mellem kornstørrelse og ajlejringshastighed for mi-neraler i granitiske og basaltiske magmaer. d angiver mineralets densitet. Eksempelvis vil et magnetitkorn med en radius på 0.5mm synke ca. 1 cm/år i granitisk magma, mens det i et basaltisk magma vil synke 100 m/år. I marine sedimenter repræsenterer de enkelte lagplaner gammel havbund, hvorimod lagplaneme i magmatiske lagdelte intrusioner repræsenterer den fremrykkende krystallisationsfront. Selve lagdelingen minder i høj grad om lagdelingen i sedimentære bjergarter og tidligere blev lagdelte intrusioner anset for at være 'magmatiske sedimenter' dannet ved 'crystal settling' fra magmaet. 'Crystal settling' er dog opgivet som den væsentligste forklaring på dannelsen af de lagdelte magmatiske bjergarter. Det er der flere grunde til. Densitetsproblemet For at krystaller kan bundfældes i magmakammeret må deres densitet natur-ligvis være højere end magmaets densitet. Dette er tilfældet for malmmine-raler og magnesium- og jernrige mineraler som olivin og pyroxen, men ikke altid for de lettere calcium- og natriumrige plagioklasfeldspater (fig. 6). Et særligt karakteristisk træk ved lagdelte intrusioner er, at de første mineraler, der dannes, hovedsageligt er magnesiumrig olivin og pyroxen samt calcium-rig plagioklas. Denne type krystallisation, der kaldes fraktioneret krystal-lisation, bevirker, at det resterende magma bliver mere jernrigt. Når det basaltiske magma beriges i jern, forøges dets densitet. Samtidig bliver de krystalliserende plagioklaser mere natriumrige, og deres densitet vil falde. 72 'Gravet fisk' Niels Bonde I vort danske skrivekridt er der næsten ingen bestembare rester af benfisk (V ARV 1992,2), og der er tilmed kun meget få hajtænder. Udover hajtæn-der er der kun løse skæl og småknogler, som i nogle få tilfælde er koncen-treret i rør, kaldet 'Terebellide'-rør. Disse rør er 1-3 cm i diameter. Rørene, der er gravegange, har fragmenterne bygget ind i væggen, og man mente i 'gamle dage', at det var børsteorm af terebellide-familien, der var ansvarlig for gravegangene. Det er nu nok nærmere krebsdyr af Thalianassa-gruppen. Disse krebsdyr laver endvidere de såkaldte 'ophiomorfer', dvs. slangeforme-de gange. 'Terebella'-rør kendes også fra vore tertiære aflejringer, bl.a. Danien-kalk og 'plastisk ler'. Derimod kendes de ikke fra det fiskerige moler, som i den øvre halvdel har ret mange gravegange, dog af en helt anden type. Figur 1. Kæbe med spidse tænder af en enchodont som Eurvpholis gravegang i gletchertransporteret Kopinge Sandsten (Foto: J. Aagaard). 89 Figur 2. Eurvpholis fra Øvre Kridt Woodward, 1901. Libanon rekonstrueret af Smith Figur 3. Hugtænder fra ganen af Enchodus fra skrivekridt på Stevns fundet af Ib Møller Nielsen, Vanløse (Foto: J. Aagaard). I 1992 fandt Peter Mortensen i en grusgrav i Davinder øst for Odense en løs blok af kalksandsten med sådanne fiskeforede 'terebellide'-rør. Bjergarten kendes ikke i det danske område og er blevet bragt hertil af gletchere eller smeltevand i den sidste istid. Det er den såkaldte 'Kopinge Sandsten' fra Skåne, hvis alder er Campanien, altså sen Kridttid, lidt ældre end vort skrivekridt. 90 konvektions-strøm ----1--.. afkøling Figur 3. Dybtliggende magmakammer. Krystalkim dannes ved taget A og føres ved konvektionsstrømme til B, hvor de aflejres ved 'crystal settling'. Lagdelte intrusioner Lagdelte intrusioner repræsenterer 'fossile' magmakamre og ved at studere disse kan man opnå viden om processer, man ikke direkte kan observere. Lagdelingen (fig. 5) gør det muligt at overveje stratigrafi.ske forhold som op/ned-relationer, lateral sammenligning af lag og bestemmelse af lagpak-kens tykkelse. De fleste lagdelte intrusioner som for eksempel Skærgaard intrusionen i Østgrønland og Bushveld komplekset i Sydafrika består af bjergarter fra 'gabbro--familien' (se side 81), da de er krystalliseret fra et basaltisk modermagma. Lagdelingens orientering viser, at hovedparten af krystallisationen har fundet sted fra bunden og opad. 71 ten af varmetabet under afkølingen af magmaet vil være oppe ved taget, hvor sidestenen er nærmest jordoverfladen og dermed koldest. Derfor fin-der de fleste krystalnukleationer sted i magmakammerets tagzone ved A i figur 3. I takt med udkrystallisationen af olivin, plagioklas og pyroxen i et basaltisk magma øges indholdet af volatiler (for det meste ~O) i den re-sterende smelte. Ved højeret volatilindhold kan vandholdige mineraler (f.eks. amfibol og glimmer) begynde at udkrystallisere. I store magmalegemer må man forvente bevægelse - såkaldt termal konvek-tion - på grund af temperaturforskelle i magmaet. Afkølingen ved taget for-øger magmaets vægtfylde (densitet). Herved vil det synke ned langs væg-gene og erstattes af varmere magma, der stiger opad i den centrale del af magmakammeret. De langsomme konvektionsstrømme vil transportere kry-stalkim fra taget til magmakammerets gulv, hvor de herefter vil bundfælde ved 'crystal settling' (B i fig. 3). 'Crystal settling' En første tilnærmelse til krystallernes opførsel i smeltemasser er, at de er kugleformede - sfæriske - partikler og derfor vil bundfælde ifølge Stokes lov: hastighed = 2rg( de-dm) / 9v hvor r = krystalradius, g = tyngdeaccelerationen, ( d6-dm) = krystaldensitet -magmadensitet, v = magmaets viskositet i enheden poise. Figur 4 viser at olivinkrystaller (de= 3.8g/cm3) samt plagioklaskrystaller (de= 2.7g/cm3) i et basaltisk magma med en antaget viskositet på 1000 poise og en densitet på 2.65g/cm3 vil synke ned gennem magmaet med en - geolo-gisk set - rimelig hastighed (fra flere meter til flere hundrede meter pr. år). For granitiske smelter, hvor man antager en viskositet på 100.000.000 poise og en densitet på 2.3g/cm3, er situationen en ganske anden. Typiske minera-ler i granit som f.eks . alkalifeldspat (de= 2.6g/cm3) og biotit (de = 3.1 g/cm3) vil synke så langsomt, at 'crystal settling' ikke kan være en betydende proces for krystallisationen af granitiske bjergarter. Det er derfor sandsynligt, at granitiske magmaer krystalliserer fra sidevæggene og indefter i magmakam-meret. I mange tilfælde er krystallisationsretningen ikke bevaret i plutoniske bjerg-arter. Man kan ikke se, om bjergarten er krystalliseret fra taget mod bunden, fra sidevæggene og ind mod midten eller fra bunden mod toppen. Dette er derimod ikke tilfældet i forbindelse med lagdelte intrusioner, hvor lagdelin-gen repræsenterer en fremrykkende krystallisationsfront. 70 Gravegangen indeholder mange knoglerester og skæl af benfisk, og nogle af dem er så fint bevaret, at de kan bestemmes ret nøje. Der er en meget flot ca. 2 cm lang underkæbe med store, slanke, sylespidse rovtænder og også flere ret store mønstrede skælplader, begge dele karakteristiske for Eury-pholis og nært beslægtede former af gruppen enchodontider. Denne uddøde gruppe var rigt repræsenteret i havet over hele verden i sen Kridttid. Den er beslægtet med nutidige dybhavsfisk som aulopodider og synodontider (på engelsk 'lizard-fisk', dvs. øglefisk). Holosteus fra Moleret, som er omtalt i V ARV 1994,2, placeres ofte nær disse former. Enchodonter er rovfisk med store hoveder og ofte kolossale hugtænder forrest i kæbe og gane. Enchodus' hugtænder findes ofte løst - også i vort skrivekridt. Gravegange med fisk i Kopinge Sandsten har været rapporteret langt tilbage, bl.a. som løse blokke i Nordtyskland og Danmark, men der er ikke rapporteret blokke med bestembare fiskerester, så måske er sådanne usædvanlige. I samlingerne i Lunds Universitets Geologiske-Palæontologis-ke Institut var det i hvert fald ikke muligt at finde nogle pæne fiskerester. Stykkerne er i 1994 blevet erklæret danekræ på grund af sjældenheden, den pæne bevaringstilstand og bestembarheden. Når de er fundet her, er det jo danske fossiler, selvom oprindelsen ligger et stykke øst for landet (Skåne eller Østersøen). Det skal pointeres, at løse blokke i grusgrave er en vigtig kilde til fossiler, f.eks. stammer vor eneste pæne Danien-fisk fra en løs blok fra Djursland. Denne kan være taget op af gletchere her i landet - men det foregående eksempel viser, at fjerntransporterede blokke også kan indeholde potentielle danekræ. De ovennævnte :fiskerester er altså gravet to gange, først ned af et ?krebsdyr, siden op ved hjælp af isen. Siden stykket ovenfor blev danekræ er endelig fundet et par fine fiskerester i vort eget Øvre Kridt, nemlig i skrivekridtet på Stevns. Tommy Nielsen, Brønshøj, har fundet hoved og forreste del af kroppen af en åle:fisk, faktisk lidt af en sensation på globalt plan. Det er den eneste ål, der kendes fra det seneste Kridt, Maastricht-etagen, og der kendes fra Kridttiden kun 4 andre åleformer, alle af Cenoman-etagen i begyndelsen af Øvre Kridt (ca. 100 mill. år). Samme finder har også nogle smukt bevarede kraniedele fra en primitiv pigfinnet benfisk - begge vil senere blive omtalt. 91 

‘Gravet fisk’

https://tidsskrift.dk/varv/article/download/144031/187555

‘Gravet fisk’

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)