KVALid

Abstract

KVALid®[1] Tilsyn er et redskab til observation, evaluering og udvikling af kvalitet i dagtilbud. I skrivende stund er der udviklet et redskab til dagplejen og der arbejdes på et tilsvarende tilsynsmateriale til brug i vuggestuer og børnehaver[2]. KVALid Tilsyn bygger på mange års erfaringer med pædagogisk arbejde, ledelse, kompetence- og praksisudvikling i dagtilbud hos forfatterne samt erfaringer fra grund- efter- og videreuddannelse på Professionshøjskolen UCN, herunder udviklingen af KVALid Dialog til børnehave og vuggestue. I artiklen udfoldes det forskningsbaserede grundlag for KVALid Tilsyn Dagpleje, og det vises hvordan et udvalgt observationsskema under temaet, “Legen som grundlag”, kan anvendes til vurdering af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Formålet er at vise grundlaget for KVALid Tilsyn, der er udviklet med afsæt i dagtilbudsloven (Undervisningsministeriet, 2020), den styrkede pædagogiske læreplan (2020) og på baggrund af dansk, skandinavisk og international forskning om høj kvalitet i dagtilbud, og diskutere hvorvidt et sådant vurderingsværktøj kan anvendes til at skærpe tilsynet og evalueringskulturen i de danske dagtilbuds læringsmiljøer. Med værktøjet vises hvordan det pædagogiske personale kan identificere kvalitet og forbedre praksis gennem et udviklende tilsyn.   [1] Sammentrækning af: Kvalitet i Dagtilbud [2] Der vil på sigt være tre færdigudviklede versioner af KVALid Tilsyn: Dagpleje, vuggestue og børnehav

    Similar works