Hansen, Louise Søgaard

Danish

Roskilde Universitet

RoskildeUniversityPatientinddragelse: Hvad bliver det til?En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapiHansen, Louise SøgaardPublished in:Tidsskrift for professionsstudierPublication date:2023Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Hansen, L. S. (2023). Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse ifysioterapi. Tidsskrift for professionsstudier, 18(35), 124-127. https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/135950General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.            • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.            • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain.            • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact rucforsk@kb.dk providing details, and we will remove access to the workimmediately and investigate your claim.Download date: 04. Apr. 2023Afhandlingen er en undersøgelse af, hvordan patientinddragelse konstitueres i fysioterapi i dansk sammenhæng. Ideen om patientinddragelse har de seneste årtier fået stigende opmærksomhed i sundhedsvæsenet, hvor fysioterapeuter ofte arbejder med forebyggelse, sund­hedsfremme, genoptræning og rehabili­tering. Hvorfor, hvordan og hvad det præ­cis vil sige at inddrage patienter findes der ikke entydige forståelser af, og denne afhandling kan læses som en kritisk undersøgelse af, hvordan inddragelse former og formes i forskning og praksis. Undersøgelsen er et bidrag til forskning i, hvordan medinddragelse konstitueres i et sundhedsvæsen, som i stigende grad er orienteret mod standardiserede, pro­cedureorienterede arbejdsgange, kliniske retningslinjer og evidenstænkning. Afhandlingen er udarbejdet inden for en poststrukturalistisk informeret ramme og spørger overordnet til, hvordan ambitionen om patientinddragelse forløses inden for de sundhedspolitiske og institutionelle rammesætninger, som det fysioterapeutiske arbejde er indlejret i. Inddragelse handler bl.a. om, hvordan den viden og erfaring, patienter opbygger om at håndtere livet med sygdom i hverdagen, spiller en rolle i mødet med sundhedsvæsenet. I afhandlingen er jeg derfor også optaget af at undersøge, hvordan denne viden og erfaringsdannelse tillægges betydning i den fysioterapeutiske praktisering af  patient inddragelse. I tråd med den poststrukturalistiske forskningstradition tager afhandlingen grundlæggende det udgangspunkt, at inddragelse ikke er noget, der ’eksisterer’ og blot skal realiseres, men er noget, der produceres i et komplekst netværk af medkonstituerende kræfter, der Louise Søgaard Hansen, adjunkt, ph.d., Center for Sundhedsfremme­forskning, Roskilde Universitetgår på tværs af kontekster. Derfor er undersøgelsen anlagt i en tilgang, der overskrider mikro­ og makrodikotomier, og som undersøger, hvordan de bredere samfundsmæssige problematiseringer og forestillinger om patientinddragelse får betydning i den konkrete daglige fysioterapeutiske praksis. Undersøgelsen bygger dels på et review af forskningslitteraturen og dels på en etnografisk undersøgelse, der går tæt på den fysioterapeutiske virkelighed i tre forskellige kontekster uden for syge­husregi. Det etnografiske feltarbejde består af observationer af dagligdagen i fysioterapeutisk praksis, interviews med patienter og fokusgruppediskussioner med fysioterapeuterne. I undersøgelsen af praksis spørger jeg til, hvordan prak­tiseringer af inddragelse tager sig ud i mødet mellem fysioterapeuter og patien­ter, og afhandlingens centrale teoretiske og analytiske begreber er derfor ’prakti­seringsbegrebet’ samt ’subjektbegrebet’. De to begreber fungerer som overordnet analytisk optik og er såvel metodologisk som teoretisk og empirisk begrundet.Praktiseringsbegrebet handler om analy­tisk at få øje på ’det, der finder sted’ i den fysioterapeutiske praksis, og udfoldes med afsæt i andre forskeres udviklinger og fremskrivninger (Holen 2011; Lehn­Christiansen 2011; Neidel 2011). Gennem praktiseringsbegrebet bliver det muligt at få blik for, hvordan inddragelse pro­duceres gennem mangfoldige netværk og relationer mellem de deltagende sub jekter, bl.a. fysioterapeuter og patien­ter, materialiteter (indretning, måle­redskaber, påklædning, hjælpe midler, teknologier o.l.), rutiner, formelle og uformelle retningslinjer, institutionelle og professionelle logikker, faglige standar­der og sundhedspolitiske målsætninger. Subjektbegrebet tager sit afsæt i posi­tioner indenfor den poststrukturalistiske ramme samt STS­inspirerede tilgange (Foucault 1982; Højgaard & Søndergaard 2011; Mol 2002, 2008; Nickelsen 2008).Dominerende tendenser  og logikker i forskningslitteraturenI afhandlingen indgår en enkelt artikel, som indeholder et litteraturreview, hvor jeg spørger til, hvordan der forskes i inddragelse i fysioterapeutisk forskning. Dette anser jeg for vigtigt, ud fra den antagelse at praksis er informeret af viden og forskning. Her tegner der sig et billede af nogle distinkte dominerende tendenser og logikker (Hansen et al. 2021). Dels beskriver jeg og mine med­forfattere nogle karakteristika ved forsk­ningen, og dels analyserer vi den fundne litteratur i relation til teoretisk tilgang og indlejrede logikker. Patientinddragelse ser i forskningslitteraturen ud til primært at abonnere på to, videnskabsteoretisk set, meget forskellige tilgange: en bio­medicinsk og en pædagogisk/psykolo­gisk, hvilket svarer til, at der overvejende er to centrale orienteringer i forskningen: én, der orienterer sig mod at undersøge patienters og fysioterapeuters erfaringer med inddragelse, og én, der orienterer sig mod at udvikle teknologier og redskaber til at understøtte patientinddragelse. De 101 inkluderede artikler er publiceret i 47 forskellige tidsskrifter, hvilket vi peger på som en udfordring i forhold til at etablere en egentlig fælles diskussion af begre­bet. Et andet vigtigt fund er, at ingen af studierne fokuserer på patientind­dragelse som noget, der også er kontek­stuelt betinget, og dermed praktiseres under særlige organisatoriske og institu­tionelle rammebetingelser med særlige retningslinjer og procedurebeskrivelser. Inddragelse af patienter  gennem særlige professionslogikker Gennem empiriske analyser af praksis­observationer, interviews med fysio­terapeuter og patienter viser jeg, hvordan praktisering af patientinddragelse helt overordnet hviler på tre professionslogik­ker. De handler om at ‘ordne’ hverdagen og livet med sygdom i relation til res­sourcer og krav, at motivere og stimulere patienterne til at træne og endelig at monitorere målbare forbedringer af det fysiske funktionsniveau. Der er tale om nogle fremherskende tendenser, der handler om, at patienternes udfordringer forstås og anskues gennem særlige institutionelle og professionsorienterede logikker, der på hver sin måde bliver med­producerende for patientinddragelse. Ordnelogikken handler om at hjælpe patienterne til at ordne og strukturere hverdagens krav i relation til at kunne håndtere livet med sygdom, men også som en måde at ordne de følelser, der knytter sig til at være syg, og de heraf ændrede forhold i livet; bekymringer og håb for fremtiden, motivation for nye handlinger og lignende. Dette praktise­res gennem anvendelsen af forskellige teknologier, som kan være samtale­redskaber, dagbøger eller handleplaner. Her skal patienterne f.eks. vurdere, ’hvor meget de tror på behandlingsmålet’, eller ’hvor mange minutter de har brug for at hvile efter en aktivitet’. Ordnelogik­ken kommer i praksis derfor ganske ofte til at indebære en kvantificering af patienternes motivation, ambitioner, målsætninger, tro på forandringer og håb for fremtiden.Målelogikken handler om anvendelse af måleteknologier og tests, som stad­fæster kroppens præstationer. Det er Ny ph.d.-afhandling:Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse  i fysioterapiPh.d.­forsvar: oktober 2021PH.D.-PRÆSENTATION124 125TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 35 Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi en måde, hvorpå både professionelle og patienter kan se, om der sker forbed­ringer af de målbare funktioner, med den implicitte forestilling, at patientens problemer i hverdagen også bliver bedre. Målelogikken er både en professions­logik, der hviler på forbedrings­ og  optimeringsrationaler, og samtidig et aspekt af en mere overordnet institutio­nel logik, som handler om eksempelvis dokumentationskrav og kvalitetssikring.Motivationslogikken trækker på sports­ og konkurrencediskurser som måder at instruere og vejlede, men også som særlige forestillinger om arbejdet på kroppen. Motivationslogikken handler om at stimulere patienterne til aktivt at deltage i træning, øvelser og hjemme­programmer. Den hviler på tilsynela­dende implicitte forestillinger om, hvad der motiverer mennesker til at klare livet med sundhed og sygdom, og konstitu­erer træning som noget, man aldrig kan få nok af, noget man skal presses til, og noget der skal føles hårdt. De særlige forestillinger om kropsarbejdet hænger også sammen med en implicit norm om, at sundhed og sygdom er den enkeltes ansvar, og det derfor er vigtigt at stimu­lere patienternes ansvarsfølelse i relation til arbejdet på at forbedre kroppen. Afhandlingens analyser af patienternes fortællinger vidner om, at sygdom og funktionsnedsættelse får stor betydning for hverdagen og måden at håndtere den på. Samtidig ser det ud til, at prak­tiseringer af inddragelse, gennem de tre professionslogikker, får den effekt, at patienternes oplevelser og erfaringer kun sjældent finder vej ind i mødet med fysioterapeuten. Der sker så at sige en oversættelse fra patienternes hverdagssprog til professionelle og ofte kvantitativt målbare formuleringer, som ikke kan kobles til patienternes konkrete udfordringer ved at skulle håndtere livet med sygdom. I afhandlingen peger jeg på, at sådanne praktiseringer risikerer at få betydning for, hvorvidt ambitionerne om medinddragelse af patienterne reelt indfries, og om patienterne faktisk får mulighed for at omsætte den viden og de målbare funktionsforbedringer til egent­lige positive forandringer i hverdagen.127126TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 35 Foucault, M. (1982). The Subject and Power. Critical Inquiry, 8(4), 777-795. http://www.jstor.org/stable/1343197 The Subject and Power.Hansen, L.S., Præstegaard, J. & Lehn­Christiansen, S. (2021). Patient­centeredness in physiotherapy. A literature mapping review. Physiotherapy Theory & Practice.  https://doi.org/10.1080/09593985.2021.1923095.Holen, M. (2011). Medinddragelse og lighed - en god ide?  En analyse af patienttilblivelse i det moderne hospital.  Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet. Højgaard, L. & Søndergaard, D.M. (2011). Theorizing the com­plexities of discursive and material subjectivity: Agential real­ism and poststructural analyses. Theory & Psychology, 21(3), 338-354. https://doi.org/10.1177/0959354309359965.Lehn­Christiansen, S. (2011). I sundhedens tjeneste.  Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet. Mol, A. (2002). The Body Multiple. Ontology in Medical  Practice. Duke University Press.Mol, A. (2008). The Logic of Care. Health and the Problem  of Patient Choice. Routledge.Neidel, A. (2011). På vej?! Kritiske analyser af recovery-orienteringen af det socialpsykiatriske arbejde. Forskerskolen for Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforsk­ning, Roskilde Universitet.Nickelsen, N.C. (2008). Subjektivitet, materialitet og ledsmerter. Psyke & Logos, 29, 238-260.REFERENCERPH.D.-PRÆSENTATIONPatientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi

Patientinddragelse: Hvad bliver det til?:En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Afhandlingen er en undersøgelse af, hvordan patientinddragelse konstitueres i fysioterapi i dansk sammenhæng. Ideen om patientinddragelse har de seneste årtier fået stigende opmærksomhed i sundhedsvæsenet, hvor fysioterapeuter ofte arbejder med forebyggelse, sund­hedsfremme, genoptræning og rehabili­tering. Hvorfor, hvordan og hvad det præ­cis vil sige at inddrage patienter findes der ikke entydige forståelser af, og denne afhandling kan læses som en kritisk undersøgelse af, hvordan inddragelse former og formes i forskning og praksis. Undersøgelsen er et bidrag til forskning i, hvordan medinddragelse konstitueres i et sundhedsvæsen, som i stigende grad er orienteret mod standardiserede, pro­cedureorienterede arbejdsgange, kliniske retningslinjer og evidenstænkning. Afhandlingen er udarbejdet inden for en poststrukturalistisk informeret ramme og spørger overordnet til, hvordan ambitionen om patientinddragelse forløses inden for de sundhedspolitiske og institutionelle rammesætninger, som det fysioterapeutiske arbejde er indlejret i. Inddragelse handler bl.a. om, hvordan den viden og erfaring, patienter opbygger om at håndtere livet med sygdom i hverdagen, spiller en rolle i mødet med sundhedsvæsenet. I afhandlingen er jeg derfor også optaget af at undersøge, hvordan denne viden og erfaringsdannelse tillægges betydning i den fysioterapeutiske praktisering af  patient inddragelse. I tråd med den poststrukturalistiske forskningstradition tager afhandlingen grundlæggende det udgangspunkt, at inddragelse ikke er noget, der ’eksisterer’ og blot skal realiseres, men er noget, der produceres i et komplekst netværk af medkonstituerende kræfter, der Louise Søgaard Hansen, adjunkt, ph.d., Center for Sundhedsfremme­forskning, Roskilde Universitetgår på tværs af kontekster. Derfor er undersøgelsen anlagt i en tilgang, der overskrider mikro­ og makrodikotomier, og som undersøger, hvordan de bredere samfundsmæssige problematiseringer og forestillinger om patientinddragelse får betydning i den konkrete daglige fysioterapeutiske praksis. Undersøgelsen bygger dels på et review af forskningslitteraturen og dels på en etnografisk undersøgelse, der går tæt på den fysioterapeutiske virkelighed i tre forskellige kontekster uden for syge­husregi. Det etnografiske feltarbejde består af observationer af dagligdagen i fysioterapeutisk praksis, interviews med patienter og fokusgruppediskussioner med fysioterapeuterne. I undersøgelsen af praksis spørger jeg til, hvordan prak­tiseringer af inddragelse tager sig ud i mødet mellem fysioterapeuter og patien­ter, og afhandlingens centrale teoretiske og analytiske begreber er derfor ’prakti­seringsbegrebet’ samt ’subjektbegrebet’. De to begreber fungerer som overordnet analytisk optik og er såvel metodologisk som teoretisk og empirisk begrundet.Praktiseringsbegrebet handler om analy­tisk at få øje på ’det, der finder sted’ i den fysioterapeutiske praksis, og udfoldes med afsæt i andre forskeres udviklinger og fremskrivninger (Holen 2011; Lehn­Christiansen 2011; Neidel 2011). Gennem praktiseringsbegrebet bliver det muligt at få blik for, hvordan inddragelse pro­duceres gennem mangfoldige netværk og relationer mellem de deltagende sub jekter, bl.a. fysioterapeuter og patien­ter, materialiteter (indretning, måle­redskaber, påklædning, hjælpe midler, teknologier o.l.), rutiner, formelle og uformelle retningslinjer, institutionelle og professionelle logikker, faglige standar­der og sundhedspolitiske målsætninger. Subjektbegrebet tager sit afsæt i posi­tioner indenfor den poststrukturalistiske ramme samt STS­inspirerede tilgange (Foucault 1982; Højgaard & Søndergaard 2011; Mol 2002, 2008; Nickelsen 2008).Dominerende tendenser  og logikker i forskningslitteraturenI afhandlingen indgår en enkelt artikel, som indeholder et litteraturreview, hvor jeg spørger til, hvordan der forskes i inddragelse i fysioterapeutisk forskning. Dette anser jeg for vigtigt, ud fra den antagelse at praksis er informeret af viden og forskning. Her tegner der sig et billede af nogle distinkte dominerende tendenser og logikker (Hansen et al. 2021). Dels beskriver jeg og mine med­forfattere nogle karakteristika ved forsk­ningen, og dels analyserer vi den fundne litteratur i relation til teoretisk tilgang og indlejrede logikker. Patientinddragelse ser i forskningslitteraturen ud til primært at abonnere på to, videnskabsteoretisk set, meget forskellige tilgange: en bio­medicinsk og en pædagogisk/psykolo­gisk, hvilket svarer til, at der overvejende er to centrale orienteringer i forskningen: én, der orienterer sig mod at undersøge patienters og fysioterapeuters erfaringer med inddragelse, og én, der orienterer sig mod at udvikle teknologier og redskaber til at understøtte patientinddragelse. De 101 inkluderede artikler er publiceret i 47 forskellige tidsskrifter, hvilket vi peger på som en udfordring i forhold til at etablere en egentlig fælles diskussion af begre­bet. Et andet vigtigt fund er, at ingen af studierne fokuserer på patientind­dragelse som noget, der også er kontek­stuelt betinget, og dermed praktiseres under særlige organisatoriske og institu­tionelle rammebetingelser med særlige retningslinjer og procedurebeskrivelser. Inddragelse af patienter  gennem særlige professionslogikker Gennem empiriske analyser af praksis­observationer, interviews med fysio­terapeuter og patienter viser jeg, hvordan praktisering af patientinddragelse helt overordnet hviler på tre professionslogik­ker. De handler om at ‘ordne’ hverdagen og livet med sygdom i relation til res­sourcer og krav, at motivere og stimulere patienterne til at træne og endelig at monitorere målbare forbedringer af det fysiske funktionsniveau. Der er tale om nogle fremherskende tendenser, der handler om, at patienternes udfordringer forstås og anskues gennem særlige institutionelle og professionsorienterede logikker, der på hver sin måde bliver med­producerende for patientinddragelse. Ordnelogikken handler om at hjælpe patienterne til at ordne og strukturere hverdagens krav i relation til at kunne håndtere livet med sygdom, men også som en måde at ordne de følelser, der knytter sig til at være syg, og de heraf ændrede forhold i livet; bekymringer og håb for fremtiden, motivation for nye handlinger og lignende. Dette praktise­res gennem anvendelsen af forskellige teknologier, som kan være samtale­redskaber, dagbøger eller handleplaner. Her skal patienterne f.eks. vurdere, ’hvor meget de tror på behandlingsmålet’, eller ’hvor mange minutter de har brug for at hvile efter en aktivitet’. Ordnelogik­ken kommer i praksis derfor ganske ofte til at indebære en kvantificering af patienternes motivation, ambitioner, målsætninger, tro på forandringer og håb for fremtiden.Målelogikken handler om anvendelse af måleteknologier og tests, som stad­fæster kroppens præstationer. Det er Ny ph.d.-afhandling:Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse  i fysioterapiPh.d.­forsvar: oktober 2021PH.D.-PRÆSENTATION124 125TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 35 Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi en måde, hvorpå både professionelle og patienter kan se, om der sker forbed­ringer af de målbare funktioner, med den implicitte forestilling, at patientens problemer i hverdagen også bliver bedre. Målelogikken er både en professions­logik, der hviler på forbedrings­ og  optimeringsrationaler, og samtidig et aspekt af en mere overordnet institutio­nel logik, som handler om eksempelvis dokumentationskrav og kvalitetssikring.Motivationslogikken trækker på sports­ og konkurrencediskurser som måder at instruere og vejlede, men også som særlige forestillinger om arbejdet på kroppen. Motivationslogikken handler om at stimulere patienterne til aktivt at deltage i træning, øvelser og hjemme­programmer. Den hviler på tilsynela­dende implicitte forestillinger om, hvad der motiverer mennesker til at klare livet med sundhed og sygdom, og konstitu­erer træning som noget, man aldrig kan få nok af, noget man skal presses til, og noget der skal føles hårdt. De særlige forestillinger om kropsarbejdet hænger også sammen med en implicit norm om, at sundhed og sygdom er den enkeltes ansvar, og det derfor er vigtigt at stimu­lere patienternes ansvarsfølelse i relation til arbejdet på at forbedre kroppen. Afhandlingens analyser af patienternes fortællinger vidner om, at sygdom og funktionsnedsættelse får stor betydning for hverdagen og måden at håndtere den på. Samtidig ser det ud til, at prak­tiseringer af inddragelse, gennem de tre professionslogikker, får den effekt, at patienternes oplevelser og erfaringer kun sjældent finder vej ind i mødet med fysioterapeuten. Der sker så at sige en oversættelse fra patienternes hverdagssprog til professionelle og ofte kvantitativt målbare formuleringer, som ikke kan kobles til patienternes konkrete udfordringer ved at skulle håndtere livet med sygdom. I afhandlingen peger jeg på, at sådanne praktiseringer risikerer at få betydning for, hvorvidt ambitionerne om medinddragelse af patienterne reelt indfries, og om patienterne faktisk får mulighed for at omsætte den viden og de målbare funktionsforbedringer til egent­lige positive forandringer i hverdagen.127126TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 35 Foucault, M. (1982). The Subject and Power. Critical Inquiry, 8(4), 777-795. http://www.jstor.org/stable/1343197 The Subject and Power.Hansen, L.S., Præstegaard, J. & Lehn­Christiansen, S. (2021). Patient­centeredness in physiotherapy. A literature mapping review. Physiotherapy Theory & Practice.  https://doi.org/10.1080/09593985.2021.1923095.Holen, M. (2011). Medinddragelse og lighed - en god ide?  En analyse af patienttilblivelse i det moderne hospital.  Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet. Højgaard, L. & Søndergaard, D.M. (2011). Theorizing the com­plexities of discursive and material subjectivity: Agential real­ism and poststructural analyses. Theory & Psychology, 21(3), 338-354. https://doi.org/10.1177/0959354309359965.Lehn­Christiansen, S. (2011). I sundhedens tjeneste.  Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet. Mol, A. (2002). The Body Multiple. Ontology in Medical  Practice. Duke University Press.Mol, A. (2008). The Logic of Care. Health and the Problem  of Patient Choice. Routledge.Neidel, A. (2011). På vej?! Kritiske analyser af recovery-orienteringen af det socialpsykiatriske arbejde. Forskerskolen for Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforsk­ning, Roskilde Universitet.Nickelsen, N.C. (2008). Subjektivitet, materialitet og ledsmerter. Psyke & Logos, 29, 238-260.REFERENCERPH.D.-PRÆSENTATIONPatientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi

Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi

https://forskning.ruc.dk/files/91103317/Patientinddragelse_hvad_bliver_det_til.pdf

Patientinddragelse: Hvad bliver det til? En undersøgelse af patientinddragelse i fysioterapi

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Roskilde Universitet

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)