Omtale af Signe Uldbjerg: Rewriting Victimhood: Stories of digital sexual assaul

Hickey-Moody, Anna

Knudsen, Britta Timm

Petersen, Michael Nebeling

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

128Kvinder, Køn & Forskning No. 2 2022PH.D.Nye fortællinger om digitale seksuelle overgrebSigne Uldbjerg Mortensen: Rewriting Victimhood: Stories of  digital sexual assaultPh.d.-afhandling ved Aarhus Universitet. Hovedvejleder Professor Carsten Stage. 214 sider.Af Michael Nebeling Petersen, Britta Timm Knudsen og Anna Hickey-Moody Michael Nebeling Petersen, lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed, Københavns Universitet Britta Timm Knudsen, professor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur samt Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet Anna Hickey-Moody, professor ved School of Media & Communication, RMIT University, MelbourneRewriting Victimhood er en innovativ og ambitiøs afhandling, især i udformningen af det deltag-ende og kreative metodedesign, som er både ny-tænkende og modigt. Med disse metoder skaber Signe Uldbjerg Mortensen ny kvalitativ viden om, hvordan ofre for digitale seksuelle overgreb selv oplevede overgrebene. Afhandlingen tilbyder såle-des et dybdegående indblik i oplevelsen af digitale seksuelle overgreb fra ofrenes perspektiv. Afhandlingen er artikelbaseret, og den be-står af en ’kappe’, der præsenterer forsknings-spørgsmål, state-of-the-art, metode og etiske overvejelser, samt fi re artikler, der enten er udgi-vet eller under udgivelse i anerkendte tidsskrifter. Strukturen for afhandlingen afspejler den såkaldte aktivistiske forskningsagenda: at sætte de kvinde-lige ofres oplevelser i centrum for vidensprodukti-onen på alternativt kreative måder. Den første ar-tikel Writing Victimhood (kapitel 4 i afhandlingen) er et manifest for en aktivistisk forskningsdagsor-den, som ved at skabe en alternativ historie om ’of-ferskab’ (victimhood), støtter ofre for digitale over-greb ved at give dem mulighed for at udtrykke sig. Artiklen argumenterer for, at en aktivistisk forsk-ningsdagsorden har tre fokuspunkter: en forpligt-else til forskningsklarhed, en forpligtelse til at yde omsorg over for de deltagende sociale aktører og en forpligtelse til social forandring i forhold til de problemstillinger forskningen vedrører (s. 75). Den anden artikel i afhandlingen Defying Shame (kapi-tel 5 i afhandlingen) udfolder skam som en analy-tisk linse og skammens udtryk på sociale medier ved at analysere fortællinger af tre ofre for digitale seksuelle overgreb. Den tredje artikel The  Rhythms of Shame in Digital Sexual Assault (kapitel 6 i af-handlingen) diskuterer digitale overgrebs medie-rede karakteristika, nemlig at de digitale overgreb kan gentages i det uendelige, og at de er delbare. Karakteristika, der ifølge Uldbjerg etableres ryt-misk og i konstante gentagelsesmønstre. Ofrets mulighed for at tage kontrollen tilbage udtrykkes ligeledes rytmisk, for eksempel ved brug af stra-tegier, der enten begrænser eller udvider ens egen tilstedeværelse på de sociale medier, eller ved at foretage en affektiv omstilling fra skam til vrede ved at politisere angrebene. Ph.d.129Kvinder, Køn & ForskningNye fortællinger om digitale seksuelle overgrebNo. 2 2022I den sidste og fjerde artikel, Counter-stories of Digital Sexual Assualt (kapitel 7 i afhandlingen), skifter Uldbjerg empirisk fokus og vender sig mod de danske nyhedsmediers dækning af digitale seksuelle overgreb i perioden 2017-2020. Her fi n-der Uldbjerg udtalte dominerende offerpositioner som for eksempel den uskyldige hvide pige (s. 145), det skyldige og grådige offer (s. 148), det for evigt ødelagte offer (s. 150) og det heroiske offer (s. 151). Foruden at pege på at disse offerpositio-ner ikke tilgodeser ofrets muligheder for agens, så viser artiklen, hvordan ofrene yder modstand mod disse offerroller f.eks. ved at insistere på seksuel agens. Udpegningen af den hvide, uskyldige (nor-diske) pige som dominerende medietrope forbliver dog uudviklet og efterlader spørgsmål om forhol-det mellem køn, seksualisering og race i relation til digitale seksuelle overgreb. Afhandlingen bruger to typer empiri: et da-tasæt af nyhedsartikler om digitale seksuelle overgreb fra 2017-2020, hvorfra de dominerende offerpositioner udlæses, samt de fem kvinders historier om at få delt intime billeder online uden tilladelse, som er indsamlet/produceret gennem eksperimentale og performative metoder såsom kreative skriveworkshops, interviews, samdesig-nede skriveopgaver og sms-samtaler. Ganske overbevisende er metoderne ba-seret på en metodologisk-etisk ramme, der ind-rammer hele forskningsprojektet. Denne ramme foldes ud som tre etiske standpunkter. Det første standpunkt artikuleres som en ethics of care (s. 55), der opfordrer til og kræver lydhørhed over for andres behov såvel som en udviklet fornemmel-se af magtbalancerne i det vidensproducerende forhold mellem forskersubjekt og -objekt. Det an-det standpunkt består i en ethics of listening, som dækker over et imperativ om at lytte efter nye for-mer for viden, der for eksempel kommer ud af de eksperimentelle skriveworkshops. Det indeholder eksempelvis aktiv lytning, hvor man også lytter efter det som ikke siges, det uudtalte. Det sidste standpunkt er en ethics of change, der fordrer en aktivistisk forskningsagenda. Det er således vig-tigt, at forskningen bestræber sig på at skabe for-andring i forhold til de eksisterende og domineren-de diskurser om ’offerskab’. Til trods for det stærke metodiske fokus på kvindernes egne historier og agens, så kan histo-rierne dog på paradoksal vis forsvinde i afhand-lingens form. Det er faktisk ganske lidt, vi hører fra kvinderne selv. Der kunne godt have været mere ’data’ i afhandlingen, og læseren kunne få mere at vide om den kreative skrivning og workshop-processerne. Ligeledes mangler læseren viden og fornemmelse af kvindernes socioøkonomiske baggrund, materielle og sociale verden. Hvad be-tyder deres socioøkonomiske baggrund, seksua-litet, etnicitet, politiske holdninger eller alder? På den måde er afhandlingen til en vis grad fanget mellem sin ethics of listening på den ene side og en formel skrivestil, hvor kvindernes egne stem-mer ikke levnes meget plads.Afhandlingen hviler på tre teoretisk informe-rede analytiske tilgange, hvilke også udgør de tre analytiske kapitler (5-7), nemlig skam, rytme og repræsentation. Mens forfatteren motiverer dette valg empirisk, refl ekterer afhandlingen ikke over implikationerne af dette valg i detaljer. Ikke de-sto mindre understøtter de teoretiske landskaber på den ene side det analytiske fokus på affektive tilgange gennem skam (Sartre, Probyn) og rytme (Lefebvre, Kofoed, Stage), og på den anden side diskursive tilgange til offerrollernes modhistorier (Kelly, Bassett, Kember & O’Riordan, Munt, Hindes og Filesborn).Afhandlingen giver et solidt bidrag til dansk forskning i digitale seksuelle overgreb i en lokal kontekst, herunder hvordan ofrene oplever disse overgreb på egen krop. Analysen bidrager til både medie- og affektstudier i sine læsninger af, hvor-dan skam formes og etableres i digitale settings, og hvordan de fem forskellige kvinder bruger både mediemæssige og affektive strategier for at mod-sætte sig skamfulde positioner. Afhand lingen vi-ser, at der ikke er nogen givet eller ’bedste’ måde at håndtere digitale seksuelle overgreb på. Derimod præsenterer materialet mange strategier, hvor-med kvinder kan give mening til og håndtere så-danne overgreb. Afhandlingens vægtigste bidrag til femin-istisk forskning ligger i det praksisbaserede, delta-gende og kreative metodiske set-up og metodologi-ens etisk-politiske rammer. Uldbjerg opsummerer Ph.d.130Kvinder, Køn & ForskningNye fortællinger om digitale seksuelle overgrebNo. 2 2022selv sine metodiske valg sådan:  ”I suggest that working with performative, practice-based and experimental methodologies is necessary when researching topics that are over-exposed and si-multaneously tabooed and when listening for mar-ginalized voices” (s. 178). Den komplekse sam-mensætning af skriveworkshops, samtaler og deltagende vidensproduktion udgør et vigtigt og væsentligt bidrag til forskningsmetoder generelt og feministiske metoder i særdeleshed.Afhandlingen er i sin helhed velskrevet, fo-kuseret og tilføjer værdifuld viden til det under-studerede felt af digitale seksuelle overgreb. Den skitserer interessante analytiske fund vedrørende tilskuerpositioner, det tætte forhold mellem rytmer, skam og angst på den ene side og digitale medier på den anden. Rewriting Victimhood og dens brug af deltagende og kreative metoder i en metodolo-gisk ramme er imponerende. Den uforbeholdne aktivistiske agenda, der fokuserer på den politiske indfl ydelse af den viden afhandlingen producerer, inkluderer også en genforhandling af den traditio-nelle distancerede/objektive forsker, til fordel for en mere engageret og inkluderende forsker. Af-handlingen præsenterer således rettidige og inno-vative måder at forske på inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Nye fortællinger om digitale seksuelle overgreb

https://tidsskrift.dk/KKF/article/download/136105/180774

Nye fortællinger om digitale seksuelle overgreb

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)