Mojligheternas landskap: Nordiska kulturanalyser
Anmeldes af Bror Westman

Westman, Bror

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

de nye retningene i fare for å gjøre den motsat- te feilen av sine forgjengere: snarere enn å overfokusere på integrasjon, overfokuserer de ofte på variasjon, og underkommuniserer at variasjon ofte viser til et underliggende felles mønster (felles kultur = evnen til uenighet). For det tredje kan det synes som om en nytolk­ning av den gamle marxistiske disiplinen poli­tisk økonomi kunne egne seg godt som et del­perspektiv i dagens studier av symbolmakt, kreolisering og flyt av mening. I ejendomsfor­hold og økonomisk ulikhet finnes det faktisk en kvantifiserbar dimensjon som i høy grad kan kaste lys over den kulturelle variasjon vår tid genererer. Selv om også økonomien er blitt vanskelig å studere i de transnasjonale seiska­penes tidsalder.Thomas Hylland Eriksen Institutt og museum for antropologi Universitetet i Oslo NorgeANDERS LINDE-LAURSEN & JAN OLOF NILSSON (red.): Mojligheternas landskap: Nordiska kulturanalyser. NORD 1994:21. København & Stockholm: Nor­disk Ministerråd 1994. 240 sider, illustre­ret. ISBN 92-9120-500-1 paperback.Den foreliggende bog er et resultat af en ræk­ke møder i Nordisk Sommeruniversitet, kreds 7 fra 1989 til 1992. Artiklerne i bogen er kon­centreret om kultur i Norden undtagen Fin­land og Færøerne. Med kultur menes specielt forholdet mellem menneskekroppen og den fysiske omverden - planlægning både i by og på land. Det drejer sig om kulturhistoriske analyser. Hvorfor bogen hedder Mojliheternes Landskap er ikke klart, da de historiske be­skrivelser næsten alle handler om overgangen fra fortid til moderne tid. Denne overgang sy­nes at forløbe med en ensartet nødvendighed uden mange muligheder for variation. En und­tagelse er Kenneth R. Olwigs artikel: Det bri­tiske Italien i Norden: Landskab, landscape og kroppen. Han benytter her sproghistorien for at vise ændringer i betydningen af ordet land. „Land“ kommer til at fremstå som en nordisk modsætning til sydens geometriske planlægning, der blev anvendt i Romerriget. Forfatteren viser, hvordan den britiske opfat­telse og behandling af landskabet omformer dette til et sceneri: En udformning af landska­bet, der på grundlag af det gamle romerske kvadratnet og med udgangspunkt i landskabs­malerier, iscenesætter landskabet, der bliver gjort til billeder. I modsætning hertil var den gamle betydning af ordet land „tilstedeværel­se" - fysisk nærvær. Noget der jo er langt me­re kropsnært en scenerier. Det er en artikel med mange fine iagttagelser.Det gælder for artiklerne generelt, at de holder sig til de visuelle aspekter af land, krop og by. Lyde og lugte inddrages ikke undtagen i artiklen af Jan Olof Nilsson: Man måste hår­da sig. Den beskriver hygeinismens udvikling i Sverige fra 1784 til 1994, og hvordan den er afhængig af den samme udvikling i det øvrige Europa. Han gennemgår forholdet til forskel­lige elementer, der indgår i udviklingen mod større renselse, også hvad angår lugte (sved). Han påviser, hvordan byen fra at være centre­ret om et torv i hygiejnens navn udvikles til et gigantisk sanatorium med nye åbne byplaner. Det er en god indgående beskrivelse af en vel­kendt udvikling.Bogens artikler er ikke præget af teoreti­ske overvejelser. De er beskrivende og refere­rende. De kan forekomme lidt altmodische, som om de havde rod i 60’emes og 70’emes ideologikritik, som vi kender den fra universi­teterne og arkitektskolerne.I en veloplagt artikel: Den belyste krop og kroppens udstråling: Dem fra Farre med det røde V, beskriver Niels Kayser Nielsen en sti­gende fremhævelse af synssansen i moderne tid. Han nævner dog ikke Michel Foucault, der fremhæver den voksende interesse for denne sans i europæisk kulturhistorie i Sur- veillir et punir, (Paris 1975).Niels Kayser Nielsen har et begreb om kroppens hævn mod den overvågede krop. Denne hævn forklarer forskellige fænomener i vor egen tid lige fra spisevægring til det, at der er tilladt at være tyk.Mats Franzén har et originalt udgangs­punkt i beskrivelsen af byudviklingen, når han taler som titlen på hans artikel lyder: Inte bara hemlångtan? Lyst och langton till svenska sta­der.Beskrivelser af moderne byer kan findes hos Per Stounbjerg: Den overbelyste by. Kom­mentar til et essay af Paul Virilio, og i Barbro Smeds: Beråtta for mig om fasaderne, som er en stærkt impressionistisk fortælling fra en tur til New York for at optage en film. Billederne til denne tekst er fra filmen HETT HETT HETT. De er meget surrealistiske og står i flot­201te gengivelser, hvilket gælder samtlige bille­der i bogen.Ola Larsmo beskriver især udviklingen i det moderne Sverige, hvorimod Tomas Ger- mundson med sin artikel: Herre på tåppan - småbrukel som elt mojligheternes landskap i den lilla skalan. Det må være herfra, bogens titel er hentet. Artiklen er en ideologikritisk beskrivelse af manipulation med bønder og arbejdere. Får de deres eget lille jordlod og lil­le drømmehus, så bliver de ikke socialister, men opbevares som arbejdskraftreserve på landet.Nogle af bogens forfattere benytter visuelt materiale som film, således Anders Linde- Laursen: Danernes Mark, og Per Olov Quist i Det forlorade och återvunna paradiset - tan­ker kring landsbygden som drom och verk- lighet i svensk film.Anders Linde-Laursen beskriver anven­delsen af to film: Kongen bød fra 1938 og P.H.s Danmarksfilm fra 1925 og især sidst­nævntes skæbne i Danmark indtil 1963.Den anden artikel handler om svensk film fra 30’eme til i dag - om forholdet mellem land og by, og hvorledes landet har afgørende betydning for svensk nationalfølelse. Landet er det sted, man forlader og vender tilbage til.Om betydningen af forholdet mellem by og land for den norske hjemfølelse kan man læse hos Ola Vigsø: Drømme om land og by. Han gennemgår socialdemokratiske plakater i en periode fra 20’eme til 60’eme. Det er en fin lille billedanalyse, der viser, at for nordmænd er landet en vigtig del af den norske hjemfølel­se, selv hos byboere. På de fleste af de gengiv­ne plakater kommer vinden fra venstre i bille­det.En anden brug af billeder finder vi hos Si- gurjon Baldur Hafstinsson: Fotografisk land­vinding - islandske landskabsfotografer og national bevidsthed. Denne artikels indhold består bl.a. i en kritik af turistindustriens brug af billeder, hvor vi er kommet dertil, at en del af denne industri skal vise billeder, hvoraf det fremgår, at naturen er uberørt af turistindustri­en!Tilbage er der to forfattere, som er udenfor bogens hovedlinje. Den ene er Oscar Hemer med Åventyr i landskap, der både består af tekst og egne billeder. Den handler om rejsen som myte både som udlængsel, flugt, eksil, valfart og „Den sista farden“.Den anden artikel handler bl.a. også om at rejse. Det er Helt i et landskap af Bodil Sten-seth, som handler om Fridjof Nansen (1861- 1930). Hun forsøger at karakterisere Nansens syn på samfund og natur: „...eventyrlysten hans sugede næring fra landskapet." (s. 153).Jeg mangler nu til sidst at nævne bogens afsnit At tænke i rum, som udgør en form for indledning skrevet af Anders Linde-Laursen og Jan Olof Nielsson, selvom der står hen- holdvis jeg og jag i artiklen i stedet for vi. Det må være en finte i forhold til læseren, der gæt­ter hvem af forfatterne, der siger jeg og hvem jag. Måske et forsøg på nordisk integration. De nævner både en, der hedder Douglas og en, der hedder Bergson - uden henvisninger.Som det fremgår af ovenstående, er der artikler, jeg er gået mere ind på end andre. Det skyldes ikke, at der ikke er noget godt i de an­dre artikler. Denne bog er ikke anmelderven­lig, fordi den er så uensartet. Hver artikel er som en bog i sig selv. Det nordiske perspektiv binder dem sammen. Hertil kommer en mo­derne læggen vægt på det sete frem for det hørte rum. Bogen virker som et indlæg i en debat om sider af nordisk kultur i forhold til EU. Den kan måske bruges som sådan f.eks. i Gymnasieskolen. Især hvis der er interesse for sammenhængen mellem etik og æstetik i den nyere tid i Norden.Bror Westman AntropologMARYON MCDONALD (ed.): Gender, Drink and Drugs. Cross-Cultural Perspectives on Women 10. Oxford & Providence, USA: Berg Publishers 1994. 271 sider. ISBN 0-85496-719-2 hardback £34,95. ISBN 0-85496-867-9 paperback £14,95.For knap ti år siden udkom en antologi med antropologiske perspektiver på alkohol under titlen Constructive Drinking redigeret af den engelske antropolog Mary Douglas. For et par år siden kom endnu en antropologisk antologi om alkohol med titlen Alcohol, Gender and Culture denne gang redigeret af den græske antropolog Dimitra Gefou-Madianou. Og sid­ste år - alle gode gange tre - bragte så den en­gelske antropolog Maryon McDonald atter rusmidler på den antropologiske dagsorden med antologien Gender, Drink and Drugs.I forordet til Constructive Drinking tog Mary Douglas til genmæle over for den socio­202

Anders Linde-Laursen & Jan Olof Nilsson (red.): Mojligheternas landskap: Nordiska kulturanalyser

https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/115473/163783

Anders Linde-Laursen & Jan Olof Nilsson (red.): Mojligheternas landskap: Nordiska kulturanalyser

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)