Holm, Bo Kristian

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Dansk Teologisk Tidsskrift 80. årg., 2017, s. 1-2Luther og filosofien“Efter reformationen var Luther de tyske filosoffers modermælk.” Så-dan indledte den italienske filosof og Lutherforsker Stefano Leoni sit seminarindlæg på den 13. Internationale Kongres for Lutherforsk-ning i Wittenberg i år. Har Leoni ret, er det påfaldende, at Luther stort set ikke optræder i filosofihistoriske indføringer. Årsagerne kan være mange. Luthers egne hårde udfald mod ”filosofien” bærer sik-kert en del af skylden.Dette nummers bidrag om Luther og filosofien stammer alle fra et seminar på Aarhus Universitet, der som en del af optakten til Rethink Reformation-konferencen 1.-3 november i år stillede spørgsmålet om Luthers betydning for filosofien. Dansk Teologisk Tidsskrift har valgt at markere dette års reformationsjubilæum ved at udgive let revide-rede bidrag fra dette seminar dels som en indføring i spørgsmålet om forholdet mellem Luther og filosofien, dels som en tydeliggørelse af nødvendigheden af yderligere forskningsmæssig opmærksomhed på dette felt.Anders Moe Rasmussen foreslår i den første artikel at læse Kant som filosofiens Luther. Med en begrundet skepsis over for en direkte ind-flydelse fra Luther i Kants tænkning – dertil er Kants tænkning alt for ny – finder Moe Rasmussen ikke desto mindre et aftryk af Lu-thers afregning med filosofien og fornuften i Kants filosofi. De deler en fælles grundforudsætning: en afståen fra at være Gud lig. Hos Kant betyder det ikke et opgør med fornuften, men en skelnen mel-lem legitim og illegitim brug. Så skønt forbindelsen mellem Luther og Kant ikke er direkte, lader hverken Kants filosofi eller den tænkning, der fulgte i kølvandet sig forstå uden reformationens nybrud.Forholdet mellem fornuft og tro er også omdrejningspunkt for Pia Søltofts behandling af forholdet mellem Luther og Kierkegaard i den efterfølgende artikel. Hun viser, hvordan Kierkegaard både forholder sig afvisende til, hvad han ser som en “udialektisk” bestemmelse af troen hos Luther, fordi den overser troens forbindelse med refleksio-nen, og hvordan han tilslutter sig Luther i betoningen af tilegnelsens og samvitighedens rolle.I Marius Timmann Mjaalands artikel om “Ateismens topologi” griber forfatteren tilbage til Luthers tanke om deus absconditus som en mulig baggrund for den moderne ateisme, fordi den involverer 2 Forordet opgør med traditionel metafysik. Mjaaland følger et spor, der går gennem Hegel, Nietzsche og Heidegger samt Pascal, Kant, Jacobi og Derrida. Mjaaland argumenterer for nødvendigheden af mere ind-gående studier i de teologiske og filosofiske forudsætninger for ateis-men, netop fordi den moderne ateismens fremkomst var afhængig af et stabilt kristent hegemoni, som er tabt i en postkristen kultur.Nummerets sidste artikel falder uden for temaet, idet den nok om-handler forholdet mellem kristendom og filosofi, men ikke Luther. Jesper Tang Nielsen giver her Troels Engberg-Pedersens nye bog John and Philosophy en grundig læsning og diskussion. Omdrejningspunk-tet er den johannæsiske og stoiske forståelse af pneuma. Forfatteren argumenterer for en mere kompleks forståelse af den johannæiske brug af begrebet pneuma, der samtidig svækker den hævdede forbin-delse til stoisk tankegang.For såvel Luther som Johannes gælder det, at spørgsmålet om deres mellemværende med filosofien langt fra er endeligt afhandlet.Bo Kristian Holm

Luther og filosofien

https://tidsskrift.dk/dtt/article/download/106343/155334

Luther og filosofien

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)