Thomsen, Rene Sehested

English

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

René Sehested ThomsenKataforik. En empirisk undersøgelse af pronominellekataforer ud fra en receptiv synsvinkelAfhandlingen, som bærer originaltitlen “Kataphorik. Eine empirische Unter-suchung pronominaler Kataphern aus rezeptiver Sicht”, blev indleveret medhenblik på erhvervelse af Ph.D.-graden den 1. september 1997. Forsvaret fandtsted den 20. februar 1998.0. Indledende bemærkningerDet overordnede formål med denne afhandling kan formuleres ganske gene-relt: nemlig at yde et bidrag til et kun sparsomt belyst område af den tekst-lingvistiske forskning. Afhandlingens undersøgelsesgenstand er et fænomen, som af mange opfat-tes som perifert og relativt uvæsentligt, nemlig den kataforiske henvisning(‘Verweisung’)1. Sandt er det da også, at kataforen optræder med en markantlavere frekvens end eksempelvis den beslægtede anafor, men at slutte herudfraat kataforen derfor skulle være et uinteressant randfænomen og måske blot eninvers anafor uden (sær)egne egenskaber, er ud fra et overordnet videnska-beligt perspektiv decideret uhensigtsmæssigt2; jvf. her også Koeppel (1993: 5)og Krenn (1985: 3), som tematiserer samme problematik, blot med et andet ud-gangspunkt. Det kan lyde banalt, men det er ikke desto mindre min opfattelse,at man som lingvist løber en risiko for at overse vigtige erkendelser om spro-2171 En kataforisk relation har to konstituenter; de er begge understreget i det efter-følgende: et kataforisk udtryk/kataforikon, som i eks. i) udgøres af et personligt, i eks.ii) af et possessivisk pronomen, viser frem til et  henvisningsobjekt, en postcedent, somi begge tilfælde udgøres af et proprium. Analogt hermed betegnes henvisningsobjekteti en anaforisk relation som antecedent. For en mere præcis definition henvises til afsnit3 i nærværende tekst.i) “Sidste nyt: Selvom han var langt fra banen, så kunne Preben Elkjær godt se, athans hold leverede en god præstation mod AGF i søndags.” (MorgenavisenJyllandsposten, 24-11-96)ii) “Sammenstød af interesserI sin tid som aktiv fodboldspiller havde Preben Elkjær som varemærke, at han kunnescore mål i selv de mest umulige situationer.” (Morgenavisen Jyllandsposten, 22-12-96).2 Af væsentlige, nyere værker, som beskæftiger sig med kataforen, kan kort nævnesvan Hoek (1997), Ke1sik (1992; 1989), Reichler-Béguelin (1988), Härmä (1987) ogMaes (1987).gets funktion(er), hvis man på denne måde letfærdigt og affærdigende afviserat beskæftige sig med sproglige forekomster, som ved første øjekast kunnevirke erkendelsesmæssigt ugivtige. Jeg mener i min afhandling at have vist, atkataforen og behandlingen af kataforen i litteraturen er et glimrende eksempelherpå, og at også iagttagelsen af sproglige ‘randfænomener’ kan afføde inter-essante resultater. Jeg vil komme nærmere ind på disses art senere.Undersøgelsen har to underordnede formål: For det første har det været mitønske at beskrive kataforens formelle (syntaktiske og morfologiske) karakteri-stika, for det andet at undersøge og redegøre for kataforens funktionelle karak-teristika ud fra en receptiv synsvinkel.I det følgende skal jeg kort skitsere de vigtigste resultater fra den mereformelle side af undersøgelsen.1. Kataforer og typologisering Som det fremgår af afhandlingens titel, er den empiriske undersøgelse begræn-set til at  omfatte pronominelle kataforer. Hemed menes kataforiske relationer,hvis foriske udtryk udgøres af en pronominel form; i det pågældende arbejde iform af enten et personligt eller et possessivisk pronomen, som også er de sta-tistisk set hyppigst optrædende størrelser. De kataforiske udtryks morfologiskemateriale danner således grundlag for en første inddeling i følgende to hoved-grupper: A) kataforer med personlige pronominer som kataforika, jvf. eksem-pel i), og B) kataforer med possessiviske kataforika, jvf. eksempel ii).Denne inddeling har vist sig at være hensigtsmæssig, idet disse to gruppperudviser store forskelle i (kata)forisk perspektiv. Det personlige pronomen op-træder aldrig i determinativ position, har altså ikke artikelfunktion. Det posses-siviske pronomen optræder både som possessivum (substantivisk) og sompossessivt determinativ. I kataforisk funktion er possessivet imidlertid yderstlavfrekvent. Derfor omfatter analysen i praksis kun substantiviske, dvs. syn-taktisk selvstændige personlige pronominer og adjektiviske, dvs. syntaktiskuselvstændige possessiviske pronominer, mao.: possessive determinativer.De kataforiske relationer kan også inddeles efter deres rækkevidde, dvs.efter afstanden mellem kataforkonstituenterne. Dette kriterium giver de føl-gende tre grupper:a transperiodiske kataforerb) transfrastiske kataforerc) intrafrastiske kataforer3.2183 Eks. i) er en transfrastisk, eks. ii) er en intrafrastisk og eks. iii), som forefindesnedenfor, er en transperiodisk kataforisk relation.Også dette klassifikationskriterium har vist sig at være hensigtsmæssigt, da ka-taforerne i de forskellige klasser adskiller sig fra hinanden på væsentlige punk-ter. For analysen som sådan har det vist sig, at jo ringere kataforernes række-vidde er, desto lettere kan man indfange syntaktiske og morfologiske regulari-teter. Som følge heraf, kan man i vidt omfang kun iagttage tendenser i detransperiodiske kataforers konstruktion, da de syntaktiske muligheder her ermangfoldige, mens det for de intrafrastiske possessiviske kataforers vedkom-mende er muligt at foretage en endog særdeles specificeret videre inddeling ef-ter tre prototypiske syntaktiske skabeloner. Denne inddeling vil jeg ikke kom-me nærmere ind på her, men i stedet henvise til afhandlingens afsnit 4.3.3.2. Kataforer og funktionSom nævnt indledningsvist er et andet kernepunkt i min afhandling det funk-tionelle aspekt. Efter først en summarisk redegørelse for de vigtigste grund-læggende teoretiske præmisser for arbejdet, vil jeg kort præsentere de vigtig-ste resultater af denne del af afhandlingen.I den empiriske analyse har det vist sig, at kataforen ikke kan beskrives fyl-destgørende ud fra de resultater, som den hidtidige forskning har afstedkom-met, således som de beskrives i den indledende redegørelse for forskningsom-rådet ‘henvisning/forik’ i afhandlingens andet kapitel. Det var dog muligt atopstille et teoretisk skelet her ud fra og formulere nogle grundlæggende teore-tiske antagelser for min analyse af kataforens (foriske) funktion.2.1. Kataforer og kontinuitetEn grundlæggende antagelse inden for tekstlingvistikken er, at en given mæng-de af sproglige tegn først kan betegnes som en tekst, når disse tegn kanforbindes med hinanden på en sådan måde, at de skaber/at man kan skabe enmeningsgivende sammenhæng. Med Hatakeyama/Petöfi/Sözer (1989) brugerjeg termen ‘kontinuitet’ som overbegreb for enhver slags sammenhæng4. Kon-tinuitet er ikke inhærent i en ytring/en række af ytringer, den bliver derimodførst skabt af recipienten ved perceptionen af ytringen/ytringerne. Efter sammeprincip etableres relationen mellem de mindst to elementer i en forisk relation.Denne er ikke primært af strukturel/syntaktisk art, men derimod af semantiskart. Ved reception og dermed også ved resolution (af et forisk udtryk) går re-cipienten lineært frem, jvf. her Schwarz (1992:158). Når recipienten støder pået endoforisk udtryk, aktiverer han en søgemekanisme, som opererer ud fra de2194 Jeg behandler i mit arbejde tre slags sammenhæng, nemlig konneksitet, kohæsion ogkohærens, som opererer på hver sit niveau i teksten. Begreberne dækker over et kon-tinuum, som starter ved en teksts formelle organisation (konneksitet), går til tekstens‘menings-semantiske’ organisation (kohæsion) og ender ved dens kognitive repræ-sentation (kohærens).informationer som overfladeteksten stiller til rådighed, og som forfølger detmål at identificere det foriske udtryks henvisningsobjekt. I deres egenskab afformidlere af sådanne informationer kan endoforiske udtryk også betegnessom instruktionsbærere. I afhandlingens kapitel 3 argumenteres for, at denne søgemekanisme ikkekun aktiveres på den materielt manifesterede og konkret foreliggende tekstsniveau, men at den også (og måske primært) fungerer på det kognitive niveau,dvs. på den mentale repræsentations niveau, som recipienten bl.a. danner udfra den konkrete tekst. Dette er naturligvis i fin overensstemmelse med dengrundantagelse, at kontinuitet ikke er tekstinhærent, men derimod en egen-skab, som (først er skabt af tekstproducenten og dernæst) er skabt af tekstreci-pienten, og som altså ikke er fysisk præsent og ikke fremgår direkte af densproglige overflade. Recipienten kan principielt gå frem på to måder: han kanlade den pågældende søgemekanisme operere på den manifeste teksts niveauog/eller på niveauet for tekstens mentale repræsentation. Hvilke informationer bliver så stillet til rådighed for recipienten? Det kankort sammenfattes som følger: Et personligt og et possessivisk pronomineltforikon bærer kun på få fundamentale informationer, såkaldte typevariablereller med Kallmeyer et al. (1980): konneksionsanvisninger. Et forikon skal -som basal funktion - bevæge recipienten til at søge efter den udfyldning af detsemantiske tomrum, som et forikon repræsenterer, andetsteds. De sparsommeinformationer, som forikonnet giver (det være sig eksempelvis om henvis-ningsobjektets genus/sexus eller numerus), kan danne grundlag for søgeme-kanismens operationer. Ofte er dette dog ikke tilstrækkelig solidt til, at mankan foretage en entydig bestemmelse af et henvisningsobjekt ud fra dettealene. Konstituenterne i en forisk relation behøver for det første ikke at kon-gruere med hinanden, og for det andet kan konneksionsanvisningerne væreuentydige. Der kunne f.eks. være flere tekstkonstituenter, som bar disse kate-gorielle kendetegn, og som derfor måtte anses for at være lige gyldige kan-didater til posten som henvisningsobjekt for det pågældende foriske ud-tryk.Vigtigere fikspunkter i resolutionsprocessen er de tekstinterne faktorer, desproglige omgivelser eller koteksten, og de teksteksterne faktorer, den situa-tionelle kontekst, kommunikationsdeltagernes viden om sprog, viden om ver-den etc., jvf. den model for tekstreception, som Scherner (1984:148) opstiller.Disse fikspunkter vil jeg dog ikke gå nærmere ind på her.2.2. Kataforer og informationsstrukturMen netop denne tilstedeværelse af et semantisk tomrum får konsekvenser foret andet aspekt af kataforens funktion, nemlig den informationsstrukturelle, oggiver følgende to mulige funktioner: Ved at benytte sig af en kataforisk relationkan tekstproducenten introducere en tekstreferent eller et topik (dvs. et tema)220på relativ kompakt vis. Postcedenten og dens kotekst bliver dermed fokusseret.Introduktionen betegnes som kompakt, da referenten bliver forberedt i tekst-recipientens bevidsthed. I denne proces medvirker bla. forikonnets kotekst.Koteksten giver recipienten informationer til brug for opbygningen af refe-renten og af dennes baggrund. Recipienten kan altså danne hypoteser om iden-titeten af den entitet, som henvisningsobjektet denoterer, før han når til det. Men - og her spiller førnævnte semantiske manko ind - informationerne kanogså struktureres anderledes. I afhandlingens kapitel tre anskueliggøres det,hvorledes en katafor  - i stedet for at muliggøre en øjeblikkelig identikation afen tekstreferent - kan anvendes til at forberede dennes introduktion og eta-blering i et tekstunivers. Tekstreferenten forbliver på denne måde uidentifi-ceret i et stykke tid, men forsynes med egenskaber (prædikationer), således atden alligevel kan træde i karakter. Med en (pronominel) katafor kan man altsåstrukturere informationer på to måder: Man kan sætte fokus på referentensbaggrund, dvs. på dens kotekst, ved at nedtone vigtigheden af et henvisnings-objekts identitet og dermed fokussere på andre aspekter i et tekstunivers, ellerman kan - som nævnt først - slet og ret fremhæve identiteten af det denotat,som henvisningsobjektet betegner. 2.3. Kataforer og forikDet primære formål med afhandlingens empiriske analyse er dog ikke atundersøge kataforens informationsstrukturerende funktion, men snarere at nåfrem til en adækvat beskrivelse af et andet funktionelt aspekt, det foriske. Detviser sig nemlig, at foriske relationer er/kan være forisk mere komplekse, endman hidtil har antaget i forskningen.I afhandlingens kapitel 4 viser jeg, at et forikon (her et pronomen) potentielter simultant multifunktionelt. Med dette menes, at et pronomen eksempelviskan fungere anaforisk og kataforisk på samme tid, dvs. i én tekstualisering. Deforskellige foriske funktioner befinder sig dog ikke på hierarkisk ligeværdigepladser, der er mao. altid én funktion, som er dominant i forhold til denanden/de andre. Den retning, som man som tekstrecipient skal bevæge sig i forat kunne foretage en entydig identifikation af pronominets denotat, bestemmer,hvilken forisk funktion der skal betragtes som dominant. Det foriske udtrykkan både være uni- og multifunktionelt, det behøver altså ikke at udøve flereforskellige foriske funktioner i én tekstualisering.I afhandlingen blev det ydermere vist, at også henvisningsobjektet kanudøve flere forskellige foriske funktioner i én tekstualisering. En postcedent ernemlig ikke altid kun postcedent, men kan på samme tid også fungere somantecedent. Den kan mao. være mål for flere forskellige henvisninger i sammetekstualisering. Henvisningsobjektet kan således også være såvel uni- sommultifunktionelt.221Af afhandlingens undersøgelser fremgår endvidere, at der findes konstruk-tioner (topologiske, syntaktiske etc.), som så at sige favoriserer kataforiskerelationer, som altså kan få/får en recipient til at forvente et henvisningsobjekti den efterfølgende i stedet for eksempelvis i den foregående kotekst.3. Revideret definition af kataforenVed en pronominel katafor forstås det semantiske forhold mellem et semantiskset relativt tomt element, det kataforiske udtryk (et pronomen), og et semantiskset relativt fuldt element i den efterfølgende kotekst, henvisningsobjektet/post-cedenten. Det kataforiske udtryk står i et interpretativt dependensforhold tilpostcedenten. Dette forhold er ensidigt. Ved forudgående nævnelse af den tekstreferent, som det foriske udtrykbetegner (dvs. ved tilstedeværelsen af et anaforisk henvisningsobjekt, en an-tecedent), gælder den kataforiske relation som primær (og den anaforiske somsekundær), hvis kun en rekurs til det efterfølgende henvisningsobjekt tilladeren entydig identifikation af tekstreferenten. Princippet om identifikatorisk en-tydighed anses altså for at være grundlæggende.4. Afsluttende bemærkningerSom nævnt indledningsvist er det overordnede formål med denne afhandling atnå frem til ny indsigt i kataforen og dermed at bidrage til at udfylde et tomrumi litteraturen om forik. Jeg har i afhandlingen opstillet intersubjektivt operatio-naliserbare klassifikationskriterier, ved hjælp af hvilke kataforens formelle ogfunktionelle regelmæssigheder lader sig indfange og beskrive. Det overord-nede mål må derfor betragtes som værende nået.Det har været min hensigt at rokke ved den traditionelle opfattelse af, hvor-ledes et forisk pronomen rent faktisk fungerer, og slå til lyd for og levere an-satsen til en mere differentieret tilgang til udforskningen af dette område. Jegville - i umiddelbar forlængelse heraf - vise, at det godt kan betale sig at be-skæftige sig med ‘lingvistiske randfænomener’, at man herigennem faktiskkan belyse aspekter af andre, beslægtede og mere anerkendte fænomener, og atet sådant arbejde måske endda kan føre til nye indsigter i disse. Dette må eftermin mening også betragtes som værende gjort.LitteraturhenvisningerHärmä, Juhani (1987). La cataphore pronominale en français. In NeophilologicaFennica XLV. 53-69.Hatakeyama, K., Petöfi, J. S., Sözer, E. (1989). Text, Konnexität, Kohäsion, Kohärenz.In Conte, M.-E. (ed.) (1989): Kontinuität und Diskontinuität in Texten undSachverhaltskonfigurationen. Hamburg: Helmut Buske. 1-55.222Kallmeyer, W., Klein, W., Meyer-Hermann, R., Netzer, K., Siebert, H.-J. (1980).Lektürekolleg zur Textlinguistik. Band 1: Einführung. Königstein: Athenäum.Ke1sik, Marek (1989). La cataphore. Paris: Presses Universitaires de France.Ke1sik, Marek (1992). La cataphore: Approches et problèmes. In Lingua e stile, 17.199-214.Koeppel, Rolf (1993). Satzbezogene Verweisformen. Eine datenbankgestützte Unter-suchung zu ihrer Distribution und Funktion in mündlichen Texten, schriftlichenTexten und schriftlichen Fachtexten des Deutschen. Tübingen: Gunter Narr.Krenn, Monika (1985). Probleme der Diskursanalyse im Englischen. Verweise mit this,that, it und Verwandtes. Tübingen: Gunter Narr.Maes, Alfons (1987). The pragmatic value of cataphoric relations. In Nuyts, J., deSchutter, G. (eds.) (1987): Getting One´s Words into Line. On Word Order andFunctional Grammar. Dordrecht/Providence: Foris Publications. 131-146.Reichler-Béguelin, Marie-José (1988). Anaphore, cataphore et mémoire discursive. InPratiques 57. 15-43.Scherner, Maximilian (1984). Sprache als Text. Tübingen: Niemeyer.Schwarz, Monika (1992). Einführung in die kognitive Linguistik. Tübingen: FranckeVerlag (UTB 1636).Thomsen, René Sehested (1997). Kataphorik. Eine empirische Untersuchung prono-minaler Kataphern aus rezeptiver Sicht. Århus: Handelshøjskolen i Århus (Ph.D.-afhandling).van Hoek, Karen (1997). Backwards anaphora as a constructional category. In Func-tions of Language 4 (1). 47-82.223

Kataforik. En empirisk undersøgelse af pronominelle kataforer ud fra en receptiv synsvinkel

https://tidsskrift.dk/her/article/download/25487/22400

Kataforik. En empirisk undersøgelse af pronominelle kataforer ud fra en receptiv synsvinkel

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)