Ole Vedfeldt: Bevidsthed.Gyldendal, 1996. 364 s. Kr. 248.-.Anmeldt af Henrik Høgh-OlesenOle Vedfeldt: Bevidsthed.Gyldendal, 1996. 364 s. Kr. 248.-.Anmeldt af Henrik Høgh-Olese

Høgh-Olesen, Henrik

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Psyke & Logos, 1996, 17, 443-446 BEVIDSTHEDEN KYBERNETISK BETRAGTET Ole Vedfeldt: Bevidsthed Gyldendal, 1996. 364 s. Kr. 248.-. Anmeldt af Henrik Høgh-Olesen 443 Der er et stort behov for grundlæggende introduktioner til psykologiens forskellige genstandsområder, og Vedfeldts velskrevne bog, om den men-neskelige bevidsthed, vil uden tvivl finde aftagere indenfor det brede felt af mennesker, »der interesserer sig for psykoterapi, sygdomme og sund-hed, krop og sjæl og kreativitet og meditation«, som Vedfeldt udtrykker det i bogens forord. Til gengæld er det nok en mere betinget sandhed, når forfatteren samme sted fastslår, at »bogen kan læses med udbytte af såvel den al-mindelige læser som den professionelle hjælper og forsker«. Her bliver den åbne favn måske en kende for bred, for en bog der formår at fange og fastholde det brede publikum, kan ikke samtidig tilgodese speciali-stens detaljeringskrav indenfor emne såvel som metode, og derfor vil fag-manden som oftest føle sig en kende understimuleret, når de brede linier trækkes op. Og det er den brede pensel, som der arbejdes med i herværende bog. I første afsnit: Bevidsthed og kultur, går forfatteren på med krum hals, hvor herværende anmelder nok ville have foretrukket en indledende afgræns-ning af det bevidsthedsbegreb eller -fænomen, som bogen har sat sig for at undersøge, så en vis forventningssynkronisering, mellem forfatter og læser, i det mindste var muligt. Det er nemlig et meget bredt bevidst-hedsbegreb, der arbejdes med. Nogle gange synonymt med det man som psykolog ville kalde »personligheden«, og andre gange er det den vest-lige idehistorie, der under etiketten »bevidsthed« gennemgås populært og oversigtspræget, udfra de tilværelsessyn som man indenfor filosofi, psy-kologi, biologi og fysik har forsøgt at forstå sig selv og det værende ud-fra. Og selvom disse tilværelsesfortolkninger da klart nok er bevidst-hedsprodukter, så siger de jo ikke uformidlet noget direkte om den men-neskelige bevidstheds væsen og psykologiske beskaffenhed som sådan! Samtidig er gennemgangen sine steder så kalejdoskopisk, kortfattet og associativ at både læg- og fagmanden må forventes at stå af. På side 61 Henrik Høgh-Olesen er cand.psych. og Ph.d., og ansat ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 444 Henrik Høgh-Olesen hører vi således indenfor 12 linier om Schopenhauers »blinde Vilje«, om Marx og Engels fremmedgørelsesbegreb, om Nietzsches nihilisme og Freuds kulturelle ubehag, og hvad lærer læseren her, andet end navnene på de omtalte personer? Andre gange fungerer denne associative panorering bedre. Det sker f.eks. på side 64, hvor der i et hurtigt erkendelsesbefordrende hug etab-leres forbindelser mellem middelalderens høviske troubadourdigtning og sværmeriske afstandsdyrkelse af kvinden, og den tantriske yoga, hvor den erotiske energi ligeledes søges overført til højere psykiske niveauer. I andet afsnit: Kybernetisk psykologi, introducerer forfatteren det sy-stem-teoretiske synspunkt, og der gøres samtidig tilnærmelse til en ope-rationalisering af bevidsthedsbegrebet, der afgrænses i forhold til op-mærksomhed, refleksivitet og rationalitet, og bestemmes som et helheds-fænomen, der ikke kan forstås udfra dets enkelt dele. Som læser forventer man nok, at de små hundrede sider om bevidsthed og kultur, der er gået forud, på en eller anden måde må have konsekven-ser for den analyse af fænomenet, som der nu påbegyndes; men det sker ikke. »Dette mylder af fortolkninger og grænsestridigheder« som vi i første afsnit har været vidne til, er så kompliceret, at forfatteren i stedet vælger, »at bryde over tværs og tage udgangspunkt i egne erfaringer« for der at finde et friskt afsæt for »en overordnet teori om bevidstheden« fastslås det side l 07. Men hvorfor så den omfattende panorering i første afsnit, spørger man sig? I overensstemmelse med systemteorien forestiller Vedfeldt sig den menneskelige organisme som organiseret i vekselvirkende niveauer- for eksempel krop, sjæl, ånd og social samhørighed. Disse niveauer er til-værelsesplaner i personlighedens overordnede systemiske helhed, og per-sonligheden består således af delsystemer med forskellige bevidstheds-grader og følgelig også frihedsgrader. Vedfeldt bruger systemteorien til at beskrive de forskellige bevidsthedsniveauer der kan opereres på (og her kommer teorien virkelig til sin ret), og samtidig redegøres der for den problembearbejdning der kan finde sted på de specifikke niveauer. Det kliniske eksempelmateriale er her som overalt i bogen velvalgt og illustrativt. Mere klassiske empiriske undersøgelser og dataanalyser be-nyttes også; men accepteres dog ikke som gyldige forskningsstrategier på alle bevidsthedsniveauer, hvilket både er sund fornuft og en naturlig kon-sekvens af det systemiske synspunkts egen logik. Den teori som Vedfeldt her opstiller, betegnes som forfatterens egen; men for en udenforstående synes den dog ikke at udsige mere, end de analytisk-psykologiske og system-teoretiske baggrunde som den hviler på. Snarere er der vel tale om en omformulering og overføring af først og fremmest dybdepsykologiens erfaringer til et kybernetisk grundlag; men når vi i substantiel forstand videre, dybere eller højere en de oprindelige udgangspunkter? Det har jeg svært ved at se. Selvom ikke mindst nye no-mina let kan fremstå som numina, så er det dog væsentligen blot ord der Bevidstheden kybernetisk betragtet 445 skifter plads. At disse begrebstransformeringer så udmærket kan være er-kendelsesbefordrende for den enkelte, fordi de med fornyet intensitet får os til at genoptage hvad vi allerede vidste, skal jeg ikke afvise. I tredje afsnit: Bevidsthedens kilder, gennemgås de forskellige sanse-modaliteter kortfattet. Det primære sigte for forfatteren er her at vise, de terapeutiske og vækstmæssige muligheder der ligger i arbejdet med de enkelte modaliteter, og under denne bestræbelse perspektiveres der til sundhedspsykologien, psykoneuroimmunologien og andre holistiske til-gange - alt sammen udmærket og velillustreret Fjerde afsnit handler om: Bevidsthed som information. Der argumen-teres her for, at bevidsthedens informationskapacitet (dens båndbredde på Nørretrandersk), helt afhænger af hvilken tilstand den befinder sig i, og dermed hvilket niveau der opereres på! Synspunktet underbygges ved kuriøse eksempler fra »idiots savants«, skakgenier og forskellige tal-kunstnere som f. eks. hollænderen Klein, der på 2 minutter og 43 sekun-der uddrog den 73'sindstyvende rod af et tal med 500 cifre i hovedet, for-modentlig som følge af en simultan informationsbearbejdning der- sna-rere end logisk serielle sekvenser - benytter sig af indre sanseforestillin-ger, visualiseringer og helhedsoplevelser til at udvide den almindelige in-formationskapacitet. I afsnit 5: Informationstætte bevidsthedstilstande, fortsættes argumen-tationen. Flertallet af de processer der organiserer den totale personlig-hed, udspiller sig på procesniveauer, der ligger hinsides normalbevidst-hedens, og også her opereres der med informationsmængder, der langt overstiger dennes kapacitet. Den udvidede bevidsthed kender vi ligeledes fra en lang række af de ændrede- eller i Vedfeldts terminologi: informationstætte- bevidstheds-tilstande som psykologien har beskrevet. Vedfeldt behandler her højde-punktsoplevelsen, nærdødsoplevelsen og den religiøse ekstase, hvor me-get komplekse helheder åbenbares, og betragter disse tilstande som ud-tryk for de højere bevidsthedsniveauers kapacitet og virke. Endelig sluttes der i afsnit 6 af med mere udførlige kasuistikker fra egen praksis til belysning af de fremførte synspunkter. Alt i alt en udmærket og letlæst bog, der for den læge læser givetvis må virke som en appetitvækker, til selv at søge videre ind i de kilder som for-fatteren har konsulteret. Den klinisk arbejdende praktiker tilbydes på sin side et kybernetisk be-grebsapparat, der illustreres gennem mange eksempler fra praksis. Hvor erkendelsesbefordrende dette nomenklatur så er, må den enkelte selv af-gøre. Måske er de kybernetiske termer mere økonomiske og transparente end de psykodynamiske, og er man ny i faget, kan dette eventuelt øge det terapeutiske overblik; men om der deraf også følger større indsigt, skal jeg lade være usagt. For forskeren er der nok mindre at hente, ikke mindst hvis hans inter-esse er bevidsthedens psykologiske væsen, interne dynamik og udvik-446 Henrik Høgh-Olesen lingshistorie. Sigtet med bogen er klart mere praktisk - end grundlagso-rienteret Endelig vil man fra akademisk hold nok mene, at formalia om-kring metodologi og begrebsetablering lader noget tilbage at ønske. 

BEVIDSTHEDEN KYBERNETISK BETRAGTET

https://tidsskrift.dk/psyke/article/download/133281/178395

BEVIDSTHEDEN KYBERNETISK BETRAGTET

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)