[Der findes ikke resumé til denne artikel

Karker, Allan

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om leksikografisk udbytte af skønlitteraturen Allan Karker Sprog i Norden, 1996, s. 27-36 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive © Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: • Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“• Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“• Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger.Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden (1970-2004) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for ’optical character recognition’ og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig. Om leksikografisk udbytte af skønlitteraturen Af Allan Karker I Dansk Sprognævns Årsberetning for 1994 kan man læse om nævnets ordsamling at den i årets løb er vokset med ca. 15.000 citatsedler til ca. 865.000 sedler. Og om de nytilkomne citater hedder det at de dokumenterer »ikke blot nye ord, men også nye ordanvendelser, afvigende stavemåder, udtaleforhold, nye bøjnirigsformer og nye konstruktioner. Ved indsamlingen til-stræbes der stor spredning på de forskellige kilder: dagblade, distriktsblade, tidsskrifter, kataloger, underholdningsblade, skønlitteratur, faglitteratur, love og bekendtgørelser, skilte, radio, tv OSV.«. Stor spredning på de sproglige genrer er altså idealet. Men nu hævder Anne Marie Bjerg (se ovenfor side 18-26) at der under excerperingen gøres alt for lidt ud af skønlitteraturen. Og kvantitativt har hun uden tvivl ret; der excerperes gennemgåen-de forholdsvis langt færre skønlitterære tekster end journalistik og sagprosa etc. En officiel forklaring på denne skævhed har ingen hidtil krævet, men ud over tidnød - som jo er en skral undskyldning såfremt det gælder en klar tilsidesættelse - kunne den begrundelse tænkes at skønlitteraturen giver mindre udbyt-te end de andre genrer. Men Anne Marie Bjerg fremholder tværtimod at det skønlitterære sprog formes af nogle af de mest bevidste sprogbrugere, som skriver op imod normen, på kanten af eller ud over kanten af normen, så der virkelig er behov for at overvåge de sproglige nyskabelser i skønlitteraturen. Når jeg nu tager denne påstand op til granskning, er det med en blanding af skrupler og skepsis; skrupler fordi excerpering-en vitterlig har givet skønlitteraturen lav prioritet, skepsis fordi jeg fornemmer at denne prioritering trods alt har været kvalita-tivt forsvarlig. Mine synspunkter er rent personlige, og jeg ved ikke i hvilket omfang de deles af Dansk Sprognævns arbejds-udvalg eller af dem som har det nærmeste ansvar for excerpe-27 ringen, nemlig forskerne i nævnets sekretariat. Men når jeg har følt mig fristet til at gå ind i en drøftelse, er det fordi jeg gen-nem nogle år selv har drevet en vis excerpering og anlagt en privat samling af sprogprøver som i tidens fylde skal blive Dansk Sprognævns ejendom. Efter aftale med Anne Marie Bjerg har jeg gennemlæst de samme to bøger som hun, altså Ib Michaels roman Vanillepi-gen (1991) og Morti Vizkis digtsamling Ærens magt (1991). Helt uafhængigt af Anne Marie Bjerg har jeg i begge tekster markeret de ord og udtryk som jeg umiddelbart opfattede som nydannelser eller som hidtil ikke ordbogsførte. I romanen, som fylder 271 sider, blev det til 103 poster, mens digtsamlingen gav 28 poster på 67 sider. Her er ikke plads til at dokumentere hele materialet; jeg må begrænse mig til et antal udvalgte eksempler, fordelt på de kategorier som jeg før citerede fra Dansk Sprognævns Årsberetning for 1994. (1) Til sidst skrider hun ind over for lægen og afgører sagen. Michael 110. (2) Hun bruger det af muskelkraften, der er tilbage i den højre arm, til at løfte venstren med. Michael 122. (3) og jeg gik væk, vækkere I End de fleste. Vizki 10. (4) Mormor vil ikke med op. Det går ikke an, hun har fået for mange snapser, siger hun. Michael 191. I citaterne 1-4 ses eksempler på nye bøjningsformer. Det er den analogiske præsens afgører, normalt afgør; substantive-ringen i bestemt form venstren 'den venstre arm'; og komparati-ven vækkere, normalt længere væk. Mens de to sidstnævnte, så vidt jeg ved, er hidtil usete, repræsenterer den sammensatte verbalform afgører en velkendt tendens i sprogbrugen; i min private samling forekommer således bekendtgører, kundgører, mistænkeliggØrer. Pluralis snapser er ikke optaget i Retskriv-ningsordbogen af 1986, som kun registrerer snapse; men Ord-bog over det Danske Sprog (ODS) har eksempler fra 1800-tal-let og senest fra 1901, så formen er værd at notere. (5) når jeg nu omflakker gaderne. Vizki 39. 28 Den nye verbalsammensætning omflakke er vanskelig at bedømme. Den anvendes transitivt, mens normalsprogets ana-lytiske udtrykflakke om er intransitivt: «når jeg nu flakker om i gaderne». I det transitive omflakke skal læseren muligvis for-nemme en semantisk nuance, en - ganske vist paradoksal - mål-bevidsthed til forskel fra det planløse flakke om. Er digterens intention derimod at læseren skal opfatte omflakker som blot og bart synonymt med flakker om i, har han, så vidt jeg kan se, bare sat sine ord på skruer. Men muligheden af den alternative tolkning er motiv til at udskrive citatet. (6) En billygte rammer ham i pupillerne [ .. ].Lygterne gli-der over ham med et opsprættet vingeslag. Michael 14. (7) Stemmerne [ ... ]I Ligner et kadaver/ En uklippet splat-ter. Vizki 40. Usikkerhed omgiver også ordene opsprættet (6) og splatter (7). Det er ikke klart om participiet opsprættet hører til sprætte op i betydningen 'skære op, splitte ad' eller i den nu om stunder sjældne betydning 'fare pludselig i vejret'. Og det er uvist om substantivet splatter skal forstås som en personbetegnelse, et nomen agentis til splatte ud 'sprøjte ud, tvære ud; synke helt sammen', eller om det er et forkortet udtryk for en splatterfilm -det sidste er nok det sandsynligste. (8) spøgelset svarer med gravrustent mæle. Michael 26. Det nydannede adjektiv gravrusten optræder med janusan-sigt. Det kan opfattes både som en afledning til det gængse sub-stantiv gravrust og som en sammensætning af substantivet grav og adjektivet rusten, der anvendes fx i det gængse udtryk «med rustent mæle». I den givne sammenhæng spiller forfatteren utvivlsomt på begge muligheder. (9) Han dypper og skitser huset op med flyvende streger. Michael 82. På fastere grund er man med verbet skitse (i forbindelsen 29 skitse op), som er dannet ud fra substantivet skitse i analogi med verber somfilme, gafle, kode, tanke osv. (10) Hun børster jord af mine knæ, plukker græs af tøjet og himler med sit tyste blik over skrammerne. Michael 33. En ny betydning synes at foreligge i verbet himle. Af ODS fremgår det ganske vist at Johs. V. Jensen har brugt ordet på til-svarende måde («han himlede med Øjnene i falsk Ynk»), men det var i 1907, og ordbogen betegner denne anvendelse som sjælden, så der er god grund til at fastholde det moderne eksempel. (11) Lulu skal sove i deres[: forældrenes] seng. Hun får lov at ligge i revnen. Michael 135. (12) [man] Punker sig selv til at være glad og ægte. Vizki 34. Der er ligeledes anledning til at notere særbetydningen af substantivet revne (11); den har jeg kendt i mindst 60 år, men den er ikke registreret i ODS (1937) og vist heller ikke i nogen anden ordbog. Også brugen af verbet punke (12), som ifølge Politikens Slangordbog (4. udgave, 1993) betyder 'forstyrre' eller 'gøre grin med, narre', fortjener at observeres, men den er ikke enestående, jf. dette aviscitat: 30 (13) Trine kan kun få uddannelsesstøtte i en begrænset periode. [ ... ] Hendes lærer[e] ved, at de kun får deres undervisningsbevillinger, hvis de punker hende igen-nem til tiden. Weekendavisen 1/11 1991. (14) De voksne drikker snaps[ .. ]. På det tidspunkt er de ble-vet godt blå i pæren. Michael 32. (15) Han har stadigvæk fyldepennen i hånden, låget er skru-et af og papirerne venter. Michael 64. (16) Vejen, som jeg kan udenad i søvne, fortaber sig pludse-lig i løngange, klosterstier og smøger, der får mig til at bruge kæppen som en blind og tappe mig frem. Jeg sniffer langs plankeværket. Michael 125. (17) og så går Paul ind [ .. ] og tapper på sin Macintosh. Han-ne-Vibeke Holst: Thereses tilstand (1992) 164. Virkelig nye betydninger finder jeg i blå (14) i forbindelsen blå i pæren som udtryk for beruset tilstand; og i låg (15) anvendt om hvad der normalt kaldes hætten på en fyldepen. Også brugen af de engelske låneord tappe og sniffe (begge 16) er ny. ODS citerer tappe anvendt 1933 om at skrive på maski-ne, en brug som endnu forekommer (jf. 17); og sniffe har siden sekstiårene været brugt i betydningen 'indsnuse rusgift'. (18) Jeg så verden i gyldne partikler fra I Engang jeg var budstik. Vizki 18. (19) Bæreren af en budstik var forpligtet til at videregive stikken. Århus Stiftstidende 6/6 1992. Ordformen budstik (18) ligner en falsk subtraktionsdannelse ud fra den bestemte form budstikken; i hvert fald har Retskriv-ningsordbogen kun budstikke. Men formen, som jeg også ken-der fra en anden nutidig kilde (jf. 19), bør noteres, dels på grund af analogien i trommestik(ke) og tændstik, dels fordi bud-stik forekommer hos digtere i 1800-årene, og endelig fordi betydningen 'sendebud' er sjælden. (20) Jordlugten mulder næsen til. Michael 21. (21) Når jeg parkerer min ildvogn ved daggry I Er jeg mere end træt I Ildvognen kan ulåst passe sig selv og hvile. Vizki 38. (22) mens hendes læber broderer på noget mummel. Micha-el 119. (23) soldaten [: en spanier i 1808], han var en rigtig rytters-mand. Michael 47. (24) og maskinen kom til din selvhævn for en dag. Vizki 16. Der er også grund til at excerpere ord som verbet mulde (20) og substantiverne ildvogn (21), mummel (22), ryttersmand (23) og selvhævn (24), uanset at de er belagt i ODS. Tidsafstanden indicerer det, og ordene er så usædvanlige at man ikke kan ude-31 lukke at de nutidige forfattere har skabt dem på ny, uden kend-skab til fortidens sprogbrug; fx er det nok tænkeligt, mening-enlunde givet at Morti Vizki har haft profeten Elias' ildvogn i tankerne (2.Kong.2,11). (25) Det viste sig nemlig, at stumfilmens helte sagde ganske andre ting på filmen end de heroiske udbrud, der kom frem i tekstruden. Michael 177. (26) Oberst Leschley sidder med en kortskitse sat ind i en læderkantet rudemappe. Michael 194. (27) Han [ .. ] springer af og haler den [: ladcyklen] op på stå-/oden. Michael 151. (28) Irene forfejler springet. I en stor, knugende fornemmel-se ruller de nakkekulds ned i grøften, hest over rytter. Michael 196. (29) Det var dengang rygtet I Var lige så minus og plus som djævlekys I Blev ved, ved at plusse [ .... ] Fordi et minus så let plusser. Vizki 52. Dersom tekstrude (25) og rudemappe (26) er gamle fag-ududtryk, må de være blevet overset af ODS. Egentlige nye ord er, så vidt jeg kan skønne, stå/od (27), nakkekulds (28) og plus-se (29); det sidste verbum har som bekendt paralleller i norsk og svensk. (30) Hun ligner Lille Hi[a]watha, så umage hun gør sig. Michael 267. (31) - du putter jod på. Vizki 14. (32) drømme at et øje kigger ned på mig I Fra bag et gardin. Vizki 39. (33) I modsætning til under opløbet til sprængningerne bringer torsdagens aviser de verdensomspændende protester i stor opsætning. Jyllands-Posten 8/9 1995. Når det gælder nye konstruktioner, befinder excerpisten sig i et grænseområde mellem leksikon og syntaks. Tilfælde som (30), hvor substantivet umage balancerer på grænsen til adjek-tiv, og (31), hvor verbet putte imod normen er forbundet med et 32 objekt der betegner et flydende stof, lader sig ganske vist lem-matisere som henholdsvis umage, sb./adj" og putte, vb. Men så let går det ikke med den engelskpåvirkede konstruktion i (32), der kan forekomme også ved andre præpositioner end fra, som det ses af (33). Naturligvis kan man udskrive citatsedler med opslagsordene fra og til, men det syntaktiske fænomen som sådant drukner i citatmassen; det bør tillige registreres i en sær-lig samling af grammatiske iagttagelser. For den der deltager i indsamlingen af hvad sprognævnene med et bekvemt, men upræcist udtryk kalder «nye ord» er der den ulempe ved sprogets ubegrænsede muligheder at mangfol-dige nyskabelser er individuelle og unikke. Sådanne ord plejer man ikke at optage i ordbøgerne, hvor man fornuftigvis begrænser sig til at gøre rede for det ordforråd som det givne sprogmiljø er fælles om. Når et ord som alvorsstor blev med-taget i ODS, var begrundelsen alene, som det fremgår af ordbogens indledning (s. XXVIII), at dette ejendommelige adjektiv figurerer i et almenkendt og yndet digt af H.C. Andersen: (34) paa Heden alvorsstor, I Her, hvor Ørknens Luftsyn boer. ODS gjorde enkelte lignende indrømmelser til den klassiske nationallitteratur og kunne gøre det med både sproghistorisk og litteraturhistorisk overblik. Men den som står midt i udvikling-en har langt vanskeligere ved at skønne. Fx vil man i Retskriv-ningsordbogen (1986) lede forgæves efter substantivet (en) fastholder; det var heller ikke nævnt hos Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk 1955-75 (1984). Det stammer imidlertid fra 1960, og man finder det i T. Vogel-Jørgensen & Poul Zerlang: Bevingede ord (6. udgave, 1990), som fra et digt af Klaus Rif-bjerg citerer verslinjen Jeg er ikke for fastholdere: (35) [den talende er sæben i badeværelset:] Bliv fra min krop I med disse knugende, heftige hænder. I Jeg er ikke for fastholdere . 33 Gennem det bevingede udtryk er den oprindelig individuelle orddannelsefastholder gået ind i almensproget, jf. fx (36) den post-modernisme, som så mange akademiske ana-lytikere har så svært ved at slippe. Anne Jerslev [ .. ] er en af disse fastholdere. Jyllands-Posten 16/12 1991 . Så i dag fortjener nyskabelsen en plads i ordbøgerne. Men det var ikke til at forudse. (37) Hendes øjenbryn er løftede og tegner sig med mågesil-houetter på hendes pandeben. Michael 16. (38) da kunne vi høre vor I Fælles eksistens på et sprog i lårene, I Et lårsprog. Vizki 9. (39) Føreren [: af toget] siger igen at manden I Skal stige fabelorange ud I Pådrage sig en koldtlynssyge. Vizki 62. De to skønlitterære værker som Anne Marie Bjerg har udvalgt til excerpering rummer en del individuelle nydannelser som jeg ikke finder tilstrækkelig grund til at fastholde på en citatseddel. Som eksempler har jeg her blot nævnt mågesilhuet (37), lårsprog (38), fabelorange og koldtlynssyge (begge 39). Der er afgjort flest i den lyriske tekst - om hvilken jeg for resten bør bekende at jeg kun ganske sporadisk fornemmer hvad dig-teren mener. Hermed har jeg ikke afvist at registrere metaforer, herunder synæstesi. Jeg minder om opsprættet, himle, blå i pæren, mulde og ildvogn, som jeg tidligere har kommenteret. Jeg ligger heller ikke under for den forestilling som Anne Marie Bjerg, uden tvivl fejlagtigt, mener at kunne konstatere i Dansk Sprognævns excerperingspraksis, nemlig «at der i princippet svarer et ord til hver ting, hvert begreb, hvert fænomen». Det kan eksempelvis illustreres med en observation vedrørende den metaforiske anvendelse af ordet kølvand; i almindelig sprogbrug er metafo-ren efterhånden blevet så nedslidt at der er god grund til at registrere en ufølsom formulering som den der foreligger i føl-gende aviscitat: 34 (40) De mange små forlag, der dukkede op i kølvandet på 68-generationens græsrodsvirksomhed. Jyllands-Pos-ten 26/9 1989. På lignende måde er det interessant at notere sig at en forholds-vis ung sportsmetafor med bold allerede kan bastardere med den gængse metonymiske brug af bord: (41) Så nu ligger bolden på miljøminister Svend Aukens bord. Jyllands-Posten 8/12 1993. Men selvom der jo til enhver tid er skribenter der ligesom en kendt figur hos Storm P. «lider af sammenlignende billeddan-nelser i ubevogtede øjeblikke», så forpligter det ikke excerpis-ten til at fastholde en individuel tankeløshed som fx denne: (42) Asta Nielsen var ikke den eneste danske verdensstjerne dengang. Også i Århus var der fuld knald på - det var jo stumfilm. Århus Stiftstidende 20/8 1995. Til afslutning vender jeg tilbage til mit udgangspunkt: mine skrupler og min skepsis. Hvad skrupleme angår, må det nu stå klart at de ikke var grundløse, og jeg er for så vidt enig i Anne Marie Bjergs konklusion: at der virkelig er et leksikografisk udbytte at høste i skønlitteraturen. Men min skepsis er alligevel ikke fuldstændig bortvejret. De «nye ord» man kan møde i replikker og indre monologer i en almindelig roman eller novelle vil ofte være kopier af de originaler som især den dagli-ge tale og journalistikken har frembragt. At få denne primære produktivitet bekræftet gennem skønlitterære belæg er uom-tvisteligt af værdi, men under tidnød mener jeg stadig det er forsvarligt at en institution som Dansk Sprognævn tilkender skønlitteraturen i almindelighed en lavere rang. Når det gælder de sprogligt eksperimenterende og nyskabende forfattere, som naturligt må tiltrække sig mest interesse, vil man hos dem utvivlsomt støde på mange originale øjebliksdannelser som ganske vist har stor betydning for læserens oplevelse, men som forbliver unikke, uden gennemslag i almensproget. Den fasci-35 nation som fostres af den særegne sansning og metaforik kan kun i meget beskedent omfang indfanges i en alfabetisk ordnet ordsamling; den tilkommer det efter min mening en monogra-fisk stilanalyse at fastholde og karakterisere. 36 

Om leksikografisk udbytte af skønlitteraturen

https://tidsskrift.dk/sin/article/download/17351/15076

Om leksikografisk udbytte af skønlitteraturen

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)