Terrorisme i cyberspace: udfordringer ved organisering og udførelse af politisk vold online

Abstract

Internettet præsenteres ofte som et farligt redskab i hænderne på terrorister. Det er dog ikke nødvendigvis sandheden. Artiklen trækker på indsigter fra studier af sunniekstremistiske grupper, Anders B. Breivik og Anonymous og diskuterer terroristers anvendelse af internettet i organiseringen og udførelsen af terrorisme. Jeg vil argumentere for, at det anarkiske og anonyme internet fører mistillid og fragmentering med sig, hvilket gør det sværere for grupper at opretholde en fælles strategi og det fælles fjendebillede. Artiklen styrker derfor fortællingen om, at det hovedsageligt er ekskluderede og socialt marginaliserede enspændere, der ender med at planlægge voldshandlinger i isolation bag computerskærmen. I forlængelse heraf vil jeg pege på, at hovedparten af potentielle terrorister drages af fysisk interaktion, våben og eksplosioner – og ikke udviklingen af komplekse cybervåben

    Similar works