Pedersen, Marianne Holm

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

179ningsangivelse peger mere bagud mod postmodernismen end fremad (mod kun guderneved hvad, fristes man næsten til at tillægge).Viden om verden er som sagt en grundbog, som har ambition om at være en sådan ien ganske bestemt betydning, og den honorerer i det væsentlige denne ambition forsåvel antropologer som for ikke-antropologer; den indeholder mange fine eksempler påforklaringskraften i et antropologisk perspektiv på og analyse af verden. At bogen desudener æstetisk tiltalende, er også påskønnelsesværdigt.Forfatterne til Viden om verden ved åbenbart en hel del, men hvad kan læseren på-regne selv at vide efter 400 sider? En hel del mere end før læsning af bogen er det kortesvar på det spørgsmål.Ralph HeiefortPh.d.-studerendeCEFOS – Centrum för Forskning om Offentlig SektorGöteborgs UniversitetLise Paulsen Galal & Inge Liengaard (red.): At være muslim i Danmark. Frede-riksberg: ANIS 2003. 287 sider. ISBN 87-7457-293-8. Pris: 279 kr.Lise Paulsen Galal og Inge Liengård har redigeret en antologi om at være muslim iDanmark som et bidrag til de mange (debat)bøger om islam og integration af muslimeri det danske samfund. Bogen hedder netop At være muslim i Danmark og ikke „Islami Danmark“ eller „Muslimer i Danmark“ og lægger dermed i sin titel op til et andetperspektiv end den gængse litteratur på området, hvor muslimer fremstilles som deandre og forskellige fra os, og hvor fokus er på den muslimske anderledeshed.Bogen forsøger at fremstille, hvordan islam forkyndes og praktiseres i Danmarkgennem eksempelvis børneopdragelse, ungdomsforeninger, satellittv, internetkom-munikation og fredagsprædiken. Samtidig ønsker redaktørerne at sætte principper ogværdier til debat, som i diskussionen af islam ofte refereres til som danske såsom lighed,demokrati og tolerance. Den første hensigt med bogen udmønter sig i en række artikler,der fremstiller konkrete studier af, hvordan danske muslimer praktiserer og diskutererislam, mens den anden hensigt udmønter sig i en diskussion af værdier i samfundet pået mere overordnet og principielt plan. Størst vægt tillægges den afsluttende del „udfor-dringer“ med hele fem bidrag. Denne del omhandler kun i meget begrænset omfang detat være muslim i Danmark, men omhandler principper for samfundets indretning, somudfordres ved muslimers indvandring til Danmark. Det er begreber som dannelse, med-borgerskab, demokratisk samtalerum samt religion og dens plads i det moderne samfund.Det er samtidig overskrifterne på antologiens fire foregående dele, som mere direkteretter sig mod forskellige aspekter af det at være muslim i Danmark.Det er endvidere redaktørernes hensigt at vise islams forskellighed, dvs. hvordanmuslimer er forskellige, og hvordan de fortolker og efterlever religionen forskelligt.Det er ligeledes en pointe i mange artiklerne. I bogens første del om dannelse kritisererÜzeyir Tireli forestillingen om „muslimsk børneopdragelse“ (forfatterens citationstegn),sådan som den kommer til udtryk inden for socialpædagogikken. Her hersker en domi-nerende forestilling om „muslimsk børneopdragelse“ som værende i modsætning til„dansk børneopdragelse“, hvor vesteuropæiske familier menes at have en individualistisk180livsform, mens flygtningefamilier har en kollektivistisk livsform. Det er en binær model,hvor minoriteternes livsform defineres ved at være i modsætning til majoritetssamfundetslivsform. Tireli kritiserer denne model for at rette opmærksomheden mod det entydigt„etniske“ eller „danske“, for at ekskludere strukturelle forhold og for ikke at inddrageminoritetsfamiliers opfattelser og oplevelser af det danske samfund, og hvordan de indgåri det. Han efterspørger i stedet studier af muslimers konkrete liv, og hvordan opdragelses-idealer og -praksisser udvikles i konkrete kontekster. Jonathan Schwartz giver en sådanbeskrivelse af en konkret indvandrergruppe ud fra tre årtiers studier af muslimske mi-granter fra Prespa på Balkan. De kom oprindeligt fra Tyrkiet og var således migranterallerede i Prespa. Mange flyttede i 1970’erne til København og boede i den første muslim-ske ghetto, Vognmandsmarken, sammen med indvandrere fra andre lande. Schwartzbeskriver, hvordan muslimske migranter fra Prespa i denne sammenhæng genfortolkerderes diaspora, og hvad det vil sige at være muslim.Herefter følger en række artikler, som redegør for forskellige organisations- og kom-munikationsformer, som praktiseres af muslimer i Danmark. Det er hovedsageligt be-skrivende artikler, der kortlægger et afgrænset felt. Garbi Schmidt giver en oversigtover de forskellige (større) muslimske ungdomsforeninger, der er etableret af børn afmuslimske indvandrere i Danmark. Et andet forum for kommunikation mellem muslimerer fredagsprædikenen, og Lise Paulsen Galal og Ehab Galal diskuterer fredagsprædi-kenens rolle og funktion for muslimer i Danmark gennem interviews med tre københavn-ske imamer, som repræsenterer tre forskellige måder at prædike og være prædikant på.Forfatterne refererer til tre forskellige idealtyper: Den ene prædiker ud fra tillært viden,den anden prædiker ud fra erfaret viden, og den tredje prædiker ud fra et personligtengagement og ønske om forandring af samfundet. Pointen er, at de fleste imamer for-holder sig til samfundet, og hvordan man som muslim skal agere i det. Det, der får be-tydning, er imamernes kendskab til det danske samfund.Ehab Galal redegør i en anden artikel for tv-programmer, der diskuterer religiøsespørgsmål, som sendes af arabiske satellitkanaler og ses af danske muslimer. Han viserdels, at der er meget stor variation i måden, hvorpå islam diskuteres og inddrages i dis-kussionen af samfundsspørgsmål, og dels at programmerne vinder stor popularitet i demuslimske indvandrersamfund, netop fordi de tager sig af spørgsmål, som muslimerstår over for i diaspora. Øjensynligt spiller ny informationsteknologi en stadig størrerolle for kommunikationen mellem især yngre muslimske indvandrere. Brian Jakobsenbeskriver, hvordan forskellige muslimske internetsider dels konstruerer et globalt sam-fund af cybermuslimer, som diskuterer islam indadtil, dels informerer om og søger atnedbryde fordomme om islam i majoritetssamfundet.Mens bogens tre første dele handler om islam som religiøs praksis og religiøst fælles-skab, omhandler bogens fjerde del „religion“ (som de øvrige dele vel også omhandler),og hvad det vil sige at tro inden for islam. Således pointerer Safet Bektovic, at praksisog tro, „det ydre“ og „det indre“, ikke kan adskilles i forståelsen af islam. Imidlertid erdet islams ydre aspekter samt en række kulturelle traditioner, som regnes for islamiske,der fokuseres på i den offentlige debat. Thomas Hoffmann skriver om den muslimskepilgrimsrejse, hadjdj, og hvordan ritualet hadjdj fortolkes forskelligt som enten en repræ-sentation af den herskende samfundsorden, en negation af samme eller som en arena.Hoffmann giver et bud på en fjerde forståelse, som vinder frem, en „euro-hadjdj“, derindebærer en narrativisering af hadjdj og en inddragelse af humanvidenskaberne i den181muslimske tolkning af pilgrimsrejsen. Gennem en analyse af fortolkningerne af hadjdjviser han, hvorledes islam er i bevægelse og ikke er en statisk størrelse. Jørgen BækSimonsen runder denne del af bogen af og lægger op til bogens afsluttende del om ud-fordringer med en diskussion af, hvilke principper det danske fler-religiøse samfundbør bygge på.Samme diskussion om religionens plads i det moderne samfund tager teologen AnneEhlers fat på i artiklen „Religionens plads i det moderne samfund“, hvor hun med ud-gangspunkt i den moderne islamfortolker Muhammad Arkoun kritiserer „den islamiskefornuft“ og plæderer for at synliggøre nyere akademisk muslimsk tænkning. Til dennediskussion hører også Mona Sheikhs artikel om samspillet mellem religion og politik,som er placeret sammen med de konkrete artikler om at være muslim under overskriften„Medborgerskab“. De øvrige artikler i den afsluttende del omhandler ikke direkte islam,men nogle af de udfordringer, som tilstedeværelsen af islam stiller til, hvordan vi tænkerog udformer vort samfund: Lars Qvortrup diskuterer dannelsesbegrebet, Kirsten Hvene-gård-Lassen lighed og politisk orden, Ove Korsgaard folkelighed og Ditte Goldschmidttolerance. Det er alle begreber, som indgår i dansk selvforståelse. Spørgsmålet er, om deer specifikt danske. Forfatternes tilgang til begreberne er, at de grundlæggende er univer-selle, og dermed er der ikke a priori en kulturel modsætning mellem dem og islam.Bogen er et tiltrængt og sagligt bidrag til litteraturen om integration og Danmark iglobaliseringen, idet den bygger på studier af konkrete forhold og grundige analyser.Når det er sagt, savner jeg artikler om, hvordan muslimer forholder sig til diskussionernei sidste del af bogen. På sin vis afspejler bogen sin tid: Den opdeler konkrete studier afmuslimsk tro og praksis på den ene side og principper for samfundets indretning på denanden side. Det kunne være et spændende og anderledes bidrag til dagens debat at ind-drage perspektiver på, hvordan muslimer forholder sig til de overordnede værdier, derdiskuteres.Marianne Holm PetersenPh.d.-stipendiatInstitut for AntropologiKøbenhavns UniversitetKirsten Hastrup (red.): Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Køben-havn: Hans Reitzels Forlag 2003. 432 sider. Illus. ISBN 87-412-2425-6. Pris: 375kr.Der ligger en ny udgivelse om antropologisk metode. Det er en god ting. Det gælderikke mindst, når udgivelsen er på dansk og er skrevet af folk, der har fingrene i bolledejenog ved, hvad de taler om. Ind i verden er ingen undtagelse, for så vidt her er tale om enantologi, der kan hjælpe til at opfylde behovet for opdateret introduktion til både densærlige metode, som antropologien har gjort til sit kendemærke, deltagerobservationen,med overvejelser over enkelte af de andre kvalitative metoder, som kan supplere den,samt refleksioner over sammenhængen mellem metodens praksis og teori. Med sitnæsten telefonbogstykke format fylder antologien godt i det hul, der har bestået omkringudgivelser om antropologisk feltmetode på dansk, hvor et temanummer om metode fraTidsskriftet Antropologi (nr. 31) fra 1995 og en antologi med titlen Feltarbejde fra

Lise Paulsen Galal & Inge Liengaard (red.): At være muslim i Danmar

https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/106984/156560

Lise Paulsen Galal & Inge Liengaard (red.): At være muslim i Danmar

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)