Birket-Smith, Thomas

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

danske kalkværker, jernbroer, danske jern-banebygninger og dertil en række enkelt-stående bygninger, hvoraf mange er fre-det endnu i dag. At selv store, væsentlige fredninger som Gl. og Ny Carlsberg ikke i sig selv er et løfte om evig beskyttelse, men selv efter fredning er underlagt endog meget omskiftelige vilkår, viser udviklingen i Carlsbergbyen i de seneste år med al tydelighed. For nogle har industrikulturen på Carlsberg rummet en spændende po-tentiale for at give tekstur og dybde til ny-byggeri, men også en mulighed for at ud-nytte og sikre afkast af gode grunde tæt på det centrale København – for andre ses det som et alt for voldsomt indgreb i et dansk industrimonument i internatio-nal klasse på trods af, at langt det meste var fredet. At der fortsat er store ubalan-cer i fredningen af bygninger viste bl.a. den store gennemgang af danske havnes byg-ningskultur i årene 2006-08. Den viste også de store udfordringer, der er med at skabe forståelse for de værdier, bevaringen af en historisk vigtig og æstetisk prægnant byg-ningskultur rummer for storbyer i vækst med et stort økonomisk pres på udvikling og på at skabe nye grunde til boligbebyg-gelse, som det især kan ses i København.Bygningsfredning er – og ikke mindst, når det drejer sig om industrialismens byg-ninger – fortsat en kampplads, hvor både økonomi og holdninger mødes – oftest i form af ønsket om at bevare noget over-for ønsket om at skabe ny udvikling, stillet op som hinandens modsætninger. Det lange blik på dansk bygningsfredning i både Fredet og Hele samfundets eje viser, at Svava Riesto, Biography of an Industrial Landscape. Carlsberg’s Urban Spaces retold. Amsterdam University Press 2018, 246 sider ill. ISBN 978-90-485-2489-1Carlsbergs omdannelseshistorie:Da Carlsberg i 2006 besluttede at indstille produktionen på Valby Bakke, udløste det stor debat om, hvad der nu skulle ske med det udstrakte område med de mange fine bygninger tæt på det centrale København. Mit eget første besøg inde i selve om-rådet skete i forbindelse med industri-kulturåret 2007, hvor der stadig var dele af produktionen, som var aktiv. Året efter blev alt definitivt lukket ned, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence som blev vundet af arkitektfirmaet Entasis. Der blev i forslaget lagt stor vægt på bevaring af områdets særlige kulturarv, der blev ar-bejdet med en, på det tidspunkt, høj grad af fortætning, bæredygtighed stod højt på dagsordenen og visuelt var forslag præget af de mange slanke højhuse, som bragte mindelser om toskanske bystater. Forsla-denne modsætning ofte er falsk, og at det danske samfund på den lange bane bliver et rigere og bedre sted at leve og arbejde, hvis vi sikrer forskellige tidsaldres passende repræsentation blandt de fre-dede og bevaringsværdige bygninger.Henrik Harnow65get vakte stor opmærksomhed i faglige kredse – i København var spændingen nok snarere rettet mod åbningen af det hidtil lukkede område.I ”Industriens År” 2007 blev der introdu-ceret en ny kulturarvskategori: ”Industrielle anlæg af national betydning”. Kulturarvs-styrelsen udvidede på denne baggrund fredningen i 2009 med et større antal af anlæggets nyere modernistiske bygninger som ”De hængende haver” og Lagerkæl-der 3 med de karakteristiske gyldne skiver på facaden. Tilsammen en omfattende og ambitiøs fredning som understregede sty-relsens øgede fokus på den industrielle kulturarv. Samme år blev rammelokalplanen for hele området vedtaget og, i perioden in-den de fysiske byggearbejder kunne igang-sættes, blev området åbnet for offentlig-heden, bygninger blev midlertidigt taget i brug både til events, men også til mere langvarige anvendelser som fx Dansehal-lerne i den tidligere sodavandsfabrik. Des-uden blev der etableret en række midler-tidige interventioner i de forskellige byrum – fx en rebskov, en parkourbane og en oplevelsesrute oppe i træerne.Til at håndtere omdannelsen af området blev der 2012 etableret et udviklingssel-skab Carlsberg Byen P/S ejet af Carlsberg (25%), PFA (30%), Topdanmark (22,5%) og PenSam (22,5%). Baggrund for bogenI 2011 afleverede Svava Riesto sin PhD af-handling Digging Carlsberg – Landscape biography of an industrial site undergoing ninger og narrativer som anvendes af de som arbejder professionelt med byomdan-nelse – særligt i omdannelsen af industri-elle produktionsanlæg. Herunder en gen-nemgang af skiftende tilgange til og syn på omdannelse og transformation af kul-turarv gennem tiden. Endelig en kritik af det dominerende syn på industrielle land-skaber som endimensionelle, uæstetiske og uden karakter og stoflighed.Synet på kulturarven – her den industri-elle – har siden 1990erne været udsat for store forandringer. Riesto ridser udviklin-gen op: Udgangspunktet var bevarelsen af visse kulturarvsartefakter, der opfattedes som vigtige, således at man ikke ødelagde deres autenticitet og evne til at repræsen-tere historien. Siden er bevaringen af kul-turarv i stadig højere grad blevet blandet sammen med rumlig planlægning, byud-vikling og politik. IBA Emscher Park i Ruhr i Tyskland (1989 – 99) er et af de centrale referenceprojekter, hvor den lokale indu-strikulturarv blev udnyttet som løftestang for den regionale udvikling. Her opstod begreber som ”industrinatur” og ”post-industrielt landskab”. Fokus var ikke på ”Den Store Bevaring”, men i stedet på nye begreber som ”tranformationspradigmet” og ”ny kulturarv”. Denne nye tendens flyt-tede synet fra det enkelte kulturarvsarte-fakt som objekt, over mod det samlede miljø som udtryk for interaktionen mel-lem mennesker og steder over tid. Altså både processen og dens produkter.Stedsbegrebet er helt centralt, når der diskuteres byomdannelse. Svava Riesto ud-folder forskellige perspektiver på dette. redevelopment. På det tidspunkt var den fysiske omdannelse af det tidligere fa-briksanlæg knapt gået i gang – kun de midlertidige eksperimenter og de store planer gav løfter om de forandringer, som var i vente. I afhandlingen beskrives omdannelsen af Carlsberg som et ek-sempel på de mange byomdannelsespro-jekter, hvor tidligere industrianlæg om-dannes til nye byformål. Valget af Carlsberg udsprang i høj grad af, at omdannelsen her, efter Riestos opfattelse, på mange måde har udfordret tænkningen af, hvor-ledes kulturarv defineres aktualiseret i en strategisk urban kontekst. Riesto tog, lidt utraditionelt, særligt ud-gangspunkt i industrianlæggets landskab og fokuserede på de rumlige sammen-hænge både over og under jorden.Med Biography of an Industrial Land-scape har hun skrevet en opfølgning – en slags midtvejsstatus på Carlsberggrunden og dens omdannelse i perioden 2006, hvor omdannelsen af anlægget første gang blev annonceret, til 2016 hvor de første nye bygninger blev taget i brug. Bogen har samme afsæt som PhD-af-handlingen, men er gjort lidt mere læselig ved at reducere det formelle afhandlings-præg. Der er dog stadig tale om et viden-skabeligt forskningsarbejde, som udsprin-ger af mere end ti års løbende undersø-gelser af et af landets mest omtalte og omdiskuterede omdannelsesprojekter.Bogens formål og teoretiske afsætRiesto beskriver bogens primære formål: At undersøge den optik og de forudsæt-66Dels den noget statiske og visuelt foku-serede klassiske Genius Loci-tænkning, over et Heidegger-inspireret syn på ste-det som centrum for den menneskelige oplevelse til en socialkonstruktivistisk til-gang med udgangspunkt i analyser af magt, interesser og sociale processer og ende-lig Rem Koolhaas’ påpegning af, at sted er noget vi skaber, ikke noget som er, med gentrificering som eksempel: Udviklingen uddriver netop stedets specifikke egen-art og indfører en ny. Han argumenterer på denne baggrund for, at stedsidentitet ikke er relevant for fremtidens byer.I de senere år har stedsbegrebet yder-ligere bredt sig ud, men kan betragtes med udgangspunkt i det relationelle. Fx har Henri Lefebvre udviklet forståelsen af sammenhængen mellem praksis og land-skabet, Doreen Massey har beskrevet flows, forbindelser og stedets manglende begrænsning og endelig kan stedsbegre-bet betragtes – som hos Mattew Gandy og Wiliam Cronon - i interaktionen mellem sociale, kulturelle og miljømæssige pro-cesser. Disse teoridannelser fører Riesto til Lefebvres relationelle syn på de åbne rum som et produkt under konstant frem-bringelse i interaktionen mellem materia-let, diskursen og praksis. Denne proces – denne evindelige konflikt – skaber land-skabet og det givne steds særlige karak-ter. Formgivning – fx i forbindelse med omdannelse af et sted – skal således ses som en editerings- eller interventions-proces, snarere end en opfindelse af nyt, da den bliver til i interaktionen med den eksisterende kontekst.gelse i de åbne rum. Samtidig er Riesto også kritisk overfor vinderprojektet fra Entasis’ opfattelse af byliv som er baseret på Jan Gehls opfattelse af veldefinerede byrum og den klassiske europæiske by-model. Dette syn udelukker mere utradi-tionelle byrum som Carlsberggrunden net-op er rig på.Den komplekse relationelle tilgang af-spejles i bogens sammensatte beskrivel-se af de mange faktorer som har bidraget til at give Carlsbergs industrielle landskab form: For eksempel beskrives i den histo-riske gennemgang af udviklingen af Carls-bergs uderum, hvordan gær har bidraget til skabelsen af landskabet gennem beho-vet for kældre, ramper og senere tanke som har været centrale i øllets gærings-proces. Carlsbergområdet er undermine-ret af 11 kilometer kældre som udgør en væsentlig del af fortællingen om virksom-heden og dens produktion. Imidlertid har det været vanskeligt at lade kældrene indgå i omdannelsen af anlægget. I stedet er der blevet anlagt parkeringskældre og vand-reservoirs ved siden af de eksisterende. De omfattende udgravninger skabte en mængde overskudsjord som er blevet udnyttet i udformningen af områdets fine haveanlæg. I områdets sociale liv spillede de stejle græsklædte skrænter som frem-kom, en særlig rolle, da de i udstrakt grad blev brugt som mødesteder i pauserne når vejret var til det. Også transporten af øllet med først hestevogne og siden større og større tankbiler, har formet områdets byplan med store asfaltarealer, overdæk-ninger og bearbejdninger af terrænet. Denne baggrund anvender Svava Riesto i en særlig landskabsbiografisk tilgang til det industrielle anlæg. En dynamisk metode som undersøger, hvorledes landskaber – og her et industrielt anlæg – over tid ud-gør rammerne om menneskers liv ved at de bearbejdes, bruges og interagerer med forskellige grupper og individer. I forlæn-gelse heraf involver hun ikke bare arkitek-ters, entreprenørers eller ingeniørers men også de ansattes forståelse og brug af landskabet. Mere præcist beskrives Carls-berggrunden som et relationelt sted gen-nem en udfoldning af stedets landskabs-biografi: Bakkens historie, den matrikulære historie, den kendte far-søn fejde, de so-ciale spændinger osv. Analyser af anlæggetKapitel tre er helliget Carlsberggrundens pladser og uderum. Hun kritiserer det manglende fokus på disse i kulturarvsun-dersøgelser, designforslag og diskussion-erne om omdannelsen. Og når så ende-lig fx Kulturarvsstyrelsen og Carlsbergs be-skriver uderum i forbindelse med kon-kurrenceprogrammet – så handler det primært om akserne og ikke andre rum-lige organiseringer. Et noget bedaget syn på industrielle anlæg og sandsynligvis en tilgang som er overvintret fra SAVE-syste-mets udgangspunkt i danske historiske købstæder og deres aksiale organisering.Selve SAVE-undersøgelsen af Carlsberg kritiseres for at have for ensidigt fokus på bygninger frem for uderum. Dette har ført til, at der, i overensstemmelse med Carls-berg A/S’ ønsker, er åbnet for tæt bebyg-67Kritik af projekter og processerI Entasis’ vinderprojekt blev områdets kæl-dre set som et vigtigt element – næsten som et udtryk for stedes ånd – og blev anvendt i en klassisk udformning af plan-ens gader og pladser minutiøst følgende henholdsvis kældrene og de underjor-diske gange. Riesto er ret kritisk overfor dette, som hun kalder en retorisk figur, en alt for mekanisk oversættelse af kæl-derplanens struktur. Desuden er der kun efterladt mere eller mindre solitære mo-numenter uden de mange karaktergiven-de rodede og mangfoldige til- og ombyg-ninger, loggiaer, vagthuse og skure. Denne oprensningsproces havde til formål af tydeliggøre historien, men førte reelt til en arkitektur og struktur, som aldrig havde eksisteret i anlægget før. Disse forhold hænger sammen med Entasis’ projekt, der er for klassisk og dermed fremmed overfor en industriel grund, som er struk-tureret efter en industriel rationel logik og indeholder meget forskelligartede bygnin-ger.Riesto kritiserer ligeledes udviklings- og planprocessens tendens til at involvere naboer, borgere og interesserede på for-kerte tidspunkter: Planhøringen (forde-batten) foregik inden man havde haft mu-lighed for at komme ind og se området, og omvendt kom den egentlig offentlige (lokalplan-)debat og kritik først omkring 2015, da mange bygninger var revet ned, store træer fældet og de første højhuse var opført. Denne struktur er en iboende svaghed i det danske plansystem.Sammenfattende kan det siges at for-Fascinationen af bakken udenfor Kø-benhavn og opfattelsen af denne som stedets sjæl ses både hos kunstnere og barokkens kongemagt. Entasis igno-rede omvendt topografien med uhel-dige planmæssige løsninger til følge – hvilket Vogt Landscape så efterfølgende rettede op på. Disse tolkninger af ste-det har konkret betydning for den kon-tinuerlige omformning af stedet.Riesto ser ikke sine undersøgelse som eksakt positivistisk videnskab, men ønsker i stedet at kaste lys på de processer, som former vores omgivelser. Det er således bare endnu et bidrag til det uendelige netværk af tolkninger og gentolkninger.Sammenfattende kan man sige om bo-gen, at den ligger i klar forlængelse af hen-des PhD afhandling og har mange gode refleksioner, samtidig med at tonen er blevet mere kritisk. Den landskabsbiografiske metode frem-står lidt omstændig, men de landskabe-lige og topografiske analyser fører til nye og interessante perspektiver navnlig i kob-lingen med sociale og virksomhedsmæs-sige vinkler.Personligt finder jeg diskussionerne om kulturarvsbegrebet og dets afledte prak-sis og kritikken af vinderforslagets inkli-nation mod den klassiske by på bekost-ning af et industrielt landskabsbegreb for skarpe og forfriskende.Bogen er ikke letlæst og har en stram akademisk disponering af stoffet. Men den er et af de sjældne eksempler på en kritisk detaljeret analyse af et vigtigt byomdan-skellige perspektiver fra forskellige steder fandt sammen i en stærk alliance: Den au-toriserede kulturarvsdiskurs’ fokus på de gamle, storslåede og smukke objekter efter-lod masser af plads til Carlsbergs økono-miske interesser og behov for byggegrunde, hvilket blev understøttet af Entasis’ fortæl-ling om den fortættede klassiske by.Konklusionen er, at den industrielle kulturarv stadig er svagt defineret som kategori – og især er der vanskeligheder ved at håndtere de åbne rum.Hvordan gennemskuer vi de processer, som således skaber landskabet? Riesto finder tre aspekter af landskabets foran-dring fra studiet af Carlsberg: 1. Stridende ideer skaber landskabet. Vogt Landscape havde en ide om naturens rolle i byen, Entasis foretrak den klas-siske urbane plads. Kulturarvsvurderin-gen lagde vægt på andre elementer i området, mens forskellige arkitekter havde fokus på, hvorledes området spillede sammen med den omgivende by. Dette er eksempler på forskellige narrativer og værdier, som udfordrer hinanden. Og forskellige aktører vil være dominerende på forskellige tidspunkter og således sætte deres præg på om-dannelsen.2. Mennesker skaber landskabet sammen med andre aktører. Både vandet og gæ-ren er eksempler på dette, men også selve det givne landskab – fx Valby Bakke osv.3. De indlejrede kulturelle forestillinger ud-gør en kraft i skabelsen af landskabet. 68nelsesprojekt helt fra dag et, og fortjener en større udbredelse. Men man kunne der-for håbe på en mindre detaljerig og knapt så teoretisk bearbejdning, som kunne nå en bredere kreds, for Riesto har en unik position i sin fortløbende analyse af Carls-bergs omdannelse lige fra starten.Thomas Birket-Smithaldrig før. Danmark er, som det fremgår af bogens bagsidetekst, ”et land i tekno-logiens klør”, hvor værdier er noget, vi er i gang med at downloade fra USA. Der er derfor behov for en modstandsbevægelse og et opgør med tech-branchen, og for-fatteren beskriver sin deltagelse i et møde arrangeret af Thomas Madsen-Mygdal, fordi ”vi lever i en verden, hvor teknologi op-sluger vores samfund, etik og selve vores eksistens” (s. 11). Mødet skal munde ud i The Copenhagen Catalog, en slags etisk guidebog for teknologibranchen, der skal være med til at sætte en bedre retning for fremtidens samfund og undgå den dystopi, bogen ellers ridser op.I kapitel 2 handler det om, hvordan Danmark blev en forstad til Silicon Valley, og hvordan teknologien har fået magt over danskerne i en sådan grad, at vi ifølge forfatteren er blevet teknoseksuelle. Vi bliver præsenteret for, hvad der næsten fremstår som djævlen selv – de store tech-virksomheder som Google og Apple – og den danske forkærlighed for ordet disruption hudflettes. Forfatteren kritise-rer i den forbindelse Lars Løkke Rasmus-sens deterministiske opfattelse af, at dis-ruption (hvad det så end betyder) er noget, der bare sker, og som det gælder om at få det bedste ud af. Et fremtidstog, man kan springe på eller blive kørt ned af. Men desværre undgår forfatteren i sin bog ikke helt selv den deterministiske fælde.I kapitel 3 præsenteres læseren for Singularity University og de mange dan-skere, der hos organisationen har været på kursus i, hvordan verden vil ændre sig Markus Bernsen: Danmark disruptet – tro, håb og tech-giganter. Gyldendal Business 2019, 213 s., uden illustrationer, ISBN 9788702270884”Ulven kommer” er en teknologihistorisk klassiker, og i bogen Danmark disruptet gentages den i ny forklædning med de sædvanlige overtoner af teknologisk deter-minisme. Forfatteren er Markus Bernsen, der som journalist i et årti har skrevet om teknologi og samfund samt bidraget til bøger om den danske magtelite. I sin nye bog beskriver han tech-giganternes magt og indflydelse i Danmark i en række ka-pitler, hvor vi følger ham rundt i Danmark og USA og får et indblik i den nyeste ud-vikling i tech-miljøet og forfatterens hold-ning til den omsiggribende digitalisering.I indledningskapitlet får vi at vide, at en hel generation af danskere tilsyneladende er faret vild i deres mobiltelefoner, ”som var de hypnotiseret af en fjern og frem-med magt, hvilket måske er nøjagtig, hvad de er” (s. 9). Og det gælder i øvrigt også staten, der er teknologibegejstret som 69

Biography of an Industrial Landscape. Carlsberg’s Urban Spaces retold

https://tidsskrift.dk/fabrikogbolig/article/download/128280/174443

Biography of an Industrial Landscape. Carlsberg’s Urban Spaces retold

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)