Kyvsgaard, Britta

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

100 års nordisk kriminalpolitikIndlæg ved Svensk Kriminalistforenings 100-års jubilæumA f Britta Kyvsgaard1AbstractThis brief presentation identifies three politically-distinct periods within the last 100 years o f  Nordic penal policy. The first was a period o f  reform and optimism regarding possibilities fo r  »curing« offenders. The second was a period o f  disap­pointment as the hopes fo r  treatment were unfulfilled. At the same time, however, alternatives to the old sanctions, especially prison, were being promoted. The third period emerged in the last couple o f  decades as penal policy became in­creasingly politicized and popularized. Three periods can also be seen in regard to research and Nordic cooperation. The presentation ends by identifying themost important advances and setbacks in criminal policy during the last WO *years.IntroduktionTusind tak for indbydelsen til at komme her i dag og være med om at fejre den svenske kriminalistforenings 100 års dag.Nu er der et lille  problem ved at invitere nogen fra Danmark, hvor vi har en slags lillebror- eller i dette tilfælde måske snarere et lillesøsterkompleks i forhold til svenskerne. For at kompensere for det driller vi gerne svenskerne lidt. Derfor kan jeg ikke lade være med at påpege, at den svenske krim inalistforening jo  var noget sen på den! Der skulle gå nærved 20 år fra etableringen a f den norske kri­minalistforening og 12 år fra stiftelsen a f den danske, før noget skete i Sverige.Hvorfor var I så sene med at komme i gang? Det spørgsmål finder man svaret på i den internationale kriminalistforenings 25-års jubilæumsskrift. I det skriver den daværende professor ved Stockholms Högskola, N ils Stjemberg, at Sverige »længe stod tilbage på strafferettens område«. Men som Stjemberg skriver, så kom der i begyndelsen a f 1900-tallet en række lovændringer om bl.a. tvangsop­dragelse a f unge forbrydere, hvilket skyldtes, at nogle mænd var blevet påvirketTitle in English: One Hundred Years o f  Nordic Penal Policy.128100 års nordisk kriminalpolitika f den internationale krim inalistforening og a f den moderne psykiatri, repræsente­ret ved professor Johan C W  Thyrén.Det var disse moderne mænd, der stod bag etableringen a f den svenske krim i­nalistforening i 1911.Hvorfor nordiske kriminalistforeninger?Men hvad lå egentlig bag fremkomsten a f de nordiske kriminalistforinger? Svaret er ret så enkelt: Det var behovet for og ønsket om reformer på strafferettens om­råde. A t det behov fandtes, er nok lettere at forstå, hvis man forsøger at forestille sig, hvordan verden så ud på dengang.Det var en krim inalpolitisk verden, som var stærkt præget a f den klassiske strafferet med dens tydeligt udmålte straffe. Straffeloven gav svar på, hvilken straf en førstegangstyv skulle få, hvilken han skulle få, når han kom igen anden gang, hvilken tredje gang osv. Domstolenes muligheder for at variere straffast­sættelsen var små. Det var muligt at differentiere lidt med hensyn til fængsels­straffens form: Man kunne vælge mellem enrumsafsoning, strafarbejde eller van­lig  afsoning. Men betinget dom, særlige tiltag til de unge eller til de mentalt syge eller handicappede lovovertrædere var ikke en mulighed.I den verden så dommerne og andre krim inalister de samme forbrydere kom­me igen og igen. De følte sig magtesløse i forhold til de uforbederlige, som de ik­ke kunne fastholde. De følte sig magtesløse i forhold til de psykisk syge, som ik­ke hørte hjemme i fængsler. Og de følte sig magtesløse i forhold til de unge lov­overtrædere, som havde et rehabiliteringspotentiale, men som risikerede at blive forråede i et fængselssystem uden rehabiliteringstiltag og uden et uddannet per­sonale.Ønsket om forandring opstod a f den frustration, som denne fastlåste situation indebar.Perioder i kriminalpolitikkenSet over de seneste 100 år kan der groft skelnes mellem tre perioder i krim inalpo­litikken:• Reform og optimisme. Det er de ord, der kan beskrive den første tid, som af eftertiden er blevet kaldt den behandlingsideologiske æra. Kodeordet for de mange forandringer, der skete i begyndelsen a f 1900-tallet, var øget effektivi­tet, mulighed for at mindske tilbagefaldskriminaliteten og dermed øge sam- fundsvæmet. Det er værd at bide mærke i, at kodeordet ikke bare var humani­tet. 1 de gamle skrifter og diskussioner i kriminalistforeningeme ser man en129Britta Kyvsgaardklar afstandstagen fra ufunderet humanitet. Krav om strenghed fremhæves gang på gang, men strengheden skulle så at sige anvendes på en mere effektiv og differentieret måde, så at de uforbederlige blev fastholdt i fængslerne -  og gerne i længere tid -  mens de, der fortsat mentes at kunne reformeres, skulle behandles og gives anden forsorg.• Skuffelse, nye retninger og alternativer -  er de ord, der nok bedst kan betegne perioden fra slutningen a f 1950eme og frem til 1990eme. Det var skuffelse, fordi de nye tidsubestemte sanktioner ikke havde indfriet forventninger. Ikke mindst i 1960erne blev der fremført megen kritik mod dem, dog ikke alene ud fra et effektivitetshensyn, men i nok så høj grad ud fra et humanitets- og rets­sikkerhedsmæssigt hensyn. Det, der kom til at erstatte behandlingsideolgien, blev -  i hvert fald i Sverige -  nyklassicismen. Perioden indebar im idlertid ikke bare kritik a f de tidsubestemte straffe, men også a f fængselsstraffen generelt. Den blev anvendt i for stort et omfang og var til mere skade end gavn, lød kri­tikken, der blev bakket op a f forskningen. Dette affødte nogle af- og nedkri- minaliseringer og førte til, at nye alternativer til fængselsstraf blev introduce­ret.• Demokratisering og popularisering a f  kriminalpolitikken. Det er de ord, der efter min mening bedst karakteriserer tiden efter 1990. Politikerne har overta­get den rolle, som den liberale elite havde før i tiden. Det var en elite, som en­ten var identisk med eller rekrutteredes blandt kriminalistforeningemes med­lemmer. En a f elitens mænd var den tidligere direktør for den danske krim i­nalforsorg, Lars Nordskov Nielsen, der fortæller følgende om datidens indfly­delse på kriminalpolitikken: »Da jeg i 1968 på fængselsvæsenets vegne skulle sige farvel til K. Axel Nielsen og goddag til Knud Thestrup forsikrede de samstemmende, at dette justitsministerskifte v ille  vise sig betydningsløst for kriminalforsorgen, for krim inalpolitikken var noget, der blev ført på rent sag­ligt grundlag og på saglig måde, og således hævet over partipolitikken.« (N iel­sen 1999 s. 276). Ved samme lejlighed, hvilket var ved den danske krimina­listforenings 100-års jubilæum i 1999, understregede Lars Nordskov Nielsen, at de første 100 år ikke havde budt på mange nykriminaliseringer. Det v il man vel næppe skrive under på i dag, hvor de seneste par decennier har budt på så­vel strafskærpelser som nykriminaliseringer.Perioder i kriminologienParallelt med disse krim inalpolitiske perioder kan man se tre perioder for de kri­minologiske idéer og emner, der har optaget kriminalisterne og krim inalpolitik­ken:130100 års nordisk kriminalpolitikKroppen, deformiteterne, psyken og de »åndelige undermålere« -  det er nogle a f de emner, man ofte støder på, når man læser de gamle skrifter. Meget a f det, man for 100 år siden talte om, forekommer i dag ganske mærkværdigt, og omtaltes -  vurderet ud fra nutidens målestok -  på en stærkt stigmatiserende måde: »Imbecile undermålere« og »åndelige undermålere« er begreber, der indgår i datidens diskussioner. Dertil kommer stor fokus på et emne som seni­litet som årsag til kriminalitet, hvilket også i dag synes besynderligt. Man er ikke i tvivl om, at datiden havde en stærk tiltro til devisen: En sund sjæl i en sund krop. I Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen -  en a f forgængerne til Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab -  kunne man i 1911 finde en plan­che med gengivelse a f en række gymnastiske øvelser for indsatte sammen med nøje anbefalinger til, hvor mange gange de enkelte øvelser skulle udføres. Og i den periode fremkom også idéer, der ikke var så tjeme fra dem, der sene­re blev udtrykt i Tyskland. Allerede i 1930 fremhævede den indflydelsesrige svenske psykiater, O lo f Kinberg, betydningen av sterilisation a f lovovertræde­re -  noget han anså som det allervigtigste tiltag for at undgå »försämring af folkstammen« (Nelson 1986). Generelt var det en tid, som var præget a f tan­ker om problemer med en udisciplineret underklasse og den risiko, det indebar for samfundet og samfundsbeskyttelsen. Forskning var der ikke meget af, men man havde en vældig stærk tiltro til, at den forskning, der skulle komme, v ille kunne pege på effektive tiltag i hver enkelt sag og over for hver enkelt lov­overtræder.Sociologiske/socialpsykologiske temaer. Fra 1960erne blev sociologien mere dominerende i den nordiske krim inologi. Der blev udarbejdet ungdoms­kriminalitetsudredninger. Og der blev sat fokus på samfundsinstitutionerne og deres betydning for kriminalitet. Fængslet som kriminalitetsgenererende insti­tution blev et vigtigt emne. Den forskning som svenskerne Bengt Börjeson og U lla  V. Bondeson gennemførte vedrørende den negative effekt a f fængsels­straffen fik  stor betydning for diskussionerne om alternativer til fængselsstraf. Genkomst a f  det psykiatriske/psykologiske perspektiv. 1 dag retter vi os igen mere mod individet -  mod psykiske problemer, A D H D  og individuelle risiko­faktorer. Efter min vurdering findes der i dag en ny, stor tiltro til, at forsknin­gen v il kunne pege præcis på, hvordan vi skal løse kriminalitetsproblemet -  ikke mindst gennem forskning i risikofaktorer. Dermed kan man sige, at vi er gået lidt i ring i de sidste 100 år -  eller at vi idémæssigt er ved at være der, hvor vi begyndte.Britta KyvsgaardNordisk samarbejdeDer er endnu et område, hvor der kan spores tre særskilte perioder, nemlig detnordiske samarbejde.• Den spæde begyndelse. Ganske tidligt var der et samarbejde inden for den in­ternationale krim inalistforening (dannet i 1888). Det var ikke mindst den store svenske kriminalist, Karl Schlyter, som promoverede det nordiske samarbejde både internt og i forhold til verden omkring os. Da man i 1936 kunne fejre den svenske kriminalistforenings første 25 år, havde netop Schlyter inviteret nor­diske kolleger for at drøfte et udbygget nordisk samarbejde. Det var det, der resulterede i Nordisk Krim inalistisk Årsbok og de nordiske kriminalistmøder. Som tak for Schlyters indbydelse sagde den daværende norske rigsadvokat, Håkan Sund: »V i ser i innbydelsen til oss ikke bare et utslag av tradisjonel svensk gjestfrihet, men betrakter den også som et vidnesbyrd om at svenske menn nærer et levende ønske om å v ille  fremme nyttig samarbejde og samfor- ståelse mellem de nordiske folk.« (Sund, 1936, s. 36).• Institutionalisering a f  samarbejdet. Det nordiske samarbejde blev institutiona­liseret i 1960erne, hvor de nordiske justitsministerier stod bag etableringen a f Nordisk straffråttskomité i 1960 og to år senere Nordisk Samarbejdsråd for Krim inologi. Nordisk straffråttskomité har haft stor betydning for en vis har­monisering a f de nordiske straffelove, mens Nordisk Samarbejdsråd for K ri­m inologi har været med til at skabe et betydeligt forskernetværk og har sikret nordisk komparativ forskning.• Afvikling a f  samarbejdet? Fra begyndelsen a f 1990erne og efter de fleste nor­diske lande er blevet medlemmer af EU, har det nordiske samarbejde været af­tagende. Den nordiske strafferetskomité er afgået ved døden -  uden at noget større begravelsesritual har fundet sted. Jeg er usikker på, om der -  som er­statning herfor -  fortsat findes en nordisk embedsmandskomité. Og jeg er usikker på, om Nordisk Samarbejdsråd for Krim inologi fortsat v il komme til at eksistere.2 Især Sverige forekommer i dag mere bredt internationalt end nordisk orienteret. Der bør være plads til begge dele, for det nordiske forsk­ningssamarbejde er både nyttigt og berigende. V i har en større ensartethed og en bredere fælles basis og dermed god grobund for komparativ forskning, end tilfældet er med lande som f.eks. USA. Men de svenske mænd -  og kvinder -  har måske ikke længere det levende ønske om nordisk samarbejde, som Hå­kan Sund fremhævede i 1936.132100 års nordisk kriminalpolitikHvad har vi opnået?Hvad har så de sidste 100 års krim inalpolitik bragt med sig a f tiltag, som også har en betydning i nutiden?Hvis vi ser på sanktionspolitikken, så må de væsentligste nye tiltag vel være:• Betinget dom• Prøveløsladelse• Samfundstjeneste og andre alternativer til fængselsstraf• Nye sanktioner til unge lovovertrædereHvis vi ser på kriminalforsorgs- eller straffuldbyrdelsespolitikken, så har vi fået:• Åbne institutioner• Særlige sikrede institutionsafsnit til »varstingar«, negativt stærke fanger m.v.• Et uddannet personale på institutionerne• Normalisering a f strafafsoningen• Flere kontroltiltag såsom urinprøver og scanning a f fanger og besøgende• En række behandlingsprogrammer• Den elektroniske fodlænke og andre muligheder for alternativ afsoningSammenfattende har vi gennem de seneste 100 år fået en mangfoldighed -  en stor diversitet -  med hensyn til typer a f sanktioner og med hensyn til, på hvilken må­de straffen kan afsones eller afvikles. Fængselsstraffen har ikke mere den domi­nerende rolle, som den tidligere havde. Mulighederne for en individuel tilpasning a f sanktionen og a f strafafsoningen er dermed øget betydeligt. Det samme har dermed selvklart de skønsmæssige beføjelser.Lad mig også pege på nye persongrupper -  eller snarere perspektiver -  der er tilkommet under især de seneste decennier, og som er med til at påvirke og forme kriminalpolitikken.Det ene perspektiv er genusperspektivet. Jeg har med tiden lært mig, at i Sve­rige går det ikke at holde et oplæg eller at forske uden at inkludere genusperspek­tivet. A t det forholder sig sådan skyldes givetvis den stærke kvindebevægelse, der er i Sverige, hvilket også har givet et krim inalpolitiske aftryk. Kvindebevægelsen har været med til at sætte fokus på ofrenes situation og har dermed haft stor be­tydning for opkomsten a f en ganske magtfuld offerbevægelse i Sverige. Kort ud­trykt er det et forhold, der skaber nogen krim inalpolitisk ambivalens.Et andet perspektiv, som man som forsker i Sverige skal inkludere, er etnici- tetsperspektivet. I modsætning til genusperspektivet angår dette perspektiv sjæl-133Britta Kyvsgaarddent offeret, men stort set alene gerningsmanden. Den krim inalpolitiske betyd­ning a f etnicitetsperspektivet er nyere i Sverige end i Danmark, hvor krav om strafskærpelser nok i en vis grad kan kobles sammen med den overrepræsentation a f etniske minoriteter, der ses blandt de dømte.Hvad har vi mistet?Har man set på, hvad der -  på godt og ind imellem også på ondt -  er opnået kri­m inalpolitisk de seneste 100 år, bør man vel også kommentere, hvad der er gået tabt.Set ud fra en kriminalists synsvinkel er svaret på dette spørgsmål kort og godt: Magt! Den overordentlig store magt og indflydelse, de krim inalistiske foreninger havde i det 20. århundrede, er borte. Den demokratisering, der er sket på det kri­m inalpolitiske område, har betydet, at den liberale elite, der før i tiden formede krim inalpolitikken, nu er henvist til kulissen. Krim inalpolitikken formes nu ikke længere på kun et sagligt og fagligt grundlag, men den indgår også i værdi­kampen mellem de politiske partier.Hvis vi v il have demokrati, må vi også acceptere, at de politisk valgte deltager i den krim inalpolitiske debat og udvikling. Sådan udtrykte Lars Nordskov N ie l­sen det ved den danske søsterforeningens 100 års jubilæum. Men han tilføjede, at der sikkert er nogen, der ikke bryder sig om den udvikling.Og det er så her vi står efter 100 år. Nostalgisk tilbageskuende på en tid med mere indflydelse. V i står med kriminalistforeninger, som risikerer at hensygne og blive det, som I i Sverige så smukt kalder Jorgubbade\Det ironiske er, at der i den nuværende situation mere end nogensinde er be­hov for kriminalistforeningerne og den krim inalpolitisk debat, de kan være med til at fremme. Demokratiseringen har vist krim inalpolitikkens sårbarhed og skrø­belighed. Det er mit håb, at de nordiske kriminalistforeninger v il gå i brechen for en krim inalpolitisk debat om de mange problematiske konsekvenser a f en popula­risering af kriminalpolitikken.Noter1. Forskningschef, dr. jur. et mag.art. Ansat i Justitsministeriet, hvor hun står for de doku­mentations- og forskningsopgaver, ministeriet far.2. Det er senere blevet bekræftet, at det svenske justitsministerium ikke længere vil deltage i det nordiske samarbejde i form a f at bidrage økonomisk til Nordisk Samarbejdsråd for Krim inologi. Det er uklart, hvad begrundelsen herfor er.134100 års nordisk kriminalpolitikAnvendt litteraturPeter Garde: Dansk Kriminalistforening 1899 til 1999. Særnummer a f Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 1999.Alvar Nelson: Svenska kriminalisttbrerningen 1911-1986 i ett nordiskt perspektiv. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1986.Lars Nordskov Nielsen: Bølger i den danske krim inalpolitiske udvikling. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1999.Håkan Sund: Indlæg i forbindelse med »Förhandlingar vid svenska kriminalistforeningens och foreningen Sveriges hovrättsdomares gemensamma möte i Stockholm den 13 april 1936«. Nordisk Krim inalistisk Årsbok, 1936.Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen, årgang 1810 og 1811 Nordisk Tidsskrift for Strafferet, årgang 1813 og 1814135

100 års nordisk kriminalpolitik. Indlæg ved Svensk Kriminalistforenings 100-års jubilæum.

https://tidsskrift.dk/NTfK/article/download/71792/103753

100 års nordisk kriminalpolitik. Indlæg ved Svensk Kriminalistforenings 100-års jubilæum.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)