Arffmann, provst, Leif

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Kirkegården er for alle. Det er gentagne gange slået fast i den kirkelige lovgivning og i administrationen af begravel-sesvæsenet og kirkegårdene i Danmark. Det er emblematisk udtrykt i Kirkeministeriets vejledning ”Kirkegården – begra-velsesplads for alle” fra 1996. Her var fokuspunktet kirke-gården som begravelsesplads også for ikke-medlemmer af folkekirken. Men denne tanke, at kirkegården er for alle, kommer også klart til udtryk i lov om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde § 16, hvor det hedder: ”Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må ikke henlægges til en sær-lig afdeling på kirkegården.” Når det præciseres, at det ikke skal være synligt, hvor de ubemidlede er begravede, er det en reaktion på tidligere tiders praksis. Ordet ”Fattigjord” betegner ifølge Ordbog over det danske Sprog just ”en del af en kirkegaard, hvor der vederlagsfrit anvises ubemidlede begravelsesplads”. Der kan også henvises til f. eks. kirkegården rundt om Vejles eneste kirke indtil 1907. Kirkegården var inddelt i forskellige typer jord, fra 1ste klasses jord til fattigjord, som det er beskrevet på følgende vis: ”Længst mod Øst laa Hospitals – og Fattig-jorden, hvori begravedes uden Vederlag Hospitalslemmer og de, som udi Byens fattiges Tal virkelig ere indskrevne, men ellers ingen under hvad Paaskud være kunde”.1Kirkeministeriet forklarer, hvad der er op, og hvad der er nedGennem det 20. århundrede sker der en udvikling, hvor vi kan begynde at tale om en ”demokratisk” kirkegård, hvor der er lige ret for alle til at blive begravet, og hvor standsfor-10Fattigjord – er der ingen, der vil betale?Overvejelser vedrørende betaling for ubemidledes gravsted Af Leif ArffmannProvst i Vejle Provsti 369616_Aarsskrift_2016.indd   10 03/01/17   10.57skelle kan blive udvisket. Dette er i smuk overensstemmelse med tanken om, at i døden er vi alle lige, ja over for Vor Her-re er vi endda også alle lige. Derfor er den omtalte paragraf i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde også en tydelig stadfæstelse af denne udvikling. I de seneste år er der imidlertid opstået fornyet interesse for dette område. For der er forskel på, hvor mange penge, vi hver for sig kan og vil anvende på begravelse. Og der er mennesker, der har vanskeligt ved at betale for begravelse og gravsted. Ja, der er mennesker, der er ganske ubemidlede. Naturligt nok rejser spørgsmålet sig: Hvordan er det nu lige, at dette område bliver administreret? Kirkeministeriet udar-bejdede i oktober 2014 derfor et notat om, hvorledes betaling for ubemidledes gravsted skulle opfattes.Det hedder i dette notat: ”Den kirkelige lovgivning tager ikke stilling til, hvornår en afdød person må anses for at være ubemidlet. I betænkning nr. 688/1973 vedrørende revi-sion af begravelsesloven og ligbrændingsloven, p.17, note 11 fremgår: ”I kirkeministeriets skrivelser af 4. august 1936 og 3. maj 1954 er det udtalt, at afgørelsen af om en afdød per-son må anses for ubemidlet, beror på et skøn over samtlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, men at der, når de kommunale myndigheder har skønnet, at den pågældende var ubemidlet, og begravelsen derfor sker med tilskud fra kommunen, jf. nedenfor, efter ministeriets formening ikke fra kirkegårdsbestyrelsens side vil kunne rejses indsigelse mod at stille frijord til rådighed.” Endvidere fremgår følgende af noten: ”Der påhviler ikke kirken pligt til uden vederlag at foretage plantning på gravstederne og ej heller anden vedli-geholdelse af gravstederne, end at holde dem ryddeliggjort for ukrudt og udlagt med grus eller græs”.Det ser således ud til, at vi meget let kan bevæge os ind i en gråzone. Kan vi så alligevel ikke godt se, hvem der ligger begravet hvor?  Der bliver tale om tydelige forskelle. For når den gratis begravelse ikke ledsages af gratis beplantning, så er vi vel lige vidt? I Kirkeministeriets notat sammenfattes det således: ”Ube-midlede kan få et gravsted stillet til rådighed uden vederlag. Det indebærer, at kirkegården ikke kan kræve betaling for erhvervelsen af gravstedet... Adgangen til at få et gravsted stillet vederlagsfrit til rådighed omfatter alene udlægningen af gravstedet. Andre ydelser i tilknytning til begravelsen som 11369616_Aarsskrift_2016.indd   11 03/01/17   10.57gravning og tilkastning er ikke omfattet af bestemmelsen. Det beror på den enkelte kirkegårds takstfastsættelse, om der ydes tilskud til gravning og tilkastning, for så vidt angår medlemmer af folkekirken. Kremering er heller ikke omfattet af bestemmelsen om ubemidledes adgang til at få et gravsted udlagt uden vederlag. For så vidt angår taksterne for folke-kirkeligt bestyrede krematorier, kan det være besluttet, at der ydes tilskud til medlemmer af folkekirken …. Renholdelse og vedligeholdelse af gravsted skal der altid betales for, og der kan ikke ydes tilskud til medlemmer af folkekirken”.Spørgsmålet er så, om den lokale kirkegård også kan bestem-me, at der uden verdelag skal foretages beplantning på kir-kegårdens gravsteder. Eller er det i virkeligheden nogle helt andre, der skal betale? Reglerne for, hvem der skal betale for erhvervelse og vedligeholdelse af grav-steder for ubemidlede, er uklare. Det er således ikke éntydigt, om en ubemidlet kan få et frodigt gravsted som dette.Foto: Mette Fauerskov.12369616_Aarsskrift_2016.indd   12 03/01/17   10.57GIAS Centret aktionererDen 10. december 2015 blev der fra GIAS Center Aarhus iværksat en undersøgelse af, hvorvidt kommunerne betalte for ubemidledes grave og disses gravstedsvedligeholdelse i det tilfælde, hvor den er obligatorisk. GIAS Centret gjorde i henvendelse til landets provster bl.a. følgende gældende: ”Når afdøde dør, og der ingen penge er i dødsboet, udlægger skifteretten ofte boet til kommunen. Kommunen er herefter forpligtet til at betale for samtlige begravelsesomkostninger, herunder bl.a. køb og anlæg af gravsted, gravsten og vedli-geholdelse af gravstedet i fredningsperioden. I disse tilfælde vil der være mulighed for, at selve erhvervelsen af gravste-det sker uden udgift for kommunen, jf. § 16 i lov om folkekir-kens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter der altid skal være adgang for ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag. Bestemmelsen i § 16 vedrører kun selve erhvervel-sen og fritager ikke gravstedsejeren (kommunen) for at betale for en obligatorisk vedligeholdelse på det valgte gravsted. GIAS Centret har i flere sager om boudlæg oplevet, at kom-muner ikke betaler for den obligatoriske gravstedsvedlige-holdelse. Efter aftale med Kirkeministeriet er GIAS Centret ved at afklare problemets omfang.” Derfor ville GIAS Centret således gerne vide, om det var muligt at sige noget om, hvorvidt kommunerne rent faktisk betaler for erhvervelse og vedligeholdelse. De indkomne svar fra landets provstier blev samlet sammen. Der var tydelige forskelle i praksis fra provsti til provsti og dermed fra kom-mune til kommune.Resultatet af undersøgelsen er nu sendt til Kirkeministeriet med en opfordring til, at der udsendes fælles vejledning for reglerne på området til alle menighedsråd, provstier, stifter og kommuner i landet. GIAS Centret har anmodet Kirkemi-nisteriet om at indkalde Kommunernes Landsforening til en dialog, sådan at der kan findes en løsning på problemstillin-gen. Det afgørende i denne sag er, at der kan indgås en prak-tisk aftale, om hvem der betaler. Dette kan kun hilses velkommen. Vi har i Danmark en tradi-tion for, at just kirkegården danner ramme også om en fælles forståelse af lige vilkår i døden. Det vil derfor være særdeles langt væk fra denne tradition, dersom flere parter skal forsø-ge at få alle andre til at betale. 13Noter1 C.V. Petersen (red.), Vejle Bys Historie, 1927.369616_Aarsskrift_2016.indd   13 03/01/17   10.57

Fattigjord – er der ingen, der vil betale? Overvejelser vedrørende betaling for ubemidledes gravsted

https://tidsskrift.dk/kirkegaardskultur/article/download/126818/173176

Fattigjord – er der ingen, der vil betale? Overvejelser vedrørende betaling for ubemidledes gravsted

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)