Da AIDS-sygdommen spredte sig i 1980’erne, blev Vesten mindet om tidligere epidemier. Da lungesygdommen SARS fik verdens bevågenhed i 2003, blev vi igen mindet om, at epidemier altid har hjemsøgt mennesket, når det lever i tætbefolkede områder, hvor smitten kan vandre uhindret fra det ene menneske til det andet

Skydsgaard, Morten Arnika

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Da AIDS-sygdommen spredte sig i 1980’erne, blev Vesten mindet om tidli-gere epidemier. Da lungesygdommen SARS fi k verdens bevågenhed i 2003, blev vi igen mindet om, at epidemier altid har hjemsøgt mennesket, når det lever i tætbefolkede områder, hvor smitt en kan vandre uhindret fra det ene menneske til det andet.Pestmandens moderne partnerSet fra et medicinhistorisk synspunkt mulig-gjorde SARS-epidemien, at museet kunne aktualisere vores relativt ydmyge udstilling om epidemierne igennem tiderne. Den så-kaldte “pestmand” skulle helt konkret per-spektiveres ved hjælp af en nutidig epide-milæge, en “SARS-mand”. Skejby Sygehus donerede dragten, som nu beklæder en man-nequin af gips lavet af medarbejderne Lars Nibe og Niels Bjerre – som altid med værk-stedets kompetente hjælp. Jeg må bekende, at pestmanden ikke vak-te min begejstring, da jeg begyndte som in-spektør på Steno Museet for et par år siden. Jeg var ikke tilfreds med, at pestmanden var en reproduktion af en italiensk dragt, som aldrig var blevet benyttet i Danmark.  Efterhånden blev min holdning ændret, da pestmanden tydeligvis fascinerede mange af vores gæster, ikke mindst børn. Pestmanden personifi cerede den uhygge, som mange sik-kert føler, når han eller hun hører om den sor-te døds hærgen i tidligere tider, hvor lands-byer blev lagt øde og større landområder halveret i indbyggertal. Pestens betydning er svær at fatte for et nutidsmenneske, der ikke har kendt til naturkatastrofer af sådan et omfang. Pestmanden viste derfor sin be-rettigelse i samlingen. Derfor måtte vi gøre en dyd ud af nødvendigheden og give ham en moderne partner.Slipstrømmen af SARSSARS-epidemien affødte en mindre indsam-ling af genstande, som skulle udstilles i en montre mellem de to epidemifi gurer. I før-ste omgang fi k vi masker, beskyttelsesbril-ler, handsker og en turistbrochure “Tips on SARS” fra SAS og Den danske Ambassade i Beijing. Det var interessant at se, hvorledes det omgivende samfund blev ændret i slipstrøm-men fra SARS og de nyhedssøgende jour-nalister. Sygdommen påvirkede modeska-bere, kunstnere, forretningsmænd og børns leg. Tøjdesigneren Dorian Ho fra Hong Kong Historien om SARS-mandenSars-brudepar! (Foto: Hanne Teglhus)8STENOMUSENfi k stor omtale i aviserne, da han præsente-rede elegante perlebesatte mundbind ved et modeshow under epidemien. Asiatiske sko-lebørns kunstværker om SARS indgik i en kunstudstilling i København. I medierne kunne man se billeder af kinesiske legetøjs-handlere, som solgte dukker med mundbind under epidemien. Man kunne også læse, at kinesiske børn legede “karantæne” i skolen. SARS’s vekselvirkning med samfundet æn-drede vores fokus på sygdommen, som plud-selig muliggjorde en lidt bredere kulturhi-storie end forventet. Og samtidig slog det én, at børnene i Beijing naturligvis var påvirket af, at far og mor og de selv bar mundbind, lige som man tager vanter på om vinteren. Det var også overraskende, hvor meget merchandise SARS affødte. På internettet fandt vi hjemmesider, som solgte alt fra mad-kasser, rygsække, og krus til t-shirt, kasket-ter og trusser påtrykt forskellige SARS-one-liners, eksempelvis “got SARS?”. Således påvirkede indsamlingen vores udstilling af SARS-manden, som fi k følgeskab af en ki-nesisk barbiedukke med mundbind samt et krus med gode råd om SARS-forebyggel-se.Ingen desmerkatVi ville også indsamle en desmerkat. Katten er en kinesisk delikatesse og en mulig årsag til epidemien, men det lykkedes ikke at få fat i en. Vi drømte længe om at have dyret stående neden for SARS-manden, ligesom rotterne smyger sig langs pestlægens kap-pe. Vi kontaktede forgæves naturhistoriske museer i Danmark og Kina, annoncerede på konservatorhjemmesider og forespurg-te om eventuelle beslaglagte desmerkatte i den danske told.Set i bakspejletHvor megen lighed er der så mellem den hi-storiske pest og den nutidige SARS? Set i bakspejlet blev SARS en langt mindre sund-hedskatastrofe end frygtet. Frygten for den farlige epidemi, som ville sprede sig i Vesten som pesten, var imidlertid tilstede i de før-te måneder af epidemien. Sygdommens be-tydelige dødelighed og dens lidt mystiske smittemåde øgede også frygten for den. Endelig benyttede man en række “gode, gamle” bekæmpelsesmetoder, som allere-de viste deres værd under pesten. Smittede patienter blev isoleret og rejseaktiviteten til og fra epidemiområderne blev minimeret.SARS-beskyttelsesdragten er doneret af Infektionsmedi-cinsk Afdeling, Skejby Sygehus. (Foto: Hanne Tegl-hus)9STENOMUSENKinesisk barbiedukke med mundbind og et krus med gode råd om SARS-forebyggelse. (Foto: Hanne Teglhus)Samtidig blev fl ere moderne foranstaltninger taget i brug. Nu skulle man jo unægtelig tro, at de våde juli og august måneder ville udmønte sig i et højt besøgstal på museet, men det har ikke været tilfæl-det. 3262 gæster har besøgt museet i de to sommermå-neder, og det er det laveste Sommer på Steno Museetbesøgstal i museets historie. Hvad der har været årsagen til dårlige besøgstal, kan der jo kun gisnes om, men en af forklaringerne kan være, at museet i år ikke har haft et specielt sommerferietilbud til børn. Det tager vi revanche for i efterårsferien. Der vil være et sjovt og spændende bør-nearrangement i forbindelse med den nye særudstilling Fra land til kort, der netop åbner op til ferien. btIdentifi kation af den særlige SARS Coronavirus foregik på moderne laboratorier, hvil-ket betød, at SARS blev den hurtigst “opklarede” epide-mi nogensinde. Information og advarsler om epidemien formidledes hurtigt til hele verden ved hjælp af fjern-syn, radio og aviser.  Endelig koordineredes he-le indsatsen via verdenssund-hedsorganisationen WHO, som gik ind og fi k fremtvun-get åbenhed omkring syg-dommens opståen, spredning og farlighed. Der er næppe tvivl om, at SARS kunne være blevet mere omfatten-de, hvis ikke det internatio-nale samfund havde samar-bejdet verden over. SARS blev ingen moder-ne pestsygdom, men den vi-ste, hvor sårbart det globa-le samfund er. Således er SARS næppe den sidste epi-demi – i Vesten og på Steno Museet.  ms10STENOMUSEN

Historien om SARS-manden

https://tidsskrift.dk/stenomusen/article/download/120161/167781

Historien om SARS-manden

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)