Ekstrand, Kim

Twetman, Svante

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetArgininholdig fluoridtandpasta - et oral præbiotika med cariesforebyggende potentialeEkstrand, Kim; Twetman, SvantePublished in:TandlaegebladetPublication date:2017Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Ekstrand, K., & Twetman, S. (2017). Argininholdig fluoridtandpasta - et oral præbiotika med cariesforebyggendepotentiale. Tandlaegebladet, 121(7), 402-405. [1358].Download date: 03. Feb. 2020TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7| 402 |VIDENSKAB & KLINIK  |  FokusartikelArgininholdig  fluoridtandpasta – et oralt præbiotika med caries- forebyggende  potentialeEt oralt økosystem i ubalance (dysbiose) kan føre til en række forskellige sygdomme i mundhulen. Ved caries handler det om gentagne perioder med lavt pH som følge af sukkerinduceret syreproduktion i den orale biofilm. Dette fører til, at syretolerante og syreproducerende bakterier favoriseres og hermed skifter til et cariogent miljø. Ved at mindske det daglige sukkerindtag kan man modvirke dette syrestress og bakteriernes metabolisme i biofilmen, men den allervigtigste metode er stadig en grundig og regelmæssig mundhygiejne med brug af fluoridtandpasta. I de senere år er der blevet lanceret en ny teknologi med arginin (1,5 %) som en syreneutraliserende komponent tilsat eksempelvis fluorid-tandpasta. Arginin (Fig. 1) er en semi-essentiel aminosyre, som produceres i kroppen, og den forekommer normalt i lave kon-centrationer i saliva. Der findes også store mængder arginin i forskellige fødeemner, som frugt, fisk og nødder. Formålet med denne fokusartikel er at sammenfatte den aktuelle forskning omkring fluoridtandpasta med arginin og dets potentielle effekt på krone- og rodcaries. Arginin er også blevet tilsat slik for at undersøge effekten på caries (1) og også blevet studeret i forbindelse med dentale erosioner og dentin-hypersen-sibilitet (koncentration 8 %) (2), men disse undersøgelser vil ikke blive berørt i denne ar-tikel.EMNEORDCaries;  prebiotics;  toothpaste;  arginineDenne fokusartikel sammenfatter den aktuelle forskning omkring fluoridtandpasta med arginin og dets poten-tielle effekt på krone- og rodcaries. Arginin nedbrydes af visse bakterier i plakken til ammoniak via arginin-deiminas-systemet (ADS). Teoretisk skulle dette modgå dybe pH-fald i en cariogen plak. Data viser, at arginin modvirker pH-fald i plak og dermed kan betragtes som et præbiotika.Kliniske undersøgelser peger kollektivt mod, at fluorid-tandpasta med arginin er mere effektiv end en almin-delig fluortandpasta til forebyggelse og remineralisa-tion af carieslæsioner. En systematisk litteraturoversigt vurderer dog evidensniveauet som ”meget lavt”, idet de udførte studier efter forfatternes mening havde en høj/moderat risiko for bias, primært fordi studierne var sponsorerede af Colgate-Palmolive. Yderligere kliniske studier ønskes derfor og gerne fra uafhængige forsker-grupper. Dette ville sikre et bedre videnskabeligt grund-lag for at vurdere, om fluoridtandpasta med arginin er bedre til at forebygge caries end en almindelig fluorid-tandpasta.Caries og argininholdig  fluoridtandpastaABSTRACTHenvendelse til førsteforfatter:Kim Ekstrand, email: kek@sund.ku.dkKim R. Ekstrand, lektor, ph.d., Fagområderne for Cariologi og Endo-donti, Odontologisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns UniversitetSvante Twetman, professor, odont.dr., Fagområderne for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns UniversitetAccepteret til publikation den 9. august 2017TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7 | 403 | Argininholdig tandpasta  |  VIDENSKAB & KLINIKHvordan virker arginin?Det grundliggende princip er, at arginin nedbrydes til ammoni-ak, hvilket kan modvirke et pH-fald i plak og bidrage til at opret-holde det neutrale miljø i mundhulen. Visse ”gode” og harmløse Gram-positive bakterier i mundhulen, fx Streptococcus sangui-nis, Streptococcus gordonii og Streptococcus parasanguinis, er nemlig ”arginolytiske” og kan via arginin-deiminas-systemet (ADS) omdanne arginin til alkaliske slutprodukter (L-arginin + H2O  L-citrullin + NH3). Et klinisk studie har tydeligt vist, at arginin i tandpasta kan påvirke den orale biofilms metabolisme ved at øge produktionen af ammoniak og mindske produktio-nen af mælkesyre (3). Det betyder, at arginin modvirker stresset i biofilmen ved indirekte at hæmme væksten af syreproduceren-de bakterier (4). En sådan positiv effekt på mikrobiomet i plak og saliva er også blevet påvist med molekylærbiologiske meto-der (5). Derfor kan arginin betragtes som et oralt præbiotika, hvilket hjælper væksten af probiotiske bakterier og stimulerer en balanceret ikke-cariogen økologi (homeostase) i det orale miljø (6). Det er også interessant at konstatere, at arginin og fluorid faktisk agerer synergistisk i biofilmsmodeller ved at re-ducere Streptococcus mutans og stimulere S. sanguinis (4). Ved at mindske det sure miljø i mundhulen kan også opportunisti-ske candida-infektioner hos den ældre befolkning undgås eller mindskes (7). Nyeste forskning viser, at arginin også hæmmer bakteriel aggregation ved at være involveret i celle-celle-signa-lering mellem bakterierne (8).Kliniske studierStudier på børnDer findes tre omfattende kliniske toårsstudier (9-11), som har undersøgt argininholdig fluoridtandpastas evne til at forebyg-ge kaviteter sammenlignet med en almindelig fluoridtandpasta (Tabel 1).Alle tre blev gennemført på skolebørn; to af dem i Thailand og et i Kina. I to af studierne børstede børnene tænder to gange dagligt i hjemmet (9,11), og i den tredje blev tandbørstningen efter frokost i tillæg overvåget af lærerne (10). I dette studie fik børnene i testgruppen og deres forældre (10) desuden en udvi-det undervisning i tandsundhed. Resultatet af alle tre studier viste statistisk, at de børn, der havde anvendt argininholdig fluoridtandpasta, fik signifikant (16-34 %) færre nye kaviteter efter to års brug sammenlignet med børnene i kontrolgruppen. Disse resultater understøttes i mindre og kortere studier (seks måneder) på skolebørn i Kina og Thailand (12-14). I disse stud-ier er kvantitativ lysindiceret fluorescens (QLF) blevet anvendt som effektmål på eksisterende initiale carieslæsioner, og resul-taterne tydede på, at disse læsioner var remineraliseret i højere Kemisk formelFig. 1. Strukturformel af arginin.Fig. 1. Structural formula of arginine.Kliniske studierForfattere/år n Alder/varighed  Intervention Kontrol Resultat PFaKraivaphan, 2013 6.000 6-12 år/2 år 1,5 % arg+1,450 ppm MFPb 1.450 ppm NaF DMFS 16 %Petersen, 2015 3.706 4-6 år/2 år 1,5% arg+1,450 ppm MFP 1.000 ppm NaF DMFS 34 %Xue li, 2015 5.500 6-7 år/2 år 1,5% arg+1,450 ppm MFP 1.450 ppm MFP DMFS 20 %aPF = preventive fraction: DMFS test- DMFS kontol/ DMFS kontrolbMFP = monofluoridephosphate Tabel 1. Studier, der beskriver aldersgrupper, som indgik i undersøgelserne, varigheden af studiet, type af kontrol tandpastaen med angivelse af ppm fluorid, type af fluorid, caries er udregnet på DMFS-niveau og endelig præventiv fraktion.Table 1. Studies describing age groups included in the studies, duration of study, control toothpaste with indication of ppm fluoride and fluoride formular, caries calculated on DMFS level and finally the preventive fraction.Arginin er kendt for, at når det er til stede i plakken, danner det ammoniak og gør plakken modstandsdygtig mod pH-fald. Fluoridtandpasta med arginin kan derfor med fordel indgå i paletten af caries-kontrollerende initiativer til de patienter, som kategoriseres som gule.KLINISK RELEVANS TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7| 404 |VIDENSKAB & KLINIK  |  Fokusartikelgrad i arginingrupperne sammenlignet med kontrolgrupperne. Remineraliseringen accelererede desuden ved tilstedeværelse af calcium. Studier af rodcariesDer er publiceret to studier med fokus på ”læderagtige” rodcari-esangreb. I det ene studie fra Brasilien sammenlignedes en fluo-ridtandpasta (1.450 ppm monofluorfosfat) med arginin med en almindelig fluoridtandpasta (1.450 ppm natriumfluorid) (15). Efter seks måneder viste 70 % af rodcariesangrebene i testgrup-pen en klinisk forbedring (hårdere overflade, standsning), og de tilsvarende tal i kontrolgruppen var 58 %. Lignende resulta-ter blev opnået i et studie fra Kina, hvor effekten på rodcaries-angrebene blev kvantificeret med elektriske resistensmålinger (16).DiskussionI studiet foretaget af Petersen et al. (10) observeredes en præ-ventiv fraktion (PF) på 34 %, meget højere end i de to andre kliniske studier (9,11, Tabel 1). Dette kan forklares med, at børn og forældre i testgruppen fik undervisning i mundsundhed, hvilket deltagerne i kontrolgruppen ikke fik. Desuden fik kon-trolgruppen 1.000 ppm fluoridtandpasta, mod testgruppen, som anvendte 1.450 ppm fluoridtandpasta.   Kollektivt peger de tilgængelige studier på, at fluoridtandpasta med arginin er mere effektiv til at forebygge og remineralisere caries end en almindelig fluoridtandpasta. Teoretisk harmonerer det med, at arginin beviseligt modvirker pH-fald i plakken, ikke forstået, som at pH ikke kan falde, men det falder bare ikke så meget, som pH ville have faldet, hvis der ikke er arginin i plakken (3). Trods dette har en systematisk litteraturoversigt vurderet evi-densniveauet som værende ”meget lavt” (17). Dette begrundes med, at mange af undersøgelserne havde en høj til moderat ri-siko for bias, og at samtlige kliniske studier var sponsorerede af tandpastaproducenten (Colgate-Palmolive). Desuden var Colgate-Palmolives forskere medforfattere til de videnskabe-lige rapporter. Enkelte korttidsstudier er tillige blevet anklaget for at være uetiske (18); studierne i Kina (13-14) inkluderede negative kontrolgrupper, hvor skolebørn fik tandpasta uden fluorid og dermed ikke fulgte ”gold standard”. Studierne var dog alle godkendt af den kinesiske etikkomité, da brug af flu-ortandpasta ikke er almindeligt i den region i Kina, hvor studi-erne blev foretaget. Forskerne ønskede helt enkelt at påvise de positive effekter af en argininholdig fluoridtandpasta og samti-dig få en generelt bedre accept af fluortandpasta hos kinesiske skolebørn og deres forældre. Alle børnene blev regelmæssigt tilset for at sikre, at ingen udviklede kaviteter undervejs. At et kommercielt foretagende står bag kliniske studier i forbindel-se med lancering af en ny teknologi og et nyt produkt, er ikke usædvanligt; man skal dog være opmærksom på, at der dermed kan forekomme en vis risiko for publikationsbias, det vil sige, at resultaterne filtreres, og at studier med positive resultater kom-mer til at dominere. Colgate-Palmolive har responderet på kri-tikken (19) og påpeger, at de har fulgt god forskningsskik med et stort antal deltagere i undersøgelserne, en acceptabel rando-misering af deltagerne og anvendt up to date relevante metoder til at bedømme cariesprogression. Desuden påpeger de dilem-maet, at ingen tandlægeskoler har råd til at gennemføre store kliniske langtidsundersøgelser omkring cariesforebyggende metoder, og foreslår et meget stærkere samarbejde mellem ”key stakeholder” underforstået industrien og tandlægeskoler-nes forskere. Summa summarum kan det konstateres, at det er nødvendigt med flere uafhængige kliniske undersøgelser for at få et stærkere videnskabeligt grundlag til at vurdere argininhol-dig fluoridtandpastas evne til at kontrollere caries og forebygge kavitetsdannelse. KonklusionArginin i tandpasta kan påvirke den orale biofilms økologi og sammensætning og dermed forebygge og remineralisere caries-læsioner hos både børn og voksne. Arginin kan derfor med rette betragtes som et præbiotika (20). Yderligere kliniske studier fra uafhængige forskergrupper ville være ønskværdige for et bedre videnskabeligt grundlag til at vurdere, om argininholdig fluor-tandpasta er bedre til at forebygge nye carieskaviteter end en almindelig fluortandpasta. InteressekonfliktForfatterne har igennem årene haft samarbejde med Colgate-Palmolive såvel som andre tandpastaproducenter. Forfatterne har for nuværende ikke samarbejde med Colgate-Palmolive omkring argininholdig fluoridtandpasta.TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7 | 405 | Argininholdig tandpasta  |  VIDENSKAB & KLINIKLitteratur1. Acevedo AM, Montero M, Rojas-Sanchez F  et al. Clinical evalua-tion of the ability of CaviStat in a mint confection to inhibit the development of dental caries in children. J Clin Dent 2008;19:1-8.2. Schiff T, Mateo LR, Delgado E et al. Clinical efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a den-tifrice containing 8.0 % arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride compared to a dentifrice containing 8 % strontium acetate and 1040 ppm fluoride under consumer usage conditions before and after switch-over. J Clin Dent 2011;22:128-38.3. Wolff M, Corby P, Klaczany G et al. In vivo effects of a new den-tifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride on plaque metabolism. J Clin Dent 2013;24 (Spec no A):A45-54.4. Zheng X, Cheng X, Wang L et al. Combinatorial effects of arginine and fluoride on oral bacteria. J Dent Res 2015;94:344-53.5. Nascimento MM, Browngardt C, Xiaohui X et al. The effect of argi-nine on oral biofilm communities. Mol Oral Microbiol 2014;29:45-54.6. Koopman JE, Hoogenkamp MA, Buijs MJ et al. Changes in the oral ecosystem induced by the use of 8 % arginine toothpaste. Arch Oral Biol 2017;73:79-87.7. Koopman JE, Röling WF, Buijs MJ et al. Stability and resilience of oral microcosms toward acidifi-cation and Candida outgrowth by arginine supplementation. Microb Ecol 2015;69:422-33.8. Kolderman E, Bettampadi D, Samarian D et al. L-arginine destabilizes oral multi-species biofilm communities developed in human saliva. PLoS One 2015;10:e0121835.9. Kraivaphan P, Amornchat C, Triratana T et al. Two-year caries clinical study of the efficacy of novel dentifrices containing 1.5 % arginine, an insoluble calcium compound and 1,450 ppm fluo-ride. Caries Res 2013;47:582-90.10. Petersen PE, Hunsrisakhun J, Thearmontree A et al. School-based intervention for improving the oral health of children in southern Thailand. Community Dent Health 2015;32:44-50.11. Li X, Zhong Y, Jiang X et al.  Rand-omized clinical trial of the efficacy of dentifrices containing 1.5 % arginine, an insoluble calcium compound and 1450 ppm fluo-ride over two years. J Clin Dent 2015;26:7-12.12. Srisilapanan P, Korwanich N, Yin W et al. Comparison of the effica-cy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride to a dentifrice containing 1450 ppm fluoride alone in the management of early coronal caries as assessed using quantitative light-induced f luorescence. J Dent 2013;41 (Supp 2):S29-34.13. Yin W, Hu DY, Fan X et al. A clinical investigation using quan-titative light-induced fluorescence (QLF) of the anticaries efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride as sodium monofluorophosphate. J Clin Dent 2013;24 (Spec no A):A15-22.14. Yin W, Hu DY, Li X et al. The anti-caries efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride as sodium monofluorophosphate assessed using quantitative light-induced fluorescence (QLF). J Dent 2013 ;41 (Supp 2):S22-8.15. Souza ML, Cury JA, Tenuta LM et al. Comparing the efficacy of a dentifrice containing 1.5 % ar-ginine and 1450 ppm fluoride to a dentifrice containing 1450 ppm fluoride alone in the management of primary root caries. J Dent 2013; 41 (Supp 2):S35-41.16. Hu DY, Yin W, Li X et al. A clini-cal investigation of the efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride, as sodium monofluorophosphate in a calcium base, on primary root caries. J Clin Dent 2013;24 (Spec no A):A23-31.17. Ástvaldsdóttir Á, Naimi-Akbar A, Davidson T et al. Arginine and caries prevention: a systematic review. Caries Res 2016;50:383-93.18. Shaw D, Naimi-Akbar A, Ast-valdsdottir A. The tribulations of toothpaste trials: Unethical arginine dentifrice research. Br Dent J 2015;219:567-9.19. Ellwood R, DeVizio W. Com-ment on the paper entitled “Arginine and caries prevention: a systematic review”. Caries Res 2017;51:167-9.20. ten Cate JM, Cummins D. Fluoride toothpaste containing 1.5 % argi-nine and insoluble calcium as a new standard of care in caries pre-vention. J Clin Dent 2013;24:79-87.ABSTRACT (ENGLISH)Arginine-containing fluoridated toothpaste – an oral prebio-tics with caries-preventive potentialThis focus article summarizes the current research on fluoride containing toothpaste paste with arginine and its potential effect on crown and root caries. Arginine is degraded by certain bacte-ria in the plaque to ammonia via the arginine deiminase system (ADS). Theoretically this would counteract a deep pH drop in a cariogenic plaque. Data show that arginine counteracts pH de-cline in plaque and can thus be considered a prebiotics.Clinical studies indicate collectively that fluoride containing tooth-paste paste with arginine is more effective than a traditional fluoride containing toothpaste for the prevention and remineralization of caries lesions. However, a systematic literature review estimates the evidence level as “very low”, as they considered studies, according to the authors, are of high/ moderate risk of bias, primarily because of the studies are sponsored by Colgate-Palmolive. Further clinical studies are therefore welcome from independent research groups. This would ensure a better scientific basis for assessing whether a fluoride toothpaste with arginine is better for preventing caries than a traditional fluoride toothpaste without.

Argininholdig fluoridtandpasta - et oral præbiotika med cariesforebyggende potentiale

https://curis.ku.dk/ws/files/213917544/Argininholdig_fluoridtandpasta_et_oral_pr_biotika_med_cariesforebyggende_potentiale.pdf

Argininholdig fluoridtandpasta - et oral præbiotika med cariesforebyggende potentiale

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System