Hilsøe, Inspektør, cand. hort., A.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Studierejse til Uppsala og Stockholm 20. 26. maj 1961Inspektør, cand. hort. A. HitsøeUppsala har et indbyggerantal noget lignende Frederiksbergs og kan opfattes som en forstad til Stockholm, idet mange Uppsalaborgere har deres beskæftigelse i hovedstaden, som kun ligger 1 times jernbanerejse derfra.I byens omegn ligger 3 småkirkegårde, men når talen er om Uppsala kirkegård er det altid Gamla Kyrkogården eller Uppsala Domkyrkoförsamlings Kyrko­gård, hvilket er dens officielle navn. Be­liggenheden er i byens vestlige udkant, ca. 300 m fra domkirken (som byen i pa- rantes bemærket med rette kan være stolt af, den er pragtfuld). Kirkegården er af en offentlig gade delt i 2 omtrent lige sto­re dele, hver ca. 15 ha.Den gamle del nærmest kirken er ca. 150 år gammel med megen træbeplant­ning, hovedsagelig fyr, der giver den et forsonende indtryk. Gravstederne domi­neres desværre af kæmpemæssige sten­monumenter (sten er billige i Sverige) og ofte stenrammer i stedet for hække, som man slet ikke ser om de enkelte gra­ve, men kun som afdelingshække. På alle grave her er jorden lagt op i grav- tuer, også på urnegravene, som der dog ikke er mange af, da der endnu ikke er krematorium i Uppsala. Den vedvarende beplantning af gravene indskrænker sig til græs, vedbend, roser eller stenplanter. Stedsegrønne dværgtræer som hos os ser man ikke spor af; der er for koldt om vin­teren, som varer ca. 7 måneder. Al plante­vækst er 3—4 uger senere end her om­kring København. Påskeliljerne blomstre­de endnu og mange træer var næsten lige sprunget ud, bl. a. de mange smukke birke.Den nye del, på den anden side gaden, er taget i brug omkring 1940 og har et helt andet præg: ingen træer undtagen alléplantning og ingen tuer, alle grave er flade som hos os, men stadig mest sten­rammer og kun få hække om de enkelte gravsteder, hvis beplantning er meget sparsom og indskrænker sig til et smalt bed foroven ved monumentet med løg­blomster som tulipaner og påskeliljer, stedmoder og senere lidt sommerblom­ster. Mange grave er helt dækket med grus, hvori der rives særlige og sirlige mønstre.Uppsala er en kommune i rivende ud­vikling, og derfor regner man med kun at have jord nok på kirkegården til 5 år endnu også fordi man mangler krema­torium. Dette er der dog nu ved at blive rådet bod på, idet man har købt en land­brugsejendom på ca. 50 ha et par km uden for byen. Her projekteres nu en ny, fuldt moderne centralkirkegård med kre­matorium under ledelse af byens nye, unge og energiske kirkegårdsinspektør, som er hortonom ■= en dansk havebrugs­kandidat. Man forventer at kunne begyn­de med vejarbejder til efteråret og være helt færdig senest om 5 år.Stockholms to største kirkegårde er som bekendt Norra begravningsplats ved Uppsalavejen, Haga og Karolinska syge­huset, og Södra begravningsplats syd for byen i Fuskede, bestående af den ældre og mindre Sandsborgskyrkogård og den nyere Skogskyrkogården. Om disse har der tidligere været skrevet en del (se bl. a. VK. bind 14), så jeg skal ikke trætte med længere beskrivelser, men lidt nyt er vel nok værd at notere.Norra begravningsplats blev indviet 1827 og dækker 45 ha. Terrænet er meget afvekslende med småklipper, bakker, dale og sletter og her fandtes fra starten en masse fyrretræer og enebærbuske, der er bevaret, foruden at der siden er plan­tet mange birketræer, så også denne plads kunne med rette kaldes for en skovkirke-76. Gravtuer på Stockholmstrakten.Vore Kirkegårde bind 21 nr. 6 4 177. Gravmæle af Tore Strindberg for de omkomne ved André-expedi- tionen. Stockholms Norra. Foto: J.Th. 1945.gård og har mange smukke, landskabe­lige partier. Beskrivelsen af Uppsalas kirkegård gælder også for denne med hensyn til tuer på ældre, del og flade gra­ve på den nyere del fra de sidste 20 år. Dog ses her en hel del mere blomsterbe­plantning og megen anvendelse af for­skellige prydbuske, ligesom mange grave er store og pompøse med kunstneriske monumenter, da mange af Sveriges (Stockholms) kendte personer ligger be­gravet her. De mange blomsterplanter skyldes bl. a., at kirkegården har et stort, men gammeldags blomstergartneri og en planteskole, hvor man fremstiller plan­terne både til sig selv og Stockholms an­dre kirkegårde.Byens ældste krematorium ligger her med 2 ovne og ca. 2100 brændinger årligt. Brændingsprocenten er 75, og følgelig fin­des her mange urnegrave af meget for­skellige typer, men alle sæi'deles velpas­sede.I begyndelsen var de mindste urae- grave 0,6 x  0,6 = 0,36 m2 med plads til 4urner, idet man regner med 0,3 ><0,3 til hver urne og kun i et lag. Disse mange små grave med deres mange monumen­ter så tæt sammen indså man efterhånden var mindre heldigt, så nu er de mindste grave 1,2x1.0 m til 12 urner. En dansker synes jo, det er en høj udnyttelse af grav­pladsen, men til gengæld er frednings­tiden længere i Sverige og ikke den sam­me i alle egne. I Stockholm er den 25 år for både urner og kister og i Uppsala 15 år for begge dele.Inde på selve kirkegårdsarealet ligger som 2 selvstændige områder med særskil­te indhegninger en katolsk og en mosaisk kirkegård med hver sit kapel og sit sær­egne præg.Södra begravningsplats ligger et godt stykke syd for byens centrum, men der går T-bane (Stockholms metro) derud, og stationen, man skal til, hedder Skogkyr- kogården. Kirkegårdens areal er 96 ha og indviedes i 1920. 1940 indviedes krema­toriet og de 3 nye kapeller m. m., som er bygget og indrettet så fremsynet og frem­ragende, at det stadig virker nyt, moderne og praktisk og også teknisk er helt up to date.For publikum virker de som 3 adskilte kapeller med hver sin smukke ventesal m. m., men bagtil og i kælderen er de for­bundne, så kisterne fra alle 3 kapeller kan føres til det fælles brændingsrum med 4 ovne. Det hele styres i store træk fra en fælles kommandocentral, hvorfra man ved hjælp af signallys og mikrofoner kan følge alt, hvad der til enhver tid fore­går i det samlede kompleks, hvor så me­get som muligt er mekaniseret. Kremato­riets lokale chef er da også en ingeniør både af navn og gavn. Den eneste ændring siden åbningen er, at de 4 brændingsovne oprindelig var til elektricitet, men nu er lavet om til gas, da elektricitetsopvarm­ningen gav for mange reparationer.Selvfølgelig er der her — som der også er på Norra kyrkogård — køleinstallatio­ner i ligstuerne, hvilket er meget nødven­digt, da kisterne kan risikere at skulle stå 10—12 dage, før de kan bisættes på grund af kapel- og præstemangel, skønt kapellerne benyttes fra kl. 9—16. Tidli­gere var der nemlig afsat 11/> tinic til hver højtidelighed inclusiv oprydning. Nu har man skåret det ned til 5 kvarter og på-4 2tænkei’ at skære det yderligere ned til 1 time. Endda findes der foruden de 3 ka­peller i forbindelse med krematoriet 3 an­dre kapeller på kirkegården.I 1960 foretoges 5300 brændinger, og hertil kommer så de mange almindelige jordfæstelser. Ved indvielsen i 1920 reg­nede man med at have jord nok til om­kring år 2000, men allerede nu er man for den vestlige del af Stockholm ved at indrette en ny kirkegård med kremato­rium i Åstad, som forventes indviet i 1962.Af det sidste ny kan nævnes, at Sverige i 1960 har fået en lov, der tillader ned­gravning af asker uden urner i fælles­grave som hos os og udstrøning af aske oven på jorden. Som følge heraf er man på Skogkyrkogården nu ved at indrette et stort areal med græs til nedgravning af asker uden kendetegn for, hvor de er anbragte. På et herligt, naturligt fyrre­skovsareal ved hovedindgangen med un­derbevoksning af lyng, enebær, blå- og tyttebær, småbirk m. m. vil man kunne få sin aske strøet ud på jorden, hvor den vil „forsvinde41 mellem planterne. Selvfølge­lig må ingen af disse arealer betrædes af publikum. Man venter sig en del af dette arrangement, som jo vil være meget jord- besparende.Apropos græsarealet til den kommende fællesgrav. Der er usædvanligt mange mælkebøtter („Maskrosor" på svensk), i Stockholmstrakten og også på kirkegår­dene med deres meget græs, og især her er man naturligvis helst fri for dem. Man­ge steder bruger man Herbatox, men på dette særlige areal på Skogkyrkogården har man ladet 2 danskere eksperimentere med et særligt middel, der ved 1 gang sprøjtning skulle kunne holde mælkebøt­terne væk i 3 år, men de ville ikke ud med navnet på midlet. Forsøget så meget lo­vende ud, men det var første år i år, og hvis det holder, vil danskerne få entre­prisen med at spi'øjte på hele kirkegår­den.Et andet problem for Stockholms kirke­gårde (såvel som for Københavns) er per­sonalemangelen. Norra kyrkogård skal bruge ca. 100 mand og 150 kvinder i som­merhalvåret og Skogkyrkogården tilsva­rende, men begge kan kun få % af styr­ken trods de gode lønninger og meget ak­kordarbejde for mændenes vedkommen­de, der herved kan opnå ca. 8 svenske kr. pr. time, og meget fine personalelokaler med bad, marketenderi m. m. Man prøver på at klare sig ved at engagere en mæng­de kvindelig, studerende ungdom i deres sommerferie, som strækker sig over 3 må­neder fra midt i maj til midt i august. Lønnen er 2,51 sv. kr. for en pige på 16 år, 2,90 for 17 år, 3,28 for 18 år og 4,69 for 19 år og derover.Man fristes næsten til at prøve noget lignende herhjemme med ungarbejdere i sommerhalvåret, hvor mange af kirke­gårdens mere faste personale holder ferie.Det er altid interessant og berigende at se noget andet, og jeg takker mine sven­ske kolleger i Uppsala og Stockholm for den omhyggelige omvisning og de deraf følgende faglige drøftelser.Högsbystenen (Östergötland)Trädgårdsarkitekt Martin KrookDenne sten kan dateras till tiden om­kring 1000 och har varit inmurad i sa­kristian till Högsby gamla Kyrka. Stenen framkom 1874 då denna del av kyrkan revs.Dess inskription (enligt Sveriges runin­skrifter) lyder: [framsida] Torgård reste denna sten efter Assur sin morbroder, som dog österut i Grekland, — [baksida]: Söner fick Gulle en god bonde fem, Vid Fyris föll Assmund orädde kampen, Assur omkom i öster i Grekland, Halvdan blev på Bornholm dräpt, Kåre vid (Dundee(?) og död är Boe. Torkel ristade runorna.78. Stockholms Södra (skogskyrko­gården), ældre billede.4 3

Studierejse til Uppsala og Stockholm 20.-26. maj 1961

https://tidsskrift.dk/vorekirkegaarde/article/download/123415/170440

Studierejse til Uppsala og Stockholm 20.-26. maj 1961

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)