Hilsøe, Inspektør, cand. hort., A.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

NytårsstatusInspektør, cand. hort. A. HilsøeDet er nytår, og man gør status for året, der svandt. Status lyder så forretnings­mæssigt, men de fleste kirkegårde er ikke mindst i vor tid desværre (hvad økono­mien angår) blevet meget merkantilt be­tonede.Idealet ville efter min mening være, at alle blev begravet ens, f. eks. under græs­plæner i et stort parkanlæg, så det per­sonlige gravsted ikke fandtes, således som det praktiseres med fællesgrave til urner og kister og med „offerpladser44, belagte med fliser, hvor man kunne lægge blom­ster på mindedagene. En sådan minde­park burde da boldes af kommunen, og udgifterne dertil includeres i skatterne, således som det nu er tilfældet med f. eks. hospitalerne. Disse benytter vi os endda ikke af allesammen, mens vi er 100 % sikre på før eller senere at skulle have en plads på en kirkegård.Sådan er det nu engang ikke, —  og vi må forlade vore tankers ideal og vende tilbage til realiteterne, som bl. a. er dette:Holdt budgettet for det svundne år, og hvad skal vi skrive på for det nye? For at finde ud af det gør vi de enkelte konti op. Den største konto på udgiftsiden er sikkert lønninger og pensioner, og med mindre man har været meget forudseen­de, er det budgetterede beløb i de senere år hvert år blevet overskredet på grund af de snart ordinære, halvårlige pristals­tillæg.Den næststørste udgift er til indkøb af planter, frø og gran m. m. til julepynt. Også her har man mærket mindre pris­stigninger, hvilket man også må regne med for det kommende år. T il plantesko­lernes ros må man sige, at de trods stigen­de produktionsomkostninger og ejen­domsskatter i en længere årrække har boldt de samme engros-priser, så det er kun rimeligt, at de nu forlanger lidt mere for deres varer.Redskabs- og kontorudgifterne er gerne ret stabile fra år til år, medmindre man skal have nyanskaffelser som f. eks. en traktor, nye protokoller eller lignende, og sådanne bør føres på budgettet som ekstrabevillinger.Brændselskontoen kan være meget va­rierende, da man jo ikke selv er herre over hverken koks- eller oliepriser, eller om vinteren bliver mild eller streng.Mange kirkegårdsledere har også til­syn med og ansvar for kirkegårdens for­skellige bygninger som kapeller, folke­stuer, kontor, materialrum m. m. og ind­hegning. Hertil bør afsættes et bestemt beløb årligt, og man må så skønne, hvad der skal laves i år, og hvad der kan ud­sættes, hvis beløbet ikke strækker til. T il større reparationer, om- eller tilbygnin­ger afsættes ekstrabevillinger.Det samme gælder med hensyn til veje og gangarealer, og for såvel bygninger som vej e gælder det, at det er billigere og pænere at bolde det godt vedlige til sta­dighed frem for at „spare44 i nogle år og så at skulle ofre større summer, når det forfalder.Arbejdslønnens regnskab er selvfølge­lig delt op i forskellige underkonti, så man kan se, hvad der er brugt til renhol­delse af gravsteder, til anlæg på disse og til granpyntninger samt til gravning og tilfyldning ved begravelser og til renhol­delse af kirkegården som helhed.Det er indtægten af ovennævnte under- konti, der (sammen med afgift for benyt­telsen af kapeller samt disses udsmykning med træer og lys, orgel og sang og salg og fornyelse af gravsteder) skal få kirkegår­dens regnskab til helst at give overskud eller i hvert fald balance.Indtægten af renholdelser modsvares af udgiften til denne kontos arbejdsløn plus en del af redskabskontoen plus ind­køb af perlesten til vedligeholdelse af gravstedernes gangareal.For anlægsudgiften gælder det samme plus selvfølgelig udgifter til planter, fli­ser og lignende.Vore kirkegårde bind 18 nr. 12 93Granindtægten modsvares af granind­køb plus arbejdsløn, og man bør vel også skele til, hvad det koster at fjerne granen igen om foråret, selv om dette for mange kirkegårdes vedkommende føres på ren­holdelseskontoen.T il udgiftsiden for graves gravning og tilfyldning må man udover arbejdsløn­nen og redskabsforbrug regne med ind­køb af afstivningsmateriale, ladbrædder og bomme, nedfiringstove m. m.Endvidere må man tillægge en vis pro­centdel af udgiften til hver af de konti, der ikke har nogen direkte indtægts­side såsom administration, kontorhold, brændsel, kørsel og pensionen ikke at for­glemme.Når råbalancen således er gjort op, kan man danne sig et skøn over, om taxterne for det kommende år skal sættes op, eller man kan fortsætte med de samme takster et år endnu på opkrævningerne, der står for at skulle sendes ud lige efter nytår.Foruden den økonomiske status bør man også foretage opgørelse over bort­fæstningen af nye gravsteder af enhver slags i det forløbne år for at være sikker på stadig at have salgbare grave parat, eller i modsat fald, hvis man da ellers har ledige arealer, at foretage den nødven­dige udstykning med anlæg af gange og afplukning af gravene.Også kirkegårdens plantebestand til anlæg af grave bør optælles nu, og det hvad enten man selv har planteskole el­ler indkøber sit forbrug eller (hvad der måske er almindeligst) kombinerer disse muligheder. For at få et brugbart facit kræves, at man stadigt har ført regn­skab over færdige planter i planteskolen og over diverse indkøb, så man kan se, hvad der er brugt. Det vil gerne vise sig, at forbruget svinger noget fra år til år på de forskellige plantearter, det være sig hækplanter, indfatningsbuxbom eller di­verse stedsegrønne træer, så det gælder om at have fingeren på pulsen og skønne, livad tiden kræver og hvad man derfor skal lægge vægt på i den nærmeste frem­tid.Kirkegårdslederen kan dog selv få ind­flydelse på planteudvalget og efterspørg­selen, f. eks. ved på passende sted at an­lægge mønstergrave med nye ideer og ved i udstillingen af de forskellige planter ved kontoret at sætte nye planter i stedet for stadig at sælge Chamæcyparis obtusa na- na og diverse juniperussorter. Hvad om man prøvede med nogle af de mange nye sorter af mindre rhododendron og aza­lea, af hortensia og med blomstrende stander med moderat vækst og pæne bla­de som f. eks. iris, kniphofia og yucca? Også rosensortimentet trænger mange steder til fornyelse. Der køres stadigt på de gamle sorter, skønt der hvert år kom­mer mange nye og bedre på markedet. Afveksling fryder og fremmer omsætnin­gen, og begge dele er velkomment på en kirkegård, så længe det i indledningen omtalte ideal er utopisk.Forslag til ny fællesgrav på Bispebjerg kirkegårdKirkegårdsinspektør, ccind. hort. E. MannicheI England bruger man som bekendt i udstrakt grad at sprede asken ud over et græstæppe i de såkaldte „Gardens of Rernembrance" (jvnf. V. K. X V III s. 26— 28), og selv om man her i Danmark ikke har ment at kunne gå ind for denne form, så har vi gennem vore fællesgrave (seV.K. X II s. 29—32), hvor asken blandes direkte med jorden, dog fundet frem til en form for askeanbringelse, der samtidig med, at den i sin idé er beslægtet med den i England foretrukne fremgangsmåde, er forenelig med dansk tankegang. Menne­skets jordiske rester er ved at blandes94

Nytårsstatus

https://tidsskrift.dk/vorekirkegaarde/article/download/123067/170131

Nytårsstatus

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)