Hilsøe, Inspektør, cand. hort., A.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

dring af gravskikken, men det kan i hvert fald ikke være kristendommen, der alle­rede gør sin indflydelse gældende. Grav­gods medgives stadig, hvad der jo er mod kristen skik. I en af gravene fandtes oven i købet en Thorshammer, og noget mere hedensk kan vanskeligt tænkes. Yderligere ligger disse skeletgrave i nord­syd, hvad der heller ikke stemmer over­ens med kristen skik.Nu ligger alle de fremdragne skibssæt­ninger og de øvrige stensatte grave frem­me som et af de mest fremragende og im­ponerende mindesmærker fra oldtiden, vi har. Hele området skal, og er allerede for en stor del, omdannet til park. Dog ikke anderledes, end at arealet tilsås med græs, for at sandflugten ikke skal begyn­de igen. Lindholm Høje er allerede nu en af landets trestjernede seværdigheder.Om kirkegården som arbejdspladsInspektør, cand. hort. A. HilsøeEnhver arbejdsplads har sit eget præg. Der er forskel på stemningen og tonen, om man arbejder på en planteskole, et offentligt anlæg eller på en kirkegård.Alle tre steder kommer der publikum, men dette er også forskelligt. I plante­skolen er det kunder, der ønsker at købe planter og få besked om disses vækst og pasning, i lystanlægget er det mennesker, der glæder sig over solen, de smukke be­de og busketter og de glade, støjende og legende børn, men på kirkegården er det stille, alvorlige mennesker, og børn uden ledsagere har ingen adgang.Dette hør også sætte sit præg på perso­nalets optræden. Her tåles ikke højrøste­de diskussioner og uhøvisk tale eller op­træden. Mange af de emner, man arbej­der med, det være sig på gravsteder eller i kolumbarium, er ikke chefens eller væ­senets, men ejes af privatfolk, hvis in­teresser man skal varetage og stå til an­svar for.Det er også meget vanskeligere at finde rundt på en kirkegård end på andre ar­bejdspladser, og vanskelighederne vok­ser med størrelsen. Det tager sin tid, før man lærer de enkelte afdelinger, grav­gårde, roder og gravstedsnumre at kende.Kirkegårdene har selvfølgelig deres me­re eller mindre faste stab af personale, men det hænder alligevel ofte, at man må antage een eller flere nye funktionæ­rer til afløsning eller hjælp i travle pe­rioder, og da må man forklare dem alt det ovenforstående. For at de ikke skal glemme det og for at lette arbejdet for os selv, får enhver nu mand her (på Fre­deriksberg) den første morgen, han mø­der, en duplikeret formular af følgende ordlyd:„V i byder Dem velkommen til arbejdet på Søndermark Kirkegård, idet vi forven­ter, De vil yde Deres hedste, og håber på et godt samarbejde.Er De i tvivl om noget, så spørg Deres foresatte. Spørg hellere een gang for me­get end for lidt, indtil De lærer forhol­dene at kende. Skulle De alligevel lave en fe jl eller en større eller mindre ulykke som at ødelægge en udplantningsplante, en porcellænsurne eller endog en tavle eller monument, så sig det med det sam­me, så vi evt. kan ordne det, uden at grav­stedsejeren skal bekymres derover. Der er jo ingen, der tror, at De ødelægger no­get med vilje. Men på den anden side skal alt arbejde udføres omhyggeligt og med forsigtighed, uden at det derfor be­høver at gå ud over tiden.Vær høflig mod publikum, men tal ikke med det udover en kort besked. Henvis roligt publikum til kontoret angående alle prisspørgsmål, klager og længere for- klaringer.“81

Om kirkegården som arbejdsplads

https://tidsskrift.dk/vorekirkegaarde/article/download/123071/170134

Om kirkegården som arbejdsplads

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)