Paludan, Professor, H. K.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Kirkegaarde i Nordam erikaA f Professor H. K. Paludan»Mindet lader som ingen Ting,er dog et lønligt Kildespring«.N . F . S . G r u n d tv ig .De efterladte søger K irkegaarden — ikke for at blive m indet om  Dødens nedbry­dende og tilintetgørende Magt — m en  for at m indes dem , der hviler ber i Troen paa den oprejsende Kraft, som  brød  Dø­dens Magt. O pstandelseshaabet skal lyse over Gravene — derfor skal der lyse en Livets F red  over K irkegaarden — F red  for m ine Tanker, der h e r skal paavirkes af alt, hvad der er stort og skønt h e r­nede: lunende og skæ rm ende Beplantning, Fuglesang og sm ukke Blom ster.Vi ved alle af Erfaring, hvor let det falder os at standse og blotte  vort Hoved, n aar vi en Som m erdag passerer forbi en af vore sønderjydske Soldatergrave — vi gen­kalder os Kam pen, hvor de faldt, for at vi kunde leve frit — de blev lagt til Hvile paa Kam pens Plads i den Jord , de stred for, — slet saa let e r det ikke at kom m e i Stem ning paa K irkegaarden, hvor Men­neskene i vore Dage af sam fundsøkono­miske Grunde m aaler Jorden  saa snævert ud, at det ofte er vanskeligt a t m øde den levende N a tu r for bare M onum enter. — Netop derfor er H avearkitektens m ild- nende og regulerende Opgave saa meget m ere paakræ vet — og hvor er det in te r­essant a t opleve de forskellige M aader, Opgaven løses paa efter L and  og Folk, By eller L and og navnlig efter Beligion.Jeg kom  i 1926 paa en Studierejse gen­nem  U. S. A., og n aar m an  færdes hastigt og kun  h a r nogle faa Dage i New York  m ed dens infernalske Spektakel over een (Spor­vogne), under een (U ndergrundsbanen) og paa Gaden, saa træ nger m an  til et Fredens Fristed, som  belt uanet aabner sig m ed op- slaaede P o rta le r og Orgelbrus paa H jør­net af Broadw ay og W allstreet, hvor m anFig. 127.D e n  [ g a m le  K i r k e g a a r d  v e d  T r i n i t y  c h u r c h ,  N e w  Y o r k .h a r undset sig ved at sløjfe den her fra gam m el Tid liggende Trinity church, der nu  lille og beskeden i Forhold  til de mæg­tige Skyskrabere, som tru e r  m ed at klem m e den sam m en, m inder om  Tiden, der ha­stigt rinder, og om  det, som fast bestaar, m ed følgende Indskrift paa en Søjle ved Indgangen: H er er Guds Hus og H im lens Bolig. H er i Læ af disse gam le M ure hvi­ler New Yorks første Indbyggere, hvis Navne staar indristede i Gravstenene, der ligger i Græsset paa den gamle K irkegaard tæ t ind til K irken (se Fig. 127).Det er k lart, at M anhattan  og de højt og tæ t bebyggede Bydele ikke senere b a r kunnet skaffe P lads til K irkegaarde, som m an  h a r m aatte t henlægge til Byens Pe­riferi. I Brooklyn  ligger saaledes den m e­get store y>Greenwood cemetery« paa stæ rkt couperet Terræ n, der er udlagt som land-69Fig. 128. G r e e n w o o d  c e m e te r y .G r a v m æ l e  o g  C o r n u s  f l o r i d a - B u s k e .Fig. 129, 130 og 131.P a r t i e r  f r a  F o r e s t  h i l l  c e m e te r y .skabeligt Anlæg. Det passer egentligt daar- ligt til L injebegravelserne, hvor den første Række Grave i en ny Afdeling kendeteg­nes ved en lang Jordryg svarende til Jord- forøgelsen, da det er for kostbart at køre Jorden bo rt — snart bliver Ryggen til en Vold, m en først, naar hele Afdelingen er færdig belagt fra Ende til anden, er hele Arealet blevet hævet en Kistehøjde. Det gør et nedslaaende Ind tryk  at se, at kun  ganske enkelte Grave er smykkede med en Blom st, m edens de fleste ligger upas- sede hen, indtil hele Arealet tilsidst pla­neres og tilsaas m ed det forsonende Græs. Afstandene er for store og det daglige Arbejde for de Paarørende to r krævende, til at de fleste kan  naa a t se til deres Kæres Grave, et typisk Tegn paa Stor­byens fortravlede Jag.Anderledes m ed de Velhavendes Grave, der ligger næ nsom t spredt ud over detgræ s- klædte, sm ukt couperede Terræ n — som of­test et kostbart og stateligt M indesm ærke paa Fam iliegraven (se Fig. 128), af og til ogsaa m indre Sten for de enkelte F am ilie­m edlem m er, desuden et enkelt K arak ter­træ , der gerne er m eget sm ukt, fordi det fra P lantningen h a r faaet Plads til at udvikle sig harm onisk . løvrigt e r det m est bem æ r­kelsesværdige, at der tilsyneladende ingen Begrænsning er af de enkelte Grave, selv om  K irkegaarden selvfølgelig h a r  dem  indm aalte  og registrerede; det giver den Besøgende et storslaaet H elhedsindtryk af stor landskabelig Skønhed m ed gode Ud­sigtsm uligheder over det bølgende Terræ n. K irkegaarden slaar Græsset m ed M otor- græ sslaam askiner, ellers passer det øv­rige sig selv og danner en harm onisk  Helhed, gennem skaaret af brede, godt fun­dam enterede Veje til A utom obilkørsel, m edens sm alle, slyngede Stier forsynede m ed B lom sternavne fører den Besøgende ru n d t paa K irkegaarden og op til de sm ukke U dsigtspunkter, m en ingen Hække og in tet G itter m ellem  Gravene, ligesom der ses m eget faa Stedsegrønne. E n  mæg­70tig Paulow nia i fuldt F lo r m otiverer en Gangskæring, m edens knudrede, gamle Ege skæ rm er Gravm ælerne. »Greenwood cem etery« er særlig kendt for sine m ange Cornus florida (se Fig. 128), hvis B lom ster først paa Som m eren er forsynede m ed store hvide Højblade, der vifter fo rV inden ; saa m aa alle Brooklyns Beboere trodse den lange Vej til K irkegaarden for at opleve »Dogwood sandai/« og faar saa sam tidig Lejlighed til at se til Gravene.E t Ligtog kom m er kørende i ret stæ rk F art op til Kapellet, det forsvinder der­inde, og efter ca. 20 M inutters Forløb er Begravelsescerem onien til Ende, Kisten bringes a tte r ud paa Vognen, der kører den direkte til Graven, der er sm ykket m ed Gran. Den blaa, rektangulæ re Kiste stilles ind paa et Baand, der er anbragt i et Stativ over Graven. E n  P ræ st uden O rnat eller H ovedbedækning læser Begra­velsesritualet og trykker paa en Knap, som udløser det ru llende Baand, der ganske langsom t sæ nker Kisten i Graven.Som Greenwood cem etery saaledes de andre store K irkegaarde i U. S. A. efter M ønster af den første, der i 1831 blev an ­lagt i rom antisk  Stil, den landskabeligt set meget sm ukke »Forest hiil cemetery« (se Fig. 129-31) udenfor Boston indesluttende en sto r Sø, langs hvis B redder M indesm ær­kerne er sm ukt placerede i Græsset i det natu rlig t bølgede Terræ n. »Spring grove« K irkegaarden udenfor Cincinatti i Obio anses i U. S. A. for at være den m est ka­rakteristiske landskabelige K irkegaard (an­lagt 1845).Den 31. Maj er »Memorial dag« til Minde om  de i Krigene faldne Soldater. De store, pom pøse M indesm æ rker inde i Byerne sm ykkes m ed Foraarets nationale Farver — K ornblom ster, røde V alm uer og M ar­gueritter — og de efterladte besøger Gra­vene paa Kirkegaarden, sjæ ldent m edbrin­gende Blom ster, der er for dyre, som  oftest et Silke-Union Jack, der plantes paa Gra­ven (se Fig. 132); underlig t at se for osFig . 132.G r a v e  s m y k k e t  m e d  U n io n  J a c k  p a a  W a r  m e m o r i a l  d a y .Fig . 133.S o ld a t e r k i r k e g a a r d e n  i A r l i n g to n .Fig. 134.C e r e m o n ip la d s  v e d  D e n  a k e n d tc  S o ld a t s  G r a v  i A r l i n g to n .Fig. 135.S a r k o f a g e n  f o r  D e n  u k e n d te  S o ld a t .  A r l i n g to n .71Fig . 136. B l o m s t e r s m y k n i n g  a f  M o n u m e n t  t i l  M e m o r ia l  d a y .Fig. 137. F r a  e n  L a n d s b y -  k i r k e g a a r d  i C a n a d a .Fig . 138. O g s a a  i N o r d a m e r i k a  k a n  f in d e s  f o r s ø m t e  G r a v e .Fig . 139. U ti l ta le n d e  F o r s ø g  p a a  a t  b e g r æ n s e  G r a v s te d e r n e  v e d  H jæ lp  a f  B e t o n k a n t e r .Skandinaver, der ikke kan tænke os vo rt nationale Sam lingsm ærke flagrende Dag og Nat, ret hu rtig t snavset og jordslaaet, ind­til det m ere skæ nder end sm ykker Gra­ven.K om m er m an  til W ashington, søger m an ud  til den kendte Arlington Soldaterkirke- gaard  ved Potom acfloden (se Fig. 133). H er laa allerede før den første V erdenskrig16,000 am erikanske Soldater begravede, hvortil nu  kom m er den anden  Verdenkrigs nye Tusinder. Højt hævet paa en Katafalk hviler h e r Am erikas ukendte Soldat (se Fig. 135), bevogtet af en 6 Fod høj Soldat, d e r tak tfast vand rer frem  og tilbage. 1 T ilknyt­ning hertil e r der bygget en m ægtig am phi- teatra lsk  M ødeplads, der kan  rum m e 8000 M ennesker (se Fig. 134). H erfra er der en storslaaet Udsigt ud  over Floden og de store Græssletter, hvor hver Soldat h a r  sin hvide Sten m ed N avn og A arstal — enkelte skyggegivende T ræ er — ellers in te t — af en hetagende H elhedsvirkning af H øjhed og Fred.U. S. A. er trofast m od sine døde; det ses af de stolte M indesm æ rker — W ash- ingionobelisken, Lincolnm om im entet, Ge­neral Grants Rytterstatue  og D om kirken  St. Peter og Paul i St. Alhans, bygget a f  N ationen paa H øjderne udenfor W ashing­ton  som  et P an theon  for A m erikas store M ænd — gennem  Fredens Dør kom m er m an ind  i Betlilehem-KapeWet, hvor P ræ ­sident Wilson, den første V erdenskrigs store Idealist, hviler. A tter h a r  U. S. A. Tusinder af sine hedste Sønner hvilende paa E uropas Slagm arker, alle lige i Dø­den, m indede m ed et enkelt Kors paa endeløse Græssletter, m en de gav ikke de­res Liv forgæves — de vandt m ed Franklin  Roosevelt i Spidsen Retfæ rdighedens og Frihedens Sejr ogsaa for os — derfor er det ogsaa os danske en H jertesag at æ re deres Minde.72

Kirkegaarde i Nordamerika

https://tidsskrift.dk/vorekirkegaarde/article/download/122296/169526

Kirkegaarde i Nordamerika

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)